Hvis du synes, at du har det godt, at du klarer dig selv, at du har alt, hvad du behøver, da råber du ikke efter Gud. Den, som ikke har opdaget sin dybe nød, kan ikke virkelig bede.
Der findes mennesker, som ved en særlig Guds nåde har fået bevidstheden om deres dybe nød indristet i deres psyke. Mennesker, der allerede som børn har haft en skarp og smertelig sans for tomheden i det, som de fleste jager efter. Mennesker, som ved, at de er skabt for Gud, og som derfor oplever alt andet som uvedkommende. De oplever sig selv som en afgrund, der råber efter at blive fyldt af Gud.
Men noget af denne bevidsthed findes vel hos alle mennesker? Den ytrer sig måske tydeligst i sit negative aspekt, nemlig i en følelse af meningsløshed, som vi særlig møder i vore dage. Frem for alt for de unge synes livet ofte tomt. Egentlig er dette en sund reaktion. Alt bliver virkelig meningsløst, når Gud ikke længere er med. Jesus er selve meningen, både med menneskets liv og med verden. Uden Jesus mister alt sin mening. Man kan ikke skubbe Gud tilside, uden samtidig at berøve livet dets mening.
Men netop denne meningsløshed afslører vort dybe behov for Gud. Jo mere vi bliver bevidst om dette behov, jo bedre forudsætninger har vi for at kunne bede. I den sande bøn er mennesket forsvarsløst, fattigt, og har behov for hjælp.
Wilfrid Stinissen, o.c.d. fra udgivelsen “I dag er Guds dag”
Kan købes her: I dag er Guds dag
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
