Ordet \u201cfortabt\u201d forbindes ofte med dom og helvede. Men det betyder oprindeligt at v\u00e6re mistet, kommet bort eller ude af stand til selv at finde hjem. I Jesu lignelser er den fortabte ikke et menneske, Gud har opgivet, men et menneske, Gud s\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> \u201cFortabt\u201d er et gammelt nordisk ord, som betyder at v\u00e6re mistet eller g\u00e5et til grunde. Gennem bibelovers\u00e6ttelserne blev det knyttet til menneskets forhold til Gud og muligheden for at miste det evige liv. Hos Jesus er den fortabte dog aldrig ligegyldig. F\u00e5ret, m\u00f8nten og s\u00f8nnen bliver savnet og s\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n \u201cFortabt\u201d lyder i dag som et tungt religi\u00f8st ord. Det leder tanken hen p\u00e5 dom, helvede og evig adskillelse fra Gud. Et menneske, der betegnes som fortabt, synes at v\u00e6re uden for r\u00e6kkevidde, uden h\u00e5b og uden mulighed for at vende tilbage. Men ordet begyndte ikke som et s\u00e6rligt kristent begreb. Det er et gammelt nordisk ord, dannet af \u201cfor-\u201d og \u201ctabe\u201d, og bet\u00f8d at miste noget, forspilde det eller lade det g\u00e5 til grunde. Noget v\u00e6rdifuldt var ikke l\u00e6ngere d\u00e9r, hvor det skulle v\u00e6re. Det var blevet borte og kunne ikke uden videre findes igen.<\/p>\n\n\n\n Denne betydning lever stadig i sproget. Et barn kan f\u00f8le sig fortabt i en stor menneskem\u00e6ngde. En rejsende kan st\u00e5 fortabt i en fremmed by. Et menneske kan fortabe sig i tanker og miste fornemmelsen for tid og sted. F\u00e6lles for disse betydninger er tabet af retning og tilh\u00f8rsforhold. Den fortabte ved ikke l\u00e6ngere, hvor vejen g\u00e5r, eller hvordan man kommer hjem. Det er denne erfaring, Bibelen tager op og giver en religi\u00f8s betydning.<\/p>\n\n\n\n Det Nye Testamente blev skrevet p\u00e5 gr\u00e6sk. Her bruges verbet apollymi<\/em>, som alt efter sammenh\u00e6ngen kan betyde at miste, \u00f8del\u00e6gge, omkomme eller g\u00e5 til grunde. Det kan bruges om noget, der er blevet v\u00e6k, men ogs\u00e5 om et menneske, der mister livet eller g\u00e5r \u00e5ndeligt til grunde. De latinske bibelovers\u00e6ttelser anvendte blandt andet ord, som bet\u00f8d at g\u00e5 til grunde eller lide tab. Gennem de europ\u00e6iske bibelovers\u00e6ttelser fik ordene efterh\u00e5nden en fast plads i Kirkens sprog.<\/p>\n\n\n\n De danske bibelovers\u00e6ttere valgte det gamle ord \u201cfortabe\u201d. Et ord fra hverdagen kom dermed til at beskrive menneskets forhold til Gud. Det h\u00f8res tydeligt i Johannesevangeliets kendte ord: \u201cFor s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.\u201d Fortabelsen st\u00e5r her over for det evige liv. At fortabes er at g\u00e5 glip af det liv hos Gud, som mennesket er skabt til. Men s\u00e6tningen begynder ikke med menneskets skyld eller Guds dom. Den begynder med Guds k\u00e6rlighed til verden.<\/p>\n\n\n\n Jesu lignelser giver ordet \u201cfortabt\u201d en betydning, som let overses. Han fort\u00e6ller om hyrden, der mister \u00e9t af sine hundrede f\u00e5r, om kvinden, der mister \u00e9n af sine ti m\u00f8nter, og om faderen, hvis yngste s\u00f8n forlader hjemmet og \u00f8dsler sin arv bort. F\u00e5ret, m\u00f8nten og s\u00f8nnen er fortabte, men ingen af dem er v\u00e6rdil\u00f8se. De bliver tv\u00e6rtimod s\u00f8gt, fordi de har v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n Hyrden stiller sig ikke tilfreds med de nioghalvfems f\u00e5r, der er tilbage. Han g\u00e5r ud for at finde det ene. Kvinden t\u00e6nder et lys, fejer huset og leder omhyggeligt, indtil hun finder sin m\u00f8nt. Faderen holder udkig efter den s\u00f8n, der har forladt ham, og l\u00f8ber ham i m\u00f8de, mens han endnu er langt borte. Den fortabte er i disse lignelser ikke f\u00f8rst og fremmest den ford\u00f8mte. Det er den savnede.<\/p>\n\n\n\n Det \u00e6ndrer ordets klang. Fortabt betyder ikke, at Gud er holdt op med at elske. Det betyder, at et menneske er kommet bort fra det f\u00e6llesskab, hvor det h\u00f8rer hjemme. F\u00e5ret tilh\u00f8rer stadig hyrden. M\u00f8nten tilh\u00f8rer stadig kvinden. S\u00f8nnen er stadig faderens s\u00f8n, selv om han har forladt hjemmet. Den fortabte har ikke mistet sin v\u00e6rdi, fordi han har mistet vejen.<\/p>\n\n\n\n Fortabelsen er ikke blot et billede p\u00e5 forvirring eller ensomhed. Den kristne tro tager alvorligt, at mennesket kan vende sig bort fra Gud og fastholde dette nej. Gud har skabt mennesket med frihed og tvinger ingen til at elske ham. Et menneske kan lukke sig for n\u00e5den, afvise tilgivelsen og g\u00f8re sig h\u00e5rdt over for b\u00e5de Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirkes Katekismus beskriver helvede som den endelige selvudelukkelse fra f\u00e6llesskabet med Gud og de salige. Formuleringen viser, at fortabelsen ikke skyldes, at Gud oph\u00f8rer med at elske, men at mennesket endeligt kan afvise den k\u00e6rlighed, det er skabt til at leve af. Gud respekterer menneskets frihed, ogs\u00e5 n\u00e5r friheden bliver brugt til at sige nej til ham.<\/p>\n\n\n\n Alligevel kan intet menneske med sikkerhed udpege et andet som fortabt. Vi ser de ydre handlinger, men ikke hele menneskets hjerte. Vi kender ikke dets s\u00e5r, dets kamp eller det, der sker i samvittighedens skjulte rum. Vi ved heller ikke, hvordan Guds n\u00e5de arbejder i et menneskes sidste stund. Kirken kan advare mod handlinger, der f\u00f8rer bort fra Gud, men den endelige dom over personen tilh\u00f8rer Gud alene.<\/p>\n\n\n\n Gennem historien er ordet \u201cfortabt\u201d undertiden blevet brugt til at stemple andre mennesker. De fortabte blev dem, der levede forkert, troede anderledes eller befandt sig uden for Kirkens synlige f\u00e6llesskab. Ordet blev en gr\u00e6nse mellem \u201cos\u201d og \u201cdem\u201d. Men Jesu lignelser giver ikke plads til en s\u00e5dan selvtilfredshed. Den, der er kommet bort, er ikke fremmed for Gud. Det er hans f\u00e5r, hans m\u00f8nt og hans barn.<\/p>\n\n\n\n Lignelsen om den fortabte s\u00f8n fort\u00e6ller ogs\u00e5 om den \u00e6ldre bror, der aldrig har forladt faderens hus. Han har levet lydigt og gjort sit arbejde, men bliver vred, da den yngste vender hjem og bliver modtaget med en fest. Den yngste var fortabt i et fremmed land. Den \u00e6ldste risikerer at blive fortabt i sin vrede, selv om han st\u00e5r lige uden for d\u00f8ren til faderens hus. Man kan v\u00e6re langt fra Gud uden at have forladt det religi\u00f8se f\u00e6llesskab. Man kan kende buddene og de rette ord, men have mistet barmhjertigheden.<\/p>\n\n\n\n Ordet \u201cfortabt\u201d b\u00f8r derfor ikke bruges som et v\u00e5ben. Det b\u00f8r v\u00e6kke alvor, medf\u00f8lelse og selvransagelse. Den kristnes opgave er ikke at fastsl\u00e5, hvem Gud har opgivet, men at f\u00f8lge Kristus ud til dem, der har mistet retningen, h\u00e5bet eller troen p\u00e5, at de stadig er elskede.<\/p>\n\n\n\n Kristendommens budskab er ikke, at verden best\u00e5r af gode mennesker, som er fundet, og d\u00e5rlige mennesker, som er fortabt. Evangeliet fort\u00e6ller, at Gud ops\u00f8ger en menneskehed, der ikke selv kan finde vejen hjem. Kristus siger, at Menneskes\u00f8nnen er kommet for at ops\u00f8ge og frelse det fortabte.<\/p>\n\n\n\n Den yngste s\u00f8n kommer til sig selv og beslutter at vende hjem. Han har forberedt en tale om sin skyld og uv\u00e6rdighed. Men l\u00e6nge f\u00f8r han n\u00e5r frem, ser faderen ham. Faderen l\u00f8ber ham i m\u00f8de, omfavner ham og giver ham hans v\u00e6rdighed tilbage. S\u00f8nnen forventer at blive behandlet som en daglejer. Faderen tager imod ham som sit barn.<\/p>\n\n\n\n Fortabelsen er virkelig, fordi mennesket kan miste Gud og sig selv. Men evangeliets centrum er ikke mennesket, der g\u00e5r bort. Det er Gud, der leder, venter og tager imod. Derfor er \u201cfortabt\u201d heller ikke evangeliets sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Det sidste ord er \u201cfundet\u201d.<\/p>\n\n\n\n \u201cMin s\u00f8n her var d\u00f8d, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Ordets oprindelse:<\/strong> \u201cFortabt\u201d kommer af det gamle nordiske fyrirtapa<\/em> og er dannet af \u201cfor-\u201d og \u201ctabe\u201d. Det bet\u00f8d oprindeligt at miste, forspilde eller lade noget g\u00e5 til grunde.<\/p>\n\n\n\n I Det Nye Testamente:<\/strong> Det gr\u00e6ske ord apollymi<\/em> kan betyde at miste, \u00f8del\u00e6gge, omkomme eller g\u00e5 til grunde. Samme ord bruges b\u00e5de om det fortabte f\u00e5r og om risikoen for at miste det evige liv.<\/p>\n\n\n\n I Jesu lignelser:<\/strong> F\u00e5ret, m\u00f8nten og s\u00f8nnen er fortabte, fordi de er kommet bort. De har ikke mistet deres v\u00e6rdi, men bliver savnet og s\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n I katolsk forst\u00e5else:<\/strong> Fortabelse betegner menneskets endelige adskillelse fra Gud. Den Katolske Kirkes Katekismus beskriver helvede som menneskets endelige selvudelukkelse fra f\u00e6llesskabet med Gud og de salige.<\/p>\n\n\n\n Den endelige dom:<\/strong> Kirken l\u00e6rer ikke, at vi kan udpege bestemte mennesker som fortabte. Den endelige dom over det enkelte menneske tilh\u00f8rer Gud.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ordet \u201cfortabt\u201d forbindes ofte med dom og helvede, men betyder oprindeligt at v\u00e6re mistet eller kommet bort. I Jesu lignelser er den fortabte ikke et menneske, Gud har opgivet. Det er f\u00e5ret, m\u00f8nten og s\u00f8nnen, som bliver savnet, s\u00f8gt og fundet.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24125,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Begrebet \u201cfortabt\u201d er gennem tiden blevet brugt religi\u00f8st til at d\u00f8mme og udst\u00f8de mennesker. Men i Jesu lignelser er den fortabte ikke den, Gud har opgivet \u2013 det er den, Gud s\u00f8ger.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-24122","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24122"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24127,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24122\/revisions\/24127"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24125"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et ord fra det almindelige liv<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Fra at v\u00e6re mistet til at g\u00e5 til grunde<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Den savnede<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Friheden til at vende sig bort<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Ingen st\u00e5r uden for Guds s\u00f8gen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Det sidste ord er fundet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n
FAKTABOKS: Hvad betyder \u201cfortabt\u201d?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n