Sammendrag
Præst Lars Messerschmidt argumenterer for, at mange katolikker – også konvertitter – har en utilstrækkelig eller misvisende forståelse af, hvad Kirken egentlig er. Han ser en udvikling, hvor den katolske kirke i Danmark svækkes med færre børn og unge, samtidig med at de mange etniske menigheder ofte lever adskilt fra hinanden. Derfor efterlyser han en grundlæggende fornyelse af kirkesynet med udgangspunkt i Bibelen frem for senere kirkelige traditioner.
Kernen i oplægget er, at Det Nye Testamentes ord for kirke, ekklesia, betyder “forsamling”. Kirken er først og fremmest et konkret lokalt fællesskab af troende og ikke en international organisation med lokale afdelinger. Han mener, at den moderne opfattelse af Kirken som en centraliseret institution har overskygget den bibelske forståelse af kirken som Guds folk samlet omkring Kristus.
Han hævder desuden, at Matthæusevangeliets ord om Peter som klippen ikke først og fremmest handler om paveembedet, men om apostlenes bekendelse af Jesus som Kristus og om Jesu egen lære som kirkens fundament. Kirkens enhed bygger derfor på troen på Kristus snarere end på en bestemt embedsstruktur.
Den første menighed i Jerusalem fremstilles som forbillede for alle lokale kirker. Dens liv var bygget op om fire grundelementer: apostlenes undervisning, fællesskabet, brødets brydelse (eukaristien) og bønnen. Disse elementer udgør ifølge Lars Messerschmidt kirkens egentlige struktur, mens organisatoriske ordninger er sekundære. Lokalkirkerne skal leve i fællesskab med hinanden, men uden at miste deres karakter af selvstændige kristne fællesskaber.
Teksten understreger videre, at Kirken i Bibelen beskrives gennem en række billeder – Kristi legeme, Guds tempel, Guds folk og Kristi brud – som alle peger på dens åndelige og mystiske karakter. Derfor må Kirken ikke identificeres ensidigt med dens synlige organisation eller institutionelle struktur. Kristus er kirkens centrum, og hele kirken fungerer som en levende organisme, hvor alle døbte har en gudgiven opgave. Embederne eksisterer for at udruste de troende til tjeneste; de troende skal selv opbygge Kristi legeme.
Afslutningsvis retter Lars Messerschmidt en kritik af den måde, begrebet synodalitet ofte anvendes på i dag. Han mener, at en synode bibelsk og kirkehistorisk først og fremmest er et forum, hvor Helligånden taler gennem Kirkens fællesskab. Han efterlyser derfor en reform af Kirken, der tager sit udgangspunkt i Bibelen og den tidlige kirkes forståelse af kirken som Helligåndens levende fællesskab, snarere end i organisatoriske modeller og institutionel tænkning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
