Den 21. september fejrer den katolske kirke apostlen og evangelisten Sankt Matt\u00e6us. Han forlod toldboden for at f\u00f8lge Jesus og blev siden regnet blandt de tolv apostle. Evangeliet, som b\u00e6rer hans navn, viser med s\u00e6rlig tydelighed, at Jesus opfylder Det Gamle Testamentes l\u00f8fter og grundl\u00e6gger en kirke, der skal r\u00e6kke ud til alle folkeslag.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Sankt Matt\u00e6us var tolder, f\u00f8r Jesus kaldte ham til at blive discipel. Hans evangelium fremstiller Jesus som den lovede Messias, den nye Moses og Kirkens Herre. Det rummer blandt andet Bjergpr\u00e6dikenen, Fadervor, lignelsen om verdensdommen og missionsbefalingen.<\/p>\n\n\n\n Evangeliet fort\u00e6ller ikke meget om Matt\u00e6us\u2019 liv, f\u00f8r han m\u00f8dte Jesus. Alligevel siger den korte beretning om hans kaldelse mere end en lang levnedsbeskrivelse kunne have gjort. Jesus s\u00e5 en mand sidde ved toldboden og sagde til ham: \u00bbF\u00f8lg mig!\u00ab Matt\u00e6us rejste sig og fulgte ham. Der fort\u00e6lles ikke om t\u00f8ven, forhandling eller betingelser. Et menneske sidder fast i sit gamle liv, Kristus kalder, og mennesket rejser sig.<\/p>\n\n\n\n Matt\u00e6us var tolder og arbejdede dermed i et system, som mange j\u00f8der foragtede. Tolderne opkr\u00e6vede afgifter p\u00e5 vegne af den romerske bes\u00e6ttelsesmagt og havde ry for at berige sig p\u00e5 andres bekostning. De blev ofte betragtet som b\u00e5de urene, gr\u00e5dige og illoyale over for deres eget folk. Jesus kaldte alts\u00e5 ikke en mand med et uangribeligt omd\u00f8mme. Han kaldte en, som allerede var placeret uden for det gode selskab.<\/p>\n\n\n\n Det er en v\u00e6sentlig del af fort\u00e6llingen. Jesus ventede ikke p\u00e5, at Matt\u00e6us f\u00f8rst skulle g\u00f8re sig v\u00e6rdig til kaldet. Kaldelsen kom midt i det liv, han allerede levede. Kristus s\u00e5 ikke alene tolderen, som andre s\u00e5. Han s\u00e5 ogs\u00e5 den apostel, som Matt\u00e6us endnu ikke selv kendte.<\/p>\n\n\n\n Efter kaldelsen fulgte et m\u00e5ltid, hvor Jesus sad til bords sammen med toldere og syndere. Det vakte anst\u00f8d blandt faris\u00e6erne, som spurgte disciplene, hvorfor deres mester spiste sammen med s\u00e5danne mennesker. Jesus svarede: \u00bbDe raske har ikke brug for l\u00e6ge, det har de syge. G\u00e5 hen og l\u00e6r, hvad det vil sige: Barmhjertighed \u00f8nsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Ordene forklarer, hvad der skete ved toldboden. Matt\u00e6us blev ikke kaldet, fordi hans tidligere liv var uden betydning, men fordi Guds barmhjertighed var st\u00f8rre end hans fortid. Jesus gjorde ikke synden ligegyldig. Han gjorde omvendelsen mulig. Matt\u00e6us m\u00e5tte rejse sig og forlade det sted, hvor han havde siddet, men han kunne g\u00f8re det, fordi Kristus allerede havde set og kaldt ham.<\/p>\n\n\n\n Der findes en stille styrke i denne beretning. Et menneske er aldrig fuldst\u00e6ndigt sammenfaldende med sin fortid, sit arbejde, sit rygte eller sine fejl. Kristi kald kan n\u00e5 et menneske midt i det kendte og f\u00f8re det ind i en opgave, som ingen andre havde forestillet sig.<\/p>\n\n\n\n Matt\u00e6us n\u00e6vnes blandt Jesu tolv apostle. Han fulgte Kristus, h\u00f8rte hans undervisning og blev vidne til de begivenheder, som blev centrum i Kirkens forkyndelse: Jesu lidelse, d\u00f8d og opstandelse. Efter pinsen blev apostlene sendt ud for at forkynde evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Den kirkelige tradition fort\u00e6ller, at Matt\u00e6us pr\u00e6dikede evangeliet uden for Pal\u00e6stina og til sidst led martyrd\u00f8den. De forskellige overleveringer er ikke enige om, hvor hans missionsvirksomhed fandt sted, eller hvordan han d\u00f8de. Nogle peger mod Etiopien, andre mod Persien eller omr\u00e5der \u00f8st for Romerriget. Det historisk sikre er begr\u00e6nset, men Kirkens minde om ham fastholder forbindelsen mellem apostlen, evangeliet og et liv, der blev givet helt til Kristus.<\/p>\n\n\n\n Kirken har fra gammel tid knyttet Matth\u00e6usevangeliet til apostlen Matt\u00e6us. Moderne bibelforskere mener almindeligvis, at evangeliets endelige gr\u00e6ske tekst blev nedskrevet af en ukendt kristen forfatter i den sidste del af det f\u00f8rste \u00e5rhundrede. Det \u00e6ndrer ikke ved den kirkelige tradition, men minder om, at evangelierne voksede frem gennem apostlenes forkyndelse, de f\u00f8rste kristne menigheders erindring og den senere nedskrivning af det overleverede stof.<\/p>\n\n\n\n Matt\u00e6us afbildes ofte med en bog eller en skriftrulle. Hans symbol er et menneske, undertiden fremstillet som en bevinget skikkelse. Det h\u00e6nger sammen med, at evangeliet begynder med Jesu menneskelige sl\u00e6gtshistorie. Allerede her understreges det, at Guds S\u00f8n tr\u00e5dte ind i en virkelig menneskelig historie.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet adskiller sig fra de \u00f8vrige evangelier ved sin st\u00e6rke og gennemg\u00e5ende forbindelse til Det Gamle Testamente. Jesus fremstilles som opfyldelsen af de l\u00f8fter, Gud har givet Israel. Gentagne gange m\u00f8der l\u00e6seren formuleringer som: \u00bbDet skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Evangeliet begynder med Jesu sl\u00e6gtstavle fra Abraham gennem kong David til Josef. Dermed placeres Jesus i Israels historie som Abrahams s\u00f8n og Davids s\u00f8n. Han er den Messias, som folket har ventet p\u00e5, men hans frelse skal ikke begr\u00e6nses til \u00e9t folk. Allerede fort\u00e6llingen om de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland antyder, at mennesker fra andre folkeslag skal komme og tilbede ham.<\/p>\n\n\n\n Jesus fremstilles ogs\u00e5 som den nye Moses. Moses modtog loven p\u00e5 Sinaj; Jesus g\u00e5r op p\u00e5 bjerget og underviser med sin egen myndighed. Det ses tydeligst i Bjergpr\u00e6dikenen, hvor Jesus siger: \u00bbI har h\u00f8rt, at der er sagt \u2026 Men jeg siger jer.\u00ab Han oph\u00e6ver ikke loven, men f\u00f8rer den ind til dens dybeste mening. Det er ikke nok at undlade mord; ogs\u00e5 vreden m\u00e5 tages alvorligt. Det er ikke nok at elske sin n\u00e6ste; disciplen kaldes til at elske sin fjende.<\/p>\n\n\n\n De fire evangelier fort\u00e6ller om den samme Jesus Kristus, men de g\u00f8r det med forskellig v\u00e6gt og tone. De er ikke fire enslydende levnedsbeskrivelser. Hver evangelist ordner sit stof og fremh\u00e6ver bestemte sider af Jesu liv og forkyndelse. Forskellene er ikke et problem, der skal skjules, men en rigdom, som g\u00f8r det muligt at se Kristus fra flere sider.<\/p>\n\n\n\n Markusevangeliet er det korteste og sandsynligvis det \u00e6ldste. Fort\u00e6llingen bev\u00e6ger sig hurtigt fra begivenhed til begivenhed. Jesus tr\u00e6der frem med myndighed, helbreder syge, uddriver onde \u00e5nder og m\u00f8der voksende modstand. Markus l\u00e6gger s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 den lidende Messias og p\u00e5 disciplenes vanskeligheder ved at forst\u00e5, hvem Jesus virkelig er. F\u00f8rst under korset bekender den romerske officer: \u00bbSandelig, den mand var Guds s\u00f8n.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Lukasevangeliet fremh\u00e6ver Guds barmhjertighed og Jesu omsorg for mennesker, som let blev overset. Her finder man lignelsen om den barmhjertige samaritaner, den fortabte s\u00f8n og tolderen Zak\u00e6us. Kvinder, fattige, syge, fremmede og syndere f\u00e5r en tydelig plads i fort\u00e6llingen. Lukas lader samtidig evangeliet forts\u00e6tte i Apostlenes Gerninger, hvor Hellig\u00e5nden f\u00f8rer Kirkens forkyndelse fra Jerusalem ud i verden.<\/p>\n\n\n\n Johannesevangeliet adskiller sig tydeligst fra de tre andre. Det begynder ikke med Jesu f\u00f8dsel eller offentlige fremtr\u00e6den, men med Guds evige ord: \u00bbI begyndelsen var Ordet.\u00ab Johannes fort\u00e6ller om tegn, samtaler og lange taler, der \u00e5benbarer, hvem Jesus er. Her kalder Kristus sig blandt andet verdens lys, livets br\u00f8d, den gode hyrde, opstandelsen og livet samt vejen, sandheden og livet.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet st\u00e5r med sit eget s\u00e6rpr\u00e6g. Her m\u00f8der l\u00e6seren Jesus som Israels lovede Messias, den nye Moses og den l\u00e6rer, der udl\u00e6gger Guds vilje med myndighed. Evangeliet er omhyggeligt opbygget omkring store samlinger af Jesu undervisning. Hvor Markus ofte viser Jesus i handling, Lukas fremh\u00e6ver barmhjertigheden, og Johannes f\u00f8rer l\u00e6seren ind i mysteriet om Guds evige s\u00f8n, samler Matt\u00e6us Jesu ord til en undervisning i, hvordan livet i Himmeriget skal leves.<\/p>\n\n\n\n Matt\u00e6us er den eneste evangelist, der bruger selve ordet \u00bbkirke\u00ab. Da Peter bekender, at Jesus er Kristus, den levende Guds s\u00f8n, svarer Jesus: \u00bbDu er Peter, og p\u00e5 den klippe vil jeg bygge min kirke.\u00ab Senere taler evangeliet om, hvordan uenigheder og synder skal behandles i det kristne f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n Kirken fremstilles ikke som et f\u00e6llesskab af mennesker, der allerede er fuldkomne. Den best\u00e5r af disciple, der skal l\u00e6re at tilgive, tjene og begynde p\u00e5 ny. Peter sp\u00f8rger, hvor mange gange han skal tilgive sin broder, og Jesus svarer, at tilgivelsen ikke skal kunne t\u00e6lles. Den st\u00f8rste blandt disciplene er ikke den, der hersker over de andre, men den, der g\u00f8r sig til deres tjener.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet har derfor f\u00e5et en s\u00e6rlig betydning for Kirkens undervisning. Det samler Jesu ord i store taler, der g\u00f8r evangeliet velegnet til opl\u00e6ring og forkyndelse. Bjergpr\u00e6dikenen, lignelserne om Himmeriget, undervisningen om Kirkens f\u00e6llesskab og talen om de sidste tider danner tilsammen en omfattende fremstilling af det kristne liv.<\/p>\n\n\n\n Et centralt udtryk hos Matt\u00e6us er \u00bbHimmeriget\u00ab. Det betegner ikke blot et sted efter d\u00f8den, men Guds herred\u00f8mme, som allerede er kommet n\u00e6r i Jesus Kristus. Himmeriget sammenlignes med et sennepsfr\u00f8, en surdej, en skjult skat og en kostbar perle. Det begynder ofte i det sm\u00e5 og skjulte, men rummer en kraft, der kan forandre hele livet.<\/p>\n\n\n\n Evangeliet stiller samtidig mennesket over for et valg. Det er ikke nok at h\u00f8re Jesu ord. De skal oms\u00e6ttes i handling. Den, der h\u00f8rer ordene og handler efter dem, ligner et menneske, der bygger sit hus p\u00e5 klippen. Troen viser sig i den m\u00e5de, mennesket lever og m\u00f8der andre p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Hos Matt\u00e6us er der en alvor, som ikke kan overses. Jesus taler om dommen, om troskab og om ansvaret for det liv, mennesket har f\u00e5et. Men alvoren st\u00e5r ikke alene. Den er omgivet af Guds t\u00e5lmodighed og barmhjertighed. Himmeriget er en gave, men gaven kalder mennesket til at svare.<\/p>\n\n\n\n Et af Matth\u00e6usevangeliets st\u00e6rkeste afsnit er fort\u00e6llingen om verdensdommen. Kristus identificerer sig med de sultne, de t\u00f8rstige, de fremmede, de n\u00f8gne, de syge og de f\u00e6ngslede: \u00bbAlt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste br\u00f8dre, det har I gjort mod mig.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Ordene g\u00f8r n\u00e6stek\u00e6rligheden konkret. Kristus m\u00f8des ikke alene i b\u00f8nnen, liturgien og de hellige skrifter, men ogs\u00e5 i det menneske, der har brug for hj\u00e6lp. Der er ikke tale om en mods\u00e6tning mellem tro og handling. Handlingen udspringer af m\u00f8det med Kristus og bliver samtidig et nyt m\u00f8de med ham.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at netop et evangelium knyttet til den tidligere tolder rummer denne st\u00e6rke p\u00e5mindelse. Matt\u00e6us havde selv oplevet at blive set som mere end sin sociale rolle og sin belastede fortid. I hans evangelium kaldes Kirken til at se Kristus i de mennesker, som let bliver overset.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet begynder blandt Israels sl\u00e6gter, men slutter med hele verden. Efter opstandelsen m\u00f8der Jesus disciplene p\u00e5 et bjerg i Galil\u00e6a og siger: \u00bbG\u00e5 derfor hen og g\u00f8r alle folkeslagene til mine disciple, idet I d\u00f8ber dem i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Missionsbefalingen er ikke blot en opfordring til at udbrede bestemte tanker. Disciplene skal d\u00f8be, undervise og f\u00f8re mennesker ind i et liv med Kristus. Evangeliets sidste ord er et l\u00f8fte: \u00bbOg se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Evangeliet ender dermed ikke med apostlenes styrke, men med Kristi n\u00e6rv\u00e6r. Kirken sendes ud, men overlades ikke til sig selv. Den bev\u00e6gelse, som begyndte med et enkelt \u00bbF\u00f8lg mig\u00ab ved en toldbod, forts\u00e6tter i enhver generation.<\/p>\n\n\n\n Sankt Matt\u00e6us minder om, at kaldelsen ofte kommer midt i hverdagen. Den kan m\u00f8de mennesket ved et arbejdsbord, i et fastl\u00e5st liv eller p\u00e5 et sted, som ingen forbinder med hellighed. Det afg\u00f8rende er ikke, hvor mennesket sidder, men om det er villigt til at rejse sig.<\/p>\n\n\n\n Evangeliet skjuler ikke kravene i Jesu ord. Tilgivelse, troskab, barmhjertighed og k\u00e6rlighed til fjenden er ikke lette veje. Men Matt\u00e6us\u2019 eget liv viser, at Kristus ikke blot kr\u00e6ver forandring. Han g\u00f8r den mulig. Tolderen blev apostel. Den foragtede blev forkynder. Et liv, som andre mente at kende v\u00e6rdien af, fik en helt ny retning.<\/p>\n\n\n\n Den 21. september fejrer Kirken derfor ikke kun en mand fra evangeliernes begyndelse. Den fejrer den forvandling, som kan ske, n\u00e5r et menneske h\u00f8rer Kristi kald, rejser sig og f\u00f8lger ham.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 21. SEPTEMBER \u00b7 Tolderen Matt\u00e6us rejste sig og fulgte Jesus. Den 21. september fejrer den katolske kirke apostlen og evangelisten, hvis evangelium fremstiller Kristus som den lovede Messias og den nye Moses. Matth\u00e6usevangeliet forbinder Det Gamle Testamente med Kirkens mission og har sit eget tydelige s\u00e6rpr\u00e6g blandt Bibelens fire evangelier.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24141,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Jesus kalder tolderen Matt\u00e6us v\u00e6k fra toldboden: \u00bbF\u00f8lg mig!\u00ab Matt\u00e6us rejste sig og fulgte ham. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-24140","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24140","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24140"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24140\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24145,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24140\/revisions\/24145"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24140"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24140"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24140"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Manden ved toldboden<\/h2>\n\n\n\n
Et m\u00e5ltid blandt syndere<\/h2>\n\n\n\n
Apostel og evangelist<\/h2>\n\n\n\n
Evangeliet med r\u00f8dder i Det Gamle Testamente<\/h2>\n\n\n\n
Fire evangelier \u2013 fire blik p\u00e5 Kristus<\/h2>\n\n\n\n
Evangeliet om Kirken<\/h2>\n\n\n\n
Himmeriget er kommet n\u00e6r<\/h2>\n\n\n\n
Kristus i det mindste menneske<\/h2>\n\n\n\n
Fra Israel til alle folkeslag<\/h2>\n\n\n\n
At rejse sig<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Sankt Matt\u00e6us<\/h2>\n\n\n\n
\n