Da verden kaldte på USA

USA 250 ÅR · ESSAY

To verdenskrige, genopbygningen af Europa og fremvæksten af det, der siden blev kaldt det amerikanske århundrede.

USA fejrer i disse år 250 år som nation. Men det var først i det 20. århundrede, at republikken på den anden side af Atlanten for alvor kom til at forme verdenshistorien. To verdenskrige, Europas sammenbrud og den efterfølgende genopbygning gjorde USA til den dominerende magt i en grad, verden aldrig tidligere havde set.

Det amerikanske århundrede

Der findes perioder i historien, hvor ét land bliver så afgørende, at næsten alle andre nationers historie på en eller anden måde flettes sammen med dets. Romerriget var et sådant rige. Det samme var det britiske imperium. Det 20. århundrede blev USA’s århundrede. USA blev ikke denne tids dominerende stormagt gennem en enkel plan om at styre verden, men gennem en række historiske begivenheder, hvor Europa to gange ødelagde sig selv, og hvor verden derefter kom til at se mod Amerika.

Da århundredet begyndte, var USA stadig en ung nation. Landet var rigt, voksede hurtigt og tiltrak millioner af immigranter, men de fleste amerikanere havde blikket rettet mod deres eget kontinent. Europas konflikter blev betragtet som Europas problemer. Før Første Verdenskrig lå verdens centrum fortsat i London, Paris, Berlin og Wien. Europas stormagter dominerede verdenshandel, kolonier, videnskab og kultur. Mange troede, at denne orden ville vare ved.

Da Europa brød sammen

Så kom 1914. Fire års skyttegravskrig kostede millioner af unge mænd livet. Kejserriger faldt sammen, økonomier blev knust, og hele den europæiske selvtillid blev rystet. USA deltog først sent i krigen, men landets soldater og industrielle styrke blev afgørende for de allieredes sejr. Da krigen sluttede, var Europa gældsat og udmattet. USA stod tilbage som verdens største kreditor.

Alligevel trak amerikanerne sig igen tilbage. Mange mente, at engagementet i Europa havde været en fejl. Isolationismen vandt frem, og mellemkrigstiden blev præget af ønsket om at holde afstand til verdens konflikter. Men historien gav dem ikke lov. Da japanske fly angreb Pearl Harbor den 7. december 1941, sluttede USA’s tilbagetrækning brat, og Anden Verdenskrig gjorde Amerika til den magt, verden ikke længere kunne komme udenom.

Demokratiets arsenal

USA’s industrielle kapacitet blev sat i et tempo, verden aldrig tidligere havde oplevet. Fabrikker, der havde produceret biler, fremstillede nu kampvogne, bombefly og skibe. Millioner af amerikanere drog i uniform, mens millioner af kvinder overtog arbejdet på fabrikkerne. USA blev det demokratiske arsenals hjerte.

De allierede vandt ikke alene på grund af amerikanske soldater. De vandt også på grund af amerikanske fabrikker, amerikansk stål, amerikanske lastbiler, amerikansk olie og amerikansk logistik. Da krigen sluttede i 1945, lå store dele af Europa og Japan i ruiner. Byer var sønderbombede, millioner var hjemløse, og økonomier stod tæt på sammenbrud. USA stod næsten alene tilbage med en intakt industri og en økonomi stærkere end nogensinde.

Sejrherren, der byggede op

Historien rummer mange sejrherrer. Langt færre har valgt at bruge deres sejr på at genopbygge de lande, de netop havde besejret. Det gjorde USA. I 1948 lancerede udenrigsminister George C. Marshall den plan, der siden blev kendt som Marshallplanen. Milliarder af dollars strømmede til de krigshærgede lande i Vesteuropa. Fabrikker blev genopført, infrastruktur blev genetableret, fødevareforsyningen sikret, og håbet vendte langsomt tilbage.

Marshallhjælpen var naturligvis også båret af amerikanske interesser. Et økonomisk stærkt Europa var i USA’s interesse, fordi fattigdom og kaos kunne blive grobund for kommunismen, mens Sovjetunionen stod klar på den anden side af Jerntæppet. Men hjælpen var reel. Den forandrede millioner af menneskers liv og blev en af de vigtigste årsager til Vesteuropas hurtige genopretning.

Den amerikanske verdensorden

Efter 1945 opstod en verdensorden, som ingen tidligere generation havde oplevet. USA stod bag oprettelsen af De Forenede Nationer, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og senere NATO. Samtidig voksede verdenshandelen, teknologien og den globale økonomi med en hastighed, der tidligere havde været utænkelig. Europa oplevede den længste periode uden storkrig mellem de store vesteuropæiske magter i moderne historie.

Det betyder ikke, at verden blev fredelig. Den kolde krig blev præget af konflikter i Korea, Vietnam, Afghanistan og mange andre steder. Men den direkte konfrontation mellem de store atommagter udeblev. Den amerikanske sikkerhedsgaranti blev en væsentlig del af forklaringen. USA blev både beskytter, konkurrent, forbillede og kilde til modstand. Landets rolle blev aldrig enkel, men den blev uomgængelig.

Mere end soldater og baser

Når man taler om USA’s betydning, kommer samtalen ofte til at handle om militær og politik. Men USA eksporterede langt mere end våben. Hollywood blev verdens filmfabrik. Jazz, rock’n’roll og senere popmusikken satte lyd til generationer. Coca-Cola, McDonald’s, IBM, Microsoft, Apple og internettet blev symboler på en amerikansk innovationskraft, som prægede hverdagen langt uden for USA’s egne grænser.

Det amerikanske universitetssystem tiltrak forskere fra hele verden. Rumkapløbet kulminerede i 1969, hvor mennesker for første gang satte fod på Månen. Det var en amerikansk bedrift, men også et øjeblik, der blev oplevet som en milepæl for hele menneskeheden. Det amerikanske århundrede handlede derfor ikke kun om magt. Det handlede også om billeder, drømme, teknik, musik, forbrug, frihedsidealer og nye måder at forestille sig fremtiden på.

Skyggerne over supermagten

Ingen stormagt skriver kun lyse kapitler. Vietnamkrigen, støtte til autoritære regimer under den kolde krig, raceadskillelsen i sydstaterne, invasionen af Irak og mange andre beslutninger viser, at USA langt fra altid levede op til de idealer, landet selv talte om. Netop derfor bliver vurderingen af USA så intens. Landet har haft så stor betydning, at dets fejl også har fået globale konsekvenser.

Den amerikanske historie i det 20. århundrede er derfor fuld af spændinger. USA talte om frihed, men bar længe på dybe uretfærdigheder i sit eget samfund. Landet forsvarede demokratiet, men støttede til tider regimer, der undertrykte deres egne borgere. Det byggede Europa op, men førte også krige, som stadig kaster skygger. USA’s storhed og USA’s svigt hører med til den samme fortælling.

Det århundrede, der ikke kan forstås uden Amerika

Når historikere skal beskrive det 20. århundrede, kan de ikke gøre det uden USA. To gange sendte landet millioner af unge mænd over Atlanterhavet for at kæmpe i Europas krige. Bagefter hjalp amerikanerne med at genopbygge det kontinent, som havde ødelagt sig selv. De satte deres præg på økonomi, forskning, teknologi, musik, film, politik og sikkerhedspolitik.

Man kan være enig eller uenig i amerikanske beslutninger. Man kan beundre eller kritisere landets rolle. Men én ting er vanskelig at bestride: Hvis USA ikke havde eksisteret, ville det 20. århundrede have set helt anderledes ud. Og det Europa, vi lever i i dag, ville sandsynligvis heller ikke være blevet til på samme måde.

-karn