Eros og agape beskriver to bev\u00e6gelser i k\u00e6rligheden. Eros er l\u00e6ngslen, tiltr\u00e6kningen og \u00f8nsket om n\u00e6rhed. Agape er den k\u00e6rlighed, der s\u00f8ger den andens bedste og er villig til at give uden f\u00f8rst at sp\u00f8rge, hvad den f\u00e5r tilbage. I et kristent menneskesyn er de ikke mods\u00e6tninger. K\u00e6rligheden bliver moden, n\u00e5r l\u00e6ngslen efter den anden f\u00f8lges af troskab, omsorg og ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Eros er k\u00e6rligheden, der l\u00e6nges efter n\u00e6rhed og forening. Agape er k\u00e6rligheden, der giver sig selv og s\u00f8ger den andens bedste. Eros siger: \u00bbJeg l\u00e6nges efter dig.\u00ab Agape siger: \u00bbJeg vil v\u00e6re der for dig.\u00ab I den modne k\u00e6rlighed h\u00f8rer de to sammen.<\/p>\n\n\n\n Vi bruger ordet k\u00e6rlighed om meget forskellige forhold. Vi elsker vores \u00e6gtef\u00e6lle, vores b\u00f8rn, en n\u00e6r ven og Gud, men k\u00e6rligheden kommer ikke til udtryk p\u00e5 samme m\u00e5de i alle disse relationer. Det gr\u00e6ske sprog har flere ord for k\u00e6rlighed, og to af de vigtigste er eros<\/em> og agape<\/em>. Ordene hj\u00e6lper os til at forst\u00e5, at k\u00e6rlighed ikke kun er en f\u00f8lelse. Den kan v\u00e6re l\u00e6ngsel og gl\u00e6de, men ogs\u00e5 troskab, ansvar og viljen til at blive hos et andet menneske, n\u00e5r livet bliver vanskeligt.<\/p>\n\n\n\n Eros forbindes ofte med forelskelse og seksuel tiltr\u00e6kning. Det er ikke forkert, men ordet rummer mere. Eros er menneskets l\u00e6ngsel efter det smukke og efter et f\u00e6llesskab, der kan f\u00f8re det ud af ensomheden. Vi m\u00e6rker, at et andet menneske betyder noget for os, og at dets n\u00e6rv\u00e6r g\u00f8r vores liv rigere. Eros siger: \u00bbJeg l\u00e6nges efter dig. Jeg \u00f8nsker at v\u00e6re dig n\u00e6r.\u00ab Den er en naturlig og v\u00e6rdifuld del af menneskelivet, men den kan blive forvr\u00e6nget, hvis den anden blot bliver et middel til tilfredsstillelse. Derfor m\u00e5 eros modnes, s\u00e5 \u00f8nsket om n\u00e6rhed ogs\u00e5 bliver til respekt og ansvar.<\/p>\n\n\n\n Agape er den k\u00e6rlighed, der s\u00f8ger den andens bedste. Den sp\u00f8rger ikke f\u00f8rst: \u00bbHvad f\u00e5r jeg ud af det?\u00ab men: \u00bbHvad har du brug for?\u00ab I Det Nye Testamente bruges ordet is\u00e6r om Guds k\u00e6rlighed til mennesket og om den k\u00e6rlighed, som kristne er kaldet til at vise hinanden. Agape er ikke afh\u00e6ngig af, at f\u00f8lelserne altid er st\u00e6rke. Et menneske kan v\u00e6re tr\u00e6t, skuffet eller s\u00e5ret og alligevel v\u00e6lge at handle k\u00e6rligt. Det betyder ikke, at man skal acceptere overgreb eller udslette sig selv. Sand k\u00e6rlighed s\u00f8ger det gode og sande og tager b\u00e5de den andens og ens eget menneskev\u00e6rd alvorligt.<\/p>\n\n\n\n Et \u00e6gteskab begynder ofte med eros. To mennesker tiltr\u00e6kkes af hinanden, savner hinanden og \u00f8nsker at dele livet. I forelskelsen opleves den anden som noget s\u00e6rligt, og verden kan n\u00e6sten synes forandret, fordi dette menneske er kommet ind i den. Eros f\u00f8rer de to ud af deres adskilte liv og \u00e5bner muligheden for et f\u00e6llesskab, hvor de ikke l\u00e6ngere kun lever for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Gennem \u00e5rene \u00e6ndrer k\u00e6rligheden karakter. Hverdagen melder sig med arbejde, \u00f8konomi, b\u00f8rn, sygdom, bekymringer og perioder, hvor forelskelsens umiddelbare varme ikke m\u00e6rkes s\u00e5 st\u00e6rkt. Her bliver agape tydelig. Den viser sig, n\u00e5r den ene plejer den anden under sygdom, lytter efter en vanskelig dag eller bliver i forholdet, selv om livet i en periode ikke f\u00f8les let. Men agape skal ikke fortr\u00e6nge eros. Ber\u00f8ring, humor, \u00f8mhed og gl\u00e6den ved den anden m\u00e5 fortsat have en plads. Den modne \u00e6gteskabelige k\u00e6rlighed siger b\u00e5de: \u00bbJeg l\u00e6nges efter dig\u00ab og \u00bbjeg vil dit bedste\u00ab.<\/p>\n\n\n\n I Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner m\u00f8der vi en k\u00e6rlighed, der ikke udspringer af forelskelse, sl\u00e6gtskab eller venskab. Samaritaneren kender ikke den s\u00e5rede mand, som ligger ved vejen. Han har ingen sikkerhed for at f\u00e5 noget tilbage. Alligevel standser han, forbinder mandens s\u00e5r, l\u00f8fter ham op p\u00e5 sit ridedyr, f\u00f8rer ham til et herberg og betaler for hans pleje.<\/p>\n\n\n\n Det er agape i handling. Samaritaneren n\u00f8jes ikke med at f\u00f8le medlidenhed p\u00e5 afstand, men lader den andens n\u00f8d \u00e6ndre sine egne planer. Den fremmede bliver hans n\u00e6ste, fordi han v\u00e6lger at komme ham n\u00e6r. K\u00e6rligheden overskrider dermed de gr\u00e6nser, mennesker normalt s\u00e6tter mellem deres egne og de andre. Den sp\u00f8rger ikke, om den s\u00e5rede tilh\u00f8rer den rette familie, det rette folk eller den rette religion. Den ser et menneske, som har brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Forholdet til Gud rummer ogs\u00e5 en l\u00e6ngsel. Mennesket s\u00f8ger efter mening, sandhed og en k\u00e6rlighed, som ikke forsvinder, n\u00e5r livet bliver skr\u00f8beligt. Denne s\u00f8gen kan forst\u00e5s som eros i en dybere betydning: hjertets l\u00e6ngsel efter Gud. Den hellige Augustin formulerede det med ordene om, at menneskets hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i Gud.<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro begynder imidlertid ikke med menneskets anstrengelse for at n\u00e5 frem til Gud, men med, at Gud kommer mennesket i m\u00f8de. Skabelsen, pagten, Kristi f\u00f8dsel, hans liv, d\u00f8d og opstandelse fort\u00e6ller om en k\u00e6rlighed, som gives, f\u00f8r mennesket kan g\u00f8re sig fortjent til den. Her m\u00f8der vi agape: Guds frie og selvhengivende k\u00e6rlighed. Korset er dens st\u00e6rkeste tegn. Kristus giver ikke sit liv, fordi menneskeheden allerede er fuldkommen, men fordi den har brug for frelse.<\/p>\n\n\n\n Eros og agape bliver undertiden fremstillet, som om den ene tager, mens den anden giver. S\u00e5 enkelt er det ikke. Den, der kun vil modtage, risikerer at bruge andre mennesker. Men den, der altid vil give og aldrig vil modtage, kan ende med at blive udmattet og lukket. Ogs\u00e5 den, der hj\u00e6lper, m\u00e5 kunne lade sig elske, tr\u00f8ste og b\u00e6re. K\u00e6rligheden er ikke en handel, hvor hver gave straks skal geng\u00e6ldes, men den skaber et f\u00e6llesskab, hvor mennesker b\u00e5de kan give og tage imod.<\/p>\n\n\n\n Pave Benedikt XVI skrev i sin f\u00f8rste encyklika, Deus caritas est<\/em> \u2013 \u00bbGud er k\u00e6rlighed\u00ab \u2013 at eros og agape ikke helt kan skilles fra hinanden. Jo mere de finder en rigtig enhed, desto tydeligere tr\u00e6der k\u00e6rlighedens sande v\u00e6sen frem. Eros l\u00f8fter mennesket ud af ensomheden og f\u00f8rer det mod den anden. Agape l\u00e6rer det at blive, tage ansvar og give sig selv, ogs\u00e5 n\u00e5r k\u00e6rligheden bliver kr\u00e6vende.<\/p>\n\n\n\n Den kristne k\u00e6rlighed er derfor ikke en f\u00f8lelseskold pligt. Den rummer b\u00e5de l\u00e6ngslens varme og troskabens styrke. Mennesket l\u00e6nges efter Gud, men opdager, at Gud allerede har s\u00f8gt det. Vi kan give k\u00e6rligheden videre, fordi vi selv har modtaget den. Som det st\u00e5r i F\u00f8rste Johannesbrev: \u00bbVi elsker, fordi han elskede os f\u00f8rst.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Kilde:<\/strong> Benedikt XVI, Deus caritas est<\/em>, is\u00e6r afsnit 2\u20138.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Eros er k\u00e6rligheden, der l\u00e6nges efter n\u00e6rhed. Agape er k\u00e6rligheden, der giver sig selv og s\u00f8ger den andens bedste. Gennem \u00e6gteskabet, den barmhjertige samaritaner og menneskets forhold til Gud viser essayet, at de to ikke er mods\u00e6tninger, men h\u00f8rer sammen i den modne k\u00e6rlighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24253,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Det \u00e6ldre \u00e6gtepars blik, ber\u00f8ring og n\u00e6rhed rummer stadig eros \u2013 k\u00e6rlighedens l\u00e6ngsel efter den anden. Agape viser sig i det lange f\u00e6lles liv, omsorgen og troskaben. Bryllupsfotografiet i baggrunden forbinder begyndelsen med nutiden og minder om, at eros og agape ikke tilh\u00f8rer hver sin alder, men modnes sammen gennem livet.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-24252","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24252","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24252"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24252\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24256,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24252\/revisions\/24256"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24252"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24252"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24252"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}K\u00e6rligheden har flere navne<\/h2>\n\n\n\n
Fra forelskelse til troskab<\/h2>\n\n\n\n
Samaritaneren standser<\/h2>\n\n\n\n
Menneskets l\u00e6ngsel efter Gud<\/h2>\n\n\n\n
To sider af den modne k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Benedikt XVI om eros og agape<\/h2>\n\n\n\n
\n