Et sammendrag fra Vatican Media
Sammendrag: Pave Leo XIV indledte sin første apostoliske udlandsrejse i Ankara og opfordrede Türkiye til at være en bro mellem kulturer, religioner og kontinenter. Han fremhævede landets historiske rolle, dets religiøse mangfoldighed og dets potentiale som fredsskaber i regionen.
Han advarede mod polarisering, teknologisk udvikling uden etik og en forbrugskultur, der skaber ensomhed.
Han understregede familiens betydning, kvinders voksende rolle og nødvendigheden af dialog frem for konflikt.
Paven opfordrede i sin tale alle nationer til at ”vandre sammen i sandhed og venskab” og arbejde for fred, retfærdighed og menneskelig værdighed.
Paven: Türkiye er kaldet til at bygge broer, ikke mure
Ved sin første apostoliske rejse til udlandet talte pave Leo XIV onsdag til myndighederne i Ankara. Han opfordrede Türkiye til at omfavne sin særlige kaldelse som bro mellem kulturer, religioner og kontinenter og opfordrede verden til at afvise splittelse og i stedet søge dialog.
Af Francesca Merlo
Pave Leo XIV landede i Ankara for blot få timer siden og indledte dermed den første etape af sin første apostoliske udenlandsrejse, som finder sted fra 27. november til 3. december.
Rejsen fører ham fra Istanbul til Iznik, hvor Kirken markerer 1700-året for det Første Økumeniske Koncil i Nikæa, og derefter, søndag den 30. november, videre til Libanon.
I dag begynder paven sit besøg i præsidentpaladset og derefter i Nationens Bibliotek, hvor myndigheder, civilsamfund og diplomater var samlet for at høre pavens første tale på hans første apostoliske rejse uden for Italien.
“Et land, der kalder menneskeheden til broderskab”
I sin hilsen til præsident Recep Tayyip Erdoğan udtrykte pave Leo sin taknemmelighed for den varme velkomst. Han beskrev Türkiye som et land ”uløseligt forbundet med kristendommens oprindelse”, men også et sted, hvor alle Abrahams børn — muslimer, kristne og jøder — kan se forskelle ikke som splittelse, men som en vej til broderskab.
Paven fremhævede landets naturskønhed og kulturelle mangfoldighed som en påmindelse om, at civilisation blomstrer dér, hvor generationer, idéer og traditioner mødes.
Mangfoldighed, understregede han, er ikke en trussel, men en beskyttelse af samfundets vitalitet. ”Ensartethed ville være en fattigdom,” sagde han og understregede, at broer — både konkrete og symbolske — er det, der bærer et sandt civilt samfund.
Broen som symbol på Türkiyes kaldelse
Rejsens emblem viser broen over Dardanellerne — et symbol på Türkiyes særlige identitet: et land, der fysisk forbinder Asien og Europa, men som også forbinder øst og vest, tradition og modernitet, forskellighed og enhed.
I en verden præget af polarisering advarede paven om risikoen for fragmentering.
Han understregede, at kristne i Türkiye ønsker at bidrage positivt til enheden og mindede om Johannes XXIII’s tid i landet, hvor han opfordrede katolikker til at afvise isolation og omfavne en ”kultur af møde”. Disse ord er stadig aktuelle.
“Gud byggede en bro mellem himmel og jord”
Paven tog udgangspunkt i evangeliets billede af Gud som brobygger — Gud, der ved sin åbenbaring skabte en passage mellem himmel og jord, så menneskers hjerter kan spejle hans medfølelse.
Retfærdighed og barmhjertighed, sagde han, må udfordre magtens logik. Medfølelse og solidaritet — ikke styrke — skal være målestokken for ægte udvikling.
Han advarede mod teknologi uden etik, og mindede om, at selv kunstig intelligens blot forstørrer menneskelige valg: ”Processer er ikke maskiners værk, men menneskers.” Han opfordrede til at samarbejde om at ”reparere skaderne på vores menneskelige families enhed”.
Familien i hjertet af tyrkisk kultur
Paven fremhævede familien som ”det første sociale fællesskab”, hvor hvert menneske lærer den grundlæggende sandhed, at ”uden den anden findes intet jeg”.
Han roste landets fokus på familien, men bemærkede også, at enhver familie risikerer at svækkes, hvis den isolerer sig eller undertrykker sine medlemmers stemmer.
Lykken findes ikke i individualisme eller i at nedgøre ægteskabets bånd og åbenheden for liv, sagde han.
Han advarede mod en forbrugskultur, der gør ensomhed til en vare, og opfordrede i stedet til ”en kultur, der værdsætter nærhed og relationer” — hvor både ægteskabelig kærlighed og kvinders uvurderlige bidrag æres.
Kvinder, sagde han, beriger landet i stigende grad gennem forskning, professionelt arbejde, offentlig tjeneste og kulturelt lederskab.
En opfordring til, at Türkiye bliver en fredens kilde
Paven udtrykte håb om, at Türkiye fortsat kan være ”en kilde til stabilitet og tilnærmelse mellem folk”, og mindede om tidligere pavelige besøg af Paul VI, Johannes Paul II, Benedikt XVI og Frans.
Hans eget besøg, knyttet til Nikæa-jubilæet, understreger det evige behov for dialog og møde.
I en tid med øget global konflikt advarede han mod det, pave Frans kalder ”en tredje verdenskrig udkæmpet stykkevis”.
Nationer bruger deres kræfter på destruktive dynamikker frem for på fælles udfordringer: fred, bekæmpelse af sult, beskyttelse af skaberværket, uddannelse og sundhed.
At vandre sammen i sandhed og venskab
Den Hellige Stol, sagde paven, kommer med ”kun sin åndelige og moralske styrke”, men med et stærkt ønske om at samarbejde med alle nationer, som arbejder for ethvert menneskes værdighed og udvikling.
”Lad os gå sammen,” afsluttede han, ”i sandhed og venskab, i ydmyg tillid til Guds hjælp.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
