Under weekendens jubil\u00e6umsaudience p\u00e5 Peterspladsen den 8. november 2025 mindede pave Leo XIV de troende om et st\u00e6rkt vidnesbyrd fra Afrika. I sin tale fremh\u00e6vede han den salige Isidore Bakanja \u2013 en ung congolesisk martyr \u2013 som et forbillede p\u00e5 udholdenhed og tro.<\/p>\n\n\n\n
\n“Vi har meget at l\u00e6re af vores forfulgte br\u00f8dre og s\u00f8stre i Afrika,” sagde paven.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Talen fandt sted som led i jubil\u00e6ums\u00e5rets katekese med temaet \u201cAt h\u00e5be er at vidne \u2013 Isidore Bakanja.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n
Et vidne om tro midt i forf\u00f8lgelse<\/h3>\n\n\n\n
Pave Leo XIV opfordrede alle kristne til at holde fast i troen \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r den m\u00f8der modstand.<\/p>\n\n\n\n
\n\u201cIsidore levede sin tro med gl\u00e6de og autenticitet, selv i fjendtlige omgivelser,\u201d sagde paven. \u201cHan bar sit skapular som tegn p\u00e5 sin hengivenhed til Jomfru Maria, og selv da han blev mishandlet til d\u00f8de, erkl\u00e6rede han, at han ville bede for sine angribere fra himlen.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Paven beskrev Isidore som et forbillede p\u00e5 kristen udholdenhed: en ung mand, der blev forfulgt for sin tro, men som aldrig svigtede sin k\u00e6rlighed til Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n
Hvem var Isidore Bakanja?<\/h3>\n\n\n\n
Isidore Bakanja blev f\u00f8dt mellem 1880 og 1890 i Bokendela i det nuv\u00e6rende Den Demokratiske Republik Congo. Han tilh\u00f8rte Boangi-stammen og arbejdede som dreng p\u00e5 g\u00e5rde og byggepladser for at fors\u00f8rge sig selv. I 1906, som 18-\u00e5rig, blev han d\u00f8bt efter m\u00f8det med trappistiske mission\u00e6rer og viste hurtigt et dybt engagement i troen.<\/p>\n\n\n\n
Som ung kateket arbejdede han senere p\u00e5 en gummiplantage i Ikili. Plantageejeren, en europ\u00e6isk kolonialist, forb\u00f8d ham at tale om troen og at l\u00e6re sine kollegaer at bede. \u201cDu f\u00e5r hele landsbyen til at bede, og ingen vil arbejde,\u201d skal ejeren have sagt.<\/p>\n\n\n\n
Martyrium og tilgivelse<\/h3>\n\n\n\n
Da Isidore n\u00e6gtede at skjule sin tro, blev han brutalt straffet. Den 22. april 1909 rev plantageforstanderen hans brune skapular af \u2013 symbolet p\u00e5 hans hengivenhed til Vor Frue af Karmelbjerget \u2013 og lod ham prygle s\u00e5 voldsomt, at han d\u00f8de af sine s\u00e5r den 15. august samme \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Trods lidelserne tilgav Isidore sine b\u00f8dler. \u201cN\u00e5r jeg er i himlen, vil jeg bede meget for ham,\u201d sagde han p\u00e5 sit d\u00f8dsleje. Hans sidste ord var et vidnesbyrd om tilgivelsens kraft og troens styrke.<\/p>\n\n\n\n
Et evigt forbillede<\/h3>\n\n\n\n
Pave Johannes Paul II saligk\u00e5rede Isidore Bakanja den 24. april 1994. Han regnes i dag som skytshelgen for de congolesiske l\u00e6gfolk og unge, og n\u00e6vnes i pavens apostoliske opfordring Christus Vivit<\/em> som et forbillede for den n\u00e6ste generation af troende.<\/p>\n\n\n\n
Som pave Leo XIV mindede om p\u00e5 Peterspladsen:<\/p>\n\n\n\n
\n\u201cIsidore viser os, at troen kan blomstre selv i m\u00f8rkets tid. Hans liv kalder os til at vidne om Kristus med mod, gl\u00e6de og h\u00e5b.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n