Den katolske Kirke i Danmark er vokset betydeligt, blandt andet gennem indvandring. Det har givet menighederne liv og nye kr\u00e6fter. Samtidig stiller det et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke kan besvares med en festtale om mangfoldighed: Hvordan skaber vi et f\u00e6lles kirkeliv, hvor alle h\u00f8rer til og tager ansvar for helheden?<\/p>\n\n\n\n
Bisped\u00f8mmet oplyser, at der i december 2024 var omkring 58.000 katolikker i Danmark. Mange er kommet hertil fra andre lande med en tro og et kirkeliv, de allerede kendte. De har taget del i menighederne, undervist b\u00f8rn, sunget, organiseret og holdt f\u00e6llesskaber i gang. Andre er f\u00f8dt her som b\u00f8rn eller b\u00f8rneb\u00f8rn af indvandrere. De er ikke g\u00e6ster i en dansk kirke. Det er ogs\u00e5 deres kirke.<\/p>\n\n\n\n
I Lumen gentium<\/em> beskriver Andet Vatikankoncil Kirken som Guds folk. Alle d\u00f8bte h\u00f8rer til og har del i dens mission, selv om de har forskellige opgaver. Det er mere end en venlig m\u00e5de at tale om f\u00e6llesskab p\u00e5. Det betyder, at l\u00e6gfolks erfaringer skal tages alvorligt, n\u00e5r Kirken beslutter, hvordan den vil leve og arbejde. I Danmark g\u00e6lder det mennesker med forskellige modersm\u00e5l, forskellige veje ind i menigheden og forskellige forestillinger om, hvad der f\u00f8les hjemligt i en kirke.<\/p>\n\n\n\n Ved \u00e5rets valfart til \u00c5sebakken var det filippinske engagement meget synligt, b\u00e5de under valfarten gennem Rude Skov, ved boderne og p\u00e5 podiet. Det vidner om mennesker, der ville dagen og lagde arbejde i den. Bisped\u00f8mmet omtalte ogs\u00e5 det filippinske Santacruzan-optog som en del af fejringen. Den indsats fortjener anerkendelse.<\/p>\n\n\n\n Samtidig er valfarten til \u00c5sebakken en f\u00e6lles begivenhed for menighederne i \u00d8stdanmark. Den har sin egen historie, der g\u00e5r tilbage til 1949, og sit eget centrum i valfarten, b\u00f8nnen og messen. N\u00e5r dagens \u00f8vrige aktiviteter planl\u00e6gges, b\u00f8r man sp\u00f8rge, om ogs\u00e5 denne historie og dette f\u00e6lles form\u00e5l er tydelige for dem, der deltager. Det er arrang\u00f8rernes ansvar at t\u00e6nke p\u00e5 hele dagen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, om en engageret gruppe skal fylde mindre, men hvordan flere grupper kan v\u00e6re med til at b\u00e6re det f\u00e6lles.<\/p>\n\n\n\n En menighed bliver ikke samlet alene ved, at mennesker med forskellige baggrunde sidder ved siden af hinanden til messe. De skal ogs\u00e5 l\u00e6re hinanden at kende og f\u00e5 mulighed for at pr\u00e6ge det, de er f\u00e6lles om. Der skal v\u00e6re plads til b\u00f8n og kirkelige skikke, som mennesker har bragt med sig. Der skal ogs\u00e5 v\u00e6re vilje til at l\u00e6re de traditioner at kende, som er vokset frem i Den katolske Kirke i Danmark. Ingen af delene sker af sig selv.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver noget af alle. De, der l\u00e6nge har kendt et sogn eller en valfart, m\u00e5 invitere andre ind i b\u00e5de arbejdet og beslutningerne. De, der kommer med st\u00e6rke egne f\u00e6llesskaber, m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re med til at bygge det, som r\u00e6kker ud over deres gruppe. Og pr\u00e6ster og arrang\u00f8rer m\u00e5 s\u00f8rge for, at invitationen bliver reel: Hvem bliver spurgt, n\u00e5r programmet l\u00e6gges? Hvem f\u00e5r ansvar? Hvem opdager, hvis nogen bliver st\u00e5ende udenfor?<\/p>\n\n\n\n Andet Vatikankoncils ord om Guds folk kan pr\u00f8ves p\u00e5 netop s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den katolske Kirke i Danmark er blevet st\u00f8rre og mere sammensat. Nu skal dens f\u00e6lles liv bygges med samme omtanke, som mennesker l\u00e6gger i deres egne f\u00e6llesskaber. \u00c5sebakken er et godt sted at begynde.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den katolske Kirke i Danmark t\u00e6ller omkring 58.000 mennesker og er pr\u00e6get af indvandring. \u00c5rets valfart til \u00c5sebakken rejser et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan f\u00e5r alle plads til at bidrage og tage ansvar for det, der samler Kirken?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22716,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-24273","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24273","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24273"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24273\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24278,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24273\/revisions\/24278"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22716"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24273"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24273"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24273"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\u00c5sebakken er en f\u00e6lles valfart<\/h2>\n\n\n\n
Plads til hinanden og ansvar for det f\u00e6lles<\/h2>\n\n\n\n