{"id":24610,"date":"2026-09-30T16:00:00","date_gmt":"2026-09-30T14:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24610"},"modified":"2026-09-30T18:32:52","modified_gmt":"2026-09-30T16:32:52","slug":"en-leder-i-verden-vi-kan-se-op-til","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24610","title":{"rendered":"En leder i verden, vi kan se op til"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">En overskrift i The Wall Street Journal giver anledning til at se p\u00e5 pavens lederskab.<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"manchet wp-block-paragraph\">\u00bbDer er \u00e9n verdensleder, vi alle kan se op til\u00ab, skriver Gerard Baker i en overskrift i The Wall Street Journal. Efter pave Leo XIV\u2019s bes\u00f8g i Frankrig er der god grund til at overveje, hvad der g\u00f8r ham til et forbillede.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"kort-fortalt wp-block-paragraph\"><strong>Kort fortalt:<\/strong> Leo XIV minder om, at magt skal tjene mennesker, og at fremskridt m\u00e5 vurderes p\u00e5, hvad de g\u00f8r ved vores liv. Under Frankrigsbes\u00f8get talte han om fred, teknologi og Europas ansvar. M\u00f8det med overgrebsofre i Lourdes understregede samtidig, at Kirkens egne handlinger skal leve op til dens forkyndelse.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">En stemme, der fortjener at blive h\u00f8rt<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00bbDer er \u00e9n verdensleder, vi alle kan se op til.\u00ab S\u00e5dan l\u00f8d overskriften p\u00e5 Gerard Bakers kommentar i <em>The Wall Street Journal<\/em> efter pave Leo XIV\u2019s bes\u00f8g i Frankrig. At en fremtr\u00e6dende kommentator i en international avis skriver s\u00e5dan om paven, er v\u00e6rd at standse ved. Katolikker har en selvf\u00f8lgelig interesse i, hvad Kirkens \u00f8verste hyrde siger. Her kommer anerkendelsen fra en avis, som henvender sig til mennesker med vidt forskellige religi\u00f8se og politiske overbevisninger. Overskriften rejser derfor et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der r\u00e6kker ud over Kirken: Hvad er det ved Leo XIV, som giver grund til at se op til ham?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Frankrigsbes\u00f8get gav flere svar. Leo talte om menneskets v\u00e6rdighed, om krigens \u00f8del\u00e6ggelser og om et europ\u00e6isk samarbejde, der er vokset frem af erfaringen med fjendskab og tab. Han tog ogs\u00e5 fat p\u00e5 teknologiens indflydelse p\u00e5 vores fremtid. Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00f8rer sammen. De handler om, hvem der skal bestemme over menneskers liv, og hvilke hensyn der skal g\u00e6lde, n\u00e5r beslutninger tr\u00e6ffes. Paven fastholder, at mennesket har en v\u00e6rdi, som hverken staten, markedet eller den teknologiske udvikling kan tildele eller fratage det. Det er en overbevisning, der fortjener at blive h\u00f8rt, ogs\u00e5 af dem, der ikke deler hans tro.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Leo XIV st\u00e5r i spidsen for verdens st\u00f8rste kristne kirkesamfund med omkring 1,42 milliarder d\u00f8bte medlemmer. Alene det giver grund til at lytte, n\u00e5r han taler om forhold, der vedkommer hele verden. Han taler som \u00f8verste hyrde for en kirke, hvis medlemmer lever p\u00e5 tv\u00e6rs af lande, kulturer og politiske skel.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Magt har et menneskeligt ansvar<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En verdensleder bliver ofte bed\u00f8mt p\u00e5 sin evne til at s\u00e6tte sin vilje igennem. Kan han tvinge en aftale p\u00e5 plads, vinde et valg eller f\u00e5 andre til at rette ind? Der er brug for beslutningskraft, men den siger i sig selv meget lidt om, hvorvidt beslutningerne er gode. Ogs\u00e5 hensynsl\u00f8se ledere kan v\u00e6re effektive. Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvem der f\u00e5r gavn af deres handlinger, og hvem der m\u00e5 betale for dem. Her har pavens stemme betydning. Han kan rette opm\u00e6rksomheden mod mennesker, hvis erfaringer ellers let forsvinder i taler om sikkerhed, v\u00e6kst og nationale interesser: familier p\u00e5 flugt, civile under bombardementer, syge og fattige, som ikke har adgang til dem, der bestemmer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Metz talte Leo for fred og internationalt samarbejde og advarede mod at bruge religion til at retf\u00e6rdigg\u00f8re krig. En pave har ingen h\u00e6r at sende ind og kan ikke love, at en appel bliver fulgt. Hans opgave er alligevel v\u00e6sentlig. Han skal fastholde, at politiske og milit\u00e6re beslutninger har menneskelige f\u00f8lger, som ingen leder kan tale sig fri af. Fred kr\u00e6ver mere end et \u00f8nske om, at kampene oph\u00f8rer. Den kr\u00e6ver beskyttelse af de udsatte, vilje til forhandling og et arbejde for forhold, som mennesker kan leve under. Leo fortjener respekt for at holde dette ansvar frem, ogs\u00e5 n\u00e5r verdens magthavere helst vil diskutere deres egen styrke.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fremskridt skal g\u00f8re menneskelivet bedre<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Under bes\u00f8get rejste paven ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om kunstig intelligens og faren for en fremtid, hvor maskinernes muligheder f\u00e5r forrang for menneskets behov. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vedkommer enhver, der arbejder, uddanner sig, s\u00f8ger oplysninger eller har brug for hj\u00e6lp fra en offentlig myndighed. Nye teknologier kan g\u00f8re meget godt. De kan forbedre behandling, lette arbejde og give mennesker adgang til viden. Men deres v\u00e6rdi kan ikke alene m\u00e5les p\u00e5 hastighed og indtjening. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvem der b\u00e6rer ansvaret for fejl, hvad der sker med arbejdet, og om mennesker fortsat kan f\u00e5 en forklaring p\u00e5 beslutninger, som griber ind i deres liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den katolske forst\u00e5else af mennesket giver en n\u00f8dvendig m\u00e5lestok i den diskussion. Et menneske er mere end de oplysninger, der kan indsamles om det, og mere end den pr\u00e6station, der kan m\u00e5les. Vi har et legeme, en historie, relationer og et ansvar for hinanden. Vi har brug for at blive m\u00f8dt af nogen, som kan lytte og tage stilling. N\u00e5r paven insisterer p\u00e5 menneskets v\u00e6rdighed, taler han derfor om noget ganske konkret. Et samfund kan blive rigere og mere effektivt, samtidig med at det bliver vanskeligere at v\u00e6re gammel, syg, langsom eller afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp. Den udvikling skal vi kunne opdage og g\u00f8re noget ved.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De samme krav g\u00e6lder Kirken<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Lourdes m\u00f8dtes Leo med syv mennesker, der havde v\u00e6ret udsat for overgreb fra gejstlige. Det m\u00f8de h\u00f8rer med til vurderingen af hans lederskab. Kirken kan ikke tale trov\u00e6rdigt om menneskets v\u00e6rdighed uden at h\u00f8re dem, hvis v\u00e6rdighed blev kr\u00e6nket af dens egne folk. Pavens opm\u00e6rksomhed har betydning, men ofrene har ogs\u00e5 krav p\u00e5 ordentlig behandling af deres sager, hj\u00e6lp og retf\u00e6rdighed. B\u00f8rn skal beskyttes, og ansvar skal placeres. Et katolsk medie m\u00e5 kunne sige begge dele: Leo fortjener anerkendelse for at lytte, og der er fortsat arbejde, som skal g\u00f8res. Respekten for paven indeb\u00e6rer, at hans l\u00f8fter bliver taget alvorligt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er heller ikke n\u00f8dvendigt at g\u00f8re ham fejlfri for at kalde ham et forbillede. Den, der leder en kirke med en lang historie og alvorlige problemer, vil blive m\u00f8dt med berettiget kritik. Det afg\u00f8rende er, om han vil h\u00f8re den og handle p\u00e5 den. Kirken har selv brug for den samvittighed, som den \u00f8nsker at v\u00e6kke hos andre. Kirkens vidnesbyrd bliver mere trov\u00e6rdigt, n\u00e5r dens handlinger svarer til dens forkyndelse.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Et forbillede forpligter ogs\u00e5 os<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Leo XIV\u2019s bes\u00f8g i Frankrig giver grund til at se op til ham. Han taler med alvor om menneskers liv og om pligter, som r\u00e6kker ud over egne gr\u00e6nser og egne interesser. For katolikker udspringer det af evangeliet: Mennesket er skabt i Guds billede, og ansvaret for n\u00e6sten g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r n\u00e6sten er fremmed, besv\u00e6rlig eller uden mulighed for at g\u00f8re geng\u00e6ld. Paven bringer den overbevisning ind i samtaler, hvor den har brug for at blive h\u00f8rt. Det er en v\u00e6sentlig del af hans tjeneste for b\u00e5de Kirken og verden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men beundring er let, hvis den ikke koster noget. Det nytter kun lidt at rose pavens omsorg for de svage, hvis vi selv vender os bort fra dem. Det samme g\u00e6lder hans ord om fred og hans krav om ansvar. De vedkommer vores m\u00e5de at tale om andre p\u00e5, vores villighed til at hj\u00e6lpe og vores mod til at tage svigt alvorligt i de f\u00e6llesskaber, vi selv tilh\u00f8rer. Leo XIV er en leder i verden, vi kan se op til. Hans eksempel bliver f\u00f8rst til noget i vores eget liv, n\u00e5r vi tager os af det menneske, som har brug for os.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Kildegrundlag: Overskriften er inspireret af Gerard Bakers kommentar \u00bbThere\u2019s One World Leader We Can All Look Up To\u00ab i The Wall Street Journal. Denne leder bygger p\u00e5 vores egen vurdering af pavens Frankrigsbes\u00f8g og omtaler af hans taler og m\u00f8der.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group faktaboks is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Fakta: Pavens autoritet<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kirkens \u00f8verste hyrde:<\/strong> Pave Leo XIV er biskop af Rom og Peters efterf\u00f8lger. Hans opgave er at v\u00e6rne om Kirkens tro og enhed og styrke de troende i deres kristne liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et embede i tjenestens tegn:<\/strong> Paven b\u00e6rer blandt andet titlen <em>servus servorum Dei<\/em> \u2013 \u00bbGuds tjeneres tjener\u00ab. Titlen udtrykker, at hans myndighed indeb\u00e6rer et ansvar for at tjene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>\u00c5ndelig og moralsk autoritet:<\/strong> Paven har myndighed i Kirken som biskop af Rom og Peters efterf\u00f8lger. Hans budskaber bliver ogs\u00e5 h\u00f8rt uden for Kirken, hvor hans gennemslagskraft afh\u00e6nger af argumenternes v\u00e6gt, hans personlige trov\u00e6rdighed og menneskers villighed til at lytte.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Statsoverhoved:<\/strong> Paven er samtidig Vatikanstatens overhoved. Den Hellige Stol varetager Kirkens diplomatiske forbindelser med andre stater.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Troens grundlag:<\/strong> Kirkens forsvar for menneskets v\u00e6rdighed bygger p\u00e5, at ethvert menneske er skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Jesu ord om at tjene frem for at herske er en m\u00e5lestok for kristent lederskab (Mark 10,42\u201345).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ufejlbarlighed har en pr\u00e6cis betydning:<\/strong> Katolsk tro betragter ikke enhver pavelig udtalelse eller beslutning som ufejlbarlig. Ufejlbarligheden g\u00e6lder under bestemte betingelser, n\u00e5r paven endeligt fastsl\u00e5r en l\u00e6re om tro eller moral for hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 pavens undervisning uden for s\u00e5danne endelige definitioner skal modtages med respekt og tages alvorligt. Det betyder ikke, at enhver politisk vurdering eller praktisk beslutning er bindende trosl\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Kildegrundlag: Den Katolske Kirkes Katekismus, \u00a7\u00a7 876, 882 og 891.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Efter Frankrigsbes\u00f8get fremh\u00e6ver en kommentator i The Wall Street Journal pave Leo XIV som et forbillede. Han st\u00e5r i spidsen for verdens st\u00f8rste kristne kirkesamfund med omkring 1,42 milliarder d\u00f8bte medlemmer. Hans ord om fred og menneskets v\u00e6rdighed fortjener at blive h\u00f8rt \u2013 og stiller krav til Kirken og os selv.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22716,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-24610","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24610","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24610"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24610\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24624,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24610\/revisions\/24624"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22716"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24610"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24610"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24610"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}