P\u00e5 den samme s\u00f8ndag h\u00f8rer katolikker i Danmark, Tyskland, Italien, Afrika og Amerika som regel de samme bibelske l\u00e6sninger. Ordene lyder p\u00e5 forskellige sprog, men evangeliet er f\u00e6lles. Bag dette ligger en fast cyklus, som f\u00f8rer Kirken gennem Bibelen og beskytter gudstjenesten mod tilf\u00e6ldige valg.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Den katolske kirkes messebog f\u00f8lger faste cyklusser for de bibelske l\u00e6sninger. S\u00f8ndagene er fordelt over tre \u00e5r \u2013 A, B og C \u2013 mens hverdagenes f\u00f8rste l\u00e6sning f\u00f8lger en to\u00e5rig cyklus. Ordningen betyder, at katolikker over store dele af verden lytter til de samme tekster p\u00e5 samme dag.<\/p>\n\n\n\n En s\u00f8ndag formiddag l\u00e6ses det samme evangelium i en dansk sognekirke, et benediktinerkloster i Nordtyskland, en landsbykirke i Afrika og en domkirke i Sydamerika. Ordene lyder p\u00e5 forskellige sprog, kirkebygningerne er forskellige, og messen kan v\u00e6re pr\u00e6get af vidt forskellige musikalske og kulturelle traditioner. Alligevel samles menighederne om den samme bibelske tekst. Mens pr\u00e6sten eller diakonen l\u00e6ser evangeliet i Lyngby, lyder det ogs\u00e5 i Rom, Krak\u00f3w, Manila og Buenos Aires.<\/p>\n\n\n\n Det er et af de stille tegn p\u00e5 Kirkens universalitet. Den katolske kirke er ikke blot et f\u00e6llesskab, fordi katolikker bekender den samme tro og fejrer de samme sakramenter. F\u00e6llesskabet bliver ogs\u00e5 synligt i den m\u00e5de, Kirken lytter p\u00e5. P\u00e5 samme dag vender millioner af mennesker opm\u00e6rksomheden mod de samme ord fra evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Messens bibelske l\u00e6sninger bliver ikke udvalgt af den enkelte pr\u00e6st efter lyst, interesse eller den aktuelle debat. De f\u00f8lger en p\u00e5 forh\u00e5nd fastlagt l\u00e6seordning, et s\u00e5kaldt lektionarium. Det betyder, at pr\u00e6sten ikke uden videre kan v\u00e6lge et evangelium, som passer til hans personlige synspunkter, eller undg\u00e5 en tekst, fordi den er vanskelig at pr\u00e6dike over.<\/p>\n\n\n\n Det er en vigtig beskyttelse af b\u00e5de Bibelen og menigheden. Kirken skal ikke kun h\u00f8re de tekster, der virker tr\u00f8stende, lette eller umiddelbart anvendelige. Den skal ogs\u00e5 h\u00f8re Jesu kr\u00e6vende ord om omvendelse, tilgivelse, rigdom, \u00e6gteskab, dom og efterf\u00f8lgelse. Den faste l\u00e6seordning tvinger pr\u00e6dikanten og menigheden til at m\u00f8de bibelteksten, ogs\u00e5 n\u00e5r den g\u00f8r modstand mod tidens vaner eller vores egne forestillinger.<\/p>\n\n\n\n En pr\u00e6st kan naturligvis fortolke en tekst forskelligt og fremh\u00e6ve bestemte sider af den. Men han begynder ikke med et tomt stykke papir. Teksten ligger der allerede. F\u00f8r pr\u00e6sten taler, har Kirken lyttet.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8ndagenes l\u00e6sninger f\u00f8lger en tre\u00e5rig cyklus, som betegnes med bogstaverne A, B og C. I kirke\u00e5r A l\u00e6ses der hovedsageligt fra Matth\u00e6usevangeliet. I \u00e5r B st\u00e5r Markusevangeliet centralt, og i \u00e5r C l\u00e6ses der is\u00e6r fra Lukasevangeliet. Cyklussen begynder ved starten af et nyt kirke\u00e5r, alts\u00e5 med f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent, ikke den 1. januar.<\/p>\n\n\n\n Johannesevangeliet har ikke sit eget \u00e5r. Det betyder dog ikke, at det spiller en mindre rolle. Tv\u00e6rtimod l\u00e6ses Johannes is\u00e6r ved nogle af kirke\u00e5rets st\u00f8rste fester og i fastetiden og p\u00e5sketiden. I det korte Markus\u00e5r indg\u00e5r ogs\u00e5 l\u00e6ngere afsnit fra Johannesevangeliets sjette kapitel om livets br\u00f8d. S\u00e5dan f\u00f8res menigheden gennem alle fire evangelier, selv om Matth\u00e6us, Markus og Lukas danner rygraden i den tre\u00e5rige s\u00f8ndagscyklus.<\/p>\n\n\n\n Ordningen giver hvert kirke\u00e5r sin egen tone. Matth\u00e6us viser blandt andet Jesus som l\u00e6reren og den, der opfylder Skrifterne. Markus fort\u00e6ller mere koncentreret og bev\u00e6ger sig hurtigt mod Jesu lidelse og kors. Lukas fremh\u00e6ver p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de barmhjertigheden, de fattige, de udst\u00f8dte og Hellig\u00e5ndens virke. Johannes f\u00f8rer l\u00e6seren ind i en mere meditativ fordybelse af, hvem Kristus er.<\/p>\n\n\n\n Ved s\u00f8ndagsmessen h\u00f8rer vi normalt tre bibelske l\u00e6sninger. Den f\u00f8rste kommer som regel fra Det Gamle Testamente. I p\u00e5sketiden l\u00e6ses der dog fra Apostlenes Gerninger. Derefter f\u00f8lger en l\u00e6sning fra et apostolsk brev eller en anden nytestamentlig tekst, og til sidst l\u00e6ses evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8rste l\u00e6sning er ofte valgt, fordi den har en forbindelse til dagens evangelium. Det kan v\u00e6re en profeti, et billede eller en begivenhed, som hj\u00e6lper os til at forst\u00e5 Jesu ord og handlinger. Forbindelsen er ikke altid \u00e5benlys ved f\u00f8rste genneml\u00e6sning. Men netop i m\u00f8det mellem teksterne bliver det tydeligt, at Det Gamle og Det Nye Testamente ikke er to adskilte fort\u00e6llinger. Kirken l\u00e6ser dem som dele af den samme frelseshistorie.<\/p>\n\n\n\n Anden l\u00e6sning f\u00f8lger ofte sit eget forl\u00f8b gennem et af de apostolske breve. Den passer derfor ikke n\u00f8dvendigvis direkte sammen med evangeliet. Over flere s\u00f8ndage kan menigheden eksempelvis h\u00f8re sammenh\u00e6ngende afsnit fra Paulus\u2019 breve. Det giver mulighed for at m\u00f8de teksterne som mere end enkelte l\u00f8srevne citater.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 hverdage f\u00f8lger l\u00e6sningerne en anden ordning. Evangeliet gentages hvert \u00e5r, mens den f\u00f8rste l\u00e6sning fordeles over en to\u00e5rig cyklus: \u00e5r I i ulige kalender\u00e5r og \u00e5r II i lige kalender\u00e5r. P\u00e5 den m\u00e5de kommer den, der deltager regelm\u00e6ssigt i hverdagsmesser, gennem en betydelig del af Bibelen.<\/p>\n\n\n\n Denne rytme er mindre kendt end s\u00f8ndagenes A-, B- og C-\u00e5r. Men den viser den samme tanke: Bibelen skal ikke blot \u00e5bnes tilf\u00e6ldigt eller bruges som en samling enkeltst\u00e5ende citater. Kirken l\u00e6ser den over tid. \u00c9n tekst st\u00e5r sammen med den foreg\u00e5ende og den n\u00e6ste. Der opst\u00e5r en bev\u00e6gelse, som f\u00f8rst bliver synlig for den, der vender tilbage dag efter dag.<\/p>\n\n\n\n Kirke\u00e5ret l\u00e6gger samtidig sin egen rytme hen over l\u00e6sningerne. Advent, jul, fastetid og p\u00e5sketid har s\u00e6rlige tekstforl\u00f8b, som f\u00f8rer menigheden ind i fejringen af Kristi f\u00f8dsel, lidelse, d\u00f8d og opstandelse. Bibell\u00e6sningen bliver dermed ikke alene undervisning. Den bliver en del af Kirkens erindring og tilbedelse.<\/p>\n\n\n\n Der kan forekomme forskelle mellem landene. Lokale helgener, nationale festdage og s\u00e6rlige kirkelige m\u00e6rkedage kan have deres egne l\u00e6sninger. Et benediktinerkloster kan desuden fejre ordenshelgener eller klosterets egen v\u00e6rnehelgen, som ikke fejres p\u00e5 samme m\u00e5de i en almindelig dansk sognekirke. Ogs\u00e5 selve bibelovers\u00e6ttelsen varierer fra land til land.<\/p>\n\n\n\n Et evangelium, der l\u00e6ses p\u00e5 tysk i Kloster N\u00fctschau, vil derfor ikke ord for ord svare til den danske tekst. Men det er som regel det samme evangelieafsnit. Forskellen ligger i sproget og overs\u00e6ttelsen, ikke i den bibelske begivenhed, som Kirken lytter til.<\/p>\n\n\n\n Tideb\u00f8nnen f\u00f8lger derimod sin egen ordning. Et benediktinsk breviar og den almindelige romerske tideb\u00f8n er ikke opbygget helt ens. Salmer, antifoner og korte l\u00e6sninger kan derfor v\u00e6re forskellige, selv om tideb\u00f8nnen og messen begge f\u00f8lger kirke\u00e5rets bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n I en tid, hvor n\u00e6sten alt kan tilpasses den enkelte, er der noget befriende ved at tr\u00e6de ind i en kirke og modtage en tekst, man ikke selv har valgt. Vi v\u00e6lger ikke dagens evangelium ud fra vores hum\u00f8r. Vi bladrer ikke videre, fordi ordene forekommer besv\u00e6rlige. Teksten gives til os som en del af Kirkens f\u00e6lles liv.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ogs\u00e5, at Bibelen kan tale imod os. Evangeliet bekr\u00e6fter ikke n\u00f8dvendigvis de holdninger, vi allerede har. Det kan forstyrre vores selvforst\u00e5else, afsl\u00f8re vores undskyldninger og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved den m\u00e5de, vi lever p\u00e5. Den faste l\u00e6seordning beskytter os mod fristelsen til kun at ops\u00f8ge de bibelord, som siger det, vi gerne vil h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Kirken samles ikke f\u00f8rst og fremmest for at h\u00f8re sine egne tanker gentaget. Den samles for at lytte til Guds ord.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r evangeliet l\u00e6ses ved s\u00f8ndagens messe, opst\u00e5r der et f\u00e6llesskab, som ingen enkelt menighed kan overskue. Den danske kirkeg\u00e6nger ser m\u00e5ske kun pr\u00e6sten, ministranterne og de andre mennesker i kirkerummet. Men den samme tekst b\u00e6res denne dag gennem tusindvis af kirker og kapeller.<\/p>\n\n\n\n Nogle steder l\u00e6ses den i en n\u00e6sten tom landsbykirke. Andre steder h\u00f8res den af flere tusinde mennesker. Den l\u00e6ses i f\u00e6ngsler, p\u00e5 hospitaler, i klostre og under \u00e5ben himmel. Den l\u00e6ses d\u00e9r, hvor Kirken lever frit, og d\u00e9r, hvor kristne samles med frygt. Forskellene er store, men Ordet er f\u00e6lles.<\/p>\n\n\n\n Den tre\u00e5rige cyklus kan ved f\u00f8rste blik ligne et teknisk system af bogstaver, datoer og teksthenvisninger. Men bag systemet ligger noget langt st\u00f8rre. S\u00f8ndag efter s\u00f8ndag \u00e5bner Kirken den samme bog og lytter. Evangeliet kommer til os p\u00e5 forskellige sprog, men det samler os om den samme Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00f8ndagens bibelske l\u00e6sninger f\u00f8lger en tre\u00e5rig cyklus, mens hverdagene har en to\u00e5rig ordning. Det betyder, at katolikker i Danmark som regel h\u00f8rer det samme evangelium som katolikker i resten af verden. Teksten v\u00e6lges ikke efter pr\u00e6stens hum\u00f8r, men modtages som en del af Kirkens f\u00e6lles liv.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23971,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"P\u00e5 forskellige sprog og i forskellige kulturer l\u00e6ser Kirken den samme Bibel. Ved s\u00f8ndagens messe samles katolikker over hele verden som regel om de samme l\u00e6sninger og det samme evangelium. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23969","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23969","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23969"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23969\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24102,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23969\/revisions\/24102"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23971"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23969"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23969"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23969"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Teksterne v\u00e6lges ikke fra s\u00f8ndag til s\u00f8ndag<\/h2>\n\n\n\n
Tre \u00e5r med evangelierne<\/h2>\n\n\n\n
Det Gamle Testamente m\u00f8der evangeliet<\/h2>\n\n\n\n
Hverdagen har sin egen rytme<\/h2>\n\n\n\n
Ikke altid fuldst\u00e6ndig ens<\/h2>\n\n\n\n
Ordet kommer f\u00f8r vores egne meninger<\/h2>\n\n\n\n
Et f\u00e6llesskab, der ikke kan ses<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Messens l\u00e6sninger<\/h2>\n\n\n\n
\n