Djævelens advokat – hvad er et helligt menneske?

TEMA · KATOLSKE ROMANER

Morris Wests klassiske roman Djævelens advokat er langt mere end en spændende fortælling om en mulig helgenkåring. Den undersøger, hvad hellighed, sandhed og barmhjertighed egentlig betyder, og viser samtidig, hvordan Den Katolske Kirke søger sandheden – også når den udfordrer fromme forestillinger.

Da den døende præst Blaise Meredith sendes til en lille landsby i Syditalien for at undersøge, om en afdød mand kan helgenkåres, bliver opgaven også en rejse ind i hans eget liv. Morris Wests roman forener en medrivende fortælling med en dyb refleksion over skyld, nåde og menneskets kald og hører til de mest tankevækkende katolske romaner fra det 20. århundrede.

Morris Wests Djævelens advokat udkom i 1959 og indtager en særlig plads blandt de store katolske romaner fra det 20. århundrede. Romanen blev en international bestseller og er blevet filmatiseret, men dens vedvarende betydning skyldes ikke først og fremmest dens dramatiske handling. Den lever videre, fordi den stiller spørgsmål, som hver generation må tage stilling til på ny: Hvad er et helligt menneske? Kan et liv præget af fejl og svaghed alligevel blive et vidnesbyrd om Guds nåde? Og hvordan skelner Kirken mellem ægte hellighed og fromme legender?

Romanens hovedperson er den engelske præst Blaise Meredith. Han er alvorligt syg og ved, at hans egen død nærmer sig. Netop derfor kommer det som en overraskelse, da han får betroet en sidste opgave af Kirken. Han sendes til en lille landsby i Syditalien for at undersøge, om den afdøde Giacomo Nerone bør ophøjes til helgen.

Meredith får den rolle, som traditionelt blev kendt som Djævelens advokat. Hans opgave er ikke at fremme sagen, men tværtimod at afprøve den. Han skal finde de forhold, der taler imod en helgenkåring, undersøge vidnernes troværdighed, afsløre overdrivelser og skille fakta fra fromme fortællinger. Hvis sandheden ikke kan bære den mest kritiske undersøgelse, bør sagen falde. Allerede her korrigerer Morris West en udbredt misforståelse om Den Katolske Kirke. Mange forestiller sig, at helgenkåringer bygger på legender og følelsesmæssig begejstring. Romanen viser det modsatte. Kirken søger sandheden med en grundighed, som netop skal beskytte de troende mod usande eller romantiserede forestillinger. Hellighed kan aldrig bygge på ønsketænkning. Hvis et menneske skal fremhæves som forbillede for hele Kirken, må sandheden kunne tåle den skarpeste kritik.

Den uperfekte helgen

Efterhånden som Meredith afdækker Giacomo Nerones liv, bliver billedet mere nuanceret. Han finder ikke et menneske uden fejl, men et menneske præget af svaghed, lidelse og moralske fald. Flere forhold synes umiddelbart at tale imod enhver tanke om helgenstatus. Samtidig møder han mennesker, hvis liv blev afgørende forandret gennem mødet med Nerone. De beskriver ikke en fejlfri mand, men et menneske, der udstrålede en usædvanlig kærlighed, barmhjertighed og tillid til Gud.

Dermed udfordrer Morris West en forestilling, som mange – også kristne – stadig bærer på, nemlig at hellighed er det samme som moralsk fejlfrihed. Den katolske tro har aldrig lært, at helgener er mennesker uden synd. Tværtimod fortæller Kirkens historie om mænd og kvinder, der ofte kæmpede med store svagheder, men som lod Guds nåde forme deres liv. Hellighed handler derfor ikke om aldrig at falde, men om igen og igen at rejse sig, omvende sig og lade Kristus få det sidste ord.

Romanens mest interessante udvikling finder imidlertid måske slet ikke sted hos Giacomo Nerone, men hos Blaise Meredith selv. Han lever med visheden om, at hans eget liv nærmer sig afslutningen, og den opgave, han er sendt ud for at løse, bliver samtidig en rejse ind i hans egen samvittighed. Under mødet med landsbyens mennesker konfronteres han med sin tvivl, sine længsler og sit forhold til Gud. Djævelens advokat bliver dermed også en roman om døden – ikke som en katastrofe, men som det øjeblik, hvor alle menneskelige masker falder, og et menneske må gøre regnskab med sit liv og sit kald.

Retfærdighed er ikke nok

Et andet af romanens store temaer er forholdet mellem retfærdighed og barmhjertighed. Morris West lader forskellige livssyn støde sammen og lader især moderne ideologier udfordre den kristne forståelse af næstekærlighed. Tanken er, at hvis blot de rette politiske og økonomiske strukturer skabes, vil menneskelig nød forsvinde, og personlig barmhjertighed blive overflødig.

Romanen afviser ikke ønsket om et mere retfærdigt samfund. Tværtimod fremstilles retfærdighed som en forudsætning for et godt samfund. Men West insisterer samtidig på, at ingen samfundsorden kan afskaffe menneskets behov for kærlighed. Der vil altid være sygdom, skyld, ensomhed, svigt og død. Der vil altid være mennesker, som ikke først og fremmest har brug for en institution eller en offentlig ordning, men for et andet menneske, der ser dem, lytter til dem og bliver hos dem.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor tæt denne tanke ligger på den katolske sociallære. Mange år efter romanens udgivelse skrev pave Benedikt XVI i encyklikaen Deus Caritas Est, at selv det mest retfærdige samfund aldrig kan gøre kærlighedens tjeneste overflødig. Staten har en uundværlig opgave med at skabe retfærdige rammer, men den kan aldrig erstatte den personlige næstekærlighed. På dette punkt mødes Morris Wests roman og Kirkens sociale lære på en måde, som gør fortællingen overraskende aktuel.

En roman til vor tid

Djævelens advokat blev skrevet midt under Den Kolde Krig, men dens spørgsmål er blevet endnu mere nærværende. Vi lever i samfund med avancerede sundhedssystemer, stærke institutioner og omfattende sociale ordninger. Alt dette er værdifuldt og nødvendigt. Men samtidig bliver vi igen og igen mindet om, at ingen organisation kan elske, trøste, tilgive eller give håb. Det kan kun mennesker.

Derfor fremstår Morris Wests roman bemærkelsesværdigt moderne. Den minder os om, at civilisation ikke alene måles i love, budgetter og institutioner, men også i den barmhjertighed, mennesker viser hinanden. Samtidig peger den på en sandhed, som ofte overses: Kirken søger ikke efter fejlfri mennesker, når den undersøger en mulig helgen. Den søger efter mennesker, hvis liv – trods svaghed og synd – blev gennemlyst af Guds nåde.

Det er netop derfor, Djævelens advokat stadig fortjener at blive læst. Ikke blot som en spændende roman om Vatikanet eller en fortælling om en helgenkåring, men som et litterært værk, der udfordrer læseren til at overveje, hvad hellighed egentlig er. Romanens største spørgsmål er ikke, om Giacomo Nerone bliver helgenkåret, men om vi selv har forstået, at hellighed ikke begynder med menneskelig fuldkommenhed, men med et menneske, der lader Gud virke gennem sit liv.

-karn