{"id":24530,"date":"2026-09-29T10:55:54","date_gmt":"2026-09-29T08:55:54","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24530"},"modified":"2026-09-29T15:08:43","modified_gmt":"2026-09-29T13:08:43","slug":"at-vaere-undervejs-i-boennens-land","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24530","title":{"rendered":"At v\u00e6re undervejs i b\u00f8nnens land"},"content":{"rendered":"\n

Wilfrid Stinissen om b\u00f8nnens mange former<\/h2>\n\n\n\n

Man kan have bedt i mange \u00e5r og stadig v\u00e6re usikker p\u00e5, om man g\u00f8r det rigtigt. I Undervejs i b\u00f8nnens land<\/em> skriver Wilfrid Stinissen om b\u00f8n med ord, uden ord og midt i det liv, vi lever.<\/p>\n\n\n\n

Kort fortalt: B\u00f8n beh\u00f8ver ikke begynde med den rette stemning eller de rette ord. Wilfrid Stinissen beskriver den som et forhold til Gud, der n\u00e6res gennem kendte b\u00f8nner, forb\u00f8n og stilhed. Ogs\u00e5 den, der bliver distraheret eller ikke m\u00e6rker noget s\u00e6rligt, kan begynde igen.<\/p>\n\n\n\n

En bog for den, der stadig \u00f8ver sig<\/h2>\n\n\n\n

Man kan have bedt Fadervor siden barndommen og alligevel sidde i kirken med en fornemmelse af ikke rigtig at kunne bede. Tankerne g\u00e5r til indk\u00f8b, en ubehagelig samtale eller et menneske, man er bekymret for. N\u00e5r man endelig bliver stille, opdager man, hvor megen uro der er indeni. Wilfrid Stinissens titel, Undervejs i b\u00f8nnens land<\/em>, er derfor velvalgt. Den lover ikke, at l\u00e6seren efter et bestemt antal sider er n\u00e5et frem. Man er p\u00e5 vej, ogs\u00e5 n\u00e5r man standser op, mister koncentrationen eller m\u00e5 begynde forfra.<\/p>\n\n\n\n

Stinissen var karmeliterpr\u00e6st og \u00e5ndelig vejleder. I bogen f\u00f8rer han l\u00e6seren gennem forskellige former for kristen b\u00f8n, fra den mundtlige b\u00f8n til den stille, kontemplative b\u00f8n. Det er et landskab med flere veje, end man m\u00e5ske f\u00f8rst forestiller sig. Man kan bede om hj\u00e6lp, takke Gud, lovprise ham eller bede for andre. Man kan bruge ord, som Kirken har b\u00e5ret gennem \u00e5rhundreder, og man kan blive stille, n\u00e5r man ikke har mere at sige. Det, der forbinder formerne, er henvendelsen til Gud. B\u00f8nnen holder forholdet til ham levende. <\/p>\n\n\n\n

De l\u00e5nte ord<\/h2>\n\n\n\n

Nogle dage er det en lettelse, at b\u00f8nnen allerede har ord. Fadervor skal ikke opfindes p\u00e5 ny, hver gang vi beder det. Salmerne giver sprog til b\u00e5de gl\u00e6de, vrede og sorg, ogs\u00e5 n\u00e5r vores egne s\u00e6tninger bliver for sm\u00e5. Man kan l\u00e6re en b\u00f8n udenad og tage den med sig p\u00e5 en g\u00e5tur eller ind p\u00e5 en hospitalsstue. Den bliver liggende i hukommelsen, klar til en dag, hvor man har brug for den. En anmeldelse af Stinissens bog fremh\u00e6ver netop hans opm\u00e6rksomhed p\u00e5 de b\u00f8nner og skriftsteder, vi b\u00e6rer med os.<\/p>\n\n\n\n

De kendte ord kan blive sagt tankel\u00f8st; det ved enhver, der har opdaget, at Fadervor er forbi, f\u00f8r man selv fulgte med. Men det g\u00f8r ikke de mundtlige b\u00f8nner overfl\u00f8dige. Man kan standse ved en enkelt s\u00e6tning og lade den f\u00e5 tid. Man kan sige ordene igen i morgen. I et venskab er det heller ikke hvert eneste ord, der er nyt. Vi siger ofte det samme til dem, vi holder af, og betydningen ligger ogs\u00e5 i, at vi bliver ved med at henvende os til dem.<\/p>\n\n\n\n

Stilheden efter ordene<\/h2>\n\n\n\n

Stinissen f\u00f8rer l\u00e6seren videre til den stille b\u00f8n. Her kommer man let til at sp\u00f8rge, hvad man skal g\u00f8re, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere siger noget. Svaret er ikke altid ligetil. Stilheden kan g\u00f8re \u00e9n rastl\u00f8s, og det, man pr\u00f8vede at l\u00e6gge bag sig, f\u00f8lger med ind i den. Alligevel kan man blive siddende. Man kan lade dagens bekymringer v\u00e6re kendt af Gud uden at gennemg\u00e5 dem endnu en gang fra begyndelsen. Man kan lytte, selv om man ikke forventer at h\u00f8re en stemme. Hos Stinissen har denne b\u00f8n sin egen plads; den er mere end en pause, f\u00f8r man finder de n\u00e6ste ord. <\/p>\n\n\n\n

Det sv\u00e6re er ofte vores \u00f8nske om at vide, om b\u00f8nnen lykkedes. Fik vi fred? M\u00e6rkede vi Guds n\u00e6rhed? En anmeldelse af bogen peger p\u00e5, at Stinissen advarer mod at g\u00f8re religi\u00f8se oplevelser til m\u00e5let for b\u00f8nnen. Det er let at forst\u00e5 hvorfor. Et menneske kan sidde l\u00e6nge i kirken uden at m\u00e6rke andet end tr\u00e6thed og alligevel have vendt sig mod Gud. Andre dage kommer taknemmeligheden af sig selv. Ingen af delene giver os en sikker m\u00e5lestok for forholdet til ham. Stilheden m\u00e5 ogs\u00e5 have plads p\u00e5 de dage, hvor den f\u00f8les t\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Navnene p\u00e5 de andre<\/h2>\n\n\n\n

B\u00f8nnen kan blive s\u00e5 optaget af vores eget indre, at vi glemmer dem, der er omkring os. Her har forb\u00f8nnen en enkel styrke. Vi n\u00e6vner et navn: et barn, en ven, en syg, et menneske, vi ikke kan hj\u00e6lpe p\u00e5 den m\u00e5de, vi gerne ville. I forb\u00f8nnen f\u00e5r deres liv plads i vores tid med Gud. Stinissens bog behandler den som en del af den mundtlige b\u00f8n, og en anmelder h\u00e6fter sig ved, at forb\u00f8nnen f\u00f8rer den bedende ud af sin egen kreds. <\/p>\n\n\n\n

Undertiden bliver b\u00f8nnen fulgt af en handling. Vi ringer, bes\u00f8ger eller tilbyder hj\u00e6lp. Andre gange er afstanden for stor, eller vi har allerede gjort, hvad vi kunne. S\u00e5 kan det f\u00f8les beskedent blot at bede. Men man beh\u00f8ver ikke g\u00f8re forb\u00f8nnen st\u00f8rre, end den er, for at tage den alvorligt. Man l\u00e6gger et menneskes navn frem for Gud og vender tilbage til det. Den, vi beder for, bliver ved med at h\u00f8re til i vores liv.<\/p>\n\n\n\n

At begynde igen<\/h2>\n\n\n\n

Bibliotekernes omtale af Undervejs i b\u00f8nnens land<\/em> beskriver, hvordan b\u00f8n b\u00e5de kan have en afgr\u00e6nset tid og f\u00f8lge mennesket gennem dagens g\u00f8rem\u00e5l. De to ting har brug for hinanden. Hvis vi aldrig standser op, bliver det let at sige, at hele livet er b\u00f8n, uden at vi faktisk henvender os til Gud. Hvis b\u00f8nnen kun f\u00e5r lov at leve i de stille minutter, mister vi forbindelsen til de mennesker og pligter, der venter, n\u00e5r vi rejser os. Den, vi bad for om morgenen, m\u00f8der vi m\u00e5ske senere p\u00e5 dagen. De ord, vi sagde i kirken, kan f\u00e5 v\u00e6gt i det, vi v\u00e6lger at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Mange kender ogs\u00e5 perioder, hvor b\u00f8nnen n\u00e6sten forsvinder. Dagene bliver fyldt, eller det f\u00f8les tungt at s\u00e6tte sig. S\u00e5 kan tanken om alt det fors\u00f8mte g\u00f8re det endnu sv\u00e6rere at begynde. Stinissens titel hj\u00e6lper \u00e9n tilbage til noget enkelt: Den, der er undervejs, kan standse og g\u00e5 videre. Man kan bede Fadervor i dag. Man kan n\u00e6vne et navn. Man kan sidde stille et \u00f8jeblik og lade Gud m\u00f8de \u00e9n d\u00e9r, hvor man faktisk er. I morgen kan man begynde igen.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n

Faktaboks: Wilfrid Stinissen og Undervejs i b\u00f8nnens land<\/em><\/h2>\n\n\n\n