arnkilde.dk arnkilde.dk
Katolsk medie- og samfundsmagasin

I en serie som vi kalder "Når viljen ikke er nok",  kredser vi om nogle af tidens sværeste ord: synd, nåde og frelse – og om den forvandling, vi ikke selv kan skabe.

Serien begynder med skyld og det sted, hvor sandheden kan siges højt. Den fortsætter med spørgsmålet om nåden – om tilgivelse, der ikke kan produceres. Den bevæger sig videre til det at leve videre uden at være perfekt. Og den afsluttes dér, hvor forandring ikke kan presses frem.

I dette nyhedsbrev kan du læse 1. del: Skyld og det sted, hvor sandheden kan siges højt.

Når viljen ikke er nok
Vi ved ofte, hvad der er rigtigt – og gør alligevel noget andet. Synd er ikke først en regelovertrædelse, men et brud i relationen. Hvad betyder det at tage ansvar, når viljen ikke kan hele det, der allerede er sket?
Læs mere
 
Karmeliternes samtaler
Poulencs Dialogues des Carmélites opføres på Det Kongelige Teater, samtidig med en ny dansk udgave af Bernanos’ manuskript. Fortællingen om de 16 karmeliters martyrium står som et stærkt vidnesbyrd om tro, frihed og hellighed.
Læs mere
 
Samfundsbevidsthed og målestokken for et sundt samfund
Samfundsbevidsthed handler ikke primært om partipolitik, men om ansvar. Et sundt samfund kendes på sin omsorg for de svageste, sin tillid og sin evne til at forene frihed og forpligtelse. Her har Kirken fortsat en stemme i samtalen om menneskets ukrænkelige værdighed.
Læs mere
 
Valentinsdag – kærlighed under pres
Valentinsdag den 14. februar er i katolsk perspektiv ikke en fejring af forelskelse, men en påmindelse om kærlighed som troskab og selvgave. Bag blomster og romantik gemmer sig en fortælling om martyrvidnesbyrd, ægteskabets alvor og en kærlighed, der står fast, også når den kommer under pres.
Læs mere
 
Nordens apostel
Et festskrift fra Katolsk Forlag markerer 1.200-året for Ansgars missionsvirksomhed i Danmark. Bogen samler historiske, teologiske og kunsthistoriske perspektiver på Nordens apostel og viser, hvordan Ansgars liv, spiritualitet og eftermæle fortsat præger kirkens selvforståelse i Danmark. Lisbeth Rütz anmelder.
Læs mere
 
At give slip på skylden
Skyld og skyldfølelse er ikke det samme. Når forskellen først erkendes, kan noget i kroppen give slip. Artiklen udfolder, hvordan accept af skyldfølelsen – uden at erklære sig skyldig – kan blive begyndelsen på heling, og hvorfor denne indsigt for mange er dybt bevægende.
Læs mere
 

Vær med til at holde liv i arnkilde.dk

Katolsk medie- og samfundsmagasin
Afmeld nyhedsbrev   |   Læs online