Man kan v\u00e6re katolik fra d\u00e5ben og samtidig bruge hele livet p\u00e5 at blive det. Troen modtages gennem Kirken, men m\u00e5 efterh\u00e5nden finde vej ind i det enkelte menneskes liv, tanker og handlinger.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Den katolske tro er mere end l\u00e6res\u00e6tninger, man skal kende, og religi\u00f8se handlinger, man skal udf\u00f8re. Den leves gennem sakramenterne, Bibelen, b\u00f8nnen og Kirkens f\u00e6llesskab, men m\u00e5 ogs\u00e5 blive personlig. Troen er givet videre gennem generationer, og hvert menneske m\u00e5 selv l\u00e6re at forst\u00e5 og leve den.<\/p>\n\n\n\n De fleste katolikker m\u00f8der ikke troen gennem en teologisk l\u00e6rebog. De m\u00f8der den som b\u00f8rn, n\u00e5r de bliver d\u00f8bt, l\u00e6rer at sl\u00e5 korsets tegn, h\u00f8rer deres for\u00e6ldre bede og deltager i messen. De h\u00f8rer Bibelens ord l\u00e6st i kirken og l\u00e6rer Fadervor, l\u00e6nge f\u00f8r de kan forklare, hvad ordene betyder. Senere kommer den f\u00f8rste kommunion, skriftem\u00e5let og firmelsen. Nogle bliver gift i Kirken, andre bliver pr\u00e6ster eller tr\u00e6der ind i et ordensf\u00e6llesskab, og ved livets afslutning er Kirken igen til stede med b\u00f8n, salvelse og begravelse. Troen f\u00f8lger mennesket gennem livet, ikke f\u00f8rst og fremmest som en teori, men som noget, der bedes, fejres og leves.<\/p>\n\n\n\n Troen kommer p\u00e5 den m\u00e5de ofte f\u00f8r den fulde forst\u00e5else. Barnet l\u00e6rer at bede, f\u00f8r det ved, hvad b\u00f8n egentlig er, og modtager kommunionen, f\u00f8r det kan udtrykke hele Kirkens tro p\u00e5 eukaristien. Det er ikke en fejl ved den katolske opdragelse. Meget af det vigtigste i livet l\u00e6res netop s\u00e5dan. Vi l\u00e6rer at tale, f\u00f8r vi kender sprogets grammatik, og vi l\u00e6rer at elske, f\u00f8r vi kan forklare k\u00e6rligheden. Forst\u00e5elsen vokser frem af det liv, vi allerede deltager i.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder ogs\u00e5 mennesker, som bliver katolikker som voksne. Undervisningen f\u00f8r optagelsen i Kirken kan give et grundigt kendskab til troen, men ingen kan l\u00e6re den katolske tro f\u00e6rdig p\u00e5 et kursus. D\u00e5ben, firmelsen eller optagelsen i Kirken er ikke afslutningen p\u00e5 en uddannelse. Det er begyndelsen p\u00e5 et liv, hvor meget f\u00f8rst langsomt bliver forst\u00e5eligt.<\/p>\n\n\n\n Ikke alle katolikker f\u00f8lger den samme vej. Nogle er blevet d\u00f8bt som sp\u00e6de og er vokset op med s\u00f8ndagsmessen som en naturlig del af familien. Andre er blevet d\u00f8bt, men har kun haft en l\u00f8s forbindelse til Kirken. Nogle forlader troen i ungdommen og vender tilbage mange \u00e5r senere. Andre m\u00f8der den katolske tro som voksne og opdager i den noget, de l\u00e6nge har s\u00f8gt uden at kunne s\u00e6tte ord p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n Man kan derfor v\u00e6re katolik p\u00e5 papiret uden at lade troen f\u00e5 nogen st\u00f8rre betydning i sit liv. Man kan ogs\u00e5 v\u00e6re trofast kirkeg\u00e6nger og alligevel opdage, at man kun har forst\u00e5et en lille del af det, man har h\u00f8rt gennem mange \u00e5r. En b\u00f8n, en bibeltekst eller en formulering fra messen kan pludselig f\u00e5 en ny betydning, fordi livet har forandret sig. Ord om lidelse h\u00f8res anderledes af den, der selv har mistet. Ordene om tilgivelse f\u00e5r en anden v\u00e6gt, n\u00e5r man har s\u00e5ret et andet menneske eller selv er blevet s\u00e5ret. H\u00e5bet om opstandelsen er ikke l\u00e6ngere kun en s\u00e6tning i trosbekendelsen, n\u00e5r d\u00f8den kommer t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n At v\u00e6re katolik er derfor b\u00e5de noget, man er, og noget, man hele tiden m\u00e5 l\u00e6re at v\u00e6re. D\u00e5ben giver et virkeligt tilh\u00f8rsforhold til Kristus og Kirken, men troen skal have lov til at sl\u00e5 r\u00f8dder i et menneskeliv. Det sker ikke \u00e9n gang for alle.<\/p>\n\n\n\n Teologien beskrives ofte med den latinske formulering fides quaerens intellectum<\/em> \u2013 tro, der s\u00f8ger forst\u00e5else. Ordene forbindes med den hellige Anselm af Canterbury og fort\u00e6ller noget grundl\u00e6ggende om den katolske tro. Troen kr\u00e6ver ikke, at mennesket holder op med at t\u00e6nke. Den kalder tv\u00e6rtimod p\u00e5 eftertanke, fordi det, vi tror p\u00e5, har betydning for hele vores syn p\u00e5 Gud, mennesket og verden.<\/p>\n\n\n\n Sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke n\u00f8dvendigvis tegn p\u00e5, at troen er ved at forsvinde. De kan opst\u00e5, fordi troen betyder s\u00e5 meget, at man \u00f8nsker at forst\u00e5 den bedre. Hvem er Gud? Hvorfor skabte han verden? Hvad betyder det, at Jesus Kristus b\u00e5de er sand Gud og sandt menneske? Hvad sker der i eukaristien? Hvor er Gud, n\u00e5r et menneske lider? Hvordan skal n\u00e6stek\u00e6rligheden leves, n\u00e5r det andet menneske er vanskeligt at holde af? S\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00f8rer ikke kun hjemme p\u00e5 et universitet eller et pr\u00e6steseminarium. De opst\u00e5r hos almindelige mennesker midt i livet.<\/p>\n\n\n\n Ethvert menneske, der t\u00e6nker alvorligt over sin tro, besk\u00e6ftiger sig i en vis forstand med teologi. Det betyder ikke, at alle bliver fagteologer, eller at alle svar er lige gode. Det betyder blot, at den katolske tro ikke kun skal gentages. Den m\u00e5 ogs\u00e5 unders\u00f8ges, overvejes og forst\u00e5s s\u00e5 langt, det er menneskeligt muligt. Troen begynder ikke med vores forst\u00e5else, men den \u00f8nsker vores forstand med.<\/p>\n\n\n\n Troen m\u00e5 blive personlig. Den kan ikke i l\u00e6ngden b\u00e6res af for\u00e6ldrene, pr\u00e6sten, menigheden eller den katolske opdragelse alene. Det enkelte menneske m\u00e5 selv forholde sig til Kristus og til det sp\u00f8rgsm\u00e5l, han stillede sine disciple: \u00bbHvem siger I, at jeg er?\u00ab Et menneske kan arve en religi\u00f8s kultur og l\u00e6re Kirkens skikke, men ingen kan tro p\u00e5 et andet menneskes vegne.<\/p>\n\n\n\n Personlig tro er dog ikke det samme som en privat tro, hvor den enkelte selv bestemmer, hvad kristendommens ord skal betyde. Ord som Gud, n\u00e5de, synd, frelse, opstandelse og sakramente har ikke deres betydning fra os. Vi har modtaget dem gennem Bibelen, gudstjenesten, trosbekendelserne og Kirkens lange erfaring. De tilh\u00f8rer et f\u00e6lles sprog, som har v\u00e6ret b\u00e5ret af kristne gennem \u00e5rhundreder, og som forbinder den troende med mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs af tid, lande og kulturer.<\/p>\n\n\n\n Hvis hvert menneske selv kunne bestemme ordenes betydning, ville den f\u00e6lles tro til sidst forsvinde. Vi kunne fortsat bruge de samme ord, men mene vidt forskellige ting med dem. Derfor kan katolsk teologi ikke v\u00e6re en samling private tanker om Gud. Den m\u00e5 tage udgangspunkt i den tro, som Kirken har modtaget og givet videre.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at den troende kun skal gentage faste formuleringer uden at t\u00e6nke over dem. Traditionen er ikke et museum, hvor alt st\u00e5r ur\u00f8rt bag glas. Den b\u00e6res af levende mennesker, der beder, l\u00e6ser, sp\u00f8rger og fors\u00f8ger at forst\u00e5. Men samtalen begynder ikke med os. Vi tr\u00e6der ind i den og modtager et sprog, en historie og en tro, som allerede findes.<\/p>\n\n\n\n Den hellige Johannes af Korsets lille tegning af den korsf\u00e6stede Kristus viser forskellen mellem det personlige og det private. Perspektivet er overraskende og udspringer af hans egen \u00e5ndelige erfaring, men motivet er ikke hans private opfindelse. Det er Kirkens Kristus, set og udtrykt gennem et bestemt menneskes blik. Den tro, han havde modtaget, blev personlig uden at oph\u00f8re med at v\u00e6re Kirkens tro.<\/p>\n\n\n\n Ordet katolsk kommer fra det gr\u00e6ske kata holos<\/em> og betyder noget i retning af \u00bbif\u00f8lge helheden\u00ab eller \u00bbomfattende det hele\u00ab. Kirken er katolsk, fordi evangeliet ikke er givet til \u00e9t folk, \u00e9n kultur eller \u00e9n verdensdel. Hun er sendt til alle mennesker og taler gennem skiftende tider og p\u00e5 mange sprog.<\/p>\n\n\n\n Denne universalitet betyder ikke, at alle katolikker skal t\u00e6nke, bede og udtrykke deres tro p\u00e5 n\u00f8jagtig samme m\u00e5de. Kirken rummer b\u00e5de \u00f8stlige og vestlige liturgier, klostrenes stilhed og sognets travle hverdag, den folkelige fromhed og den grundige teologiske forskning. Nogle n\u00e6rmer sig troen gennem Bibelens fort\u00e6llinger, andre gennem Kirkens historie, filosofien, liturgien eller erfaringen af k\u00e6rlighed, sorg og h\u00e5b. Teologien kan derfor arbejde bibelsk, historisk, dogmatisk, moralsk, liturgisk eller pastoralt. Ingen enkelt fremgangsm\u00e5de kan alene rumme hele den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n Den katolske enhed kr\u00e6ver ikke, at alle forskelle udslettes. Den best\u00e5r i, at forskellene holdes sammen af den samme tro p\u00e5 Kristus og det samme tilh\u00f8rsforhold til Kirken. Gr\u00e6nsen n\u00e5s f\u00f8rst, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere vil modtage noget fra Kirken, men g\u00f8r sin egen opfattelse til m\u00e5lestok for, hvad den katolske tro skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Et menneskes forst\u00e5else af troen \u00e6ndrer sig gennem livet. Det, der blev l\u00e6rt som barn, m\u00e5 ofte genfindes som voksen. En trosbekendelse, man har sagt utallige gange, kan pludselig \u00e5bne sig p\u00e5 en ny m\u00e5de. En bibeltekst, der f\u00f8r virkede fjern, kan begynde at tale direkte ind i ens liv. Omvendt kan der komme perioder, hvor troen synes t\u00f8r, b\u00f8nnen vanskelig og Kirken fremmed.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5danne perioder oph\u00e6ver ikke n\u00f8dvendigvis troen. De kan v\u00e6re en del af den lange vej, hvor det overtagne skal blive personligt, og hvor en barnlig forst\u00e5else m\u00e5 give plads til en mere moden tro. Mennesket m\u00f8der de samme b\u00f8nner, den samme messe og de samme bibelske tekster, men er ikke selv det samme menneske som tidligere. Livet har sat sine spor, og ordene h\u00f8res med andre erfaringer.<\/p>\n\n\n\n Man bliver derfor aldrig f\u00e6rdig med at v\u00e6re katolik. Troen modtages, men den skal ogs\u00e5 tilegnes. Den l\u00e6res, men den r\u00e6kker altid l\u00e6ngere end det, vi allerede har forst\u00e5et. Den er personlig, men b\u00e6res ikke alene. Den forbinder det enkelte menneske med Kristus og med det store f\u00e6llesskab af levende og d\u00f8de, som gennem \u00e5rhundreder har bedt de samme b\u00f8nner og bekendt den samme tro.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro tilegnes ikke p\u00e5 et \u00f8jeblik. Den leves gennem et helt liv.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Fides quaerens intellectum:<\/strong> Et latinsk udtryk, der betyder \u00bbtro, der s\u00f8ger forst\u00e5else\u00ab. Formuleringen forbindes is\u00e6r med den hellige Anselm af Canterbury og udtrykker, at tro og fornuft ikke er mods\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n Teologi:<\/strong> Ordet kommer fra gr\u00e6sk og betyder tale eller t\u00e6nkning om Gud. Katolsk teologi bygger p\u00e5 Bibelen, Traditionen og Kirkens l\u00e6re og s\u00f8ger at forst\u00e5 troens indhold.<\/p>\n\n\n\n Katolsk:<\/strong> Ordet kommer fra det gr\u00e6ske kata holos<\/em> og betyder omtrent \u00bbif\u00f8lge helheden\u00ab eller \u00bbuniversel\u00ab. Kirken er katolsk, fordi hun er sendt til alle mennesker i alle tider og kulturer.<\/p>\n\n\n\n Personlig, men ikke privat:<\/strong> Troen m\u00e5 tilegnes af det enkelte menneske, men den kan ikke f\u00e5 sin betydning alene ud fra personlige \u00f8nsker og opfattelser. Den modtages og leves i Kirkens f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n Teologiens fagomr\u00e5der:<\/strong> Katolsk teologi omfatter blandt andet bibelsk, historisk, dogmatisk, moralsk, liturgisk, fundamental, \u00e5ndelig og pastoral teologi. Omr\u00e5derne belyser troen fra forskellige sider, men h\u00f8rer sammen som dele af den samme helhed.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man kan v\u00e6re katolik fra d\u00e5ben og samtidig bruge hele livet p\u00e5 at blive det. Troen modtages gennem Kirken, sakramenterne og f\u00e6llesskabet, men m\u00e5 ogs\u00e5 blive personlig. Sp\u00f8rgsm\u00e5l og eftertanke er ikke troens mods\u00e6tning, men en del af dens vej mod en dybere forst\u00e5else.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24179,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den hellige Johannes af Korsets tegning af den korsf\u00e6stede Kristus forener en dybt personlig erfaring med den tro, han havde modtaget gennem Kirken.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-24176","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24176","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24176"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24176\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24182,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24176\/revisions\/24182"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24179"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24176"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24176"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24176"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Troen kommer f\u00f8r forst\u00e5elsen<\/h2>\n\n\n\n
Katolik p\u00e5 forskellige m\u00e5der<\/h2>\n\n\n\n
Troen s\u00f8ger forst\u00e5else<\/h2>\n\n\n\n
Personlig tro er ikke privat tro<\/h2>\n\n\n\n
Katolsk betyder ikke ensartet<\/h2>\n\n\n\n
Et helt liv med den samme tro<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Tro, teologi og katolicitet<\/h2>\n\n\n\n