Hvorfor lever munke længere?

Mænd i ordenslivet lever i gennemsnit omkring fem år længere end andre mænd. Undersøgelsen bygger på livsdata fra mere end 16.000 ordensfolk i Tyskland og Østrig

Et kloster er ikke nødvendigvis et stille sted uden bekymringer eller hårdt arbejde. Alligevel lever mænd i ordenslivet i gennemsnit omkring fem år længere end mænd i den øvrige befolkning. Den forskel har demografen Marc Luy undersøgt gennem næsten 30 år. Han peger især på tre forhold, som kan have betydning: fællesskabet, den faste dagsrytme og oplevelsen af at have en opgave i livet.

Kort fortalt: En tysk-østrigsk undersøgelse viser, at mænd i ordenslivet lever længere end mænd uden for klostrene. Forskeren Marc Luy fremhæver fællesskab, faste rammer og et tydeligt formål som mulige forklaringer. Undersøgelsen kan ikke fastslå, hvor meget hvert enkelt forhold betyder.

Der er nogen, som ser det

I et kloster lever man tæt på andre mennesker gennem mange år. Man mødes til bøn og måltider, arbejder sammen og kender hinandens vaner. Hvis en broder bliver syg, ændrer adfærd eller begynder at trække sig fra fællesskabet, er der større chance for, at nogen opdager det. Hjælp kan derfor komme tidligere. Luy peger også på, at fælles måltider og en regelmæssig hverdag kan have betydning for både kost og helbred. Klosterfællesskabet giver med andre ord ikke kun selskab; det betyder også, at mennesker holder øje med og tager ansvar for hinanden.

Dagen har desuden en fast rytme. Tidebønner, arbejde, måltider og hvile vender tilbage på bestemte tidspunkter. I et interview omtalt af katholisch.de fortæller Luy, at forskerne har målt et lavere stressniveau blandt ordensfolk end i den øvrige befolkning. De munke, han har talt med, forbinder selv forskellen med den regelmæssige hverdag. Det betyder ikke, at et liv i kloster er uden pres, men at dagen er indrettet på en måde, hvor der også er faste tider til bøn og hvile.

En opgave at stå op til

Luy fremhæver endelig troen og den opgave, der følger med ordenslivet. Munke og andre ordensfolk har viet deres liv til bøn, fællesskab og tjeneste for andre. Det giver en retning, som ikke ophører, når dagens arbejde er gjort. Troen kan også give støtte i svære perioder. Forskeren beskriver det som en mulig indirekte virkning: Undersøgelsen viser ikke, at bøn i sig selv forlænger livet, men den peger på, at et liv med stærke relationer og et vedvarende formål kan have betydning.

Undersøgelsen bygger på livsdata fra mere end 16.000 ordensfolk i Tyskland og Østrig. Et af dens resultater er, at forskellen i levealder mellem mænd og kvinder er langt mindre i ordenslivet end i befolkningen som helhed. Ifølge Luy tyder det på, at levevis og sociale forhold forklarer en betydelig del af den forskel, vi normalt ser mellem kønnene. Resultaterne gør ikke klosterlivet til en opskrift på et langt liv. De giver derimod grund til at spørge, hvilken betydning det har at høre til et sted, hvor andre kender én, og hvor hver dag har en rytme og et formål.

-karn

Kilde: Den tysk-østrigske klosterundersøgelse.