Et kloster er ikke n\u00f8dvendigvis et stille sted uden bekymringer eller h\u00e5rdt arbejde. Alligevel lever m\u00e6nd i ordenslivet i gennemsnit omkring fem \u00e5r l\u00e6ngere end m\u00e6nd i den \u00f8vrige befolkning. Den forskel har demografen Marc Luy unders\u00f8gt gennem n\u00e6sten 30 \u00e5r. Han peger is\u00e6r p\u00e5 tre forhold, som kan have betydning: f\u00e6llesskabet, den faste dagsrytme og oplevelsen af at have en opgave i livet.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> En tysk-\u00f8strigsk unders\u00f8gelse viser, at m\u00e6nd i ordenslivet lever l\u00e6ngere end m\u00e6nd uden for klostrene. Forskeren Marc Luy fremh\u00e6ver f\u00e6llesskab, faste rammer og et tydeligt form\u00e5l som mulige forklaringer. Unders\u00f8gelsen kan ikke fastsl\u00e5, hvor meget hvert enkelt forhold betyder.<\/p>\n\n\n\n I et kloster lever man t\u00e6t p\u00e5 andre mennesker gennem mange \u00e5r. Man m\u00f8des til b\u00f8n og m\u00e5ltider, arbejder sammen og kender hinandens vaner. Hvis en broder bliver syg, \u00e6ndrer adf\u00e6rd eller begynder at tr\u00e6kke sig fra f\u00e6llesskabet, er der st\u00f8rre chance for, at nogen opdager det. Hj\u00e6lp kan derfor komme tidligere. Luy peger ogs\u00e5 p\u00e5, at f\u00e6lles m\u00e5ltider og en regelm\u00e6ssig hverdag kan have betydning for b\u00e5de kost og helbred. Klosterf\u00e6llesskabet giver med andre ord ikke kun selskab; det betyder ogs\u00e5, at mennesker holder \u00f8je med og tager ansvar for hinanden.<\/p>\n\n\n\n Dagen har desuden en fast rytme. Tideb\u00f8nner, arbejde, m\u00e5ltider og hvile vender tilbage p\u00e5 bestemte tidspunkter. I et interview omtalt af katholisch.de<\/em> fort\u00e6ller Luy, at forskerne har m\u00e5lt et lavere stressniveau blandt ordensfolk end i den \u00f8vrige befolkning. De munke, han har talt med, forbinder selv forskellen med den regelm\u00e6ssige hverdag. Det betyder ikke, at et liv i kloster er uden pres, men at dagen er indrettet p\u00e5 en m\u00e5de, hvor der ogs\u00e5 er faste tider til b\u00f8n og hvile.<\/p>\n\n\n\n Luy fremh\u00e6ver endelig troen og den opgave, der f\u00f8lger med ordenslivet. Munke og andre ordensfolk har viet deres liv til b\u00f8n, f\u00e6llesskab og tjeneste for andre. Det giver en retning, som ikke oph\u00f8rer, n\u00e5r dagens arbejde er gjort. Troen kan ogs\u00e5 give st\u00f8tte i sv\u00e6re perioder. Forskeren beskriver det som en mulig indirekte<\/em> virkning: Unders\u00f8gelsen viser ikke, at b\u00f8n i sig selv forl\u00e6nger livet, men den peger p\u00e5, at et liv med st\u00e6rke relationer og et vedvarende form\u00e5l kan have betydning.<\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelsen bygger p\u00e5 livsdata fra mere end 16.000 ordensfolk i Tyskland og \u00d8strig. Et af dens resultater er, at forskellen i levealder mellem m\u00e6nd og kvinder er langt mindre i ordenslivet end i befolkningen som helhed. If\u00f8lge Luy tyder det p\u00e5, at levevis og sociale forhold forklarer en betydelig del af den forskel, vi normalt ser mellem k\u00f8nnene. Resultaterne g\u00f8r ikke klosterlivet til en opskrift p\u00e5 et langt liv. De giver derimod grund til at sp\u00f8rge, hvilken betydning det har at h\u00f8re til et sted, hvor andre kender \u00e9n, og hvor hver dag har en rytme og et form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\nDer er nogen, som ser det<\/h2>\n\n\n\n
En opgave at st\u00e5 op til<\/h2>\n\n\n\n