Academia.edu – et socialt medie for forskning

Millioner af faglige tekster ligger frit tilgængelige på platformen, men navnet kan føre læseren på vildspor

Academia.edu kan åbne døren til forskning, afhandlinger og faglige artikler, som ellers kan være vanskelige at finde. Tjenesten er dog hverken et universitet eller et offentligt forskningsarkiv. Den drives af en privat amerikansk virksomhed, som tjener penge på abonnementer og brugernes aktivitet.

En enorm samling af faglige tekster

Den, der søger efter en bestemt teolog, historiker eller videnskabelig artikel på Google, vil ofte møde et søgeresultat fra Academia.edu. Her kan ligge alt fra universitetsafhandlinger og fagfællebedømte tidsskriftsartikler til foredrag, bogkapitler, arbejdspapirer og tekster, som aldrig har været gennem en egentlig faglig bedømmelse.

Platformen oplyser selv, at den rummer omkring 65 millioner dokumenter og har mere end 300 millioner registrerede medlemmer. Det gør den til en af verdens største samlinger af brugeruploadet fagligt materiale. For teologisk og kirkehistorisk interesserede kan den være særligt nyttig, fordi ældre afhandlinger, mindre kendte artikler og bidrag fra forskere uden for de store engelsksprogede forlag undertiden findes her i fuld længde.

Academia.edu blev grundlagt i 2008 af den britiske filosof Richard Price. Hans oprindelige tanke var enkel: En forsker skulle uden særlige tekniske kundskaber kunne oprette en personlig side, præsentere sit arbejde og lægge sine artikler ud, så andre kunne finde dem. I praksis er tjenesten blevet en blanding af et dokumentarkiv, en forskerprofil og et socialt medie.

Navnet snyder lidt

Endelsen ».edu« forbindes normalt med amerikanske universiteter og højere læreanstalter, men Academia.edu er ikke en uddannelsesinstitution. Det er en privat virksomhed med hovedsæde i San Francisco og med kommercielle investorer bag sig.

Virksomheden kunne beholde adressen, fordi domænenavnet blev registreret i 1999, før de amerikanske regler blev strammet, så nye adresser med ».edu« som udgangspunkt blev forbeholdt godkendte uddannelsesinstitutioner. Navnet giver derfor platformen et mere officielt og universitetspræget udseende, end dens faktiske status berettiger til.

Det betyder ikke, at dokumenterne er uden værdi. Mange af verdens førende forskere har profiler på platformen og har lagt seriøse arbejder ud. Det afgørende er blot, at Academia.edu ikke som helhed garanterer kvaliteten af det materiale, brugerne uploader.

Gratis adgang – med en vej til abonnement

Det er gratis at oprette en grundlæggende konto, følge forskere og få adgang til en stor del af materialet. Download kræver ofte, at man er logget ind. Platformen tilbyder samtidig et Premium-abonnement med blandt andet mere avancerede søgemuligheder, statistikker, oplysninger om omtaler og forskellige funktioner til behandling af dokumenter.

Academia.edu bruger mange e-mails og meddelelser til at fortælle, at en bruger er blevet nævnt, at nogen har fundet vedkommendes navn, eller at bestemte dokumenter kan være relevante. Nogle af disse oplysninger kan først åbnes med et betalt abonnement. Det er en vigtig del af virksomhedens forretningsmodel: Forskernes tekster og brugernes faglige interesser skaber den aktivitet, som gør abonnementet attraktivt.

Man bør se nøje på betingelserne, før man accepterer en prøveperiode. Ifølge virksomhedens egne vilkår kan en gratis eller billig prøveperiode fortsætte som et løbende betalingsabonnement, hvis den ikke opsiges inden fristens udløb.

Et fund er ikke det samme som en godkendelse

Academia.edu kan være et godt sted at finde en tekst, men platformen bør ikke i sig selv anvendes som kvalitetsstempel. En bruger kan lægge et dokument ud, uden at det først er blevet vurderet af uafhængige fagfæller. Der kan også ligge ældre udgaver, ufærdige manuskripter eller tekster med mangelfulde oplysninger om deres oprindelse.

Før et dokument bruges som kilde, bør man derfor undersøge forfatterens baggrund, udgivelsesåret og den oprindelige udgivelse. Har teksten været bragt i et anerkendt tidsskrift eller på et universitets hjemmeside? Er den fagfællebedømt? Findes der en endelig udgave hos forlaget? Og stemmer sidetal og ordlyd overens med den version, man har fundet?

Academia.edu er i de senere år også begyndt at udgive egne videnskabelige tidsskrifter. Det er en anden virksomhed end blot at stille plads til rådighed for brugernes dokumenter. Her må det enkelte tidsskrifts redaktion, faglige bedømmelse og placering i anerkendte registre vurderes på samme måde som hos enhver anden udgiver.

Forfatteren skal kende sine rettigheder

Man kan uploade sine egne artikler, bøger og afhandlinger, men det er ikke altid tilstrækkeligt selv at have skrevet teksten. Hvis den tidligere er udgivet af et forlag eller et tidsskrift, kan forfatteren have overdraget hele eller dele af retten til at offentliggøre den. Det kan derfor være tilladt at dele et manuskript, men ikke nødvendigvis forlagets færdige PDF-udgave.

Academia.edu gør i sine vilkår brugeren ansvarlig for, at det uploadede materiale ikke krænker andres ophavsret. Forfatteren beholder ejerskabet til sin tekst, men giver samtidig virksomheden en omfattende licens til at opbevare, vise, behandle og anvende materialet som led i tjenesten. De seneste vilkår giver også virksomheden mulighed for at analysere og bearbejde medlemsindhold ved hjælp af kunstig intelligens. Det bør enhver overveje, før et større manuskript eller en tekst, som endnu ikke er udgivet, lægges op.

Et bibliotek uden bibliotekar

Academia.edu kan bedst beskrives som et meget stort bibliotek, hvor forfatterne selv sætter bøgerne på hylderne, mens en privat virksomhed ejer bygningen og bestemmer adgangsforholdene. Der kan gøres værdifulde fund, men der står ingen bibliotekar ved døren og garanterer, at alle tekster er ægte, afsluttede eller fagligt holdbare.

For læsere af teologi, kirkehistorie, filosofi og samfundsforhold er platformen værd at kende. Den kan føre frem til kilder, som ellers ville forblive skjulte bag forlagenes betalingsmure eller universiteternes uoverskuelige hjemmesider. Den bedste brug af Academia.edu er at lade tjenesten være begyndelsen på undersøgelsen – ikke det sidste ord.