Kritik af mediernes “glorificering” af assisterede selvmord

Af Kuno Arnkilde

Kritik af mediernes “glorificering” 

Den tyske paraplyorganisation Federal Association for the Right to Life kritiserer den måde, medierne har rosende omtalt de 89-årige Kessler-tvillingers assisterede selvmord. Alice og Ellen Kessler, kendte sangere og entertainere fra 1960’erne, valgte at dø sammen i deres hjem ved München gennem en organisation, der tilbyder assisteret selvmord.

Formanden Alexandra Linder advarer om, at denne “glorificering” er farlig, fordi det kan føre til efterligninger blandt sårbare personer – det såkaldte Werther-fænomen. Hun mener, at medierne bør tage langt større ansvar i deres dækning.

Ifølge tyske medier havde Kessler-tvillingerne i længere tid planlagt assisteret selvmord, sat en fast dødsdato og fået processen ledsaget af en advokat og en læge. Linder stiller dog kritiske spørgsmål til, om to ældre kvinder på 89 år kunne vurderes korrekt af en advokat uden specialviden, om beslutningen var påvirket af frygt, ensomhed eller medicin, og om alternativer som palliativ behandling blev forklaret tilstrækkeligt.

Også præsidenten for Caritas i Tyskland, Eva Maria Welskop-Deffaa, udtrykker bekymring. Hun frygter, at den positive omtale øger et socialt pres, især på ældre kvinder, som kan føle, at de ikke må være en byrde. Hun opfordrer til bedre selvmordsforebyggelse, flere hospicepladser og lovgivning, der begrænser markedsføring af organisationer, der tilbyder assisteret selvmord.’

Hvad er forskellen på assisteret selvmord, aktiv dødshjælp (eutanasi) og passiv dødshjælp

Assisteret selvmord

Definition:
En læge eller anden hjælper tilbyder midlerne, men det er personen selv, der foretager den sidste handling, som fører til døden.

Eksempler:

  • En læge udskriver en dødelig dosis medicin, som personen selv drikker.
  • En organisation (som i Schweiz) tilvejebringer et stof, som personen selv indtager.

Nøglepunkt:
➡️ Den døende udfører selv den handling, der afslutter livet.

Bruges typisk når:

  • Der er tale om “selvbestemt” afslutning, men med hjælp til at gøre det muligt.
  • Man ønsker at undgå ordet euthanasi, fordi personen selv ”trykker på knappen”.

Aktiv dødshjælp (eutanasi)

Definition:
En læge eller anden person giver selv den dødelige medicin eller injektion, som fører til døden.

Eksempler:

  • En læge giver en dødelig indsprøjtning.
  • En sygeplejerske administrerer en overdosis på vegne af patienten.

Nøglepunkt:
➡️ Det er en anden person, der udfører selve handlingen, der fører til døden.

Bruges typisk når:

  • Man taler om aktiv handling fra sundhedspersonale.
  • Diskussioner om lovgivning i Holland, Belgien, Canada m.fl.

Kort skelnen

BegrebHvem udfører handlingen?Typisk kontekst
Assisteret selvmordPatienten selvSchweiz, Oregon-modellen
Aktiv dødshjælp (eutanasi)En læge/anden personHolland, Belgien, Canada

Hvad med passiv dødshjælp?

Ofte nævnes også:
Passiv dødshjælp = man stopper livsforlængende behandling eller undlader at give den.
→ Dette er ikke det samme som aktiv dødshjælp.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Tagget:

Et flertal i EU-Parlamentet vil åbne for EU-finansieret abort på tværs af grænser. Sagen rejser principielle spørgsmål om EU’s rolle og medlemslandenes selvbestemmelse – og falder samtidig sammen med Europas historisk lave fødselstal og voksende demografiske udfordringer....

Hold liv i arnkilde.dk

Hjælp arnkilde.dk og vær med til at holde liv i et katolsk medie- og samfundsmagasin i Danmark. Lade katolske værdier blive en del af det danske medielandskab.

Med dit bidrag er du med til at sikre, at indholdet fortsat er frit tilgængeligt – uden betalingsmure – så vi kan nå så mange som muligt med perspektiver fra den katolske tro.

Samtidig støtter du et medie, der ønsker at bidrage konstruktivt til det danske samfund med refleksion og sammenhæng i en tid præget af splittelse og tab af fælles orientering.

Læs mere


I dette interview fortæller Kristoffer Sloth-Kristensen fra Randers om sit trosliv som katolik, om konversion, familieliv og musik – og om sit engagement i den traditionelle liturgi. Han reflekterer over stilhedens betydning, ritualernes bærekraft og liturgien som handling snarere end forklaring, og giver et personligt indblik i, hvordan traditionel liturgi kan fungere som et rum for fordybelse og frihed i en moderne hverdag....

Hvordan opleves kaldet til ordensliv i en moderne tid? I en åbenhjertig samtale fortæller søster Anna Miriam Kaschner om sin personlige trosrejse, klosterlivet i Holte, arbejdet i Den Nordiske Bispekonference og mødet med mennesker, der søger fuldt fællesskab med den katolske kirke....