Den 1. oktober fejrer Den Katolske Kirke sankt Th\u00e9r\u00e8se af Jesusbarnet. Den unge karmelit fra Lisieux blev kun 24 \u00e5r, men hendes \u00bblille vej\u00ab har hjulpet generationer til at forst\u00e5, at ogs\u00e5 et liv med svaghed, tvivl og ganske almindelige pligter kan v\u00e6re et helligt liv.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux s\u00f8gte Gud gennem b\u00f8n og hverdagens sm\u00e5 handlinger. Hun l\u00e6rte at m\u00f8de sine egne begr\u00e6nsninger med tillid til Guds barmhjertighed og sine meds\u00f8stre med t\u00e5lmodighed. Selv under alvorlig sygdom og pr\u00f8velser i troen holdt hun fast ved Kristus. Kirken har siden anerkendt hende som kirkel\u00e6rer og skytshelgen for missionerne.<\/p>\n\n\n\n Th\u00e9r\u00e8se Martin blev f\u00f8dt den 2. januar 1873 i Alen\u00e7on i Frankrig som den yngste af Louis og Z\u00e9lie Martins fem d\u00f8tre, der overlevede barndommen. Familien levede med den katolske tro som en naturlig del af hjemmets hverdag. Men trygheden blev tidligt brudt. Th\u00e9r\u00e8se var kun fire \u00e5r, da hendes mor d\u00f8de, og familien flyttede senere til Lisieux. Hun var en f\u00f8lsom pige, som knyttede sig st\u00e6rkt til sin far og sine \u00e6ldre s\u00f8stre. Sorgen og adskillelserne gjorde hende s\u00e5rbar, og hun kunne gr\u00e6de over ting, som andre n\u00e6ppe ville have tillagt betydning. Den senere helgen begyndte sit liv som et barn, der havde sv\u00e6rt ved at undv\u00e6re dem, hun elskede.<\/p>\n\n\n\n Hendes \u00f8nske om at blive karmelit kom tidligt og var s\u00e5 vedholdende, at hun under en pilgrimsrejse til Rom i 1887 bad pave Leo XIII om hj\u00e6lp til at komme ind i klostret trods sin unge alder. \u00c5ret efter tr\u00e5dte hun ind i karmeliterklostret i Lisieux, 15 \u00e5r gammel. Her fik hun navnet Th\u00e9r\u00e8se af Jesusbarnet og senere ogs\u00e5 af det Hellige Ansigt. Hendes liv blev kort: Ni \u00e5r i klostret, f\u00f8r hun d\u00f8de af tuberkulose den 30. september 1897. Hun efterlod selvbiografiske manuskripter, skrevet p\u00e5 opfordring fra sine foresatte. Efter hendes d\u00f8d blev de udgivet som En sj\u00e6ls historie<\/em>, og den unge nonne, som kun f\u00e5 havde kendt, fik l\u00e6sere over hele verden.<\/p>\n\n\n\n Et kloster best\u00e5r af mennesker, som skal leve t\u00e6t sammen gennem mange \u00e5r. Forskelle i temperament forsvinder ikke, fordi dagen er ordnet omkring b\u00f8n. Th\u00e9r\u00e8se fort\u00e6ller om en meds\u00f8ster, som hun f\u00f8lte st\u00e6rk modvilje imod. S\u00f8sterens v\u00e6rem\u00e5de og vaner generede hende, og netop derfor besluttede hun at m\u00f8de hende med s\u00e6rlig venlighed. Hun bad for hende, hjalp hende og fors\u00f8gte at svare med et smil, n\u00e5r hun helst ville tr\u00e6kke sig. Meds\u00f8steren spurgte til sidst, hvad det var ved hende, som gjorde Th\u00e9r\u00e8se s\u00e5 glad. Hun havde set venligheden og anede ikke den anstrengelse, der l\u00e5 bag.<\/p>\n\n\n\n Det er et mere pr\u00e6cist billede af Th\u00e9r\u00e8se end forestillingen om en ung kvinde, der altid var mild og ubesv\u00e6ret k\u00e6rlig. Hun kendte modviljen og m\u00e5tte arbejde med sin m\u00e5de at reagere p\u00e5. Hun ventede ikke p\u00e5, at den anden blev lettere at holde af. Det giver hendes tanker betydning ogs\u00e5 uden for klostret. I en familie, p\u00e5 en arbejdsplads eller i en menighed kan man sj\u00e6ldent v\u00e6lge alle de mennesker, man skal leve sammen med. Der er nogen, som afbryder, nogen, som klager, og nogen, hvis selskab kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed. Th\u00e9r\u00e8se tog alvorligt, at ogs\u00e5 disse mennesker skulle m\u00f8des med respekt. Hendes venlighed blev en handling, hun valgte, selv om f\u00f8lelsen trak i en anden retning.<\/p>\n\n\n\n Th\u00e9r\u00e8se \u00f8nskede at blive hellig, men sammenligningen med de store helgener kunne f\u00e5 afstanden til at synes uoverkommelig. Hun s\u00e5 mennesker, der havde udrettet store ting, lidt voldsomt eller viet et langt liv til b\u00f8n og tjeneste. Selv var hun ung, f\u00f8lsom og fuld af begr\u00e6nsninger. Ud af denne erfaring voksede den lille vej: Hun ville stole p\u00e5, at Gud kunne f\u00f8re hende til sig, ogs\u00e5 med de kr\u00e6fter hun faktisk havde. Hun brugte billedet af en elevator. Jesu arme skulle l\u00f8fte hende, fordi hun ikke selv kunne bestige den stejle trappe til fuldkommenheden.<\/p>\n\n\n\n Det er let at g\u00f8re den tanke for bekvem. Th\u00e9r\u00e8se var omhyggelig med sine pligter og kr\u00e6vende over for sin egen tilb\u00f8jelighed til at s\u00f8ge det behagelige. Men hun ville ikke g\u00f8re sine gode gerninger til en sikkerhed, hun kunne stille mellem sig selv og Gud. Helligheden m\u00e5tte begynde med hans n\u00e5de. Hun kunne samarbejde med den, tage imod den og fors\u00f8ge at leve efter den, men hun kunne aldrig g\u00f8re sig til sin egen frelser. Derfor kunne hun ogs\u00e5 forestille sig at st\u00e5 foran Gud med tomme h\u00e6nder. Alt det gode, hun havde modtaget og gjort, skyldte hun i sidste ende ham.<\/p>\n\n\n\n Der er en befrielse i den tanke for mennesker, som hele tiden vurderer deres egen tro. Har man bedt nok? Har man v\u00e6ret t\u00e5lmodig nok? Har man overhovedet gjort fremskridt? En \u00e6rlig samvittighed er n\u00f8dvendig, men selvbetragtningen kan blive s\u00e5 optaget af fejl og resultater, at Gud n\u00e6sten forsvinder fra den. Hos Th\u00e9r\u00e8se f\u00e5r erkendelsen af svaghed en anden f\u00f8lge: Hun beder om hj\u00e6lp. Hun tager ansvar for det, hun har gjort forkert, og fors\u00f8ger igen. Tilliden g\u00f8r det muligt at forts\u00e6tte uden f\u00f8rst at skulle bevise, at man er v\u00e6rdig til at blive elsket.<\/p>\n\n\n\n Th\u00e9r\u00e8ses sidste tid var pr\u00e6get af b\u00e5de tuberkulose og en alvorlig pr\u00f8velse i troen. Fra p\u00e5sken 1896 oplevede hun, at den gl\u00e6de, hun tidligere havde fundet i tanken om himlen, blev afl\u00f8st af m\u00f8rke. Troens l\u00f8fter syntes fjerne, og hun blev plaget af tanker, som anf\u00e6gtede h\u00e5bet om et evigt liv. Det var s\u00e6rlig smertefuldt for et menneske, der havde viet hele sit liv til Gud. Hun fortsatte med at bede og udtrykke sin tro, men den indre tr\u00f8st, som tidligere havde fulgt med, var ikke l\u00e6ngere noget, hun kunne regne med.<\/p>\n\n\n\n Denne del af hendes liv b\u00f8r have plads ved siden af roserne, som s\u00e5 ofte omgiver hendes billeder. Th\u00e9r\u00e8se kan v\u00e6re vanskelig at n\u00e6rme sig, hvis hun fremstilles som en helgen med et uafbrudt smil og en urokkelig f\u00f8lelse af Guds n\u00e6rhed. Hendes egne skrifter viser en kvinde, for hvem tilliden kostede noget. Hun kendte til at s\u00f8ge Gud uden at finde den gl\u00e6de, hun l\u00e6ngtes efter. Hun f\u00f8lte sig desuden n\u00e6rt forbundet med mennesker, der ikke troede, og bad for dem. Troens pr\u00f8velse gav hende en erfaring af deres vanskeligheder, som den tidligere sikkerhed ikke havde givet hende.<\/p>\n\n\n\n Navnet Th\u00e9r\u00e8se af Jesusbarnet og det Hellige Ansigt fort\u00e6ller noget om denne tro. Jesusbarnet henviser til Guds n\u00e6rhed i det lille og hj\u00e6lpel\u00f8se. Det Hellige Ansigt henviser til Kristus i hans lidelse og ydmygelse. Begge dele h\u00f8rte til hendes liv med Gud. Tilliden fra barndommens tro skulle ogs\u00e5 kunne best\u00e5 ved sygesengen, hvor kroppen svigtede, og d\u00f8den n\u00e6rmede sig. Hun blev ikke sk\u00e5net for frygten og smerten. Hendes sidste tid viser, hvor vanskeligt det kan v\u00e6re at overlade sig til Gud, og hvor alvorlig en handling det derfor er.<\/p>\n\n\n\n Th\u00e9r\u00e8se havde store l\u00e6ngsler efter at tjene Kristus. Hun \u00f8nskede at v\u00e6re mission\u00e6r og martyr og syntes, at \u00e9t enkelt kald var for lidt til alt det, hun ville give. Under l\u00e6sningen af Paulus\u2019 f\u00f8rste brev til korintherne fandt hun et svar. Kirken har mange lemmer og mange opgaver, men k\u00e6rligheden er n\u00f8dvendig i dem alle (jf. 1 Kor 12\u201313). Hun forstod, at hun kunne tjene hele Kirken gennem sit eget liv i klostret. Hendes b\u00f8n for andre og hendes omgang med meds\u00f8strene fik dermed en betydning, som rakte ud over det lille f\u00e6llesskab i Lisieux.<\/p>\n\n\n\n Hun blev helgenk\u00e5ret i 1925, udn\u00e6vnt til skytshelgen for missionerne i 1927 og erkl\u00e6ret kirkel\u00e6rer af Johannes Paul II i 1997. Det sidste er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig anerkendelse af en kvinde, som hverken havde en lang akademisk uddannelse eller havde skrevet et omfattende teologisk v\u00e6rk. Kirken fandt i hendes skrifter en forst\u00e5else af evangeliet, som andre kunne l\u00e6re af. Hendes korte liv havde givet hende noget v\u00e6sentligt at sige om n\u00e5den, k\u00e6rligheden og menneskets forhold til Gud.<\/p>\n\n\n\n Th\u00e9r\u00e8ses lille vej begynder med en n\u00f8gtern erkendelse: Vi har det liv, de kr\u00e6fter og de mennesker, som er blevet os betroet. Meget kan forbedres, og noget m\u00e5 forandres, men k\u00e6rligheden beh\u00f8ver ikke vente p\u00e5, at alle forhold er faldet p\u00e5 plads. Den kan \u00f8ves midt i tr\u00e6theden, irritationen og usikkerheden. Th\u00e9r\u00e8se n\u00e5ede kun at leve 24 \u00e5r. Det var tilstr\u00e6kkeligt til, at hendes erfaring af Guds barmhjertighed blev til hj\u00e6lp for mennesker, som l\u00e6nge efter hendes d\u00f8d stadig k\u00e6mper med at tro, at den ogs\u00e5 g\u00e6lder dem.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kildegrundlag: Benedikt XVI\u2019s katekese om Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux og pave Frans\u2019 apostoliske skrivelse om hendes tillid til Guds barmhjertige k\u00e6rlighed, C\u2019est la confiance.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tillid til Gud og k\u00e6rlighed i det daglige. Den 1. oktober fejrer Den Katolske Kirke sankt Th\u00e9r\u00e8se af Jesusbarnet. Den unge karmelit fra Lisieux blev kun 24 \u00e5r, men hendes \u00bblille vej\u00ab har hjulpet generationer til at forst\u00e5, at ogs\u00e5 et liv med svaghed, tvivl og ganske almindelige pligter kan v\u00e6re et helligt liv. Kort<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24666,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux, som Kirken fejrer den 1. oktober, fandt sin \u00bblille vej\u00ab gennem tillid til Guds barmhjertighed og k\u00e6rlighed i hverdagens handlinger. Den unge karmelit kendte b\u00e5de sorg, irritation og m\u00f8rke i troen. Hun blev kun 24 \u00e5r, men hendes skrifter gjorde hende til l\u00e6rer for hele Kirken.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-24637","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-og-saligkaarede"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24637","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24637"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24637\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24667,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24637\/revisions\/24667"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24666"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24637"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24637"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24637"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et barn, der kendte sorgen<\/h2>\n\n\n\n
K\u00e6rligheden blev pr\u00f8vet i klostret<\/h2>\n\n\n\n
At komme til Gud med tomme h\u00e6nder<\/h2>\n\n\n\n
Tro uden den gamle tr\u00f8st<\/h2>\n\n\n\n
Et skjult liv fik betydning<\/h2>\n\n\n\n