Mens debatten ofte handler om én kunstig kunstner ad gangen, peger nye mønstre på, at streamingtjenesterne allerede rummer hele miljøer af fiktive musikere. De har stemmer, album og tusindvis af lyttere – men næsten ingen dokumenteret historie.
Da Vicky Venice begyndte at dukke op i anbefalingerne på Spotify og Apple Music, var det let at tro, at der blot var tale om endnu en ny countrysanger. Hun havde en varm stemme, velproducerede sange og et stigende publikum. Først senere gik det op for mange lyttere, at der ikke fandtes nogen egentlig kunstnerbiografi. Men Vicky Venice viser sig sandsynligvis kun at være én del af et langt større fænomen.
Kunstnere uden fortid
Ser man nærmere på de kunstnere, som streamingtjenesterne anbefaler sammen med Vicky Venice, tegner der sig et bemærkelsesværdigt mønster. Navne som ARSH, MaxWinston, Country Angel, Dixie Reid Original, Country Cate og Country Kelana går igen i de samme anbefalinger og playlister. Fælles for dem er, at de udgiver musik i samme periode, ofte inden for country- og americana-genren. Sangene er professionelt producerede, omslagene fremstår gennemarbejdede, og katalogerne vokser hurtigt. Alligevel er det næsten umuligt at finde de oplysninger, som normalt følger en musiker. Hvor voksede de op? Hvem skrev sangene? Hvem producerede dem? Hvilket pladeselskab står bag? Hvor giver de koncerter? Svarene er som regel de samme: Ingen steder.
En ny slags kunstner
Det betyder ikke nødvendigvis, at musikken er dårlig. Tværtimod. Mange af sangene er melodiske, velarrangerede og teknisk overbevisende, og flere lyttere opdager først langt senere, at kunstnerne sandsynligvis ikke eksisterer som personer. Det interessante er derfor ikke først og fremmest, om kunstig intelligens bruges i produktionen. AI er allerede blevet et almindeligt værktøj i musikbranchen. Det nye er, at selve kunstneren ser ud til at være en konstruktion. Hvor en kunstner tidligere var et menneske med en biografi, en stemme, et ansigt og et levet liv, kan kunstneren nu være et digitalt brand, der udgiver musik uden nogensinde at stille sig på en scene eller give et interview.
Hvem står bag?
Det er fortsat uklart. De fleste af profilerne har ingen officiel hjemmeside, ingen verificerede sociale medier og ingen offentligt kendte producere eller sangskrivere. Der findes heller ikke fyldestgørende oplysninger om, hvor musikken bliver produceret. Det betyder ikke, at der ikke findes mennesker bag projektet. Tværtimod. Musikken skal skrives, arrangeres, indspilles, mixes og distribueres. Men identiteten flyttes fra mennesket bag værket til den figur, publikum møder på streamingtjenesten. Det er en markant forskel fra den måde, musikbranchen traditionelt har fungeret på.
Når relationen bliver kunstig
Vicky Venice illustrerer udviklingen særligt tydeligt. Mange lyttere omtaler hende, som om hun var et virkeligt menneske. De roser hendes stemme, glæder sig til nye udgivelser og diskuterer deres yndlingssange. Relationen opleves som ægte, selv hvis personen bag navnet aldrig har eksisteret. Dermed bliver kunstnerens biografi mindre vigtig end den oplevelse, musikken skaber hos lytteren. For første gang bliver det muligt at opbygge et forhold til en kunstnerisk identitet uden at vide, om der overhovedet findes et menneske bag.
Et vendepunkt for musikken
Musikhistorien har flere gange ændret sig radikalt. Grammofonen gjorde det muligt at høre kunstnere uden at være til stede. Radioen bragte musikken ind i hjemmene, og streaming gjorde al verdens musik tilgængelig på få sekunder. Kunstig intelligens kan vise sig at blive det næste store skifte. Hvis publikum accepterer kunstnere uden dokumenteret identitet, ændres ikke blot måden, musik bliver produceret på. Også forestillingen om, hvad en kunstner egentlig er, kommer under pres. Vicky Venice er derfor sandsynligvis ikke en enlig undtagelse. Hun kan være blandt de første synlige repræsentanter for en ny generation af digitale kunstnere, hvor stemmen, ansigtet og historien er skabt med teknologi, mens menneskene bag forbliver usynlige. Det er en udvikling, som kun lige er begyndt – og som både musikbranchen og publikum først nu er ved at få øje på.
Det gælder ikke kun musikken
Vicky Venice er et let genkendeligt eksempel, fordi musik er blevet en af de første kunstformer, hvor kunstige kunstnere for alvor har fundet et publikum. Men udviklingen stopper ikke ved streamingtjenesterne.
En roman kan udkomme under navnet på en forfatter, som aldrig har levet. En billedkunstner kan opbygge en international karriere uden nogensinde at have stået foran et staffeli. Digtere, komponister, fotografer og illustratører kan få deres egne navne, ansigter og biografier, selv om identiteten bag er skabt digitalt.
Dermed ændrer kunstig intelligens ikke blot den måde, værker bliver til på. Den ændrer også vores forestilling om kunstneren. Hvor vi tidligere mødte et menneske gennem dets værk, kan vi fremover møde en overbevisende identitet uden at vide, om der overhovedet findes et menneske bag.
Det er denne udvikling, der gør emnet langt større end en historie om AI-musik. Den handler om hele den kreative verden – og om vores forhold til dem, vi tror, skaber kunsten.
-karn
Faktaboks: Når kunstneren bliver en digital identitet
- Kunstig intelligens kan i dag skrive tekster, komponere musik, skabe billeder og generere stemmer på et niveau, der ofte er svært at skelne fra menneskers arbejde.
- Samtidig bliver det stadig lettere at skabe komplette kunstneridentiteter med navn, portrætter, biografi og en voksende produktion af værker.
- På streamingtjenester og digitale platforme findes allerede profiler, hvor det er uklart, hvem der står bag, eller om kunstneren overhovedet repræsenterer én bestemt person.
- Udviklingen begrænser sig ikke til musik. Den omfatter også litteratur, billedkunst, journalistik, film, digitale influencere og andre kreative områder.
- Den centrale udfordring er derfor ikke alene, om et værk er skabt med kunstig intelligens, men hvordan vores forhold til kunst og kunstnere ændrer sig, når identiteten bag værket kan være kunstig.
Læs også
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
