![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/kilder_450-192x300-1.jpg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nFor nogle \u00e5r siden \ufb01k jeg den gave p\u00e5 en 3o-dages retr\u00e6te sydp\u00e5 at have en vejleder, der som professor i kirkehistorie underviste i kirkef\u00e6drene. Han smittede mig med sin k\u00e6rlighed til kirkens f\u00f8rste teologer, s\u00e5 jeg rejste hjem med en glubende appetit: Nu skulle jeg l\u00e6se kirkef\u00e6dre!<\/p>\n\n\n\n
Men da jeg stod foran bibliotekets mange hyldemeter af patristik, sank modet: Hvor skulle jeg begynde? Da udkom Olivier Cl\u00e9ments bog Sources (Kilder). Den gav mig den n\u00f8dvendige introduktion, men ogs\u00e5 uendelig meget mere. I \u00e5rene siden har den bog v\u00e6ret en kilde til stadig inspiration og fordybelse.<\/p>\n\n\n\n
I sin indledning vover Clement den p\u00e5stand, at for de \ufb02este mennesker i dag er kristendommen noget ukendt. Og at dette ukendte ikke engang v\u00e6kker nysgerrighed, for man bliver ved med at \u00e6lte rundt i kristne fejludviklinger og vrangbilleder, som skjuler den \u00e6gte kerne.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er mere n\u00e6rliggende i denne forvirring end at vende tilbage til begyndelsen: Hvordan troede, bad og levede de f\u00f8rte \u00e5rhundredets kristne? Man vil da opdage, at der p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de er mange ligheder mellem dengang og nu. Som nu var der ogs\u00e5 dengang religi\u00f8s pluralisme og synkretisme [religionsblanding – red. ]. Som i dag kunne man ogs\u00e5 da h\u00f8re nogen sige: jeg tager lidt her og lidt d\u00e9r, og det er min religion.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske er synkretismen langt farligere end ateismens og s\u00e6kulariseringens trusler. Disse vil afskaffe kristendommen og er let genkendelige. Men synkretismens venlige tolerance sk\u00e6rper i det skjulte de knive, der rammer troens rodnet. Tolerancen pr\u00e6diker, at alle religioner i grunden er det samme, de begynder vandringen p\u00e5 hver sin side af bjerget, men ved toppen bliver de \u00e9t, s\u00e5 hvorfor ikke omfavne hinanden ogs\u00e5 l\u00e6ngere nede af bjerget i forskelsl\u00f8shedens rare f\u00f8lelse. At modsige dette stemples som kristen uk\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man i dag markedsf\u00f8rer en ny tale om Gud, er det heller ikke s\u00e5 nyt endda: Det nye – om hvilket ogs\u00e5 Pr\u00e6dikerens ord g\u00e6lder: Der er intet nyt under solen – er i grunden en ombytning af rollerne: Det er menneskets vurderinger og verdensbillede, der st\u00e5r fast, og Kirken og dens udtryk m\u00e5 underordne sig dette. Vi skal tale om Gud p\u00e5 verdens betingelser.<\/p>\n\n\n\n
Et nyt Guds- og sandhedsbevis, som af nogle kaldes det terapeutiske gudsbevis, fandtes ogs\u00e5 i de f\u00f8rst \u00e5rhundreder. Hvad der gavner mig og mit \u00f8jeblikkelige velbe\ufb01ndende, er sandt. Ogs\u00e5 dengang var der selvbestaltede profeter, som vildf\u00f8rte mange, og om hvem Johannes’ ord stemte: “Fra os er de udg\u00e5et, men de var ikke af vore” (Joh 2,19). Kristendommen har to veje at g\u00e5: Enten i en falsk k\u00e6rligheds navn at tilpasse sig denne verden – eller som kirkef\u00e6drene at lade sig udfordre af vildvejene til at orientere sig mod troens centrum: Jesus Kristus selv.<\/p>\n\n\n\n
Kirkef\u00e6drene dechifrerede alt i livet ud fra Jesus d\u00f8d og opstandelse. De tilh\u00f8rte datidens skarpeste t\u00e6nkere og skribenter. De stod p\u00e5 toppen af tidens dannelse og videnskab, samtidig med at de var br\u00e6ndende kristne, der havde udforsket sj\u00e6lens dybder i b\u00f8n og askese. Mange af dem have tilbragt \u00e5r i \u00f8rkenens universitet, hvor kun Hellig\u00e5nden er l\u00e6rer og Bibelen l\u00e6rebogen. For dem var det en selvf\u00f8lge, at en teolog er en, som beder – og den, som beder, bliver teolog. Teologi er jo k\u00e6rlighed til Gud. At l\u00e6se dem er at ind\u00e5nde ren \u00e5ndelig luft, og dermed opbygge i sig et finstemt orienteringsapparat, der reagerer,n\u00e5r det m\u00f8der usunde tendenser.<\/p>\n\n\n\n
Olivier Cl\u00e9ment har her samlet tekster fra Kirkens guldalder, de f\u00f8rste 600 \u00e5r, og k\u00e6det dem sammen med sine egne \ufb01ne kommentarer. For mig, der er vokset op i et dybt troende milj\u00f8, var neddykning i disse tekster b\u00e5de en nyopdagelse og en genkendelse: S\u00e5dan m\u00e5 det jo bare v\u00e6re. P\u00e5 hver side \ufb01nder vi det livsafg\u00f8rende m\u00f8de med Den Anden, det m\u00f8de som ustandseligt udfordrer vores m\u00e5de at leve p\u00e2. Derfor er det ikke en bog, man sluger, men en bog man lever – og k\u00e6mper – med. Hvis jeg m\u00f8dte det banale sp\u00f8rgsm\u00e5l om valg af bog til den \u00f8de \u00f8, jo s\u00e5 m\u00e5tte denne – efter Bibelen – blive den klare vinder. Den har s\u00e5 mange niveauer, at man altid kan dykke dybere.<\/p>\n\n\n\n
Jesu sidste b\u00f8n var, at vi alle m\u00e5 v\u00e6re \u00e9t. At leve ud fra den b\u00f8n er kristnes st\u00f8rste kald. Jesus fortsatte jo: \u201cfor at verden m\u00e5 tro.” Der f\u00f8res \u00f8kumeniske samtaler, og de er n\u00f8dvendige. Men ofte kan de opleves som et par skridt frem – og nogle tilbage. Pessimisterne ser kun tilbageskridt, og p\u00e5 dette plan har optimisterne sv\u00e6rt ved at bevare gnisten. Men der \ufb01ndes Gud ske lov en \u00f8kumeni nedefra. Kristne fra alle samfund \ufb01nder sammen i b\u00f8n. Vi genkender hinanden i vore erfaringer i livet med Gud. Vi oplever f\u00e6llesskab p\u00e5 dybet uden at se bort fra de reelle forskelle, og vi erfarer, at det dybe f\u00e6llesskab kan b\u00e6re, at vi ser forskelligt p\u00e5 endda v\u00e6sentlige forhold.<\/p>\n\n\n\n
Det virker, som Gud i dag har travlt med at opfylde Jesu b\u00f8n. Kristne, for hvem ordet \u201ctideb\u00f8n” for f\u00e5 \u00e5r siden var et fremmedord, beder nu regelm\u00e6ssigt kirkens gamle b\u00f8nner. I kristne sammenh\u00e6nge, hvor fortrolighed med eukaristien var totalt frav\u00e6rende, opdager man nu, at det er den, som skaber kirken. Denne bog er en gave til \u00f8kumenien nedefra. Selv siger forfatteren, at han giver ordet til Kirkens st\u00f8rste vidner, \u201ctil den tradition, som alle kristne samfund har adgang til, og som alene kan muligg\u00f8re \u00f8kumeni i vor tid.”<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der i dag s\u00f8ger man sine r\u00f8dder. Jo mere forvirret samfundet bliver, jo st\u00f8rre er behovet for dybe r\u00f8dder, s\u00e5 man kan st\u00e5 fast. Ogs\u00e5 vi kristne m\u00e5 s\u00f8ge vore r\u00f8dder, og jo dybere vi tr\u00e6nger ned, jo mere ser vi, at vore r\u00f8dder er f\u00e6lles. I denne bog f\u00e5r vi et redskab til at finde vore f\u00e6lles r\u00f8dder. Derfor er bogen en gave til alle kristne i vort land – og en gave til enheden.<\/p>\n\n\n\n
Selv har jeg haft den gl\u00e6de at l\u00e6se Kilder – i svensk udgave – sammen med en gruppe unge fra forskellig frikirkelig baggrund. For dem var det en ny verden, der vakte mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, \u00e5bnede nye perspektiver og skabte et dybt f\u00e6llesskab mellem os, der alders- og konfessionsm\u00e6ssigt var langt fra hinanden. Ud fra den erfaring kan jeg kun anbefale, at bogen l\u00e6ses i \u00f8kumeniske f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n
Grethe Livbierg Ordrup, advent 2007<\/em><\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n