En fyrste i B\u00f8hmen og en familiefar fra Manila blev dr\u00e6bt med syv \u00e5rhundreders mellemrum. Deres historier fort\u00e6ller om tro, magt og frygt \u2013 og om mennesker, som havde meget at miste.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Wenceslaus fors\u00f8gte at regere B\u00f8hmen i troskab mod sin kristne overbevisning og blev dr\u00e6bt under en konflikt i sin familie. Laurentius Ruiz flygtede fra Manila og kom til Japan, hvor han og femten andre kristne senere blev martyrer. Blandt dem var pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk fra flere lande.<\/p>\n\n\n\n Wenceslaus voksede op i B\u00f8hmen i begyndelsen af det 10. \u00e5rhundrede. Hans farmor Ludmila opdrog ham i den kristne tro, mens kampen om magten og om kristendommens plads i landet n\u00e5ede helt ind i familien. Ludmila blev selv dr\u00e6bt. Da Wenceslaus senere blev fyrste, st\u00f8ttede han Kirken og s\u00f8gte at skabe fred i et land pr\u00e6get af rivalisering. Hans politik gjorde ham ogs\u00e5 til modstander for dem, der \u00f8nskede en anden kurs. Hans bror Boleslaus blev knyttet til sammensv\u00e6rgelsen, som endte med Wenceslaus\u2019 d\u00f8d den 28. september. Kilderne er ikke enige om d\u00f8ds\u00e5ret, men Kirken har siden \u00e6ret ham som martyr og som B\u00f8hmens skytshelgen. <\/p>\n\n\n\n Hans historie er sv\u00e6rere end fort\u00e6llingen om en god mand og en ond bror. Wenceslaus var fyrste; han havde magt, og hans beslutninger fik f\u00f8lger for andre. Striden om ham handlede ogs\u00e5 om politik. Alligevel kan troen ikke skrives ud af hans liv, som om den kun h\u00f8rte til i hans private b\u00f8n. Den var med til at forme den m\u00e5de, han ville regere p\u00e5, og dermed ogs\u00e5 det, hans modstandere gjorde opr\u00f8r imod. Wenceslaus minder om, at kristen tro kan f\u00e5 en pris l\u00e6nge f\u00f8r nogen bliver truet p\u00e5 livet. Den f\u00e5r betydning, n\u00e5r et menneske med ansvar m\u00e5 v\u00e6lge, hvordan det vil bruge sin magt, og hvilke hensyn det er villigt til at lade vige.<\/p>\n\n\n\n Laurentius Ruiz kom fra Binondo ved Manila. Han var gift og havde tre b\u00f8rn. Som ung havde han f\u00e5et undervisning hos dominikanerne og v\u00e6ret knyttet til kirkens liv. Efter en uklar sag, hvor et menneske var blevet dr\u00e6bt, forlod han Filippinerne med en dominikansk gruppe for at undslippe situationen. Han rejste ikke hjemmefra for at blive martyr. Bag ham var en familie, som han havde grund til at \u00f8nske at se igen. Rejsen f\u00f8rte ham til Japan, hvor myndighederne fors\u00f8gte at standse kristendommen, og hvor gruppen blev f\u00e6ngslet. Efter lang tids fangenskab og tortur blev Laurentius dr\u00e6bt i Nagasaki i 1637. <\/p>\n\n\n\n Laurentius\u2019 historie bliver ofte fortalt med de ord, han til sidst sagde om hellere at d\u00f8 end at forn\u00e6gte Kristus. Ordene h\u00f8rer med, men vejen frem til dem h\u00f8rer ogs\u00e5 med. Under torturen spurgte han, om en forn\u00e6gtelse af troen ville redde hans liv. Det var en mand med hustru og b\u00f8rn, der stillede sp\u00f8rgsm\u00e5let. Vi g\u00f8r hans vidnesbyrd mindre, hvis vi lader, som om han aldrig var bange. Det s\u00e6rlige ved hans historie er, at frygten ikke f\u00e5r det sidste ord. Hans tro var ikke f\u00f8lelsen af at kunne klare hvad som helst. Den blev det, han vendte tilbage til, da han stod over for et valg, ingen burde tvinges til at tr\u00e6ffe. <\/p>\n\n\n\n Laurentius st\u00e5r ikke alene i kirkekalenderen. Hans femten lidelsesf\u00e6ller d\u00f8de i Japan i \u00e5rene 1633\u20131637. De var ikke alle med p\u00e5 samme rejse eller i samme f\u00e6ngsel. Gruppen omfattede pr\u00e6ster, ordensbr\u00f8dre og l\u00e6gfolk; nogle var f\u00f8dt i Japan, andre i Spanien, Frankrig eller Italien. Den japanske dominikanerpr\u00e6st Jakob Kyushei Tomonaga vendte tilbage til sit hjemland for at hj\u00e6lpe de kristne d\u00e9r. Magdalena af Nagasaki, hvis for\u00e6ldre ogs\u00e5 var blevet dr\u00e6bt for deres tro, bekendte selv, at hun var kristen, da hendes \u00e5ndelige vejleder var blevet arresteret. Marina af Omura havde hjulpet mission\u00e6rerne og blev henrettet i 1634. Bag f\u00e6llesbetegnelsen lidelsesf\u00e6ller<\/em> findes mennesker med forskellige opgaver, forskellige valg og hver deres historie. <\/p>\n\n\n\n Deres historier rummer ogs\u00e5 handlinger, som sj\u00e6ldent f\u00e5r plads i en kort helgenbiografi. Den japanske kateket Mikael Kurobioye r\u00f8bede under tortur, hvor Jakob Kyushei Tomonaga skjulte sig. Han fortr\u00f8d og d\u00f8de senere sammen med ham. Dominikanerpr\u00e6sten Vincent Shiw\u014dzuka forn\u00e6gtede under torturen sin tro, men vendte tilbage til den. Det samme gjorde Lazarus fra Kyoto, der havde fulgt mission\u00e6rerne som vejviser og tolk. Kirken mindes dem ikke, fordi deres mod var uden brud. Den mindes dem, fordi deres historie fortsatte efter bruddet. Ogs\u00e5 det er v\u00e6rd at standse ved, n\u00e5r martyrerne ellers kan komme til at se ud som mennesker af et andet stof end os. <\/p>\n\n\n\n Wenceslaus havde et land at regere og en bror, han m\u00e5tte leve med i en bitter strid. Laurentius havde en familie i Manila. Hans lidelsesf\u00e6ller havde menigheder, venner og opgaver, de ikke blev f\u00e6rdige med. N\u00e5r Kirken mindes dem den 28. september, er det muligt at se deres d\u00f8d s\u00e5 tydeligt, at alt det levende omkring dem forsvinder. Men netop deres tilknytning til andre mennesker g\u00f8r beretningerne alvorlige. Ingen af dem stod uden noget at miste.<\/p>\n\n\n\n Der er ogs\u00e5 forskel p\u00e5 deres d\u00f8d. Wenceslaus blev dr\u00e6bt under en magtkamp, hvor hans kristne styre var en del af striden. Laurentius og hans lidelsesf\u00e6ller blev forfulgt, fordi de var kristne i et Japan, der ville udrydde deres tro. Forskellen skal have lov at st\u00e5. Det, der bringer dem sammen i kirkekalenderen, er ikke en ens sk\u00e6bne, men Kirkens erindring om mennesker, der holdt fast ved Kristus under forhold, de ikke selv havde valgt. For nogle skete det gennem mange \u00e5rs tjeneste, for andre i et sidste valg. For flere af dem gik vejen ogs\u00e5 gennem frygt og fald. Deres liv giver os grund til at huske, at trofasthed kan begynde igen, selv efter et menneske har svigtet.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Sankt Wenceslaus:<\/strong> Fyrste i B\u00f8hmen i 900-tallet. Han st\u00f8ttede Kirken og blev dr\u00e6bt under en magtkamp, som hans bror Boleslaus var knyttet til. Han \u00e6res som B\u00f8hmens skytshelgen. Kilderne er uenige om, hvorvidt han d\u00f8de i 929 eller 935. <\/p>\n\n\n\n Sankt Laurentius Ruiz:<\/strong> L\u00e6gmand fra Manila, gift og far til tre. Han blev dr\u00e6bt under forf\u00f8lgelsen af kristne i Japan i 1637 og regnes som Filippinernes f\u00f8rste martyr. <\/p>\n\n\n\n De femten lidelsesf\u00e6ller:<\/strong> Pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk fra Japan og Europa. De d\u00f8de som martyrer i Japan mellem 1633 og 1637. Gruppen p\u00e5 seksten blev helgenk\u00e5ret i 1987. <\/p>\n\n\n\n Mindedag:<\/strong> 28. september.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 28. SEPTEMBER \u00b7 Kirken mindes Sankt Wenceslaus og Sankt Laurentius Ruiz og hans femten lidelsesf\u00e6ller den 28. september. En fyrste i B\u00f8hmen, en familiefar fra Manila og kristne fra flere lande d\u00f8de under vidt forskellige forhold. Deres historier fort\u00e6ller ogs\u00e5 om frygt, svigt og modet til at vende tilbage til troen.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24554,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Til venstre ses Sankt Wenceslaus, fyrste i B\u00f8hmen i 900-tallet. Til h\u00f8jre ses Sankt Laurentius Ruiz og en fremstilling af hans lidelsesf\u00e6ller, som d\u00f8de i Japan i 1600-tallet. Collagen samler personer fra to forskellige tider og steder, som Kirken mindes den 28. september. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-24550","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-og-saligkaarede"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24550","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24550"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24550\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24557,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24550\/revisions\/24557"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24554"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24550"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24550"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24550"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fyrsten og hans bror<\/h2>\n\n\n\n
En familiefar p\u00e5 flugt<\/h2>\n\n\n\n
Navnene bag de femten<\/h2>\n\n\n\n
Et minde uden afstand<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n