“Fred være med jer” er ikke blot en påskehilsen, men et kald ind i en urolig tid. Teksten udfolder, hvordan Jesu fred adskiller sig fra verdens – og hvordan sand fred kun kan vokse gennem tilgivelse, åbenhed og Helligåndens virke i menneskers liv og relationer.
Biskop i den katolske kirke i Danmark – Czeslaw Kozon – tager udgangspunkt i Jesu ord “Fred være med jer”, som han taler til sine disciple påskedags aften, mens de er præget af frygt og tvivl. Disse ord bliver fremhævet som både tidløse og dybt aktuelle, ikke mindst i en verden præget af krig, uro og usikkerhed. Derfor understreges det, hvordan pave Leo gentager netop denne hilsen som en central del af sit budskab – ikke som en tom tradition, men som et nødvendigt og levende ord ind i nutiden.
Der drages en parallel til tidligere paver som Benedikt XV og Pius XII, der også ledede Kirken i tider med globale konflikter. I den sammenhæng får fredshilsenen en særlig tyngde: den er ikke blot liturgisk vane, men et svar på menneskers dybeste længsel efter fred i en urolig verden.
Teksten uddyber derefter, hvad Jesu fred egentlig er. Den adskiller sig fra den fred, verden kan tilbyde. Verdslig fred kan være overfladisk eller kunstig – den kan være påtvunget, præget af frygt, konfliktskyhed eller manglende vilje til at konfrontere sandheden. I modsætning hertil er Jesu fred ægte og dyb, fordi den er forbundet med Helligånden og med tilgivelsen.
Netop forbindelsen mellem fred og tilgivelse fremhæves som afgørende. Jesus giver sine disciple Helligånden og sender dem ud med evnen til at forlade synder. Dermed bliver det tydeligt, at sand fred ikke kan opnås uden tilgivelse – både Guds tilgivelse til mennesket og menneskers indbyrdes vilje til at tilgive hinanden. Uden denne dimension forbliver freden skrøbelig og ufuldstændig.
Denne indsigt gøres konkret ved at pege på dens relevans i alle livets sammenhænge: i verden som helhed, i Kirken, i familier og i dagligdagens relationer, hvor uro og splittelse ofte opstår. Jesu fred er ikke abstrakt, men noget, der skal leves og virke midt i konkrete konflikter og spændinger.
Afslutningsvis peger teksten på, at Jesu død og opstandelse har åbnet for Helligåndens virke som fredsskaber. Derfor bliver det en bøn og et håb, at denne fred må præge både enkeltmennesker og samfund – fra politiske ledere og forhandlere til lokale fællesskaber og dem, der har mistet håbet.
Billedet af Jesus, der træder ind gennem lukkede døre, bruges som en afsluttende pointe: selv om han kan overvinde fysiske barrierer, kræver hans fred, at mennesker åbner deres hjerter. Derfor opfordres læseren til aktivt at give plads for denne fred, så den kan slå rod og få varig betydning.
Teksten munder ud i et påskeønske, hvor håbet er, at Jesu fred ikke blot bliver en kortvarig stemning, men en vedvarende kraft i menneskers liv.
-karn
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
