Diakon Michael Münchow er afgået ved døden. Nekrolog og bisættelse

Onsdag den 30. oktober kl. 11.00 bliver diakon Michael Münchow bisat fra Sakramentskirken i København.

Bispedømmets permanente diakon, Michael Hvid Münchow døde efter kort tids sygdom lørdag d. 19. september. Han virkede ved Sakramentskirken på Nørrebro i København, hvor han sammen med sin hustru Marie og deres børn har været en central del af menighedens liv gennem mange år. 

Michael var sprogets og ordets mand, og med en bred vifte af akademiske uddannelser bag sig, var han gavmild med viden om ordenes oprindelige betydning og om teologiske fortolkninger, der hjalp med at forklare bibelens tekster. I sine unge år tog han til Dublin og læste filosofi og oldgræsk, hvorefter han boede en tid i London og færdiggjorde filosofistudierne. I London stiftede han også bekendtskab med et andet fagligt område. Han dygtiggjorde sig indenfor psykoanalyse og psykiatri, og blev uddannet psykoterapeut. Senere vendte han tilbage til København, hvor han læste litteraturvidenskab, og arbejdede med misbrugere både i Faxe og på Nørrebro. Senere hen blev han ansat på Københavns Professionshøjskole og underviste på socialrådgiveruddannelsen. En uddannelse, som danner til at arbejde i en sekulariseret sammenhæng i den offentlige sektor, men hvor værdier, etik og åndelighed er efterspurgt af både de studerende og de borgere, de skal arbejde for som færdiguddannede socialrådgivere.

Trangen til at lære nyt og fordybe sig blev ved med at være et stærkt kendetegn hos Michael. Han meldte sig til teologistudiet på Københavns Universitet, og blev cand.theol. I forlængelse af studiet gennemgik han uddannelse i England og blev viet som permanent diakon i 2017 i domkirken i Bredgade. Under sit teologistudie skrev han speciale om menighedens forbønner, og det kom menigheden i Sakramentskirken til gode, at vores forbønner hver søndag var nøje formulerede med ord, som afspejlede menneskers liv, og hvor indholdet altid var præget af, hvad vi som menighed var optaget af – både i kirken og i verden. Michaels prædikener og retræter i advents- og fastetiden husker vi tydeligt. Han var ikke bange for at inddrage menigheden i en prædiken. Den sidste prædiken Michael holdt var i forbindelse med evangeliet, hvor Peter siger til Jesus: Du er Kristus, den levende Guds søn. Michael talte om det anerkendende i at blive mødt af et andet menneske og kaldt ved navn – ligesom Gud kalder os. Vi vendte os mod hinanden på kirkebænkene, kiggede hinanden i øjnene og sagde på Michaels opfordring til hinanden: Du er.. Mogens, Du er Anette, eller hvad naboen på bænken nu hed. En særlig imødekommenhed og stemning præget af stille glæde bredte sig ud i kirkerummet. 

Michael var fællesskabets og relationernes mand. Han var altid optaget af menighedens rolle, opgave og deltagelse i liturgien. Hans store og dybe akademiske viden indenfor mange faglige områder omsatte han, så det kunne bruges i dagligdagen og i mødet med mennesker. Han delte ud af sig selv og inviterede andre med til at udføre nogle af de mange opgaver og tjenester, der er i kirken. På Nørrebro rakte han ud til andre kirkesamfund og deltog gerne i tværkirkelige møder og gudstjenester med sin særlige evne til at formidle den del af katolsk liturgi, der kan indgå i økumeniske sammenhænge. I Sakramentskirken arbejdede han ihærdigt på, at de mange sproggrupper i menigheden kunne finde hinanden, og han bidrog også til at relationerne blev dannet på tværs af sprog og kultur, fordi han kunne medvirke som diakon til messer på både fransk, engelsk og dansk.

Michael var en livsnyder og et generøst menneske med stor hang til musik, litteratur og kunst, og ikke mindst god mad, kvalitetskaffe og hjemmerøgede grønlandske ørreder. Gennem flere år var han hver sommer diakon ved menigheden i Nuuk, og ugerne i Grønland elskede han. Michael var vokset op med en stærk tradition for lystfiskeri, og han lærte gerne fra sig. Han tog menigheden med på tur til Præstefjorden og udstyret med waders og fiskestænger, kunne man se store som små hoppe rundt i fjeldet langs elvene og fange ørreder, eller pilke torsk ude i fjorden. 

Michael Münchow var et tydeligt og meget generøst menneske, som vil blive savnet i Sakramentskirken og i bispedømmet. Vi er taknemmelige for, at Gud gav os Michael og takker især for hans trofasthed, hans nærvær og store involvering i sognet og i bispedømmet.

Vores tanker går til Michaels hustru Marie, deres børn og børnebørn, samt Michaels bror og søster og hans mor.

Ære skal være Michael Münchows minde. Han hvile i fred.

Anette Clausen
Formand for menighedsrådet, Sakramentskirken

(Nekrologen bringes efter aftale)