Notre-Dame havde en s\u00e6rlig plads i pave Leo XIV\u2019s tilbageblik p\u00e5 bes\u00f8get i Frankrig den 25.\u201328. september. Ved onsdagens generalaudiens p\u00e5 Peterspladsen fortalte han, at katedralens brand og genopbygning kunne kaste lys over hele rejsen. Han sammenfattede det med ordet genf\u00f8dsel. I Paris havde han m\u00f8dt unge katolikker og en Kirke, der tager imod stadig flere nye d\u00f8bte. I Lourdes havde han v\u00e6ret sammen med syge og mennesker, der var blevet udsat for overgreb. I Metz havde han talt om Europas historie og om det arbejde for fred, som hver generation m\u00e5 p\u00e5tage sig.<\/p>\n\n\n\n
Notre-Dame blev bygget op i f\u00e6llesskab<\/h2>\n\n\n\n
P\u00e5 rejsens f\u00f8rste dag fejrede paven vesper i Notre-Dame, som blev alvorligt beskadiget af branden i april 2019 og gen\u00e5bnede i december 2024. Han fremh\u00e6vede det omfattende samarbejde, der havde gjort restaureringen mulig. Kirken, staten, offentlige institutioner og civilsamfundet havde bidraget, mens donorer, fagfolk og h\u00e5ndv\u00e6rkere havde stillet penge, viden og kunnen til r\u00e5dighed. Katastrofen havde udl\u00f8st en vilje til at l\u00f8fte opgaven i f\u00e6llesskab. Paven \u00f8nskede, at et s\u00e5dant samarbejde om det f\u00e6lles bedste ogs\u00e5 skulle pr\u00e6ge samfundets \u00f8vrige opgaver og blive en almindelig arbejdsform for mennesker med politisk, socialt og \u00f8konomisk ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Det budskab havde han ogs\u00e5 fremf\u00f8rt under m\u00f8det med de franske myndigheder og i sin tale ved UNESCO. Menneskets v\u00e6rdighed skulle v\u00e6re grundlaget for samarbejdet. Genopbygningen af Notre-Dame viste, hvad der kan lykkes, n\u00e5r forskellige kr\u00e6fter bidrager til samme opgave. Pavens opfordring var at lade den samme ansvarsf\u00f8lelse f\u00e5 betydning for menneskers levevilk\u00e5r og for de beslutninger, der former samfundet.<\/p>\n\n\n\n
De unge gav h\u00e5b for Kirken<\/h2>\n\n\n\n
Paven knyttede vesperen i katedralen sammen med det efterf\u00f8lgende b\u00f8nnem\u00f8de p\u00e5 Stade de France, hvor omkring 80.000 unge var samlet. De to steder var vidt forskellige, men begivenhederne h\u00f8rte for ham sammen gennem de mennesker, der deltog. Kirken best\u00e5r af mennesker, som elsker Jesus Kristus, fordi de selv er blevet elsket af ham. P\u00e5 stadionet havde han m\u00f8dt en ny fransk generation. Det nye l\u00e5 efter hans opfattelse is\u00e6r i de unges sind og i deres frihed i hjertet og troen. Han huskede b\u00e5de sangen og jubelen, stilheden og den opm\u00e6rksomhed, hvormed de lyttede. Deres ansigter fortalte ham om en l\u00e6ngsel efter sandhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8nnem\u00f8det blev et st\u00e6rkt tegn p\u00e5 h\u00e5b, og paven s\u00e5 samme h\u00e5b i det voksende antal unge og voksne, som bliver d\u00f8bt i Frankrig. Under bes\u00f8get deltog han i en synodal forsamling i Paris, hvor Kirken arbejdede med at tage imod de nye katolikker. Han fremh\u00e6vede ogs\u00e5 bes\u00f8get p\u00e5 Maison Bakhita, et modtagecenter for migranter. Her bliver menneskets v\u00e6rdighed varetaget gennem det daglige arbejde med at hj\u00e6lpe mennesker, der har brug for st\u00f8tte. For paven h\u00f8rte disse erfaringer sammen: troen, der f\u00f8rer mennesker ind i Kirken, og den omsorg, der bliver vist i m\u00f8det med andre.<\/p>\n\n\n\n
Ved messen p\u00e5 Place de la Concorde deltog if\u00f8lge pavens tilbageblik omkring 700.000 mennesker. Folkem\u00e6ngden strakte sig ad Champs-\u00c9lys\u00e9es mod Triumfbuen og videre. Han h\u00e6ftede sig is\u00e6r ved kommunionen, hvor nadveren blev uddelt over hele omr\u00e5det. Her fandt han et udtryk for den genopbygning af Kirken, som Gud selv virker gennem menneskers f\u00e6llesskab med Kristus. Notre-Dame var blevet restaureret gennem menneskers arbejde; Kirkens liv n\u00e6res af den tro og de sakramenter, der samler dens medlemmer.<\/p>\n\n\n\n
Lourdes mindede om hvert menneskes v\u00e6rdighed<\/h2>\n\n\n\n
I Lourdes stod de syge og lidende i centrum. Paven beskrev valfartsstedet som et sted, hvor mennesker m\u00f8der h\u00e5b gennem Jomfru Marias moderlige omsorg. Han gentog, at ethvert menneskeliv bevarer sin ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdighed, ogs\u00e5 i den st\u00f8rste skr\u00f8belighed. Alle fortjener at blive plejet, ledsaget og f\u00e5 deres lidelse lindret med medf\u00f8lelse og med hj\u00e6lp fra de muligheder, videnskaben giver. Hans budskab omfattede mennesker, der lider b\u00e5de legemligt og psykisk, og understregede deres krav p\u00e5 omsorg, uanset hvilken tilstand de befinder sig i.<\/p>\n\n\n\n
Paven mindedes ogs\u00e5 m\u00f8det med en gruppe overgrebsofre. Han havde bedt dem hj\u00e6lpe med at bringe hans og Kirkens \u00f8nske om at lytte videre til andre, der var blevet udsat for overgreb. Ved generalaudiensen fremh\u00e6vede han behovet for at anerkende den smerte, der var p\u00e5f\u00f8rt deres liv, og f\u00f8lge dem i deres s\u00f8gen efter heling. Samtidig understregede han arbejdet med at forebygge nye overgreb. Bes\u00f8get i Lourdes rummede dermed b\u00e5de b\u00f8nnen sammen med pilgrimmene og m\u00f8det med mennesker, som Kirken har et s\u00e6rligt ansvar over for. Paven deltog desuden i lysprocessionen og rosenkransb\u00f8nnen, og i sine hilsener p\u00e5 Peterspladsen opfordrede han til at bede rosenkransen for fred i oktober.<\/p>\n\n\n\n
Europas begyndelse som fredsprojekt<\/h2>\n\n\n\n
I Metz vendte paven sig mod Europas historie. Omr\u00e5det havde v\u00e6ret h\u00e5rdt ramt af Anden Verdenskrig og var samtidig knyttet til Robert Schuman, en af hovedkr\u00e6fterne bag det europ\u00e6iske samarbejde. Paven mindede om, at det moderne Europa blev skabt som et fredsprojekt efter krigens \u00f8del\u00e6ggelser. Tidligere fjender skulle finde en m\u00e5de at arbejde sammen p\u00e5, s\u00e5 nye generationer kunne leve uden at gentage den katastrofe, deres for\u00e6ldre havde oplevet. I det arbejde fik demokratiet, solidariteten og broderskabet mellem folk afg\u00f8rende betydning.<\/p>\n\n\n\n
Paven sammenlignede Europas genopbygning efter krigen med Notre-Dames genopbygning efter branden. Han understregede, at det europ\u00e6iske samarbejdes grundl\u00e6ggende principper skylder de kristne r\u00f8dder meget, og at de fortsat kan give retning til Europas udvikling. I Metz m\u00f8dtes han ogs\u00e5 med repr\u00e6sentanter for forskellige trosretninger, som underskrev en f\u00e6lles appel om dialog og fred. Det m\u00f8de indgik i hans understregning af, at religionerne har et ansvar for at bidrage til fredelig sameksistens.<\/p>\n\n\n\n
\u00bbLad os ikke skjule vores tro\u00ab<\/h2>\n\n\n\n
Rejsens motto var \u00bbFor at verden skal have liv\u00ab. Pave Leo afsluttede tilbageblikket med h\u00e5bet om, at bes\u00f8get ville b\u00e6re rig og varig frugt. Han takkede alle, der havde taget imod ham og deltaget undervejs. Fra katedralen og stadionet i Paris til valfartsstedet i Lourdes og m\u00f8derne i Metz havde han set en tro, som kom til udtryk i b\u00f8n, f\u00e6llesskab og omsorg. I sin hilsen til de portugisisktalende pilgrimme opfordrede han hele Kirken til at lade sig inspirere af det offentlige vidnesbyrd om k\u00e6rligheden til Jesus Kristus, som han havde m\u00f8dt i Frankrig: \u00bbLad os ikke skjule vores tro!\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Kilde: Vatican News\u2019 referat af generalaudiensen den 30. september 2026.<\/em><\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"September](\"https:\/\/i.ytimg.com\/vi\/4StdJPVMxeY\/maxresdefault.jpg\")