Kirken er synodal af væsen – men hvad betyder det konkret? I en kritisk og teologisk funderet kommentar til bispesynodens slutdokument efterlyses klarhed, mod og handling: en kirke, der igen tager udgangspunkt i Bibelen, lokalkirken og det levende fællesskab – og tør handle uden at vente på Rom.
Forfatteren kommenterer slutdokumentet fra bispesynoden 2023–2024 og anerkender grundlæggende synodalitet som kirkens væsen, men kritiserer manglen på teologisk klarhed og konkret konsekvens. Han efterlyser en tydeligere bibelsk og oldkirkelig forståelse af synoden som et sted, hvor Helligånden reelt taler med autoritet – ikke blot rådgivende.
Centralt står kritikken af den nuværende kirkelige struktur, hvor lokalkirken i praksis forstås administrativt frem for teologisk. Forfatteren argumenterer for en tilbagevenden til den nytestamentlige model med overskuelige, stedbundne lokalkirker opbygget af huskirker, hvor undervisning, fællesskab, eukaristi og bøn er bærende elementer.
Synodedokumentet kritiseres for utilstrækkeligt at behandle embedet, præstemangel, diakonens rolle og forholdet mellem biskop og præst. Ligeledes savnes en seriøs teologisk behandling af firmelsen, ægteskabet og Bibelens rolle som kirkens grundbog. Forfatteren peger desuden på manglende stillingtagen til afgørende samtidsspørgsmål som seksualetik, digital kultur og krig.
Afslutningsvis opfordres der til handling på lokalt plan: en egentlig bispedømmesynode i Danmark, iværksat uden at afvente Rom, med fokus på lokalkirkens struktur og Bibelen som fundament for kirkens fornyelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
