![\"\"](\"http:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/rejsebrev_aegypten_red-1024x786.png\")
Rejsebrevet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Cairo d. 26.5.51 Han modtog mig med us\u00e6dvanlig elskv\u00e6rdighed, udf\u00e6rdigede en generaltilladelse til gratis bes\u00f8g af alle \u00e6gyptiske monumenter og tilladelse til at fotografere; og s\u00e5 indb\u00f8d han mig til at gennemg\u00e5 det \u00e6gyptiske museum sammen med ham. Det gjorde vi n\u00e6ste formiddag i to timer. Man p\u00e5st\u00e5r, at det er aldeles uh\u00f8rt, at generaldirekt\u00f8ren giver sig af med den slags. N\u00e5, det var meget<\/em> l\u00e6rerigt. P\u00e5 de to timer \ufb01k jeg mere at vide end jeg kunne have l\u00e6st mig til gennem m\u00e5neder. Bl.a. gjorde han mig opm\u00e6rksom p\u00e5, hvorledes den \u00e6gyptiske kunst i en bestemt periode afspejler monotheismens gennembrud indenfor visse kredse.<\/p>\n\n\n\n Han for\u00e6rede mig en afhandling, som han har skrevet om emnet. Det skal v\u00e6re herfra, at forfatterne til Visdommens b\u00f8ger har deres menneskelige inspiration.<\/p>\n\n\n\n Siden har jeg bes\u00f8gt pyramidekomplekset, 8 km udenfor Cairo, og pyramidekomplekset og gravbyen ved oldtidens Mem\ufb01s c. 35 km. syd for Cairo. Endvidere har jeg bes\u00f8gt den \u00e6ldste (koptiske) kirke i Cairo, der er bygget over den hule, hvori den hellige familie skal have boet de tre m\u00e5neder, den efter legcnden var her. Ogs\u00e5 en anden \u00e6ldgammel koptisk kirke har jeg bes\u00f8gt, og det koptiske museum. Tiden g\u00e5r ogs\u00e5 med at finde mig til rette i byen. Cairo er us\u00e6dvanlig snavset og stinkende. Dagen er kort. Fra Kl. 8 til 1 m\u00e5 jeg n\u00e5 det v\u00e6sentlige. Kl. 2-4 er alt lukket; og kl. 6 bliver det m\u00f8rkt. Varmen tager ikke s\u00e5 meget p\u00e5 mig. Derimod er det meget tr\u00e6ttende ikke at forst\u00e5 sproget; og man har ikke ret meget ud af at se p\u00e5 tingene uden at f\u00e5 nogen forklaring. I ethvert tilf\u00e6lde ikke, n\u00e5r man \u00f8nsker at l\u00e6re noget af det, som man ser. Jeg h\u00e5ber at f\u00e5 en god vejledning de forskellige steder, som jeg skal bes\u00f8ge p\u00e5 rejsen til \u00d8vre\u00e6gypten.<\/p>\n\n\n\n Jeg kommer hermed til det, som jeg egentlig er ude efter, og ogs\u00e5 nok skal finde. Til syvende og sidst er det ikke dette eller hint monument i sig selv. Man kan jo i b\u00f8ger finde alle de oplysninger om monumenter, som man \u00f8nsker. Der er ogs\u00e5 mange fortrinlige reproduktioner. Nej, det er det levende<\/em> indtryk af landet og folket i fortid og nutid. N\u00e5r man g\u00e5r gennem Cairos araberkvarter og kigger p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rkerne ved deres arbejde; eller man tager en tur ud p\u00e5 landet, der er opdyrket, og ser fellaherne ved markarbejde eller p\u00e5 t\u00e6rskepladsen, s\u00e5 er det n\u00f8jagtigt det samme liv, som fremstilledes i de gamle relieffer fra for 4 og 5000 \u00e5r siden. Livet i dag er derfor en levende illustration til bibelens beretninger. Men det er ikke kun som historiker, at dette interesserer mig og griber mig. Det er fremfor alt som teolog og menneske. For dette liv, der her udfoldes for ens \u00f8jne, er en forf\u00e6rdende illustration til l\u00e6ren om syndefaldet. Synden, som vi kender den i vore civiliserede lande, er umoral, eventuelt liderlighed; men b\u00e5de umoralen og liderligheden er tilsl\u00f8ret af p\u00e6nt t\u00f8j og h\u00f8flig optr\u00e6den og rene negle. Her er mennesket utilsl\u00f8ret i sit fald. Det er hjertesk\u00e6rrende at se b\u00f8rnene: snavsede, fattige, sm\u00e5 og magre, uden tegn p\u00e5 \u00e5ndsliv. Som sm\u00e5 dyr ligger de i skyggen af et tr\u00e6 eller en mur og sover p\u00e5 fortovet. De ligger udstrakt som hunde og katte og vidner mod deres medmennesker om, hvad et menneske er v\u00e6rd i menneskers \u00f8jne. Fellaherne ude p\u00e5 markerne m\u00e5 slide umenneskeligt med ganske primitive redskaber, og udbyttet tilfalder de rige jorddrotter og bomuldsspekulanter. I kan ikke forestille jer de jordhuse (ler, der er t\u00f8rret afsolen), som de bor i. Jeg kunne blive ved og opregne hundreder af ting og tr\u00e6k, der viser p\u00e5 hvilket niveau det overvejende flertal af folket lever.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 mig virker alt dette p\u00e5 en ganske bestemt m\u00e5de. Jeg har set n\u00f8d og elendighed f\u00f8r, men her virker det anderledes p\u00e5 mig end nogensinde f\u00f8r. Jeg har spurgt mig, hvoraf det kommer. F\u00f8rst nu, hvor jeg sidder og skriver, er begrebet social uretf\u00e6rdighed dukket op i min hjerne. Det er alts\u00e5 ikke den side af sagen, der g\u00e5r mig s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5, men jo mere frast\u00f8dende og modbydeligt livet udfolder sig omkring en, desto mere er det, som om man drages ned i afgrunden af disse indtryk. Man<\/em>, det vil sige jeg<\/em>, f\u00f8ler mig derfor ikke som udenforst\u00e5ende, men som delagtig i menneskesl\u00e6gtens frygtelige fald, og jeg f\u00f8ler som aldrig f\u00f8r, at den faldne tilstands alleregentligste v\u00e6sen er: at v\u00e6re uden \u00e5nden; at v\u00e6re udleveret til k\u00f8dets vilje. Men netop fordi vi er helt gennemtr\u00e6ngt af k\u00f8dets vilje og derfor af natur ude afstand til noget godt, f\u00f8ler jeg ogs\u00e5, at vi ikke har andet at h\u00e5be p\u00e5 end Guds uendelige barmhjertighed. Jeg gider n\u00e6sten ikke skrive dette. Ordene er brugt for tit. De er blevet forslidte. De har mistet deres pr\u00e6g. De siger os ingenting. Men Gud har virkelig m\u00e5ttet overvinde sig til at tage sig af os. Hvem kan f\u00e5 sig til at tage med h\u00e6nderne p\u00e5 en klud, der stinker af skarn, s\u00e5 man m\u00e5 br\u00e6kke sig? Hvem vil tage den og vaske den i h\u00e5b om, at den kan blive ren? Hvem vil tage sig af en uforbederlig skurk i h\u00e5b om, at han trods alt kan g\u00f8res til menneske? Hvem vil blive ved og blive ved, selv n\u00e5r han fra morgen til aften opf\u00f8rer sig som et skarn imod en? Hvem vil g\u00f8re sig selv til grin ved at adoptere en karltring og g\u00f8re ham til sin universalarving? eller adoptere en \u00e5ndssvag vanskabning for at g\u00f8re ham til sin h\u00f8jre h\u00e5nd?<\/p>\n\n\n\n Jeg er gentagne gange blevet spurgt, om jeg ikke er bange for at blive dybt skuffet, n\u00e5r jeg kommer til det Hellige Land. Dybt skuffet? Gud i himlen! Hvad er mere opbyggeligt end at t\u00e6nke p\u00e5, at Gud er blevet menneske og er d\u00f8d for os<\/em>? jeg siger for os. For ogs\u00e5 et menneske kunne, n\u00e5r galt skulle v\u00e6re, s\u00e6tte livet til for sine medmennesker, n\u00e5r det kunne tro, at det ville gavne. Men Gud har vidst, at vi – 2000 \u00e5r efter – endnu er som p\u00e5 Faraonernes tid! Hvor har jeg mange gange i disse dage m\u00e5ttet gentage ordene: dcscendit de coelis. Jeg er kommet fra det h\u00f8je nord. Jeg synes ikke, at jeg som europ\u00e6er kan s\u00e6tte mig p\u00e5 fortovet og v\u00e6re dus med disse beskidte, stinkende, \u00e5ndsudslukte og dovne fyre, der ikke bestiller andet end at skr\u00e6ppe op, drikke coca-cola og ryge cigaretter. Qui propter nos homines et propter norlram<\/em> salutem descendit de coerlis<\/em>! (2) Nu forst\u00e5r jeg, hvad der ligger i disse ord! Og dog, forst\u00e5r jeg det? Forst\u00e5r en af disse arabere, hvad der r\u00f8rer sig i mig<\/em> af v\u00e6mmelse og medlidenhed, n\u00e5r jeg ser ham sidde i animalsk afstumpethed og alligevel indbildsk og stridbar? Er forholdet ikke det samme, bare i en m\u00e5lestok, som overg\u00e5r al forstand? Fatter jeg, hvad der kr\u00e6ves af medlidenhcd og godhed for at tage sig af mig? – Jeg begynder at f\u00e5 en fornemmelse af troens v\u00e6sen. Det er at v\u00e6re overbevist om – \u00e5h, hvor ordet lyder teologisk og abstrakt! – at en meget fin, og meget rig og meget m\u00e6gtig mand i sit hjerte har besluttet sig at tage mig forkomne og fors\u00f8mte araberunge op fra gaden og forvandle mig til noget i retning af det, han selv er. At tro er at ville<\/em> \u00e6re Gud med at kunne<\/em> se, blot fordi han er s\u00e5 god at sige til mig: du kan se! Jeg vil, at du skal se! At tro er at kunne og ville lade det ske med sig, som han vil. Intet er derfor lettere end at tro og intet er sv\u00e6rere! Intet er sv\u00e6rere.<\/p>\n\n\n\n Jeg var i g\u00e5r 8 km. inde i Saharas \u00f8rken. Jeg havde lejet et mulddyr og red derind alene. Solen stod n\u00e6sten lodret over mit hoved. S\u00e5 langt \u00f8jet rakte, var der ikke andet at se end v\u00e6ldige sandmiler. Ikke et str\u00e5 kunne vokse der. Solen har udbr\u00e6ndt alt liv med sin gl\u00f8d. I en s\u00e5dan \u00f8rken boede Israel – og det var ved at forg\u00e5 af t\u00f8rst. Jeg havde v\u00e6ret s\u00e5 forsynlig at tage to feltflasker kold te med, og f\u00f8rend klokken var blevet eet, havde jeg t\u00f8mt dem begge. Men Israel havde i uger ikke kunnet v\u00e6de deres l\u00e6ber med en dr\u00e5be svalende vand. Jeg sad og t\u00e6nkte p\u00e5 det. Hvor jeg forstod dets f\u00f8lelser imod Gud og Moses – og forstod Moses’ vantro, at Gud kunne lade kv\u00e6gende vand springe herude i \u00f8rkenens gl\u00f8dende sand. Og dog blev Gud vred. Moses, som havde b\u00e5ret slidet – p\u00e5 Guds vegne og for hans skyld – m\u00e5tte til straf ikke betr\u00e6de det forj\u00e6ttede land! Gud blev vred. Fordi mennesket ude i en endel\u00f8s \u00f8rken, hvor der ikke var andet end sand og sand og en n\u00e5del\u00f8s sol, ikke troede p\u00e5, at det var elsket<\/em> af Gud, elsket s\u00e5 h\u00f8jt, at han ville lade vand springe ud af en klippe, for at det vansm\u00e6tende folk ikke skulle d\u00f8 af t\u00f8rst. \u00c5h, hvor er det sv\u00e6rt at tro, n\u00e5r man er – bare – 8 km inde i en \u00f8rken! Tro p\u00e5, at han vil lade livets vande springe til evigt liv for et syndefuldt, af synd gennemslet menneske!<\/p>\n\n\n\n Og dog, – hvor let er det at tro, n\u00e5r man ikke stirrer sig blind p\u00e5 sin egen elendighed. Jeg red ind i \u00f8rkenen efter at have bes\u00f8gt Mem\ufb01s. For endnu 2500 \u00e5r siden var Memfis en af verdens store centrer – hvad London eller Washington er idag. Nu er det en affaldshob – hist og her dukker et oldtidsmonument op af sandet; en mur med fine billedrelielfer eller hieroglyffer; eller toppen af en statue osv. Gud har udslettet den. Men kun 500 meter fra dens \u00f8stligste rand dyrker fellaher idag bomuld – landet er gr\u00f8nt; kamfertr\u00e6er luver ud over kanaler, der er fyldt med vand fra Nilen. Hertil og ikke et skridt l\u00e6ngere! siger Gud og \u00f8rkenen h\u00f8rer liges\u00e5 pludselig op som havet ved stranden; man kan st\u00e5 med et ben i vandet og med et ben p\u00e5 stranden, og p\u00e5 samme m\u00e5de her: man kan med et ben st\u00e5 i \u00f8rkenens sand og med et ben p\u00e5 frodigt gr\u00e6s. Han s\u00e6tter gr\u00e6nsen mellem liv og d\u00f8d, goldhed og frugtbarhed. Siger han: v\u00e6r frugtbar! s\u00e5 bliver vi frugtbare; siger han: v\u00e6r gold! s\u00e5 bliver vi golde. Til alle, der tror p\u00e5, at han ikke er som vi, siger han: v\u00e6r frugtbar! At h\u00e6nge ved ham, fordi han siger det, er liv. Det er hemmeligheden! at sige: jeg vil ikke g\u00f8re ham til skamme ved ikke at h\u00e6nge ved ham i tro, i h\u00e5b og i Noter<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forfatteren, pr\u00e6sten Hubert Messerschmidt, beskriver sin rejse i Egypten i 1951. Han m\u00f8der den franske jesuit og generaldirekt\u00f8r for de egyptiske monumenter, som giver ham s\u00e6rlige tilladelser og en personlig rundvisning i museet. Han bes\u00f8ger pyramiderne, koptiske kirker og museer, men det, der g\u00f8r st\u00f8rst indtryk, er m\u00f8det med det levende Egypten: fattigdom, social uretf\u00e6rdighed<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":298,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-87","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=87"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14172,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87\/revisions\/14172"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/298"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=87"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=87"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=87"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
L\u00f8rdag den 26 maj ops\u00f8gte jeg generaldirekt\u00f8ren for det \u00e6gyptiske museum og for alle \u00e6gyptiske monumenter i hele landet. Han er fransk Jesuit, men us\u00e6dvanlig godt camoufleret. Han sad p\u00e5 sit kontor i en kort\u00e6rmet, hvid skjorte, havde et bl\u00e5t slips, der var bundet p\u00e5 gammeldags maner og en r\u00f8d fez p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/ben_sand_graes-683x1024.png\")
k\u00e6rlighed, n\u00e5r han har vist os, at han elsker os – og han har elsket os f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n\n