En valfart i regn, blæst og sollys
Katolikker fra hele Danmark var indbudt til valfarten til Haraldsted, hvor Knud Lavard blev dræbt i 1131. arnkilde.dk tog med fra Sankt Knud Lavards Kirke i Kongens Lyngby og fulgte en dag, hvor bøn, historie og barskt sensommervejr blev bundet sammen – og hvor solen brød frem under messens mest hellige øjeblik.
Bussen kørte fra Sankt Knud Lavards Kirke i Kongens Lyngby med kurs mod Haraldsted. Valfarten begyndte dog ikke først ved ankomsten. Undervejs bad og sang deltagerne middagsbønnen fra Kirkens tidebøn, Salme 123, 124 og 125 og salmen Jeg elsker Maria. Der blev læst fra Romerbrevet om Ånden, der kommer mennesket til hjælp i dets skrøbelighed, og bedt til den hellige Knud Lavard om udholdenhed i det gode, mod til ærlighed og vilje til at arbejde for retfærdighed og fred. Busturen var dermed ikke blot transport, men valfartens første etape.
At træde i tjeneste
Ved ankomsten samledes deltagerne i Haraldsted Kirke, som hører til Folkekirken. En festlig indgangsprocession førte biskop Czeslaw Kozon, sognepræst Mette Marbæk Johansen og gejstlige fra flere katolske menigheder ind i kirken. Mødet mellem den katolske valfart og den lokale folkekirke blev et synligt udtryk for, at mindet om Knud Lavard hører til Danmarks fælles kristne historie.
Sognepræst Mette Marbæk Johansen holdt en mindeværdig prædiken om at træde i tjeneste. Hun nævnte blandt andre den nyligt afdøde amerikanske sanger Dolly Parton, hvis liv også blev kendt for en omfattende indsats for børn og læsning. Tjeneste blev dermed ikke kun beskrevet som noget, der hører præster og kirkelige embeder til. Et menneske træder i tjeneste, når det stiller sine evner, sin tid og sin indflydelse til rådighed for andre.
Efter andagten måtte arrangørerne træffe en vanskelig beslutning. Regnen faldt, vinden tog fat, og man drøftede, om valfarten skulle fortsætte inde i kirken. Alligevel blev det besluttet at følge den planlagte rute ad landevejen mod kapelruinen. Paraplyer blev slået op, regntøjet trukket tættere omkring kroppen, og processionen satte sig i bevægelse, mens rosenkransen blev bedt.
Messe på det våde græs
Ved kapelruinen fejrede biskop Czeslaw Kozon valfartsmessen. Stedet er knyttet til mordet på Knud Lavard den 7. januar 1131. Omkring 1150 blev der rejst et kapel ved den kilde, som ifølge traditionen sprang frem på stedet. Knud Lavard blev senere helgenkåret, og den 25. juni 1170 blev hans jordiske rester skrinlagt i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.
Regnen og det våde græs gjorde det tydeligt, at messen blev fejret under åben himmel og ikke i et beskyttet kirkerum. Alligevel var det ikke vejret, der kom til at stå stærkest i erindringen. Under forvandlingen, hvor brød og vin efter den katolske tro bliver Kristi legeme og blod, holdt regnen inde. Solen brød kortvarigt gennem skydækket og faldt over alteret og den biskop, der stod midt i den historiske ruin.
Det varede ikke længe, men øjeblikket gjorde et stærkt indtryk. Efter forvandlingen uddelte biskoppen og de øvrige præster den hellige kommunion til de katolikker, der trådte frem, mens børn og voksne, som ikke modtog kommunionen, kunne få en velsignelse. Biskoppen stod i det våde græs, og omkring ham stod mennesker, der havde vandret gennem regnen for at fejre messen på det sted, hvor Knud Lavard mistede livet. For arnkilde.dk’s udsendte blev det et af de øjeblikke, hvor historie, tro og den synlige verden syntes at mødes.
Sakramentet blev båret videre
Efter messen blev det allerhelligste Sakramente båret i procession fra kapelruinen til Knud Lavards Hus. Her sluttede den liturgiske del af valfarten med tilbedelse og sakramental velsignelse. Den bevægelse, som var begyndt med bøn i bussen fra Lyngby, havde ført deltagerne gennem Haraldsted Kirke, ud på landevejen, videre til kapelruinen og til sidst frem for Sakramentet.
Dagen sluttede mere jordnært med kaffe, pølser og kage i Knud Lavards Hus. Tøjet var vådt, og deltagerne havde tilbragt mange timer i blæst og regn. Alligevel var stemningen præget af glæde. Valfarten havde rummet flere små mirakler: mennesker, som fortsatte trods vejret, to kirkelige traditioner, som mødtes om en fælles historie, og et kort solstrejf under forvandlingen, som mange vil huske længe efter, at tøjet er blevet tørt.
-karn
Se videoklip fra valfarten til Haraldsted
(husk du kan slå evt. forvirrende undertekster fra – oppe i højre hjørne)
FAKTA: VALFARTEN TIL HARALDSTED
- Tid og sted: Søndag den 30. august 2026 i Haraldsted ved Ringsted.
- Anledning: Valfarten ærer den hellige Knud Lavard, der blev dræbt i Haraldsted den 7. januar 1131.
- Knud Lavard: Søn af kong Erik Ejegod og en betydningsfuld dansk fyrste. Han blev lokket i baghold og dræbt af sin fætter Magnus.
- Kapelruinen: Omkring 1150 blev der opført et kapel nær stedet, hvor Knud Lavard ifølge traditionen blev dræbt. I dag står kun ruinen tilbage.
- Helgenkåring: Knud Lavard blev helgenkåret af pave Alexander III. Den 25. juni 1170 blev hans jordiske rester skrinlagt i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.
- Valfartens forløb: Åbningsandagt i Haraldsted Kirke, procession med rosenkrans til kapelruinen, valfartsmesse ved biskop Czeslaw Kozon og sakramentsprocession til Knud Lavards Hus.
- Økumenisk møde: Den katolske valfart blev modtaget i Haraldsted Kirke af folkekirkens sognepræst Mette Marbæk Johansen.
- Afslutning: Dagen sluttede med sakramental velsignelse og fælles samvær i Knud Lavards Hus.
To helgener – to forskellige Knud
De to mest kendte danske helgener fra 1100-tallet hed begge Knud, og derfor bliver de ofte forvekslet. De levede imidlertid i forskellige generationer og blev helgenkåret af forskellige grunde.
Knud den Hellige (ca. 1042–1086) var konge af Danmark. Han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense den 10. juli 1086 under et oprør. Kirken ærede ham som martyr, fordi han døde i forbindelse med sit kristne kongekald og sit forsøg på at styrke Kirken og kongemagten. Han blev helgenkåret i 1101 og er Danmarks nationale helgen.
Knud Lavard (1096–1131) var hertug af Sønderjylland og nevø til Knud den Hellige. Han blev myrdet den 7. januar 1131 i Haraldsted Skov ved Ringsted som led i en magtkamp om den danske trone. Efter hans død voksede en omfattende folkelig valfart til hans grav frem, og han blev helgenkåret i 1169. Hans mindedag fejres den 7. januar.
Læs også:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
