Salige Isidore Bakanja, congolesisk martyr

Vi har meget at lære af de forfulgte kristne i Afrika

Under weekendens jubilæumsaudience på Peterspladsen den 8. november 2025 mindede pave Leo XIV de troende om et stærkt vidnesbyrd fra Afrika. I sin tale fremhævede han den salige Isidore Bakanja – en ung congolesisk martyr – som et forbillede på udholdenhed og tro.

“Vi har meget at lære af vores forfulgte brødre og søstre i Afrika,” sagde paven.

Talen fandt sted som led i jubilæumsårets katekese med temaet “At håbe er at vidne – Isidore Bakanja.”

Et vidne om tro midt i forfølgelse

Pave Leo XIV opfordrede alle kristne til at holde fast i troen – også når den møder modstand.

“Isidore levede sin tro med glæde og autenticitet, selv i fjendtlige omgivelser,” sagde paven. “Han bar sit skapular som tegn på sin hengivenhed til Jomfru Maria, og selv da han blev mishandlet til døde, erklærede han, at han ville bede for sine angribere fra himlen.”

Paven beskrev Isidore som et forbillede på kristen udholdenhed: en ung mand, der blev forfulgt for sin tro, men som aldrig svigtede sin kærlighed til Gud og næsten.

Hvem var Isidore Bakanja?

Isidore Bakanja blev født mellem 1880 og 1890 i Bokendela i det nuværende Den Demokratiske Republik Congo. Han tilhørte Boangi-stammen og arbejdede som dreng på gårde og byggepladser for at forsørge sig selv. I 1906, som 18-årig, blev han døbt efter mødet med trappistiske missionærer og viste hurtigt et dybt engagement i troen.

Som ung kateket arbejdede han senere på en gummiplantage i Ikili. Plantageejeren, en europæisk kolonialist, forbød ham at tale om troen og at lære sine kollegaer at bede. “Du får hele landsbyen til at bede, og ingen vil arbejde,” skal ejeren have sagt.

Martyrium og tilgivelse

Da Isidore nægtede at skjule sin tro, blev han brutalt straffet. Den 22. april 1909 rev plantageforstanderen hans brune skapular af – symbolet på hans hengivenhed til Vor Frue af Karmelbjerget – og lod ham prygle så voldsomt, at han døde af sine sår den 15. august samme år.

Trods lidelserne tilgav Isidore sine bødler. “Når jeg er i himlen, vil jeg bede meget for ham,” sagde han på sit dødsleje. Hans sidste ord var et vidnesbyrd om tilgivelsens kraft og troens styrke.

Et evigt forbillede

Pave Johannes Paul II saligkårede Isidore Bakanja den 24. april 1994. Han regnes i dag som skytshelgen for de congolesiske lægfolk og unge, og nævnes i pavens apostoliske opfordring Christus Vivit som et forbillede for den næste generation af troende.

Som pave Leo XIV mindede om på Peterspladsen:

“Isidore viser os, at troen kan blomstre selv i mørkets tid. Hans liv kalder os til at vidne om Kristus med mod, glæde og håb.”

Atiklen er omskrevet efter oplæg fra Vatican News

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Tagget:

Et flertal i EU-Parlamentet vil åbne for EU-finansieret abort på tværs af grænser. Sagen rejser principielle spørgsmål om EU’s rolle og medlemslandenes selvbestemmelse – og falder samtidig sammen med Europas historisk lave fødselstal og voksende demografiske udfordringer....

Annonce


Hold liv i arnkilde.dk

Hjælp arnkilde.dk og vær med til at holde liv i et katolsk medie- og samfundsmagasin i Danmark. Lade katolske værdier blive en del af det danske medielandskab.

Med dit bidrag er du med til at sikre, at indholdet fortsat er frit tilgængeligt – uden betalingsmure – så vi kan nå så mange som muligt med perspektiver fra den katolske tro.

Samtidig støtter du et medie, der ønsker at bidrage konstruktivt til det danske samfund med refleksion og sammenhæng i en tid præget af splittelse og tab af fælles orientering.

Læs mere


Lillian Kristensen er født i 1957, voksede op i Indre Mission, hvor troen var naturlig, men Gud blev fjern og udtryksløs. På lærerseminariet og senere som teologistuderende begyndte hun at opdage, at der fandtes andre måder at forstå Gud på. Mødet med Taizé og den katolske spiritualitet udvidede hendes tro og gav hende en fornemmelse af Guds nærvær som noget større end de snævre rammer, hun kendte. ...

Samtalen kredser om spændingen mellem at være et kristent modsigelsens tegn og samtidig gå i dialog med verden. Med afsæt i koncilteksterne argumenteres der for, at Det Andet Vatikankoncil ikke var et brud med traditionen, men et ansvar for at forkynde det uforandrede budskab klart i en forandret verden....