Han blev kendt for sine stigmata og de mange beretninger om mirakler, men det afg\u00f8rende i Padre Pios liv var messen, skriftem\u00e5let og b\u00f8nnen. Bag de us\u00e6dvanlige f\u00e6nomener stod en pr\u00e6st, der kendte b\u00e5de sygdom, mistanke og \u00e5ndelig kamp \u2013 og som brugte sit liv p\u00e5 at f\u00f8re mennesker til Guds barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Den 23. september mindes den katolske kirke Sankt Pio af Pietrelcina, bedre kendt som Padre Pio. Han var italiensk kapucinermunk og pr\u00e6st og blev is\u00e6r kendt for sine stigmata, sin lange tjeneste i skriftestolen og sin omsorg for syge. Hans liv vakte b\u00e5de st\u00e6rk hengivenhed og alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5l, og i perioder begr\u00e6nsede Kirken hans offentlige virke. Han blev helgenk\u00e5ret af pave Johannes Paul II i 2002.<\/p>\n\n\n\n Han blev f\u00f8dt som Francesco Forgione den 25. maj 1887 i den lille by Pietrelcina n\u00e6r Benevento i Syditalien. Familien levede beskedent, og den katolske tro var en selvf\u00f8lgelig del af hjemmet. Som seksten\u00e5rig tr\u00e5dte Francesco ind hos kapucinerne, en gren af franciskanerordenen, og tog ordensnavnet Pio. Han blev pr\u00e6steviet i 1910 og kom i 1916 til kapucinerklosteret i San Giovanni Rotondo, hvor han med enkelte afbrydelser skulle tilbringe resten af sit liv.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke et liv, der begyndte med ber\u00f8mmelse. Pater Pio var en ung munk med et skr\u00f8beligt helbred, st\u00e6rke indre kampe og en dyb dragning mod et liv i b\u00f8n. Han s\u00f8gte ikke offentligheden, men offentligheden fandt ham. Efterh\u00e5nden begyndte mennesker at rejse til det afsidesliggende kloster for at overv\u00e6re hans messe, skrifte hos ham eller bede om hans forb\u00f8n. Det, der havde v\u00e6ret et stille klosterliv, blev langsomt omgivet af forventninger, fort\u00e6llinger og en voksende folkelig hengivenhed.<\/p>\n\n\n\n Den 20. september 1918 viste der sig s\u00e5r p\u00e5 hans h\u00e6nder, f\u00f8dder og side. De blev opfattet som stigmata, m\u00e6rker svarende til Kristi s\u00e5r p\u00e5 korset. S\u00e5rene forblev synlige gennem n\u00e6sten halvtreds \u00e5r, men var helet og efterlod ikke tydelige ar ved hans d\u00f8d. For mange troende var de et tegn p\u00e5 hans s\u00e6rlige forening med den lidende Kristus. For andre gav de anledning til skepsis, mistanke og sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ogs\u00e5 de kirkelige myndigheder tog alvorligt.<\/p>\n\n\n\n Padre Pio blev unders\u00f8gt af flere l\u00e6ger, og Vatikanet forholdt sig i lange perioder tilbageholdende. Der blev rejst sp\u00f8rgsm\u00e5l om b\u00e5de s\u00e5rene, andre us\u00e6dvanlige f\u00e6nomener og den st\u00e6rke persondyrkelse, der voksede frem omkring ham. I perioder blev hans mulighed for offentligt at fejre messe og h\u00f8re skriftem\u00e5l begr\u00e6nset. Det var en h\u00e5rd pr\u00f8velse, men han forlod ikke Kirken og stillede sig ikke uden for dens myndighed. Han blev i sit kloster og bar ogs\u00e5 mistanken og begr\u00e6nsningerne som en del af sit kald.<\/p>\n\n\n\n Denne del af historien b\u00f8r ikke skjules. Kirkens forsigtighed var ikke n\u00f8dvendigvis et udtryk for fjendskab mod Padre Pio, men for dens pligt til at unders\u00f8ge us\u00e6dvanlige p\u00e5stande. Den katolske tro bygger ikke p\u00e5 jagten efter det sensationelle. Kirken m\u00e5 pr\u00f8ve, skelne og sp\u00f8rge, om frugterne f\u00f8rer mennesker n\u00e6rmere Kristus eller blot binder deres opm\u00e6rksomhed til en bestemt person.<\/p>\n\n\n\n Det mest afg\u00f8rende i Padre Pios liv fandt m\u00e5ske ikke sted omkring hans s\u00e5r, men i skriftestolen. Her tilbragte han dagligt mange timer. Mennesker kom fra n\u00e6r og fjern, og nogle m\u00e5tte vente l\u00e6nge p\u00e5 at f\u00e5 adgang til ham. Han kunne v\u00e6re direkte og kr\u00e6vende, men hans strenghed udsprang af en alvorlig forst\u00e5else af synden og Guds barmhjertighed. Skriftem\u00e5let var for ham ikke en from vane, men det sted, hvor mennesket holdt op med at skjule sig og lod Gud begynde p\u00e5 ny.<\/p>\n\n\n\n Det er let at g\u00f8re Padre Pio til en fjern og n\u00e6sten overmenneskelig skikkelse. Men hans pr\u00e6stelige tjeneste var knyttet til Kirkens mest almindelige handlinger: Han fejrede messen, h\u00f8rte skriftem\u00e5l, bad rosenkransen og tog imod mennesker, der bar p\u00e5 skyld, sorg og h\u00e5bl\u00f8shed. Den daglige eukaristi og den utr\u00e6ttelige tjeneste i skriftestolen er den egentlige n\u00f8gle til at forst\u00e5 hans liv. De us\u00e6dvanlige f\u00e6nomener stod omkring ham, men sakramenterne stod i centrum.<\/p>\n\n\n\n Padre Pios forhold til lidelsen bet\u00f8d ikke, at sygdom skulle dyrkes eller romantiseres. Tv\u00e6rtimod arbejdede han for, at syge skulle m\u00f8des med l\u00e6gelig hj\u00e6lp, v\u00e6rdighed og medmenneskelighed. Med st\u00f8tte fra mange mennesker blev hospitalet Casa Sollievo della Sofferenza<\/em> \u2013 Lindringens Hus \u2013 \u00e5bnet i San Giovanni Rotondo i 1956.<\/p>\n\n\n\n Hospitalet blev et synligt udtryk for, at kristen medf\u00f8lelse ikke kan n\u00f8jes med ord. B\u00f8nnen for den syge m\u00e5 ledsages af pleje, faglighed og konkret hj\u00e6lp. Padre Pio s\u00e5 ikke nogen mods\u00e6tning mellem tro og l\u00e6gevidenskab. Den syge m\u00e5tte behandles som et helt menneske, hvis legeme og sj\u00e6l begge havde krav p\u00e5 omsorg. Lidelsen kunne f\u00e5 en plads i troen, men den m\u00e5tte aldrig blive en undskyldning for at vende ryggen til den, der havde brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Padre Pios liv var ikke enkelt. Han havde et st\u00e6rkt temperament, kunne tale skarpt og levede midt i konflikter, mistanke og voldsomme f\u00f8lelser. Netop det g\u00f8r ham mere interessant end det fromme glansbillede. En helgen er ikke et menneske uden s\u00e6rpr\u00e6g, fejl eller s\u00e5rbare sider. Hellighed best\u00e5r ikke i at blive mindre menneskelig, men i igen og igen at lade sit liv vende mod Gud.<\/p>\n\n\n\n Hans ber\u00f8mmelse kan stadig skygge for det v\u00e6sentlige. Stigmata, helbredelser og beretninger om overnaturlige h\u00e6ndelser tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomhed, men de var ikke centrum i hans forkyndelse. Centrum var Kristus. Det var ikke Padre Pio, der skulle tilbedes, og hans opgave var ikke at samle mennesker omkring sin egen person. Han \u00f8nskede at f\u00f8re dem videre til alteret, skriftem\u00e5let og b\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n Padre Pio d\u00f8de den 23. september 1968, 81 \u00e5r gammel. Han blev saligk\u00e5ret i 1999 og helgenk\u00e5ret af pave Johannes Paul II den 16. juni 2002. Hans mindedag blev lagt p\u00e5 d\u00f8dsdagen, s\u00e5dan som det ofte sker i Kirkens kalender: Den dag, hvor det jordiske liv sluttede, og h\u00e5bet om det evige liv blev fuldendt.<\/p>\n\n\n\n Hans opfordring til at bede, h\u00e5be og ikke lade sig opsluge af bekymring er blevet gentaget s\u00e5 ofte, at den n\u00e6sten kan lyde som en let tr\u00f8st. Men ordene blev sagt af et menneske, der selv kendte sygdom, \u00e5ndelig t\u00f8rke, mistanke og modstand. B\u00f8nnen fjernede ikke alle hans vanskeligheder. Den holdt ham fast, mens han gennemlevede dem.<\/p>\n\n\n\n Det er m\u00e5ske her, Sankt Pio af Pietrelcina kommer n\u00e6rmest det moderne menneske. Ikke gennem de g\u00e5defulde s\u00e5r, men gennem den trofasthed, der bliver ved, ogs\u00e5 n\u00e5r Gud ikke giver en hurtig forklaring. Hans liv minder om, at troen ikke altid g\u00f8r tilv\u00e6relsen lettere, men kan give mennesket et sted at st\u00e5, mens det vanskelige b\u00e6res.<\/p>\n\n\n\n Helligheden l\u00e5 ikke alene i de synlige s\u00e5r, men i et helt liv vendt mod Gud. H\u00e6nderne, der bar s\u00e5rene, blev ogs\u00e5 foldet i b\u00f8n og l\u00f8ftet over alteret. Dag efter dag tog Padre Pio imod mennesker, der s\u00f8gte tilgivelse, h\u00e5b og Guds barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 23. SEPTEMBER \u00b7 Sankt Pio af Pietrelcina mindes den 23. september. Bag fort\u00e6llingerne om stigmata og mirakler stod en kapucinermunk, der brugte sit liv ved alteret, i skriftestolen og i omsorgen for syge.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24248,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Pio af Pietrelcina i b\u00f8n foran alteret. Bag fort\u00e6llingerne om stigmata og mirakler stod en kapucinermunk, hvis liv var samlet om messen, skriftem\u00e5let og m\u00f8det med mennesker, der s\u00f8gte Guds barmhjertighed. Billedet er en kunstnerisk fremstilling fra arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-24243","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24243","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24243"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24243\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24249,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24243\/revisions\/24249"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24248"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24243"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24243"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24243"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et barn fra Syditalien<\/h2>\n\n\n\n
S\u00e5rene, som gjorde ham ber\u00f8mt<\/h2>\n\n\n\n
Timer i skriftestolen<\/h2>\n\n\n\n
Lidelse m\u00e5tte m\u00f8des med omsorg<\/h2>\n\n\n\n
En helgen uden glansbillede<\/h2>\n\n\n\n
B\u00f8nnen fjernede ikke m\u00f8rket<\/h2>\n\n\n\n
Fakta om Sankt Pio af Pietrelcina<\/h2>\n\n\n\n
\n