Vatikanet opfordrer til et nyt blik i clickbaitens tidsalder

Opmærksomhed i clickbaitens tidsalder er temaet for Kirkens kommunikationsdag i 2027.

Clickbaits kan med lidt god vilje oversættes til “Kliklokkemad” og dette samtidige fænomen får os til at åbne historier med løfter om noget overraskende eller opsigtsvækkende. Vatikanet opfordrer til at se grundigere efter og give andre mennesker den tid og opmærksomhed, som forståelse kræver.

Kort fortalt: Vatikanet opfordrer til at værne om vores opmærksomhed i en mediekultur præget af clickbait og hurtige reaktioner. Temaet for Kirkens kommunikationsdag i 2027 handler om at se grundigere efter og give mennesker tid til at blive hørt og forstået.

Clickbait betyder kliklokkemad og betegner overskrifter, billeder eller korte tekster, der skal lokke os til at klikke på et link. »Du vil ikke tro, hvad der skete bagefter« er et klassisk eksempel: Overskriften vækker nysgerrighed, men tilbageholder den oplysning, som kunne fortælle læseren, hvad historien handler om. Andre former bruger overdrivelser eller spiller på frygt og forargelse. Fænomenet er udbredt på nyhedssider og sociale medier, hvor mange klik og visninger kan give annonceindtægter og større udbredelse. En fængende overskrift er ikke i sig selv clickbait. Problemet opstår, når lokkemidlet giver et misvisende indtryk eller lover mere, end indholdet kan holde.

Clickbait er en del af en større konkurrence om vores opmærksomhed. Nyheder, reklamer, videoer og opslag kæmper om plads i en hverdag, hvor ingen kan nå at læse eller se det hele. Stærke følelser og hurtige reaktioner kan få indhold til at blive delt, mens forklaringer og forbehold kræver mere af læserens tid. Det er denne mediekultur, Vatikanets Dikasterium for Kommunikation tager op med temaet for den 61. verdenskommunikationsdag i 2027: »Et nyt blik: Opmærksomhed i clickbaitens tidsalder«. Temaet blev offentliggjort den 29. september, på festen for de hellige ærkeengle, og opfordrer kristne til at se igen, med opmærksomhed og kærlighed.

Hurtige reaktioner har en pris

I præsentationen beskriver dikasteriet, hvordan konkurrencen om nogle få øjeblikkes interesse påvirker både vores evne til at tænke og dybden i vores samtaler. Nyheder, billeder og beskeder afløser hurtigt hinanden, og vi møder forventninger om at reagere straks. En overskrift kan være nok til at udløse en kommentar eller en deling, selv om selve artiklen ikke er blevet læst. Ifølge dikasteriet bidrager denne digitale kultur til overfladiske relationer og en mangel på virkelig opmærksomhed. Det får betydning for, hvor meget vi forstår af det, vi læser, og af de mennesker, vi møder.

En samtale kræver, at vi bliver ved det, den anden siger, længe nok til at høre mere end det, der straks vækker vores interesse eller modstand. Hvis tankerne allerede er på vej mod den næste besked eller vores eget svar, kan noget væsentligt gå tabt. Oplægget rejser derfor et spørgsmål, som angår både medierne og deres brugere: Hvad sker der med vores forståelse af hinanden, når indhold hele tiden skal fremkalde en hurtig reaktion? Den tid, vi giver en sag eller et menneske, har betydning for, hvor velovervejet vores svar bliver.

At møde et menneske før man dømmer

Dikasteriet knytter opfordringen til Jesu måde at se mennesker på. Med hans blik er et menneske kaldet ved navn og elsket. Det er udgangspunktet for den omvendelse af blikket, temaet efterlyser. Vores kommunikation ændrer sig, når vi vælger at møde den anden frem for straks at fælde en dom. Det kræver villighed til at undersøge, om den første opfattelse er rigtig, og til at høre mere end det, der bekræfter vores eget standpunkt. En kort udtalelse eller et enkelt billede fortæller sjældent hele historien om et menneske.

Opfordringen giver også anledning til at overveje, hvordan vi udtrykker uenighed og kritik. En påstand kan kræve et klart modsvar, men personen bag den skal stadig behandles med respekt. I præsentationen fremhæver dikasteriet Jesus som den, der så mennesker og lod sig berøre af dem. Det er et forbillede for en kommunikation, hvor den andens liv og erfaring får betydning for samtalen, også når vi ikke er enige.

Opmærksomhed er en form for gavmildhed

Oplægget beskriver opmærksomhed som en værdifuld form for gavmildhed. Dikasteriet henviser til det latinske ad-tendere, at rette sig mod eller strække sig hen imod, og forbinder det med at vende sig mod den anden og mod sandheden. Den, der lytter, giver sin tid og må være parat til at vente med sit eget svar. Det kan være krævende, især når en fortælling er smertefuld, vanskelig at forstå eller udfordrer noget, man hidtil har ment. Men denne opmærksomhed giver den anden mulighed for at tale færdig og blive hørt ordentligt.

For medier og andre, der arbejder med kommunikation, handler det også om ansvaret for læserens tillid. En overskrift skaber en forventning, som teksten skal indfri. Billeder og korte uddrag bør give et retvisende indtryk af den sag, de præsenterer. Dikasteriet opfordrer til at værne om opmærksomheden som noget værdifuldt for vores relationer. Det indebærer respekt for den tid, modtageren giver, og omhu for de mennesker og forhold, der bliver beskrevet.

Hele mennesket deltager i samtalen

Kommunikation omfatter hele personen, understreger dikasteriet i afslutningen af oplægget. Vi bliver opfordret til at se, høre og mærke igen for at kunne svare på Kristi kald. Temaet angår derfor også møderne i familien, menigheden og hverdagen. Her kan opmærksomhed være så konkret som at lægge telefonen fra sig, lade et menneske tale færdig eller spørge ind, før man drager sin konklusion. Det er i sådanne handlinger, opfordringen til et nyt blik kan få betydning.

Verdenskommunikationsdagen i 2027 markeres i mange lande den 9. maj, blandt andet i USA, England og Wales, Frankrig, Spanien, Polen og Italien. Datoen varierer mellem landene og fastlægges af de nationale bispekonferencer.

Kilde: Vatican News, Devin Watkins, på baggrund af en meddelelse fra Vatikanets Dikasterium for Kommunikation.

-karn