I Jesu lignelse f\u00e5r de sidste arbejdere den samme l\u00f8n som de f\u00f8rste. Guds n\u00e5de f\u00f8lger ikke menneskers rangorden, og tjenesten i Kirken handler ikke om at blive set eller komme f\u00f8rst. Ving\u00e5rden tilh\u00f8rer Kristus, og arbejdet udf\u00f8res for ham.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> I lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden, Matth\u00e6us 20,1-16, f\u00e5r de sidste den samme l\u00f8n som de f\u00f8rste. Jesus vender menneskers forestillinger om fortjeneste og rangorden p\u00e5 hovedet. Den kristne tjener ikke i Kirken for at komme f\u00f8rst, men for Kristus.<\/p>\n\n\n\n I s\u00f8ndagens evangelium fra Matth\u00e6us 20,1-16 fort\u00e6ller Jesus lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden. Nogle bliver kaldt tidligt om morgenen, andre senere p\u00e5 dagen, og nogle f\u00f8rst en time f\u00f8r arbejdet slutter. Alligevel f\u00e5r de alle den samme l\u00f8n. Det v\u00e6kker utilfredshed hos dem, der har arbejdet hele dagen. De har b\u00e5ret dagens byrde og varme og mener derfor, at de b\u00f8r have mere end dem, der kun har arbejdet en enkelt time.<\/p>\n\n\n\n Deres reaktion er forst\u00e5elig. Vi er vant til, at indsats og bel\u00f8nning skal passe sammen. Den, der arbejder l\u00e6ngst, b\u00f8r ogs\u00e5 f\u00e5 mest. Men Jesus fort\u00e6ller ikke lignelsen som en vejledning om almindelige l\u00f8nforhold. Han fort\u00e6ller om Guds rige og om en n\u00e5de, der ikke kan m\u00e5les i arbejdstimer eller menneskelig fortjeneste.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8rste arbejdere bliver ikke behandlet uretf\u00e6rdigt. De f\u00e5r pr\u00e6cis det, de er blevet lovet. Deres utilfredshed opst\u00e5r, fordi ving\u00e5rdsejeren ogs\u00e5 er gavmild mod de sidste. De ser ikke l\u00e6ngere p\u00e5 det, de selv har modtaget, men p\u00e5, hvad de andre f\u00e5r. I stedet for at gl\u00e6de sig over deres egen l\u00f8n bliver de optaget af, om en anden m\u00e5ske har f\u00e5et mere, end vedkommende har fortjent.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan kan sammenligningen ogs\u00e5 snige sig ind i det kirkelige liv. Et menneske kan have tjent trofast gennem mange \u00e5r og alligevel begynde at f\u00f8re et indre regnskab: Hvem har gjort mest? Hvem bliver h\u00f8rt? Hvem f\u00e5r tak? Hvem f\u00e5r indflydelse? Hvem st\u00e5r forrest, og hvem bliver glemt? Det er ikke forkert at \u00f8nske, at en indsats bliver set. Kirken b\u00f8r v\u00e6rds\u00e6tte dem, der tager ansvar og bruger deres tid og kr\u00e6fter, for mennesker har brug for tak og opmuntring. Men anerkendelsen kan ikke v\u00e6re den dybeste grund til den kristne tjeneste. Hvis opgaven f\u00f8rst f\u00e5r v\u00e6rdi, n\u00e5r andre l\u00e6gger m\u00e6rke til den, risikerer arbejdet i ving\u00e5rden at blive en konkurrence om betydning og placering.<\/p>\n\n\n\n Jesus afslutter lignelsen med ordene: \u00bbS\u00e5dan skal de sidste blive de f\u00f8rste, og de f\u00f8rste de sidste.\u00ab Ordene vender vores s\u00e6dvanlige rangorden p\u00e5 hovedet. Den, der kommer sent til troen, er ikke en andenrangskristen, og den, der har tilh\u00f8rt Kirken hele livet, har ikke st\u00f8rre krav p\u00e5 Guds n\u00e5de. Den, der udf\u00f8rer en synlig opgave, st\u00e5r heller ikke n\u00f8dvendigvis Kristus n\u00e6rmere end den, der arbejder ubem\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n I Guds rige kommer mennesket ikke f\u00f8rst ved at skubbe andre bagud. Ingen bliver st\u00f8rre af, at andre bliver gjort mindre. Her gives den forreste plads ikke til den, der kr\u00e6ver den, men til den, der tjener. Den, der mener at v\u00e6re blandt de f\u00f8rste, m\u00e5 derfor v\u00e6re varsom. Lang tjeneste, stor viden og mange opgaver kan f\u00f8re til taknemmelighed, men det kan ogs\u00e5 f\u00f8re til selvtilfredshed. Man kan efterh\u00e5nden komme til at opf\u00f8re sig, som om ving\u00e5rden tilh\u00f8rer \u00e9n selv.<\/p>\n\n\n\n Men ving\u00e5rden tilh\u00f8rer Kristus. Den tilh\u00f8rer ikke pr\u00e6sten, menighedsr\u00e5det, de frivillige eller dem, der har v\u00e6ret med l\u00e6ngst. Ingen ejer sin plads i Kirken, og ingen kan stille sig mellem Kristus og det menneske, han kalder. Den kristne tjener ikke i Kirken for at komme foran andre, men for at f\u00f8lge Kristus. Opgaven f\u00e5r ikke sin v\u00e6rdi af, om den bliver set, men af hvem den udf\u00f8res for.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder pr\u00e6sten og diakonen, men ogs\u00e5 den, der underviser b\u00f8rnene, synger i koret, bes\u00f8ger den syge, g\u00f8r kirken ren, pynter alteret, laver kaffe eller stiller stole frem. Det g\u00e6lder den, der taler offentligt, og den, der i stilhed beder for menigheden. Opgaverne er forskellige, men ving\u00e5rden er den samme. Arbejdet udf\u00f8res ikke for at opn\u00e5 en fremtr\u00e6dende plads eller for at komme f\u00f8rst i menneskers \u00f8jne. Det udf\u00f8res for Kristus.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8rste arbejdere kunne have gl\u00e6det sig over, at ogs\u00e5 de sidst ankomne fik nok til at leve for. I stedet f\u00f8lte de sig snydt. Lignelsen sp\u00f8rger derfor ikke kun, om vi selv vil tage imod Guds n\u00e5de. Den sp\u00f8rger ogs\u00e5, om vi kan gl\u00e6de os over, at Gud viser den samme godhed mod andre. Kan den, der har v\u00e6ret med l\u00e6nge, gl\u00e6de sig over den, der f\u00f8rst sent finder vej til Kirken? Kan den erfarne give plads til den nye? Kan den, der har b\u00e5ret dagens byrde, tage imod den, som f\u00f8rst blev kaldt i den sidste time?<\/p>\n\n\n\n I Kristi ving\u00e5rd bliver ingen mindre, fordi en anden f\u00e5r del i Guds godhed. N\u00e5den er ikke en begr\u00e6nset beholdning, som skal fordeles mellem os. Nogle bliver kaldt tidligt i livet, andre sent. Nogle f\u00e5r mange \u00e5r i ving\u00e5rden, andre kun f\u00e5. Nogle f\u00e5r synlige opgaver, mens andres tjeneste n\u00e6sten ikke bliver bem\u00e6rket. Men ingen er glemt af ving\u00e5rdens Herre.<\/p>\n\n\n\n Den kristne tjeneste begynder derfor ikke med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad man selv f\u00e5r ud af den. Den begynder med Kristi kald: G\u00e5 ogs\u00e5 du ind i min ving\u00e5rd. Det afg\u00f8rende er ikke at komme f\u00f8rst. Det afg\u00f8rende er at tilh\u00f8re Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Bibeltekst:<\/strong> Matth\u00e6usevangeliet 20,1-16.<\/p>\n\n\n\n Lignelsen:<\/strong> En ving\u00e5rdsejer hyrer arbejdere p\u00e5 forskellige tidspunkter af dagen. Ved arbejdsdagens afslutning f\u00e5r de alle den samme l\u00f8n, selv om nogle kun har arbejdet en enkelt time.<\/p>\n\n\n\n Reaktionen:<\/strong> De arbejdere, der begyndte tidligt om morgenen, bliver utilfredse, fordi de mener, at de burde have mere end de sidst ankomne.<\/p>\n\n\n\n Ving\u00e5rden:<\/strong> I Bibelen bruges ving\u00e5rden ofte som billede p\u00e5 Guds folk og Guds rige.<\/p>\n\n\n\n Den samme l\u00f8n:<\/strong> L\u00f8nnen kan forst\u00e5s som Guds n\u00e5de og f\u00e6llesskabet med ham. N\u00e5den er en gave og kan ikke optjenes gennem menneskelig fortjeneste.<\/p>\n\n\n\n Jesu afslutning:<\/strong> \u00bbS\u00e5dan skal de sidste blive de f\u00f8rste, og de f\u00f8rste de sidste.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Hovedbudskabet:<\/strong> Guds gavmildhed f\u00f8lger ikke menneskers rangorden. Den kristne tjeneste udf\u00f8res ikke for at komme f\u00f8rst, men for Kristus.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden f\u00e5r de sidste den samme l\u00f8n som de f\u00f8rste. Jesus vender menneskers forestillinger om fortjeneste og rangorden p\u00e5 hovedet. Den kristne tjener ikke i Kirken for at blive set eller komme f\u00f8rst, men for Kristus, som ving\u00e5rden tilh\u00f8rer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24130,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Arbejderne protesterer mod ving\u00e5rdsejeren, fordi de, der blev kaldt i den sidste time, f\u00e5r samme l\u00f8n som dem, der har b\u00e5ret hele dagens byrde og varme. Motivet bygger p\u00e5 Jesu lignelse i Matth\u00e6usevangeliet 20,1-16. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1231],"tags":[],"class_list":["post-24128","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-laeser-i-bibelen"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24128","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24128"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24128\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24133,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24128\/revisions\/24133"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24130"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24128"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24128"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24128"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}N\u00e5den kan ikke optjenes<\/h2>\n\n\n\n
De sidste skal blive de f\u00f8rste<\/h2>\n\n\n\n
Ving\u00e5rden tilh\u00f8rer Kristus<\/h2>\n\n\n\n
Gl\u00e6den over de andre<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: Arbejderne i ving\u00e5rden<\/h2>\n\n\n\n