Rejsen til Frankrig var et tegn på genfødsel

Notre-Dame, de unges tro og Europas fredsprojekt prægede pavens tilbageblik.

Ved generalaudiensen den 30. september samlede pave Leo XIV sine indtryk fra Frankrig omkring ordet genfødsel. Notre-Dames genopbygning blev hans billede på en rejse, der også handlede om Kirkens liv, menneskets værdighed og Europas ansvar for fred.

Kort fortalt: Pave Leo XIV fremhævede de unges tro og de mange nye dåb som tegn på nyt liv i den franske Kirke. I Lourdes understregede han omsorgen for syge og ansvaret over for overgrebsofre. I Metz mindede han om Europas begyndelse som fredsprojekt. Notre-Dames genopbygning blev det samlende billede på rejsen.

Notre-Dame havde en særlig plads i pave Leo XIV’s tilbageblik på besøget i Frankrig den 25.–28. september. Ved onsdagens generalaudiens på Peterspladsen fortalte han, at katedralens brand og genopbygning kunne kaste lys over hele rejsen. Han sammenfattede det med ordet genfødsel. I Paris havde han mødt unge katolikker og en Kirke, der tager imod stadig flere nye døbte. I Lourdes havde han været sammen med syge og mennesker, der var blevet udsat for overgreb. I Metz havde han talt om Europas historie og om det arbejde for fred, som hver generation må påtage sig.

Notre-Dame blev bygget op i fællesskab

På rejsens første dag fejrede paven vesper i Notre-Dame, som blev alvorligt beskadiget af branden i april 2019 og genåbnede i december 2024. Han fremhævede det omfattende samarbejde, der havde gjort restaureringen mulig. Kirken, staten, offentlige institutioner og civilsamfundet havde bidraget, mens donorer, fagfolk og håndværkere havde stillet penge, viden og kunnen til rådighed. Katastrofen havde udløst en vilje til at løfte opgaven i fællesskab. Paven ønskede, at et sådant samarbejde om det fælles bedste også skulle præge samfundets øvrige opgaver og blive en almindelig arbejdsform for mennesker med politisk, socialt og økonomisk ansvar.

Det budskab havde han også fremført under mødet med de franske myndigheder og i sin tale ved UNESCO. Menneskets værdighed skulle være grundlaget for samarbejdet. Genopbygningen af Notre-Dame viste, hvad der kan lykkes, når forskellige kræfter bidrager til samme opgave. Pavens opfordring var at lade den samme ansvarsfølelse få betydning for menneskers levevilkår og for de beslutninger, der former samfundet.

De unge gav håb for Kirken

Paven knyttede vesperen i katedralen sammen med det efterfølgende bønnemøde på Stade de France, hvor omkring 80.000 unge var samlet. De to steder var vidt forskellige, men begivenhederne hørte for ham sammen gennem de mennesker, der deltog. Kirken består af mennesker, som elsker Jesus Kristus, fordi de selv er blevet elsket af ham. På stadionet havde han mødt en ny fransk generation. Det nye lå efter hans opfattelse især i de unges sind og i deres frihed i hjertet og troen. Han huskede både sangen og jubelen, stilheden og den opmærksomhed, hvormed de lyttede. Deres ansigter fortalte ham om en længsel efter sandhed og kærlighed.

Bønnemødet blev et stærkt tegn på håb, og paven så samme håb i det voksende antal unge og voksne, som bliver døbt i Frankrig. Under besøget deltog han i en synodal forsamling i Paris, hvor Kirken arbejdede med at tage imod de nye katolikker. Han fremhævede også besøget på Maison Bakhita, et modtagecenter for migranter. Her bliver menneskets værdighed varetaget gennem det daglige arbejde med at hjælpe mennesker, der har brug for støtte. For paven hørte disse erfaringer sammen: troen, der fører mennesker ind i Kirken, og den omsorg, der bliver vist i mødet med andre.

Ved messen på Place de la Concorde deltog ifølge pavens tilbageblik omkring 700.000 mennesker. Folkemængden strakte sig ad Champs-Élysées mod Triumfbuen og videre. Han hæftede sig især ved kommunionen, hvor nadveren blev uddelt over hele området. Her fandt han et udtryk for den genopbygning af Kirken, som Gud selv virker gennem menneskers fællesskab med Kristus. Notre-Dame var blevet restaureret gennem menneskers arbejde; Kirkens liv næres af den tro og de sakramenter, der samler dens medlemmer.

Lourdes mindede om hvert menneskes værdighed

I Lourdes stod de syge og lidende i centrum. Paven beskrev valfartsstedet som et sted, hvor mennesker møder håb gennem Jomfru Marias moderlige omsorg. Han gentog, at ethvert menneskeliv bevarer sin ukrænkelige værdighed, også i den største skrøbelighed. Alle fortjener at blive plejet, ledsaget og få deres lidelse lindret med medfølelse og med hjælp fra de muligheder, videnskaben giver. Hans budskab omfattede mennesker, der lider både legemligt og psykisk, og understregede deres krav på omsorg, uanset hvilken tilstand de befinder sig i.

Paven mindedes også mødet med en gruppe overgrebsofre. Han havde bedt dem hjælpe med at bringe hans og Kirkens ønske om at lytte videre til andre, der var blevet udsat for overgreb. Ved generalaudiensen fremhævede han behovet for at anerkende den smerte, der var påført deres liv, og følge dem i deres søgen efter heling. Samtidig understregede han arbejdet med at forebygge nye overgreb. Besøget i Lourdes rummede dermed både bønnen sammen med pilgrimmene og mødet med mennesker, som Kirken har et særligt ansvar over for. Paven deltog desuden i lysprocessionen og rosenkransbønnen, og i sine hilsener på Peterspladsen opfordrede han til at bede rosenkransen for fred i oktober.

Europas begyndelse som fredsprojekt

I Metz vendte paven sig mod Europas historie. Området havde været hårdt ramt af Anden Verdenskrig og var samtidig knyttet til Robert Schuman, en af hovedkræfterne bag det europæiske samarbejde. Paven mindede om, at det moderne Europa blev skabt som et fredsprojekt efter krigens ødelæggelser. Tidligere fjender skulle finde en måde at arbejde sammen på, så nye generationer kunne leve uden at gentage den katastrofe, deres forældre havde oplevet. I det arbejde fik demokratiet, solidariteten og broderskabet mellem folk afgørende betydning.

Paven sammenlignede Europas genopbygning efter krigen med Notre-Dames genopbygning efter branden. Han understregede, at det europæiske samarbejdes grundlæggende principper skylder de kristne rødder meget, og at de fortsat kan give retning til Europas udvikling. I Metz mødtes han også med repræsentanter for forskellige trosretninger, som underskrev en fælles appel om dialog og fred. Det møde indgik i hans understregning af, at religionerne har et ansvar for at bidrage til fredelig sameksistens.

»Lad os ikke skjule vores tro«

Rejsens motto var »For at verden skal have liv«. Pave Leo afsluttede tilbageblikket med håbet om, at besøget ville bære rig og varig frugt. Han takkede alle, der havde taget imod ham og deltaget undervejs. Fra katedralen og stadionet i Paris til valfartsstedet i Lourdes og møderne i Metz havde han set en tro, som kom til udtryk i bøn, fællesskab og omsorg. I sin hilsen til de portugisisktalende pilgrimme opfordrede han hele Kirken til at lade sig inspirere af det offentlige vidnesbyrd om kærligheden til Jesus Kristus, som han havde mødt i Frankrig: »Lad os ikke skjule vores tro!«

Kilde: Vatican News’ referat af generalaudiensen den 30. september 2026.

-karn