Katolicismen – en rejse ind i troens hjerte

Ønsker du at fordybe dig i den katolske tro og opleve en fornyet glæde ved troen, kan Robert Barrons bog ”Katolicismen – en rejse ind i troens hjerte”, som er udkommet i en pragudgave på Ansgarstiftelsens forlag, stærkt anbefales.

Bogen gennemgår troen begyndende med inkarnationen og Jesu liv, lære, død og opstandelse, efterfulgt af et kapitel først om Jomfru Maria og derefter om Peter og Paulus. Dernæst dykker Barron ned i Kirkens og eukaristiens vigtige rolle i den katolske tro.

Efter disse kapitler følger et om helgener, hvor han særlig fremhæver Katharine Drexel, Thérèse af Lisieux, Edith Stein og Moder Teresa af Calcutta. Hans definition af helgener er, at det ”er dem, der har ladet Jesus forandre sig gennemgribende indefra” (s.229).

Barron er nu kommet til bønnen, og her bruger han Thomas Merton, Johannes af Korset og Teresa af Avila som eksempler og viser hvordan, vi, når vi i bønnen rækker ud efter Gud, mødes af en ”mere ivrig udstrakt guddommelig hånd, der rækker ud efter os” (s. 257).

Endelig er der et kapitel om helvede, skærsilden og himmelen og herunder lidt om engle og dæmoner.

Bogen afsluttes med kapitlet ”Det handler alt sammen om Gud”, som er en opsummering af bogens emner, hvor forfatteren påpeger, at alt i hans bog netop handler om Gud. Her fortæller han en lille anekdote fra lige før åbningen af 2. Vatikankoncil, fortalt af Joseph Ratzinger, som den gang var en ung teolog: Diskussionen op til koncilet drejede sig primært om Kirkens natur, lægfolkenes rolle og Kirkens engagement i en moderne tid. Men så afbrød en ældre biskop diskussionen med ordene: ”Brødre, jeg har lyttet med stor interesse til denne debat, og jeg er enig i, at spørgsmål, der har med Kirken at gøre, er meget vigtige, men jeg er af den faste overbevisning, at koncilet først og fremmest bør tale om Gud” (s. 317). – Det er netop, hvad bogen ”Katolicisme en rejse ind i troens hjerte” gør, lige meget, hvilket emne Barron dykker ned i.

Robert Barrons bog er en guldgrube med masser af guldkorn til fordybelse og opbyggelse. Han har en særlig evne til at gøre svært stof tilgængeligt uden af den grund at udvande dets indhold – en evne, som er ganske sjælden, men som minder om den, mange har glædet sig over hos C:S: Lewis, en forfatter, som Barron også flere gange henviser til.

En del af denne evne består i at vise, hvordan de tilsyneladende tunge og byrdefulde ting i troen i virkeligheden er en nåde. Det gælder bl.a. Saligprisningerne, hvor det umiddelbart kan være svært at se, at det at være fattig, sørgende, sagtmodig og forfulgt kan gøre en salig, ja lykkelig. Barron henviser her til Thomas af Aquinas, der opstiller fire ting, som mennesket bruger som erstatning for Gud, nemlig rigdom, nydelse, magt og ære, og som fører det i ulykke. Disse fire ting korresponderer med de fire ting, som fører til lykke, som afhængighed korresponderer med frigørelse.

Således frigør fattigdommen mennesket fra rigdommens slaveri – men ikke forstået sådan, at det så er forkert at være rig, men rigdommen binder ikke længere det frigjorte menneske. Barron omskriver dermed denne saligprisning til: ”hvor velsignet er du, hvis du ikke er så knyttet til materielle ting, hvis du ikke har sat de goder, som kan købes for penge, i centrum af dit liv?” (s. 59).
På samme måde er den frigjorte sørgende befriet for behovet for gode følelser og kan følge Gud uden forbehold, selv midt i lidelse.

Frigørelsen for afhængigheden af magt ligger i den sagtmodige ånd, som befrier dig til at ”følge Guds vilje, selv når den vej medfører ekstrem magtesløshed” (s. 60). På samme måde frigør forfølgelsen mennesket fra afhængigheden af ære, så det kan følge Gud – selv når det medfører, at man bliver ignoreret eller mister sin ære.

Læsningen af Robert Barrons gennemgang af Saligprisningerne føder i den, der læser det, en dyb længsel efter denne frihed, som er kendetegnende for helgenerne. Derfor citerer han også senere i bogen Léon Bloy, som har sagt, ”at der kun er én virkelig sorg her i livet: Ikke at være en helgen” (s. 263).

At ”Katolicismen en rejse ind i troens hjerte” kan være med til at vække denne længsel i læseren og dermed kan blive livsforvandlende, er nok den bedste anbefaling, den kan få med på vejen. At den derudover med dens rige illustrationer også er en fryd for øjet, gør jo ikke bogen mindre anbefalelsesværdig.

Læs indledningen til bogen

Køb den i Pastoral- Centret

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Storbritannien har nægtet den finske politiker Päivi Räsänen elektronisk rejsetilladelse efter en dom for hadtale i Finland. Beslutningen har udløst en ny debat om ytrings- og religionsfrihed i Europa og rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem bekæmpelse af hadtale og beskyttelsen af religiøse overbevisninger....

Frankrigs Nationalforsamling har vedtaget et lovforslag om aktiv dødshjælp for terminalt syge voksne. Samtidig viser erfaringerne fra blandt andet Holland og Belgien, at lovgivningen flere steder siden er blevet udvidet til nye patientgrupper. Hvad betyder udviklingen – og hvordan ser Den Katolske Kirke på den?...

Sigrid Undset er kendt som en af Nordens største forfattere og modtog Nobelprisen i litteratur i 1928. Nu har Oslo Katolske Bispedømme indledt forberedelserne til en saliggørelsessag. Artiklen fortæller historien om hendes vej til Den Katolske Kirke og om, hvorfor hendes liv i dag undersøges som et muligt forbillede på kristen hellighed....

Tusindvis af katolikker afsluttede den nationale eukaristiske pilgrimsfærd 2026 med en festmesse i Philadelphia. Samtidig opfordrede pave Leo XIV de amerikanske katolikker til at fortsætte missionen med at bringe Kristus ud i samfundet og styrke troens vidnesbyrd i et USA, der fejrer sit 250-års jubilæum....

Når USA den 4. juli 2026 fejrer 250 år som nation, kan den katolske kirke se tilbage på en bemærkelsesværdig rejse. Fra en lille og ofte mistænkelig minoritet ved republikens fødsel er den blevet landets største trosretninger med 60 millioner katolikker – og har i dag endda givet Kirken dens første amerikanske pave....

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Ingen indlæg fundet

Støt arnkilde.dk

Læs mere

I interviewet fortæller Kirsten Kjærulff om sit mangeårige arbejde med Hildegard af Bingen, den middelalderlige nonne, profet og kirkelærer, hvis visioner, musik og holistiske teologi har præget Kirstens eget liv og virke. Hun beskriver tilblivelsen af de moderne Hildegard-saloner, udviklet i samarbejde med skuespiller Jytte Appelstrøm og musiker Poul Høgsbro, hvor foredrag, dramatiserede citater og rekonstrueret middelaldermusik smelter sammen....

Hvordan opleves kaldet til ordensliv i en moderne tid? I en åbenhjertig samtale fortæller søster Anna Miriam Kaschner om sin personlige trosrejse, klosterlivet i Holte, arbejdet i Den Nordiske Bispekonference og mødet med mennesker, der søger fuldt fællesskab med den katolske kirke....

Miriam, 41 år, studerende i teologi og aktiv i kirken, fortæller om sine erfaringer med to provokerede aborter, som hun fik som 18-19-årig, mens hun befandt sig i et voldeligt forhold og uden støtte fra familie eller andre voksne. Hun oplevede både skam, ensomhed og manglende rådgivning fra sundhedspersonalet, som blot iværksatte aborterne uden samtale eller refleksionstid. Efter aborterne udviklede hun en dyb depression i cirka ti år, som hun senere forbandt direkte med oplevelserne....