{"id":24118,"date":"2026-09-24T05:37:41","date_gmt":"2026-09-24T03:37:41","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24118"},"modified":"2026-09-24T06:43:51","modified_gmt":"2026-09-24T04:43:51","slug":"ordene-som-kirken-aldrig-holdt-op-med-at-bruge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=24118","title":{"rendered":"Ordene, som Kirken aldrig holdt op med at bruge"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fra amen og halleluja til kyrie, hosanna og maranatha<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"manchet wp-block-paragraph\">Nogle af kristendommens vigtigste ord blev bedt og sunget, l\u00e6nge f\u00f8r evangelierne blev skrevet. Kirken har bevaret dem p\u00e5 hebraisk, aram\u00e6isk og gr\u00e6sk, mens andre dele af messen stadig kendes under deres latinske navne. Ordene forbinder nutidens kristne med Israels b\u00f8n, Jesus, apostlene og de f\u00f8rste menigheder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"kort-fortalt wp-block-paragraph\"><strong>Kort fortalt:<\/strong> Amen, halleluja, hosanna, kyrie eleison og maranatha har fulgt Kirken gennem \u00e5rhundrederne. De udtrykker troens grundl\u00e6ggende bev\u00e6gelser: lovprisning, b\u00f8n om barmhjertighed, l\u00e6ngsel efter frelse, tillid til Gud og h\u00e5bet om Kristi komme.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Troen husker sit f\u00f8rste sprog<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kristendommen har bredt sig til n\u00e6sten alle verdens egne og er blevet forkyndt p\u00e5 tusindvis af sprog. Bibelen er oversat, og liturgien fejres p\u00e5 lokale sprog. Alligevel findes der ord, som Kirken aldrig helt har \u00f8nsket at overs\u00e6tte. De er blevet st\u00e5ende som sm\u00e5 sproglige vidnesbyrd om, hvor den kristne tro kommer fra.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordene er ikke magiske formler. Deres betydning ligger ikke i de fremmede lyde, men i den tro, de udtrykker. Alligevel rummer det oprindelige ord ofte en klang, en historie og flere betydninger, som kun vanskeligt kan samles i \u00e9t dansk ord.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r Kirken siger amen, synger halleluja eller r\u00e5ber hosanna, gentager den ord, som har lydt gennem \u00e5rtusinder. Den enkelte menighed begynder ikke sin b\u00f8n forfra, men tr\u00e6der ind i en b\u00f8n, som allerede er blevet bedt af utallige generationer.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Halleluja \u2013 lovpris Herren<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Halleluja kommer fra hebraisk og betyder \u00bbLovpris Herren\u00ab. Den sidste del af ordet, <em>Jah<\/em>, er en kort form af Guds navn. Ordet findes is\u00e6r i Salmernes Bog, hvor det b\u00e5de er en opfordring og et gl\u00e6desr\u00e5b. Den enkelte kalder hele menigheden til at vende sig mod Gud og lovprise ham.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I den katolske messe synges halleluja f\u00f8r evangeliet. Menigheden rejser sig og hilser Kristus, som kommer til stede gennem evangeliets ord. Halleluja er derfor ikke blot en kort sang mellem l\u00e6sningerne, men en modtagelse af Herren, som taler til sin Kirke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I fastetiden udelades halleluja, mens Kirken f\u00f8lger vejen mod korset. Gl\u00e6den er ikke borte, men dens st\u00e6rkeste udtryk holdes tilbage. Ved p\u00e5sken vender halleluja tilbage med s\u00e6rlig kraft som lovsang til den opstandne Kristus.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Amen \u2013 det st\u00e5r fast<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Amen er ogs\u00e5 hebraisk og er besl\u00e6gtet med ord for fasthed, sandhed og trofasthed. Det kan gengives med \u00bbdet er sandt\u00ab, \u00bbs\u00e5dan er det\u00ab, \u00bbdet st\u00e5r fast\u00ab eller \u00bblad det ske\u00ab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r menigheden svarer amen p\u00e5 en b\u00f8n, er det ikke blot et tegn p\u00e5, at b\u00f8nnen er slut. Den g\u00f8r ordene til sine egne. Amen er menneskets tilslutning til det, der er blevet sagt, og dets tillid til den Gud, som b\u00f8nnen er rettet imod.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et af messens mest betydningsfulde amen lyder ved modtagelsen af kommunionen. Pr\u00e6sten eller kommunionsuddeleren siger: \u00bbKristi legeme\u00ab, og den troende svarer: \u00bbAmen.\u00ab Det ene ord bliver her en hel trosbekendelse: Ja, det er sandt. Ja, jeg tror. Ja, jeg \u00f8nsker at modtage Kristus og h\u00f8re til hans legeme, Kirken.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jesus bruger ordet p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de i evangelierne. Han indleder ofte et udsagn med ordene: \u00bbSandelig siger jeg jer.\u00ab Det ord, som overs\u00e6ttes med \u00bbsandelig\u00ab, er amen. Hvor amen normalt bekr\u00e6fter noget, der allerede er blevet sagt, s\u00e6tter Jesus det foran sine egne ord. Han taler med myndighed: Det, han nu siger, er sandt og st\u00e5r fast.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hosanna \u2013 frels os<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hosanna stammer fra hebraisk og betyder oprindeligt \u00bbFrels dog!\u00ab eller \u00bbFrels os nu!\u00ab Det er f\u00f8rst og fremmest en b\u00f8n om hj\u00e6lp. I evangeliernes beretning om Jesu indtog i Jerusalem r\u00e5ber folkem\u00e6ngden: \u00bbHosianna, Davids s\u00f8n!\u00ab B\u00f8nnen bliver samtidig et hyldestr\u00e5b til ham, som kommer i Herrens navn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hosanna rummer dermed b\u00e5de n\u00f8d og gl\u00e6de. Mennesket r\u00e5ber efter frelse og lovpriser samtidig den frelser, som kommer. Det er ikke et overfladisk jubelr\u00e5b, men et h\u00e5b, der retter sig mod Kristus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I messen lyder hosanna i lovsangen f\u00f8r den eukaristiske b\u00f8n: \u00bbHellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Alm\u00e6gtige. Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det h\u00f8jeste.\u00ab Menigheden forener sig med englenes lovsang og med folkem\u00e6ngden, der tog imod Jesus i Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Kyrie eleison \u2013 Herre, forbarm dig<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Kyrie eleison<\/em> er gr\u00e6sk og betyder \u00bbHerre, forbarm dig\u00ab. Selvom latin i mange \u00e5rhundreder var den romerske liturgis hovedsprog, blev denne gr\u00e6ske b\u00f8n bevaret. Den st\u00e5r som et tydeligt spor efter de f\u00f8rste kristne \u00e5rhundreder, hvor gr\u00e6sk var et udbredt sprog i Kirken.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">B\u00f8nnen er kort, men rummer hele menneskets forhold til Gud. Den troende erkender sin svaghed og vender sig mod Herren i tillid. At bede om barmhjertighed er ikke kun at bede om, at en straf m\u00e5 blive fjernet. Guds barmhjertighed tilgiver, helbreder, rejser op og giver nyt liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kyrie eleison kan derfor bedes b\u00e5de af den, som erkender sin synd, og af den, som lider og s\u00f8ger hj\u00e6lp. Det er den blindes, den syges, den s\u00f8rgendes og synderens b\u00f8n: Herre, se mig, kom mig n\u00e6r og forbarm dig.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Maranatha \u2013 vor Herre, kom<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maranatha er aram\u00e6isk, det sprog Jesus og de f\u00f8rste disciple talte. Ordet findes i slutningen af Paulus\u2019 F\u00f8rste Korintherbrev og kan forst\u00e5s som \u00bbVor Herre, kom!\u00ab Det udtrykker de f\u00f8rste kristnes l\u00e6ngsel efter Kristi genkomst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den samme l\u00e6ngsel findes ved afslutningen af Johannes\u2019 \u00c5benbaring: \u00bbKom, Herre Jesus!\u00ab Den kristne tro ser ikke kun tilbage p\u00e5 det, Gud allerede har gjort gennem Kristi liv, d\u00f8d og opstandelse. Den ser ogs\u00e5 frem mod hans komme og skaberv\u00e6rkets fuldendelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maranatha er en h\u00e5bets b\u00f8n, som bedes i en verden, hvor ondskab, lidelse og d\u00f8d endnu er virkelige. Kirken bekender, at historien ikke ender i meningsl\u00f8shed. Herren vil komme, og det, som er brudt, skal genoprettes.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Abba \u2013 Fader<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 Abba er aram\u00e6isk. Ordet betyder \u00bbfar\u00ab eller \u00bbfader\u00ab og udtrykker et n\u00e6rt forhold pr\u00e6get af tillid og lydighed. Det b\u00f8r ikke forst\u00e5s barnligt eller sentimentalt. Jesus bruger ordet i Getsemane, hvor han st\u00e5r over for lidelsen og d\u00f8den: \u00bbAbba, Fader, alt er muligt for dig.\u00ab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Paulus skriver, at de kristne ved Hellig\u00e5nden kan r\u00e5be: \u00bbAbba, Fader.\u00ab Mennesket f\u00e5r ikke blot lov til at tale om Gud, men bliver i Kristus f\u00f8rt ind i S\u00f8nnens eget forhold til Faderen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Abba bruges ikke som et fast svar i messen p\u00e5 samme m\u00e5de som amen, halleluja og hosanna. Alligevel h\u00f8rer det til kristendommens vigtigste bibelske ord, fordi det fort\u00e6ller, hvordan Jesus selv henvendte sig til Gud, og hvilket forhold til Faderen den troende f\u00e5r del i gennem ham.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Messens gamle latinske navne<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Andre centrale ord kendes is\u00e6r som latinske navne p\u00e5 messens faste led. Menigheden siger eller synger dem normalt p\u00e5 dansk, men betegnelserne <em>Gloria<\/em>, <em>Sanctus<\/em> og <em>Agnus Dei<\/em> bruges stadig i liturgien, kirkemusikken og teologien.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Gloria<\/em> betyder \u00bb\u00e6re\u00ab og betegner messens store lovsang: \u00bb\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste.\u00ab Den begynder med englenes ord til hyrderne julenat og udfolder sig som en bekendelse til Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Her retter Kirken ikke f\u00f8rst blikket mod menneskets behov, men mod Gud selv. Han prises for sin herlighed og sin store k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Sanctus<\/em> betyder \u00bbhellig\u00ab. Lovsangen \u00bbHellig, hellig, hellig\u00ab har sin baggrund i profeten Esajas\u2019 syn af Herren i templet, hvor seraferne r\u00e5ber, at hele jorden er fuld af hans herlighed. Den trefoldige gentagelse giver i Bibelens sprog ordet den st\u00e6rkest mulige v\u00e6gt. N\u00e5r Sanctus synges ved begyndelsen af den eukaristiske b\u00f8n, forener den jordiske menighed sin stemme med den himmelske lovsang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Agnus Dei<\/em> betyder \u00bbGuds lam\u00ab. Ordene kommer fra Johannes D\u00f8bers vidnesbyrd om Jesus: \u00bbSe, d\u00e9r er Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd.\u00ab I messen lyder b\u00f8nnen under br\u00f8dsbrydelsen: \u00bbGuds lam, du som borttager verdens synder, forbarm dig over os.\u00ab Til sidst bedes: \u00bbGiv os fred.\u00ab Billedet af lammet forbinder Jesus med p\u00e5skelammet og med hans offer p\u00e5 korset. Kristus sejrer ikke gennem vold, men ved at give sig selv.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Ord p\u00e5 tv\u00e6rs af tider og lande<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En katolik kan tr\u00e6de ind i en kirke langt hjemmefra og h\u00f8re ord, som er kendte, selv om resten af sproget er fremmed. Halleluja, amen, hosanna og kyrie eleison tilh\u00f8rer ikke \u00e9n nation. De er blevet en del af hele Kirkens f\u00e6lles arv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordene forbinder gudstjenesten med Israels salmer, Jesu modersm\u00e5l, apostlenes forkyndelse og de f\u00f8rste kristne menigheder. De minder om, at troen er modtaget og givet videre. Ingen generation begynder forfra, og ingen menighed st\u00e5r alene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kirken har bevaret disse ord, fordi de stadig kan b\u00e6re menneskets b\u00f8n. Halleluja lovpriser. Kyrie beder om barmhjertighed. Hosanna r\u00e5ber efter frelse. Maranatha l\u00e6nges efter Herrens komme. Amen svarer med tro: Ja, det er sandt. Det st\u00e5r fast. Lad det ske.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group faktaboks is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<h2 class=\"wp-block-heading\">FAKTABOKS: ORD, SOM KIRKEN HAR BEVARET<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Halleluja<\/strong><br>Hebraisk: \u00bbLovpris Herren\u00ab. Synges f\u00f8r evangeliet og bruges is\u00e6r som gl\u00e6desr\u00e5b over Kristi opstandelse. Udelades i den katolske liturgi i fastetiden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Amen<\/strong><br>Hebraisk: \u00bbDet er sandt\u00ab, \u00bbdet st\u00e5r fast\u00ab eller \u00bblad det ske\u00ab. Menighedens tilslutning til en b\u00f8n eller trosbekendelse. Ved kommunionen er svaret \u00bbamen\u00ab en bekendelse af troen p\u00e5 Kristi virkelige n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hosanna<\/strong><br>Hebraisk: \u00bbFrels dog\u00ab eller \u00bbfrels os nu\u00ab. B\u00e5de en b\u00f8n om frelse og et hyldestr\u00e5b. H\u00f8res i messen i lovsangen \u00bbHellig, hellig, hellig\u00ab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kyrie eleison<\/strong><br>Gr\u00e6sk: \u00bbHerre, forbarm dig\u00ab. En b\u00f8n om Guds tilgivelse, hj\u00e6lp og helbredende barmhjertighed. Det gr\u00e6ske udtryk blev bevaret, selv da latin blev den romerske liturgis hovedsprog.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Maranatha<\/strong><br>Aram\u00e6isk: \u00bbVor Herre, kom!\u00ab En af de f\u00f8rste kristnes b\u00f8nner og et udtryk for h\u00e5bet om Kristi genkomst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Abba<\/strong><br>Aram\u00e6isk: \u00bbFar\u00ab eller \u00bbFader\u00ab. Jesus bruger ordet i sin b\u00f8n i Getsemane. Paulus skriver, at de troende ved Hellig\u00e5nden kan r\u00e5be: \u00bbAbba, Fader.\u00ab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Gloria<\/strong><br>Latin: \u00bb\u00c6re\u00ab. Navnet p\u00e5 messens store lovsang, som begynder: \u00bb\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste.\u00ab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Sanctus<\/strong><br>Latin: \u00bbHellig\u00ab. Betegnelsen for lovsangen \u00bbHellig, hellig, hellig\u00ab, som indleder den eukaristiske b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Agnus Dei<\/strong><br>Latin: \u00bbGuds lam\u00ab. B\u00f8nnen under br\u00f8dsbrydelsen: \u00bbGuds lam, du som borttager verdens synder, forbarm dig over os.\u00ab<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Amen, halleluja, hosanna, kyrie eleison og maranatha har fulgt Kirken gennem \u00e5rhundrederne. Ordene stammer fra hebraisk, aram\u00e6isk og gr\u00e6sk og forbinder nutidens gudstjeneste med Israels b\u00f8n, Jesus, apostlene og de f\u00f8rste kristne menigheder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24119,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Mennesker fra forskellige lande og kulturer samles om den samme tro. Ord som amen, halleluja, hosanna og kyrie eleison har lydt i Kirkens gudstjeneste gennem \u00e5rhundreder og forbinder de troende p\u00e5 tv\u00e6rs af sprog, tid og sted.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-24118","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24118"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24151,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24118\/revisions\/24151"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/24119"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24118"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24118"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}