Kirken begyndte med en lille kreds af disciple. Siden blev den en verdensomsp\u00e6ndende institution, som b\u00e5de har hjulpet mennesker og svigtet dem.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Kirken har overlevet forf\u00f8lgelser og krige og har sat dybe spor i verden. Den har ogs\u00e5 haft magt, som blev misbrugt. Dens historie er fort\u00e6llingen om mennesker, der igen og igen har m\u00e5ttet sp\u00f8rge, om de levede efter den tro, de bekendte.<\/p>\n\n\n\n Den katolske Kirkes historie begynder langt fra de store kirker og processioner, vi kender i dag. Jesu disciple samledes i hjem, spiste sammen, bad og fortalte, at han var opst\u00e5et fra de d\u00f8de. De f\u00f8rste menigheder havde ingen politisk magt. De var sm\u00e5 f\u00e6llesskaber i Romerrigets byer, og deres tro vakte b\u00e5de nysgerrighed og mistanke. I perioder blev kristne f\u00e6ngslet eller dr\u00e6bt. Alligevel bredte troen sig. Mennesker tog imod den, og menighederne tog sig af enker, fattige og syge. Det var her, i det almindelige liv mellem mennesker, at Kirken f\u00f8rst fik form.<\/p>\n\n\n\n I 300-tallet \u00e6ndrede dens stilling sig. Kristendommen blev tilladt i Romerriget og fik efterh\u00e5nden en plads t\u00e6t p\u00e5 kejseren. Menigheder, der f\u00f8r havde m\u00e5ttet samles med forsigtighed, kunne nu bygge kirker og holde gudstjeneste \u00e5bent. Det var en stor opgangstid. Det var ogs\u00e5 begyndelsen p\u00e5 et vanskeligt forhold til magten. Biskopper kunne tale med kejsere, men de kunne ogs\u00e5 komme til at t\u00e6nke og handle som dem. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan Kirken kunne tjene Kristus og samtidig have indflydelse p\u00e5 et rige, skulle f\u00f8lge den i mange \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n Da Vestromerriget gik i opl\u00f8sning, forsvandt Kirken ikke med det. Klostre blev steder, hvor mennesker bad, arbejdede, underviste og tog imod fremmede. Munke og nonner kopierede b\u00f8ger og bevarede viden, men de drev ogs\u00e5 jordbrug og hjalp mennesker i n\u00f8d. Kirken fik dybe r\u00f8dder i Europas liv. Dens h\u00f8jtider formede \u00e5rets gang, dens bygninger satte pr\u00e6g p\u00e5 byerne, og dens tro inspirerede kunstnere, t\u00e6nkere og mennesker, der viede deres liv til de fattige.<\/p>\n\n\n\n Middelalderens kirke rummede dog langt mere end klostrenes stille arbejde. Den ejede jord, opkr\u00e6vede afgifter og havde indflydelse p\u00e5 konger. Embeder kunne blive eftertragtede for deres rigdom, og paver f\u00f8rte strid med fyrster og med hinanden. Korstogene vidner om, hvor frygtelige f\u00f8lger det kunne f\u00e5, n\u00e5r tro og krig blev knyttet sammen. Samtidig voksede afstanden mellem den vestlige kirke med centrum i Rom og de \u00f8stlige kirker. Forskelle i sprog, kultur og synet p\u00e5 pavens myndighed f\u00f8rte til et brud, som endnu ikke er helet. Midt i denne tid tr\u00e5dte mennesker som Frans af Assisi frem og mindede Kirken om et enklere liv. Hans fattigdom var ogs\u00e5 en kritik af den rigdom, Kirken havde samlet.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af 1500-tallet var utilfredsheden med forhold i den vestlige kirke blevet stor. Afladshandel og misbrug af kirkelige embeder vakte vrede, og reformatorer kr\u00e6vede forandring. Det, der begyndte som strid om tro og Kirkens praksis, endte med at dele den vestlige kristenhed. Mange europ\u00e6ere kom til at leve i lande, hvor den kirke, deres for\u00e6ldre havde tilh\u00f8rt, ikke l\u00e6ngere var den samme. Splittelsen blev fulgt af forf\u00f8lgelse og krige. Den katolske kirke gennemf\u00f8rte ogs\u00e5 reformer, blandt andet gennem Tridentinerkoncilet, som pr\u00e6ciserede dens l\u00e6re og s\u00f8gte at rette op p\u00e5 forhold i pr\u00e6steskab og kirkeliv. Det var en tid med st\u00e6rk tro og alvorlig ufred.<\/p>\n\n\n\n I de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder n\u00e5ede katolske mission\u00e6rer til store dele af verden. Nogle l\u00e6rte lokale sprog, grundlagde skoler og forsvarede mennesker mod overgreb. Andre fulgte kolonimagterne og var med til at undertrykke lokale skikke og trosformer. Den katolske kirke blev efterh\u00e5nden verdensomsp\u00e6ndende, men dens v\u00e6kst skete ikke altid p\u00e5 vilk\u00e5r, den i dag kan v\u00e6re stolt af. Historien ser forskellig ud, alt efter om den fort\u00e6lles fra Rom eller fra de mennesker, mission\u00e6rerne m\u00f8dte.<\/p>\n\n\n\n I det 19. og 20. \u00e5rhundrede mistede Kirken meget af sin gamle politiske magt i Europa. Industrialisering, nye videnskabelige indsigter og samfund i forandring stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, som den m\u00e5tte forholde sig til. Samtidig voksede kirkelivet mange steder uden for Europa. Det Andet Vatikankoncil i 1960\u2019erne blev et afg\u00f8rende fors\u00f8g p\u00e5 at tale til verden p\u00e5 ny. Koncilet \u00e5bnede for et t\u00e6ttere forhold til andre kristne og for en samtale med mennesker med anden tro eller ingen tro. I \u00e5rene efter koncilet blev gudstjenestelivet ogs\u00e5 \u00e6ndret. For mange katolikker var det en fornyelse, de havde l\u00e6ngtes efter. For andre var forandringerne sv\u00e6re, og diskussionen om dem forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n De seneste \u00e5rtiers afsl\u00f8ringer af seksuelle overgreb har tvunget Kirken til at se p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00f8rk del af sin historie. B\u00f8rn og voksne blev skadet af mennesker, de havde tillid til, og kirkelige ledere beskyttede alt for ofte institutionen frem for dem, der var blevet udsat for overgreb. Den skade kan ikke vejes op mod Kirkens gode gerninger. Den kr\u00e6ver sandhed, ansvar og en vedholdende vilje til at \u00e6ndre det, der gjorde svigtene mulige.<\/p>\n\n\n\n Fem minutter er kun nok til at ane omfanget af to tusind \u00e5rs historie. Der har v\u00e6ret tider, hvor Kirken voksede og gav mennesker h\u00e5b, og tider, hvor dens magt gjorde den d\u00f8v over for dem, den skulle tjene. Men historien findes ikke kun hos paver og konger. Den findes ogs\u00e5 hos den ukendte kvinde i et kloster, der plejede syge, hos familien, der holdt fast ved troen under forf\u00f8lgelse, og hos den, der i dag kr\u00e6ver sandheden frem. Kirken b\u00e6rer hele den historie med sig. Den m\u00e5 ogs\u00e5 leve med sp\u00f8rgsm\u00e5let, som dens begyndelse stiller til hver ny tid: Kan mennesker genkende Jesu ord i den m\u00e5de, den handler p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Ca. \u00e5r 30\u2013100 \u00b7 De f\u00f8rste menigheder<\/strong> De f\u00f8rste tre \u00e5rhundreder \u00b7 V\u00e6kst og forf\u00f8lgelse<\/strong> 313 \u00b7 Kristendommen f\u00e5r frihed<\/strong> 325 \u00b7 Kirkem\u00f8det i Nik\u00e6a<\/strong> Fra 500-tallet \u00b7 Klostrene pr\u00e6ger Europa<\/strong> 1054 \u00b7 Bruddet mellem \u00f8st og vest<\/strong> Fra slutningen af 1000-tallet \u00b7 Korstogene<\/strong> 1500-tallet \u00b7 Reformationen<\/strong> 1545\u20131563 \u00b7 Tridentinerkoncilet<\/strong> Fra 1500-tallet \u00b7 En verdensomsp\u00e6ndende kirke<\/strong> 1870 \u00b7 Pavens verdslige magt sv\u00e6kkes afg\u00f8rende<\/strong>Det begyndte omkring et bord<\/h2>\n\n\n\n
Troen fik r\u00f8dder i Europa<\/h2>\n\n\n\n
Splittelsen i vest<\/h2>\n\n\n\n
En kirke i en forandret verden<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Den katolske Kirkes historie i \u00e5rstal<\/h2>\n\n\n\n
Efter Jesu d\u00f8d begynder disciplene at forkynde hans opstandelse. Kristne menigheder opst\u00e5r i Jerusalem og breder sig til byer omkring Middelhavet. Peter og Paulus f\u00e5r stor betydning for Kirkens tidlige historie.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen breder sig i Romerriget. Forf\u00f8lgelserne er ikke konstante eller ens overalt, men i flere perioder risikerer kristne f\u00e6ngsel og d\u00f8d p\u00e5 grund af deres tro.<\/p>\n\n\n\n
En aftale mellem kejserne Konstantin og Licinius giver kristne lov til at ud\u00f8ve deres tro \u00e5bent. Kristendommen bliver ikke Romerrigets statsreligion i 313; det sker senere. vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n
Biskopper samles for at tage stilling til en strid om, hvem Jesus Kristus er. M\u00f8det bliver afg\u00f8rende for den trosbekendelse, som kristne fortsat bruger. vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n
Klosterlivet f\u00e5r stor betydning for b\u00f8n, undervisning, bogkultur og hj\u00e6lp til mennesker i n\u00f8d. Det udvikler sig over mange \u00e5rhundreder og kan ikke knyttes til \u00e9t enkelt \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Gensidige ekskommunikationer mellem repr\u00e6sentanter for Rom og Konstantinopel bliver et kendt m\u00e6rke\u00e5r for splittelsen mellem den vestlige og den \u00f8stlige kirke. Afstanden var vokset gennem lang tid, og bruddet blev ikke fuldbyrdet p\u00e5 \u00e9n dag. www.vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n
V\u00e6bnede felttog indledes med religi\u00f8se begrundelser. Deres historie omfatter b\u00e5de fromhed, politiske interesser og alvorlige overgreb.<\/p>\n\n\n\n
Kritik af blandt andet afladshandel og kirkeligt magtmisbrug udvikler sig til et brud i den vestlige kristenhed. Protestantiske kirker opst\u00e5r, og religi\u00f8se konflikter pr\u00e6ger Europa. www.vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n
Den katolske kirke pr\u00e6ciserer sin l\u00e6re og beslutter reformer i blandt andet pr\u00e6sternes uddannelse og kirkens liv. Koncilet f\u00e5r betydning i flere \u00e5rhundreder. vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n
Mission\u00e6rer bringer den katolske tro til nye dele af verden. Nogle forsvarer lokalbefolkninger og l\u00e6rer deres sprog; andre arbejder t\u00e6t sammen med kolonimagterne. Det er en historie om b\u00e5de trosformidling og undertrykkelse.<\/p>\n\n\n\n
Italienske tropper indtager Rom, og pavens herred\u00f8mme over Kirkestaten oph\u00f8rer. Samme \u00e5r bliver Det F\u00f8rste Vatikankoncil afbrudt. www.vatican.va<\/a><\/p>\n\n\n\n