I omkring 20 \u00e5r har ark\u00e6ologer haft mistanke om, at en ruin n\u00e6r Erik den R\u00f8des g\u00e5rd var en kirke. Nu har fundet af en grav bekr\u00e6ftet det. Kirken stammer fra nordboernes katolske tid p\u00e5 Gr\u00f8nland og kan fort\u00e6lle mere om livet i omr\u00e5det gennem middelalderen.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Under en udgravning i august 2026 fandt forskere et skelet ved ruinen i Qinngua n\u00e6r Narsarsuaq. Den d\u00f8de var begravet p\u00e5 en m\u00e5de, der peger p\u00e5 en kristen kirkeg\u00e5rd. Det er over 60 \u00e5r siden, ark\u00e6ologer sidst fandt en nordisk kirke p\u00e5 Gr\u00f8nland. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Ruinen har l\u00e6nge lignet en kirke. En firkantet stenmur omslutter en bygning, men da det danske Nationalmuseum unders\u00f8gte stedet i 2000\u2019erne, fandt ark\u00e6ologerne ingen grave. Uden en kirkeg\u00e5rd kunne de ikke fastsl\u00e5, hvad bygningen havde v\u00e6ret brugt til. Det \u00e6ndrede sig ved sommerens udgravning. Skelettet l\u00e5 orienteret mod \u00f8st, s\u00e5dan som man traditionelt begravede kristne, og graven gav forskerne det spor, der manglede. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Kirken ligger ved Qinngua i Sydgr\u00f8nland, n\u00e6r fjorden Tunulliarfik, som nordboerne kaldte Eiriksfjord. Ikke langt derfra l\u00e5 Erik den R\u00f8des g\u00e5rd i Brattahl\u00ed\u00f0. Ark\u00e6ologerne kender nu seks kirker i dette forholdsvis lille omr\u00e5de, men kun tre ser ud til at have v\u00e6ret i brug videre ind i middelalderen. Den nyfundne kirke er st\u00f8rre end flere af de tidlige kirker, som hurtigt blev opgivet, og forskerne mener, at den kan have v\u00e6ret i brug gennem en l\u00e6ngere periode. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Pr\u00f8ver fra stedet bliver stadig unders\u00f8gt, s\u00e5 kirken har endnu ingen sikker datering. Skelettets stilling kan pege mod tidlig middelalder, mens bygningens st\u00f8rrelse og dens delvist tilhuggede sten peger mod perioden 1100\u20131300. T\u00e6t ved kirken ligger desuden ruinerne af to eller tre g\u00e5rde. M\u00e5ske voksede der et lille samfund frem omkring den. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n For nordboerne var en kirke et sted for messe, b\u00f8n og begravelse. Kirkebyggeriet kunne ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med, hvem der havde jord og indflydelse. Konrad Smiarowski fra Universitetsmuseet i Bergen, som er medleder af forskningsprojektet, peger p\u00e5, at de mange kirker omkring Brattahl\u00ed\u00f0 kan<\/em> v\u00e6re tegn p\u00e5, at lokale storm\u00e6nd konkurrerede om at vise deres betydning. Det er en mulig forklaring p\u00e5, hvorfor der blev bygget s\u00e5 mange kirker t\u00e6t p\u00e5 hinanden. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Middelalderlige tekster omtaler en kirke ved navn Kirkja undir S\u00f3larfj\u00f6llum<\/em> \u2013 kirken under solfjellene. Beskrivelsen af dens placering passer if\u00f8lge forskerne godt med landskabet omkring Qinngua. Om det er netop den kirke, ark\u00e6ologerne har fundet, ved man endnu ikke. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Nordboerne bosatte sig p\u00e5 Gr\u00f8nland omkring \u00e5r 980, og deres bos\u00e6ttelser forsvandt i l\u00f8bet af 1400-tallet. \u00c5rsagen er stadig omdiskuteret. Den nye grav giver ikke svaret, men kirken og g\u00e5rdene omkring den \u00e5bner et vindue til en del af deres historie: Her boede mennesker, som byggede en kirke, begravede deres d\u00f8de og holdt fast ved den katolske tro langt fra Europas \u00f8vrige kirkesamfund. www4.uib.no<\/a><\/p>\n\n\n\n Kilder: Universitetet i Bergen<\/a> og katolsk.no<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\nT\u00e6t p\u00e5 Erik den R\u00f8des g\u00e5rd<\/h2>\n\n\n\n
Tro og magt ved fjorden<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Kirkeruinen ved Qinngua<\/h3>\n\n\n\n
\n