{"id":4554,"date":"2025-11-08T19:09:04","date_gmt":"2025-11-08T19:09:04","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=4554"},"modified":"2026-07-11T22:12:17","modified_gmt":"2026-07-11T20:12:17","slug":"frihedens-sande-maal-sandhed-og-kaerlighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=4554","title":{"rendered":"Frihedens sande m\u00e5l: Sandhed og k\u00e6rlighed"},"content":{"rendered":"\n

Bem\u00e6rk:<\/strong> Dette er en moderniseret \/ redigeret version af Johannes Paul II tekst fra udgivelsen: Erindring og identitet. Noter er samlet nederst.<\/p>\n\n\n\n

Sammendrag<\/h2>\n\n\n\n

Efter de totalit\u00e6re regimers fald (kommunismen og nazismen) i forrige \u00e5rhundrede stod mennesket igen frit, men sp\u00f8rgsm\u00e5let opstod: Hvad skal friheden bruges til? Friheden i sig selv er ikke et m\u00e5l, men et redskab, der m\u00e5 bruges til det gode. N\u00e5r mennesket bruger sin frihed uden hensyn til sandhed og moral, bliver den destruktiv og f\u00f8rer i sidste ende til nye former for undertrykkelse.<\/p>\n\n\n\n

Den klassiske kristne og filosofiske tradition \u2013 fra Aristoteles og Thomas Aquinas til den moderne personalisme \u2013 l\u00e6rer, at frihed h\u00e6nger sammen med sandhed og dyder. Den sande frihed er friheden til at v\u00e6lge det gode, til at elske og til at tjene andre.<\/p>\n\n\n\n

Historien viser, at misbruget af friheden har store omkostninger. De totalit\u00e6re ideologier i det 20. \u00e5rhundrede viste, hvordan frihed uden sandhed f\u00f8rer til slaveri. Men lidelsen under disse systemer blev ogs\u00e5 en skole i tro og modstandskraft.<\/p>\n\n\n\n

I dag trues friheden af en anden fare: en kultur, hvor alt er tilladt, men intet forpligter. Her m\u00e5 mennesket genopdage, at friheden kun bevarer sin v\u00e6rdi, n\u00e5r den st\u00e5r i sandhedens og k\u00e6rlighedens tjeneste.<\/p>\n\n\n\n

Friheden er ikke blot retten til at v\u00e6lge \u2014 den er evnen til at v\u00e6lge det gode. Den er givet af Gud som b\u00e5de gave og opgave: at leve i sandheden og elske med hele sit liv.<\/p>\n\n\n\n

Den rette brug af friheden<\/h2>\n\n\n\n

Efter at de totalit\u00e6re regimer faldt, hvor mennesket blev undertrykt som aldrig f\u00f8r, fik folk friheden tilbage \u2013 muligheden for at bestemme over deres eget liv. Det var en befrielse, men ogs\u00e5 begyndelsen p\u00e5 et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan kan man bruge friheden rigtigt, s\u00e5 historien ikke gentager sig, og ondskaben ikke f\u00e5r fodf\u00e6ste igen?<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen oplevede mange friheden som en lettelse. Men hurtigt opstod et nyt problem: Hvad skal man bruge den til? Det g\u00e6lder ikke bare for den enkelte, men ogs\u00e5 for samfundet som helhed. Friheden kr\u00e6ver ansvar. For frihed betyder, at jeg b\u00e5de kan bruge min vilje til noget godt og til noget ondt. Bruger jeg min frihed til det gode, vokser jeg som menneske, og det f\u00e5r en positiv virkning p\u00e5 mine omgivelser. Men bruger jeg den d\u00e5rligt, f\u00e5r det onde grobund \u2014 i mig selv og i verden omkring mig.<\/p>\n\n\n\n

En af vor tids st\u00f8rste farer er, at man adskiller friheden fra det etiske ansvar. Mange ser friheden som et m\u00e5l i sig selv \u2014 som retten til at g\u00f8re, hvad man vil, uden hensyn til, hvad der er godt eller ondt. Den opfattelse er overfladisk og farlig, for frihed uden sandhed bliver hurtigt til selvoptagethed.<\/p>\n\n\n\n

Allerede i Europas oplysningstid erkendte man, at friheden m\u00e5 m\u00e5les p\u00e5 et kriterium \u2014 en m\u00e5lestok for, hvordan man bruger den godt. Men hvor de klassiske t\u00e6nkere lagde v\u00e6gt p\u00e5 det gode i sig selv, begyndte mange senere filosoffer at m\u00e5le friheden efter nytte og nydelse.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r mennesket handler, v\u00e6lger det noget, som det betragter som godt. Men der findes tre former for “det gode”:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Det retskafne gode (bonum honestum) \u2014 det, der er godt i sig selv.<\/li>\n\n\n\n
  • Det nyttige gode (bonum utile) \u2014 det, der er nyttigt eller fordelagtigt.<\/li>\n\n\n\n
  • Det behagelige gode (bonum delectabile) \u2014 det, der giver nydelse eller tilfredshed.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Den etiske udfordring opst\u00e5r, n\u00e5r man skal v\u00e6lge mellem disse. Hvis man kun v\u00e6lger det, der gavner en selv eller f\u00f8les rart, mister man forbindelsen til det sande gode. Her opstod mods\u00e6tningen mellem den klassiske etik (inspireret af Aristoteles og Thomas Aquinas) og den moderne utilitarisme (nytteetikken hos Bentham og Mill).<\/p>\n\n\n\n

    Utilitarismen l\u00e6rer, at mennesket handler for at maksimere lykke og fordel \u2014 sin egen eller samfundets. Det lyder umiddelbart godt, men ved at g\u00f8re lykken og nydelsen til m\u00e5lestokken mister man forbindelsen til det, der er godt i sig selv. Hos Aristoteles og Thomas var gl\u00e6den en f\u00f8lge af det gode; hos utilitaristerne blev gl\u00e6den og nydelsen selve m\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

    Immanuel Kant fors\u00f8gte at svare p\u00e5 utilitarismen. Han mente, at moral ikke m\u00e5 bygge p\u00e5 nydelse eller nytte, men p\u00e5 pligt. Mennesket skal handle s\u00e5dan, at det, man g\u00f8r, kunne g\u00f8res til en universel lov. Og man skal altid behandle andre som m\u00e5l i sig selv \u2013 aldrig som midler til noget andet. Kant flyttede alts\u00e5 fokus fra fordel og f\u00f8lelse til vilje og ansvar. Dermed lagde han grundstenen til den moderne personalisme, som ser mennesket som et m\u00e5l i sig selv og b\u00e6rer af etisk v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

    Sp\u00f8rgsm\u00e5let om frihedens rette brug h\u00e6nger derfor t\u00e6t sammen med sp\u00f8rgsm\u00e5let om det gode og det onde. Friheden er ikke et m\u00e5l, men et middel til det gode. Den g\u00f8r det muligt for mennesket at v\u00e6lge \u2013 og dermed ogs\u00e5 at fejle. Derfor m\u00e5 friheden ledes af sandhed og k\u00e6rlighed, hvis den skal skabe liv og ikke \u00f8del\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n

    Friheden er til for k\u00e6rligheds skyld<\/h2>\n\n\n\n

    Den nyere historie har vist os mange tragiske eksempler p\u00e5 misbrug af friheden. Vi har set, hvordan frihed, der ikke er bundet til sandhed og ansvar, kan f\u00f8re til undertrykkelse og \u00f8del\u00e6ggelse. Derfor m\u00e5 vi stille os selv et grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad er menneskelig frihed egentlig \u2013 og hvad er dens form\u00e5l?<\/p>\n\n\n\n

    For at forst\u00e5 det m\u00e5 vi vende tilbage til den klassiske filosofi. Hos Aristoteles var frihed ikke blot evnen til at v\u00e6lge, men evnen til at v\u00e6lge det sande og det gode. Frihed er en egenskab ved viljen, og den bliver virkelig, n\u00e5r mennesket s\u00f8ger sandheden. Uden sandhed findes der ingen \u00e6gte frihed.<\/p>\n\n\n\n

    Friheden er alts\u00e5 ikke kun et juridisk eller politisk begreb, men en etisk kategori: den handler om menneskets forhold til det gode. Denne tanke videref\u00f8rte Thomas Aquinas, som byggede sin moralteologi p\u00e5 Aristoteles\u2019 Den nikomak\u00e6iske etik. Hos Thomas bliver den menneskelige frihed forst\u00e5et som kaldet til at virkeligg\u00f8re det gode i sit liv \u2014 gennem dyderne.<\/p>\n\n\n\n

    De fire kardinaldyder<\/h2>\n\n\n\n

    If\u00f8lge Thomas Aquinas har menneskets frihed til opgave at f\u00f8re dyderne ud i livet \u2014 de egenskaber, der g\u00f8r det muligt at handle godt:<\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Klogskab (prudentia) \u2013 evnen til at se, hvad der er rigtigt at g\u00f8re.<\/li>\n\n\n\n
    • Retf\u00e6rdighed (iustitia) \u2013 viljen til at give enhver, hvad der tilkommer ham.<\/li>\n\n\n\n
    • Styrke (fortitudo) \u2013 modet til at st\u00e5 fast i det gode.<\/li>\n\n\n\n
    • M\u00e5dehold (temperantia) \u2013 evnen til at beherske sine drifter og beg\u00e6r.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Klogskaben leder de andre dyder. Retf\u00e6rdigheden danner grundlag for et ret samfund. Styrke og m\u00e5dehold sikrer orden i menneskets indre, s\u00e5 vrede og beg\u00e6r ikke tager overh\u00e5nd. Dermed bliver mennesket i stand til at handle frit \u2013 i overensstemmelse med sin natur og med det gode.<\/p>\n\n\n\n

      Thomas bygger hele sin etik p\u00e5 en klar antropologi: Mennesket er et v\u00e6sen, som kun bliver helt sig selv gennem sandhed og k\u00e6rlighed. Friheden er givet som en opgave \u2013 den skal bruges til det gode. Dens h\u00f8jeste form er k\u00e6rlighedens frihed: at ville det gode for andre.<\/p>\n\n\n\n

      Jesus siger: \u201dDer er ingen st\u00f8rre k\u00e6rlighed end at s\u00e6tte sit liv til for sine venner.\u201d I kristendommens historie har denne k\u00e6rlighed taget mange former \u2013 fra hverdagens stille offervilje til martyrernes vidnesbyrd. Frihedens sande m\u00e5l er k\u00e6rlighed, og k\u00e6rlighedens h\u00f8jeste udtryk er at give sig selv.<\/p>\n\n\n\n

      Den sociale dimension<\/h2>\n\n\n\n

      Aristoteles s\u00e5 ogs\u00e5, at friheden m\u00e5 forst\u00e5s i en samfundsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng. I sit v\u00e6rk Politikken beskrev han, hvordan et retf\u00e6rdigt samfund m\u00e5 bygge p\u00e5 etiske principper. Den katolske sociall\u00e6re har videref\u00f8rt denne tanke og tilpasset den til moderne forhold.<\/p>\n\n\n\n

      Siden pave Leo XIII\u2019s rundskrivelse Rerum novarum (1891) har Kirken taget stilling til sociale og \u00f8konomiske sp\u00f8rgsm\u00e5l: arbejdernes rettigheder, social retf\u00e6rdighed og fred. Efterf\u00f8lgende paver har bygget videre p\u00e5 dette \u2014 Pius XI, Johannes XXIII, Paul VI og Johannes Paul II selv.<\/p>\n\n\n\n

      I alle disse dokumenter er udgangspunktet det samme: Mennesket er frit, fordi det er skabt i Guds billede. Friheden er en gave \u2013 men ogs\u00e5 en opgave. Den skal bruges til at virkeligg\u00f8re sandheden om det gode i alle livets omr\u00e5der: i familien, i arbejdet, i politikken og i kulturen.<\/p>\n\n\n\n

      N\u00e5r friheden l\u00f8sriver sig fra sandheden, opst\u00e5r farlige forvr\u00e6ngninger. Det s\u00e5 man i Ren\u00e6ssancens machiavellisme, hvor magt blev vigtigere end moral, og i de totalit\u00e6re ideologier i det 20. \u00e5rhundrede \u2013 b\u00e5de kommunismen og fascismen. Begge satte kollektivet over personen og endte i undertrykkelse.<\/p>\n\n\n\n

      Men ogs\u00e5 i nyere tid ser man, hvordan friheden kan misbruges. N\u00e5r sandheden om mennesket g\u00f8res relativ, og moral reduceres til individuel smag, skabes grobund for en ny form for moralsk totalitarisme \u2013 hvor alt er tilladt, men intet forpligter.<\/p>\n\n\n\n

      Friheden er derfor kun \u00e6gte, n\u00e5r den st\u00e5r i sandhedens tjeneste. At v\u00e6re fri betyder at kunne v\u00e6lge det gode \u2013 ikke blot at v\u00e6lge frit. Frihed uden sandhed bliver destruktiv; den sande frihed f\u00f8rer derimod til k\u00e6rlighed og liv.<\/p>\n\n\n\n

      Hvad kan vi l\u00e6re af den nyere historie<\/h2>\n\n\n\n

      Det tyvende \u00e5rhundrede viste med brutal tydelighed, hvad der sker, n\u00e5r friheden misbruges. Polen og de \u00f8vrige lande i \u00d8steuropa levede i \u00e5rtier under totalit\u00e6re systemer, f\u00f8rst nazismen og derefter kommunismen. Alligevel blev denne m\u00f8rke tid ogs\u00e5 en tid med \u00e5ndelig modstand og fornyet bevidsthed om menneskets v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

      Kampen mod totalitarismen havde en m\u00e6rkelig dobbelt karakter: den var p\u00e5 \u00e9n gang lidelse og modning. Folket blev sat p\u00e5 pr\u00f8ve, men netop i pr\u00f8velsen l\u00e6rte mange, hvad sand frihed er. Man modsatte sig ikke blot et politisk system, men forsvarede grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier \u2014 menneskets ret til sandhed, tro og samvittighed.<\/p>\n\n\n\n

      Ofte var denne modstand ikke resultatet af teori, men af instinkt: folk kunne simpelthen ikke lade v\u00e6re med at sige nej. De n\u00e6gtede at b\u00f8je sig, fordi noget i dem vidste, at l\u00f8gnen ikke m\u00e5tte sejre. I denne spontane modstand blev en dybere bevidsthed f\u00f8dt \u2013 en forst\u00e5else af, at sand frihed h\u00e6nger sammen med sandhed og tro.<\/p>\n\n\n\n

      Pave Johannes Paul II husker, hvordan en belgisk pr\u00e6st engang sagde til ham, mens han studerede i Rom:<\/p>\n\n\n\n

      \u201cGud tillod m\u00e5ske, at I i \u00d8steuropa m\u00e5tte gennemg\u00e5 kommunismens lidelse, fordi I kunne b\u00e6re den. Vi i Vesten kunne ikke have modst\u00e5et den.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

      Ordene l\u00f8d dengang overraskende, men med tiden blev de tydelige. De rummede en indsigt: at lidelsen kan blive en skole i frihed. I Vesten, hvor troen og traditionen havde skabt en storsl\u00e5et kristen kultur \u2014 katedraler, klostre, teologi, kunst og helgener \u2014 begyndte man efterh\u00e5nden at miste sansen for de v\u00e6rdier, der havde b\u00e5ret civilisationen.<\/p>\n\n\n\n

      En ny form for totalitarisme<\/h2>\n\n\n\n

      I vores tid viser frihedens krise sig i en anden form. Der er ikke l\u00e6ngere tale om fysisk undertrykkelse, men om en moralsk og kulturel opl\u00f8sning. Man taler om frihed, men bruger den ofte til at opl\u00f8se de normer, der g\u00f8r frihed mulig.<\/p>\n\n\n\n

      Man ser det i en kultur, hvor alt bliver tilladt: skilsmisse uden ansvar, abort, manipulation med livet, forbrug uden m\u00e5dehold. Disse tendenser st\u00f8ttes af enorme \u00f8konomiske kr\u00e6fter og globale interesser, som fors\u00f8ger at eksportere deres livsstil til resten af verden. Under demokratiets overflade vokser dermed en ny form for totalitarisme \u2014 ikke med v\u00e5ben, men med id\u00e9er, der undergraver menneskets moralske fundament.<\/p>\n\n\n\n

      Den belgiske pr\u00e6sts ord f\u00e5r her ny betydning. M\u00e5ske kunne Vesten ikke have modst\u00e5et en totalitarisme som den, \u00d8steuropa oplevede, netop fordi den nu fristes af en mere skjult form: en frihed uden sandhed, et demokrati uden moral.<\/p>\n\n\n\n

      En vestlig politiker sagde engang: \u201cHvis kommunismen nogensinde kommer til Vesten, vil vi ikke kunne forsvare os \u2013 vi har mistet kr\u00e6fterne.\u201d<\/p>\n\n\n\n

      Kommunismen faldt, fordi den ikke kunne b\u00e6re sig selv \u00f8konomisk. Men dens id\u00e9er \u2014 troen p\u00e5, at mennesket kan skabe lykken uden Gud \u2014 lever stadig i nye former. Derfor m\u00e5 vi sp\u00f8rge os selv, hvad vi egentlig l\u00e6rte af den kamp, der pr\u00e6gede det tyvende \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

      At vende tilbage til r\u00f8dderne<\/h2>\n\n\n\n

      Det vigtigste, vi kan l\u00e6re, er at g\u00e5 tilbage til vores r\u00f8dder. Det onde kan kun besejres, hvis det omdannes til erfaring og indsigt. Apostlen Paulus siger: \u201cLad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode\u201d (Rom 12,21).<\/p>\n\n\n\n

      Polen og andre nationer i \u00d8steuropa har i denne forstand en s\u00e6rlig opgave. De ved, hvad det koster at bevare troen under pres. Men for at deres erfaring ikke skal g\u00e5 tabt, m\u00e5 de \u2013 og vi \u2013 bevare forbindelsen til det \u00e5ndelige fundament. Det var netop denne tro og kulturelle bevidsthed, der gjorde det muligt at genvinde friheden i 1989.<\/p>\n\n\n\n

      Den teologi, som voksede frem under totalitarismen, var ikke blot akademisk. Den var et vidnesbyrd \u2013 et udtryk for tro levet i praksis. Den viste, hvad det betyder at \u201cl\u00e6re Kristus\u201d: at stole p\u00e5 Gud midt i lidelsen, som Jesus selv gjorde p\u00e5 korset, da han sagde: \u201cFader, i dine h\u00e6nder betror jeg min \u00e5nd.\u201d (Luk 23,46).<\/p>\n\n\n\n

      Denne erfaring blev et levende bevis p\u00e5, at Guds n\u00e6rv\u00e6r ogs\u00e5 kan findes i m\u00f8rket. Gennem alt det, mennesker gjorde godt \u2013 og endda gennem det onde, de begik \u2013 viste Gud sig som \u201cbarmhjertighedens Fader\u201d (Ef 2,4). Hele det tyvende \u00e5rhundrede st\u00e5r som et vidnesbyrd om, hvordan Gud kan drage det gode frem selv af historiens tragedier.<\/p>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Samlet perspektiv<\/h2>\n\n\n\n

      Friheden er en gave og et ansvar. Den er ikke en tilstand, men en opgave, som m\u00e5 fornyes i hvert menneske og i hvert samfund.
      \u00c6gte frihed er ikke frihed fra noget, men frihed til noget: frihed til at elske, til at s\u00f8ge sandheden, til at g\u00f8re det gode.
      Kun da bliver mennesket virkelig frit \u2013 og kun da kan historien bev\u00e6ge sig fremad uden at gentage sine m\u00f8rkeste kapitler.<\/p>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Noter<\/h2>\n\n\n\n
        \n
      • Bonum honestum \u2013 latin for \u201cdet retskafne gode\u201d; det, som er godt i sig selv, uafh\u00e6ngigt af nytte eller nydelse.<\/li>\n\n\n\n
      • Bonum utile \u2013 \u201cdet nyttige gode\u201d; noget, der er godt, fordi det f\u00f8rer til noget andet, man \u00f8nsker.<\/li>\n\n\n\n
      • Bonum delectabile \u2013 \u201cdet behagelige gode\u201d; det, der opleves som nydelsesfuldt.<\/li>\n\n\n\n
      • Utilitarisme \u2013 en moralfilosofi, der vurderer handlingers v\u00e6rdi ud fra, hvor meget lykke eller nytte de skaber.<\/li>\n\n\n\n
      • Kategorisk imperativ \u2013 Kants hovedprincip: man skal kun handle p\u00e5 en m\u00e5de, som man ville \u00f8nske blev en almen lov.<\/li>\n\n\n\n
      • Personalisme \u2013 en moderne etik, der fremh\u00e6ver menneskets v\u00e6rdighed og ansvar som centrum for al moral.<\/li>\n\n\n\n
      • Etisk kategori \u2013 en m\u00e5de at forst\u00e5 et begreb ud fra moral og v\u00e6rdier, ikke blot juridisk eller politisk.<\/li>\n\n\n\n
      • Dyder \u2013 faste karakteregenskaber, som g\u00f8r mennesket i stand til at handle godt.<\/li>\n\n\n\n
      • Antropologi \u2013 l\u00e6ren om mennesket og dets natur.<\/li>\n\n\n\n
      • Moralsk totalitarisme \u2013 udtryk for et samfund, hvor man i frihedens navn afviser enhver objektiv sandhed og dermed mister evnen til at skelne mellem godt og ondt.<\/li>\n\n\n\n
      • Oplysningsideologi \u2013 den tanke, at mennesket alene, uden Gud, kan skabe sandhed og moral gennem fornuften.<\/li>\n\n\n\n
      • Machiavellisme \u2013 politisk tankegang, hvor m\u00e5let helliger midlet; magt uden moral.<\/li>\n\n\n\n
      • Vidnesbyrd \u2013 i teologisk forstand: et liv, der viser troens sandhed gennem handling og lidelse.<\/li>\n\n\n\n
      • \u201cL\u00e6re Kristus\u201d \u2013 udtryk fra Paulus\u2019 breve (Ef 4,20), som betyder at l\u00e6re Kristus at kende gennem liv og efterf\u00f8lgelse, ikke kun teori.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Efter de totalit\u00e6re regimers fald (kommunismen og nazismen) i forrige \u00e5rhundrede stod mennesket igen frit, men sp\u00f8rgsm\u00e5let opstod: Hvad skal friheden bruges til? Friheden i sig selv er ikke et m\u00e5l, men et redskab, der m\u00e5 bruges til det gode. N\u00e5r mennesket bruger sin frihed uden hensyn til sandhed og moral, bliver den destruktiv og f\u00f8rer i sidste ende til nye former for undertrykkelse.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4559,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149],"tags":[],"class_list":["post-4554","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4554","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4554"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4554\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4568,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4554\/revisions\/4568"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4559"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4554"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4554"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4554"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}