Fredag den 25. september begynder pave Leo XIV sit bes\u00f8g i Frankrig. Han kommer til et land, hvor den katolske tro har pr\u00e6get \u00e5rhundreder, men hvor Kirken ogs\u00e5 m\u00e5 se tabet af sin gamle plads i samfundet og sine egne alvorlige svigt i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Frankrig har l\u00e6nge v\u00e6ret kendt som Kirkens \u00e6ldste datter. Landet har huset paver, fostret helgener og haft en stor katolsk befolkning. I dag er f\u00e6rre knyttet til Kirken, og overgrebssagerne har efterladt dybe s\u00e5r. Alligevel bliver pavens bes\u00f8g en fest for de mange, der lever deres tro i Frankrig i dag.<\/p>\n\n\n\n Fredag formiddag lander pave Leo XIV i Paris. Senere p\u00e5 dagen skal han bede vesper i Notre-Dame og m\u00f8de unge til en b\u00f8ns\u00advigilie p\u00e5 Stade de France. Det er begyndelsen p\u00e5 fire dage, hvor store menneskem\u00e6ngder vil samles om paven. For franske katolikker bliver det en gl\u00e6delig begivenhed, men bes\u00f8get kalder ogs\u00e5 p\u00e5 eftertanke. Paven kommer til et land med en us\u00e6dvanlig t\u00e6t historie med Kirken, og netop derfor er der meget at gl\u00e6de sig over og meget, som ikke kan forties.<\/p>\n\n\n\n Frankrig er gennem \u00e5rhundreder blevet kaldt Kirkens \u00e6ldste datter<\/em>. Betegnelsen forbindes med frankerkongen Klodevigs d\u00e5b omkring \u00e5r 500 og det forhold til paved\u00f8mmet, som siden voksede frem. Den siger noget om Frankrigs betydning i Kirkens historie, men den fort\u00e6ller ikke, at landet altid har v\u00e6ret trofast, eller at alle franskm\u00e6nd p\u00e5 noget tidspunkt har delt den samme tro. Kirken havde v\u00e6ret til stede i landet f\u00f8r Klodevig, og senere blev dens historie v\u00e6vet t\u00e6t sammen med kongemagt, krige og politiske interesser. Alligevel giver tilnavnet mening. F\u00e5 lande har i s\u00e5 lang tid sat s\u00e5 tydelige spor i den katolske kirkes liv.<\/p>\n\n\n\n Det ses ogs\u00e5 i Avignon. Fra 1309 til 1377 boede paverne d\u00e9r i stedet for i Rom. Det store pavepalads st\u00e5r endnu, imponerende og sv\u00e6rt at komme uden om. Det vidner om Kirkens magt, om det liv, der samlede sig omkring paved\u00f8mmet, og om et forhold mellem paver og fyrster, der kunne blive s\u00e5 t\u00e6t, at det skabte uro langt ud over Frankrigs gr\u00e6nser. Avignon h\u00f8rer med til fort\u00e6llingen om Kirkens \u00e6ldste datter. Det g\u00f8r b\u00e5de dens storhed og dens vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Under Anden Verdenskrig blev den franske kirke stillet over for en pr\u00f8ve, hvor dens lange historie ikke gav noget enkelt svar. Nogle kirkelige ledere stod i begyndelsen t\u00e6t p\u00e5 Vichy-regimet eller tav, mens j\u00f8der blev forfulgt og deporteret. Andre katolikker protesterede, skjulte forfulgte mennesker og satte deres egen sikkerhed p\u00e5 spil. I august 1942 lod \u00e6rkebiskoppen af Toulouse, Jules-G\u00e9raud Sali\u00e8ge, et hyrdebrev l\u00e6se op i sit stifts kirker. Han ford\u00f8mte behandlingen af j\u00f8derne p\u00e5 et tidspunkt, hvor det kr\u00e6vede mod at sige det offentligt. Den franske kirkes krigshistorie rummer mennesker, som svigtede, og mennesker, som n\u00e6gtede at g\u00f8re det. Begge dele h\u00f8rer til, n\u00e5r historien fort\u00e6lles.<\/p>\n\n\n\n Ved begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede var langt de fleste franskm\u00e6nd d\u00f8bt katolsk. Kirken var n\u00e6rv\u00e6rende ved livets store begivenheder, og dens fester og skikke var en del af dagligdagen, ogs\u00e5 i familier hvor man sj\u00e6ldent gik til messe. Der findes ikke et enkelt medlemstal, som kan beskrive denne tilknytning. En d\u00e5b, en kirkelig vielse og en personlig tro fort\u00e6ller forskellige ting. Gennem \u00e5rtier gled de l\u00e6ngere fra hinanden. Flere b\u00f8rn voksede op uden undervisning i troen, f\u00e6rre kom regelm\u00e6ssigt i kirke, og det at v\u00e6re katolik blev stadig mindre selvf\u00f8lgeligt. Forandringen kom gradvist, familie for familie og generation for generation.<\/p>\n\n\n\n I en unders\u00f8gelse fra 2019\u20132020 betegnede 29 procent af de adspurgte franskm\u00e6nd mellem 18 og 59 \u00e5r sig som katolikker. Blandt dem bes\u00f8gte otte procent regelm\u00e6ssigt et gudstjenestested. Tallene kan ikke fort\u00e6lle, hvad der foreg\u00e5r i et menneskes tro, men de viser, hvor meget Frankrig har \u00e6ndret sig. Paven bes\u00f8ger et land, hvor Kirken ikke l\u00e6ngere kan regne med, at st\u00f8rstedelen af befolkningen betragter den som sit naturlige hjem. Til geng\u00e6ld m\u00f8der han mennesker, som selv har valgt at tr\u00e6de ind ad kirked\u00f8ren, og familier og menigheder, som giver troen videre i en anden tid end deres bedstefor\u00e6ldres.<\/p>\n\n\n\n Overgrebssagerne har p\u00e5f\u00f8rt Kirken s\u00e5r, som ikke kan forklares med sekularisering. Den uafh\u00e6ngige franske kommission CIASE anslog i 2021, at omkring 216.000 mennesker som mindre\u00e5rige havde v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb beg\u00e5et af pr\u00e6ster eller ordensfolk mellem 1950 og 2020. N\u00e5r overgreb beg\u00e5et af l\u00e6gfolk med opgaver i kirkeligt regi blev medregnet, l\u00f8d sk\u00f8nnet p\u00e5 omkring 330.000. Det er vanskelige tal at tage ind. Bag dem st\u00e5r mennesker, der blev svigtet d\u00e9r, hvor de skulle have v\u00e6ret trygge, og som alt for ofte m\u00e5tte vente l\u00e6nge p\u00e5 at blive h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n Under bes\u00f8get ventes pave Leo XIV at m\u00f8des privat i Lourdes med syv mennesker, som har v\u00e6ret udsat for overgreb i kirkeligt regi. M\u00f8det st\u00e5r ikke med tidspunkt i det offentliggjorte program, men er omtalt forud for rejsen. At lytte til dem er n\u00f8dvendigt. Hvad m\u00f8det kommer til at betyde, afh\u00e6nger ogs\u00e5 af, hvad der sker bagefter: om ofre bliver h\u00f8rt, om ansvar bliver placeret, og om Kirken beskytter dem, der betros dens omsorg.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r franske katolikker tager imod paven, g\u00f8r de det med alt dette som en del af deres historie. Gl\u00e6den over bes\u00f8get er virkelig. B\u00f8rn og unge vil f\u00e5 deres eget minde om dagene i Paris og Lourdes. Mennesker vil bede sammen, h\u00f8re pavens ord og fejre messe i et f\u00e6llesskab, der r\u00e6kker langt ud over deres egen menighed. For nogle vil det v\u00e6re f\u00f8rste gang, de m\u00e6rker, hvor mange der deler deres tro. Den gl\u00e6de beh\u00f8ver ingen undskyldning.<\/p>\n\n\n\n Kirkens \u00e6ldste datter<\/em> er i dag et andet Frankrig end for hundrede \u00e5r siden. Katedralerne st\u00e5r der endnu, men de kan ikke alene b\u00e6re troen videre. Det kan mennesker: dem, der \u00e5bner kirken, underviser b\u00f8rnene, tager imod de ny\u00add\u00f8bte, bes\u00f8ger syge og m\u00f8der op til messen. N\u00e5r Leo XIV kommer til Frankrig, bliver han modtaget af dem. Festen tilh\u00f8rer dem \u2013 og den bliver st\u00e6rkere af, at de kender b\u00e5de det smukke og det smertelige i den historie, de f\u00f8rer videre.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Fredag den 25. september begynder pave Leo XIV sit bes\u00f8g i Frankrig. Kirkens \u00e6ldste datter har huset paver og haft en stor katolsk befolkning, men er siden blevet pr\u00e6get af sekularisering og overgrebssager. Pavens bes\u00f8g samler hele denne historie. For franske katolikker er det samtidig en fest, de har gl\u00e6det sig til.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24311,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Fra Klodevigs d\u00e5b og pavernes Avignon til krigens Frankrig, fyldte kirkeb\u00e6nke og et mere stille kirkerum i dag. Collagen samler de historiske nedslag i essayet og gl\u00e6den ved pave Leo XIV\u2019s bes\u00f8g. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-24307","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24307","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24307"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24307\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24312,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24307\/revisions\/24312"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24311"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24307"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24307"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24307"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kirkens \u00e6ldste datter<\/h2>\n\n\n\n
Krigens samvittighedspr\u00f8ve<\/h2>\n\n\n\n
Fra folkekirke til personligt valg<\/h2>\n\n\n\n
Dem, Kirken svigtede<\/h2>\n\n\n\n
Gl\u00e6den ved at tage imod<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Paven bes\u00f8ger Frankrig<\/h3>\n\n\n\n
\n