Sankt Knud Lavards festdag blev fejret med en mangfoldig og livfuld messe i Kongens Lyngby, hvor menigheden samledes på tværs af sprog og generationer. Fejringen fortsatte med fest, fællesskab og leg i Sankt Knud Lavards Skoles gymnastiksal.
Den 7. januar fejrer den katolske kirke i Danmark Sankt Knud Lavard. Datoen er hans liturgiske mindedag og markerer årsdagen for hans martyrdød i 1131. I Sankt Knud Lavard menighed i Kongens Lyngby blev festdagen dog fejret på behørig vis den 18. januar, hvor menigheden samledes til en højtidelig og samtidig livfuld fejring.
Messen afspejlede menighedens internationale og mangfoldige karakter. Salmer og sange blev sunget på portugisisk og gav fejringen et varmt, globalt præg. Bøn og prædiken blev holdt på både dansk og engelsk, mens liturgien blev fejret på dansk og gav messen en fælles og genkendelig ramme.
Efter messen fortsatte fejringen med festligt samvær. Mange deltagere havde medbragt mad og kager, som blev delt i fællesskab, og der var rig lejlighed til samtale og gensyn på tværs af generationer og baggrunde. Et lotteri med flotte gaver skabte glæde og spænding blandt deltagerne.
For børnene var der arrangeret en skattejagt, hvor de med stor iver ledte efter nøglen. Latter, forventning og fælles engagement gjorde børnenes aktivitet til en levende og naturlig del af festdagen.
Fejringen i Sankt Knud Lavard menighed i Kongens Lyngby blev således en helhedsoplevelse: en højtidelig messe i anledning af helgenens katolske mindedag, kombineret med fest, leg og fællesskab, hvor sognepræst Samuele Lando bar ansvaret for både messens og festens afholdelse. Selve festen fandt sted i Sankt Knud Lavards Skole’s gymnastiksal, som dannede en rummelig og levende ramme om samværet. Dagen mindede menigheden om Knud Lavard som dansk helgen og martyr – og om kirken som et levende fællesskab på tværs af sprog, kulturer og generationer.
Redaktionel note: Fakta om Sankt Knud Lavard
Sankt Knud Lavard (1096–1131) var søn af den danske konge Erik Ejegod og regnes som en af Danmarks betydningsfulde middelalderlige helgenskikkelser. Han var hertug af Slesvig (Sønderjylland) og spillede en central politisk rolle i rigets sydlige grænseområde, hvor magtforholdene mellem Danmark, det tysk-romerske rige og de vendiske områder ofte var præget af uro.
Den såkaldte ballade i Slesvig udsprang af rivalisering om magt, indflydelse og arveret til den danske trone. Knud Lavard havde opnået stor anseelse som en retfærdig og dygtig leder og blev af mange set som en mulig kommende konge. Dette skabte fjendskab, især hos hans fætter Magnus den Stærke.
I 1131 blev Knud Lavard lokket i baghold i Haraldsted Skov nær Ringsted og myrdet af Magnus den Stærke og hans mænd. Mordet rystede riget og blev en af de udløsende begivenheder til den lange danske borgerkrigstid i 1100-tallet.
Knud Lavard blev senere æret som martyr og helgen. I 1170 blev han officielt helgenkåret, og hans søn, Valdemar den Store, blev samme år kronet som konge. Knud Lavard står derfor både som et religiøst forbillede og som en nøglefigur i dansk kirke- og kongshistorie.
-karn
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
