Kritik af mediernes “glorificering” af assisterede selvmord

Af Kuno Arnkilde

Kritik af mediernes “glorificering” 

Den tyske paraplyorganisation Federal Association for the Right to Life kritiserer den måde, medierne har rosende omtalt de 89-årige Kessler-tvillingers assisterede selvmord. Alice og Ellen Kessler, kendte sangere og entertainere fra 1960’erne, valgte at dø sammen i deres hjem ved München gennem en organisation, der tilbyder assisteret selvmord.

Formanden Alexandra Linder advarer om, at denne “glorificering” er farlig, fordi det kan føre til efterligninger blandt sårbare personer – det såkaldte Werther-fænomen. Hun mener, at medierne bør tage langt større ansvar i deres dækning.

Ifølge tyske medier havde Kessler-tvillingerne i længere tid planlagt assisteret selvmord, sat en fast dødsdato og fået processen ledsaget af en advokat og en læge. Linder stiller dog kritiske spørgsmål til, om to ældre kvinder på 89 år kunne vurderes korrekt af en advokat uden specialviden, om beslutningen var påvirket af frygt, ensomhed eller medicin, og om alternativer som palliativ behandling blev forklaret tilstrækkeligt.

Også præsidenten for Caritas i Tyskland, Eva Maria Welskop-Deffaa, udtrykker bekymring. Hun frygter, at den positive omtale øger et socialt pres, især på ældre kvinder, som kan føle, at de ikke må være en byrde. Hun opfordrer til bedre selvmordsforebyggelse, flere hospicepladser og lovgivning, der begrænser markedsføring af organisationer, der tilbyder assisteret selvmord.’

Hvad er forskellen på assisteret selvmord, aktiv dødshjælp (eutanasi) og passiv dødshjælp

Assisteret selvmord

Definition:
En læge eller anden hjælper tilbyder midlerne, men det er personen selv, der foretager den sidste handling, som fører til døden.

Eksempler:

  • En læge udskriver en dødelig dosis medicin, som personen selv drikker.
  • En organisation (som i Schweiz) tilvejebringer et stof, som personen selv indtager.

Nøglepunkt:
➡️ Den døende udfører selv den handling, der afslutter livet.

Bruges typisk når:

  • Der er tale om “selvbestemt” afslutning, men med hjælp til at gøre det muligt.
  • Man ønsker at undgå ordet euthanasi, fordi personen selv ”trykker på knappen”.

Aktiv dødshjælp (eutanasi)

Definition:
En læge eller anden person giver selv den dødelige medicin eller injektion, som fører til døden.

Eksempler:

  • En læge giver en dødelig indsprøjtning.
  • En sygeplejerske administrerer en overdosis på vegne af patienten.

Nøglepunkt:
➡️ Det er en anden person, der udfører selve handlingen, der fører til døden.

Bruges typisk når:

  • Man taler om aktiv handling fra sundhedspersonale.
  • Diskussioner om lovgivning i Holland, Belgien, Canada m.fl.

Kort skelnen

BegrebHvem udfører handlingen?Typisk kontekst
Assisteret selvmordPatienten selvSchweiz, Oregon-modellen
Aktiv dødshjælp (eutanasi)En læge/anden personHolland, Belgien, Canada

Hvad med passiv dødshjælp?

Ofte nævnes også:
Passiv dødshjælp = man stopper livsforlængende behandling eller undlader at give den.
→ Dette er ikke det samme som aktiv dødshjælp.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Tagget:

Et festskrift fra Katolsk Forlag markerer 1.200-året for Ansgars missionsvirksomhed i Danmark. Bogen samler historiske, teologiske og kunsthistoriske perspektiver på Nordens apostel og viser, hvordan Ansgars liv, spiritualitet og eftermæle fortsat præger kirkens selvforståelse i Danmark. Lisbeth Rütz anmelder....

Da kulturjournalist Daniel Øhrstrøm blev kritisk syg og var tæt på at dø, blev det klart for ham, hvad tilværelsen handler om. Under sit sygdomsforløb fik han også nogle af sit livs stærkeste troserfaringer, som han nu deler i den personlige bog Det er om natten man ser nordlys. Birgit Bidstrup Jørgensen anmelder bogen....

Når et menneske rammes af sorg, bryder noget fundamentalt sammen: vores indre kort over verden. Mennesker lever af mening. Vi orienterer os efter en forestilling om orden, retfærdighed og formål — et stille håb om, at regnskabet går op, og at det hele ender godt. At leve videre efter et tab er ikke at løse en gåde, men at indgå i en større fortælling, hvor kærligheden får lov at være stærkere end døden. Bibelselskabets Forlag udsendte 6. november bogen "Trøst - en lille bog om at miste"...

For de fleste mennesker i dag er kristendommen noget ukendt. Og at dette ukendte ikke engang vækker nysgerrighed, for man bliver ved med at ælte rundt i kristne fejludviklinger og vrangbilleder, som skjuler den ægte kerne. Hvad er mere nærliggende i denne forvirring end at vende tilbage til begyndelsen: Hvordan troede, bad og levede de førte århundredets kristne? Man vil da opdage, at der på det religiøse område er mange ligheder mellem dengang og nu. ...

Hold liv i arnkilde.dk

Hjælp arnkilde.dk og vær med til at holde liv i et katolsk medie- og samfundsmagasin i Danmark. Lade katolske værdier blive en del af det danske medielandskab.

Med dit bidrag er du med til at sikre, at indholdet fortsat er frit tilgængeligt – uden betalingsmure – så vi kan nå så mange som muligt med perspektiver fra den katolske tro.

Samtidig støtter du et medie, der ønsker at bidrage konstruktivt til det danske samfund med refleksion og sammenhæng i en tid præget af splittelse og tab af fælles orientering.

Læs mere

Miriam, 41 år, studerende i teologi og aktiv i kirken, fortæller om sine erfaringer med to provokerede aborter, som hun fik som 18-19-årig, mens hun befandt sig i et voldeligt forhold og uden støtte fra familie eller andre voksne. Hun oplevede både skam, ensomhed og manglende rådgivning fra sundhedspersonalet, som blot iværksatte aborterne uden samtale eller refleksionstid. Efter aborterne udviklede hun en dyb depression i cirka ti år, som hun senere forbandt direkte med oplevelserne....

Lillian Kristensen er født i 1957, voksede op i Indre Mission, hvor troen var naturlig, men Gud blev fjern og udtryksløs. På lærerseminariet og senere som teologistuderende begyndte hun at opdage, at der fandtes andre måder at forstå Gud på. Mødet med Taizé og den katolske spiritualitet udvidede hendes tro og gav hende en fornemmelse af Guds nærvær som noget større end de snævre rammer, hun kendte. ...

Hvordan opleves kaldet til ordensliv i en moderne tid? I en åbenhjertig samtale fortæller søster Anna Miriam Kaschner om sin personlige trosrejse, klosterlivet i Holte, arbejdet i Den Nordiske Bispekonference og mødet med mennesker, der søger fuldt fællesskab med den katolske kirke....