Troen skal leves i samfundet. Pave Leo XIV opfordrer katolikker til at betragte politisk og offentligt engagement som en tjeneste for det f\u00e6lles gode.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt<\/strong>: Pave Leo XIV opfordrer katolikker til at engagere sig i samfundslivet og opbygge relationer pr\u00e6get af solidaritet, retf\u00e6rdighed og fred. Kirken har brug for l\u00e6gfolk, som forbinder troen med tidens sociale, \u00f8konomiske og politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo XIV rettede fredag den 18. september en tydelig opfordring til katolikker om ikke at tr\u00e6kke sig tilbage fra samfundslivet. Under en audiens i Vatikanet fremh\u00e6vede han de l\u00e6gfolk og ordensfolk, som gennem historien har v\u00e6ret med til at f\u00f8re Kirken ad nye veje og give den katolske sociall\u00e6re konkret form.<\/p>\n\n\n\n Paven talte til omkring 50 medlemmer af det internationale studiecenter, der b\u00e6rer hans navn. Centret blev grundlagt inden for augustinerordenen i oktober 2025 og besk\u00e6ftiger sig med studiet af pave Leo XIVs liv og l\u00e6re. Paven satte centrets arbejde ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng: Hvordan kan den kristne tro v\u00e6re med til at forme en verden pr\u00e6get af krig, politisk mistillid og voksende resignation?<\/p>\n\n\n\n Kirkens sociall\u00e6re blev ikke alene til bag skriveborde eller inden for Kirkens institutioner. Den voksede frem gennem m\u00f8det med arbejdernes vilk\u00e5r, \u00f8konomisk ulighed, kulturelle forandringer og nye politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo pegede p\u00e5, at denne udvikling ikke havde v\u00e6ret mulig uden l\u00e6gfolk \u2013 b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder \u2013 som tog deres tids store udfordringer op. De kendte virkeligheden indefra, fordi de arbejdede, stiftede familie, deltog i politik og oplevede de sociale og \u00f8konomiske konflikter p\u00e5 egen krop.<\/p>\n\n\n\n Ved deres side stod ordensfolk, som med pavens ord legemliggjorde en Kirke, der bev\u00e6gede sig fremad ad nye veje. Nogle grundlagde skoler og hospitaler, andre arbejdede blandt fattige, syge, arbejdere og mennesker p\u00e5 kanten af samfundet. Dermed blev Kirkens l\u00e6re ikke blot ord, men fik h\u00e6nder, f\u00f8dder og ansigter.<\/p>\n\n\n\n Pavens ord er samtidig en p\u00e5mindelse om l\u00e6gfolkets egentlige opgave. L\u00e6gfolk er ikke kun modtagere af Kirkens l\u00e6re eller praktiske hj\u00e6lpere i sognet. De har et selvst\u00e6ndigt ansvar for at bringe troen ind i familielivet, kulturen, arbejdslivet, \u00f8konomien og politikken.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 disse omr\u00e5der m\u00f8der Kirken sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke altid kan besvares med en enkelt regel. Der er brug for mennesker, som b\u00e5de kender den katolske tro og den virkelighed, de lever i. Paven efterlyser derfor en vedvarende samtale mellem de troende og Kirkens l\u00e6reembede, mellem almindelige borgere og fagfolk og mellem enkeltpersoner og institutioner.<\/p>\n\n\n\n De store forandringer, verden gennemg\u00e5r, g\u00f8r denne samtale endnu mere n\u00f8dvendig. Kirken m\u00e5 lytte til menneskers erfaringer, samtidig med at den fastholder sit syn p\u00e5 menneskets v\u00e6rdighed og sit ansvar for de svageste.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo XIV opfordrede studiecentret til at arbejde for en dannelse, som forbereder mennesker til offentligt og politisk engagement. Politik m\u00e5 ikke reduceres til kampen om magt, poster og personlige interesser. Den skal forst\u00e5s som en tjeneste for det f\u00e6lles gode.<\/p>\n\n\n\n Det kan kr\u00e6ve, at kristne g\u00e5r imod str\u00f8mmen. I en offentlighed, hvor mods\u00e6tninger ofte sk\u00e6rpes, og hvor mistilliden til politikere og institutioner vokser, skal katolikker v\u00e6re med til at skabe relationer bygget p\u00e5 solidaritet, retf\u00e6rdighed og fred.<\/p>\n\n\n\n Pavens opfordring betyder ikke, at alle katolikker skal tilslutte sig det samme politiske parti eller n\u00e5 frem til de samme l\u00f8sninger. Men den betyder, at den kristne tro ikke kan adskilles fra ansvaret for n\u00e6sten. Et politisk engagement, der alene s\u00f8ger egen fordel eller behandler mennesker som midler, st\u00e5r i mods\u00e6tning til den katolske forst\u00e5else af politik som tjeneste.<\/p>\n\n\n\n Studiecentret har hjemsted i Firenze, ren\u00e6ssancens by, og det gav paven anledning til at tale om en kristen humanisme, der er \u00e5ben mod Skaberen. Ses mennesket som skabt af Gud, bliver ethvert menneske ogs\u00e5 en n\u00e6ste, hvis v\u00e6rdighed ikke afh\u00e6nger af nationalitet, \u00f8konomi, evner eller politisk tilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n Civilisation skabes ikke gennem krig, fastslog paven, men gennem arbejdet for fred og retf\u00e6rdige forhold. Det kr\u00e6ver, at alle dele af samfundet f\u00e5r mulighed for at deltage. Fred er s\u00e5ledes mere end frav\u00e6ret af v\u00e5ben; den vokser frem gennem de relationer og institutioner, der g\u00f8r det muligt for mennesker at leve sammen uden at undertrykke eller udelukke hinanden.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo fremh\u00e6vede derfor betydningen af dialog med universiteter, offentlige institutioner, kirkelige organisationer og det \u00f8vrige civilsamfund. N\u00f8glen er at g\u00e5 sammen og ikke lukke d\u00f8ren for mennesker, der t\u00e6nker, taler eller handler anderledes.<\/p>\n\n\n\n Mange mennesker har mistet tilliden til, at deres deltagelse g\u00f8r nogen forskel. Krig, \u00f8konomisk usikkerhed og politisk polarisering kan efterlade en oplevelse af, at udviklingen allerede er fastlagt, og at den enkelte ikke kan \u00e6ndre noget.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo beskrev studiecentrets opgave som det modsatte af resignation. Kirken skal uddanne og opmuntre mennesker, der t\u00f8r p\u00e5tage sig et offentligt ansvar. Der er brug for nye generationer, som ikke kun kritiserer udviklingen p\u00e5 afstand, men er villige til at tr\u00e6de ind i den og arbejde for en bedre retning.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 en opgave for de katolske menigheder. Dannelse i troen b\u00f8r ikke standse ved kendskab til b\u00f8nner, liturgi og trosl\u00e6re. Den m\u00e5 ogs\u00e5 hj\u00e6lpe mennesker til at forst\u00e5 arbejdsliv, \u00f8konomi, medier, demokrati og sociale forhold i lyset af evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Som augustiner knyttede pave Leo sin tale til den hellige Augustins t\u00e6nkning. K\u00e6rligheden er ikke alene en privat f\u00f8lelse, men en kraft, der kan forny b\u00e5de det personlige liv, \u00f8konomien og politikken. Den binder mennesker sammen uden at g\u00f8re dem ufri og forpligter dem p\u00e5 noget st\u00f8rre end deres egne interesser.<\/p>\n\n\n\n Den kristne ser derfor ikke nutiden som en uafvendelig sk\u00e6bne. Historien ligger ikke fast. Den kan forandres gennem personlig og f\u00e6lles omvendelse \u2013 ofte ikke ved store og opsigtsv\u00e6kkende handlinger, men gennem en stille og vedholdende tjeneste.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo XIV opfordrede sine tilh\u00f8rere til at v\u00e6re vidner om netop denne fornyelse. Guds nye veje er ikke n\u00f8dvendigvis dem, der imponerer gennem fart og effektivitet. De \u00e5bnes ofte uden megen opm\u00e6rksomhed, n\u00e5r mennesker forlader gamle blindgyder og begynder at vandre sammen.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6gfolkets opgave er derfor ikke at vente p\u00e5, at andre handler. Den ligger allerede midt i det liv, der leves: p\u00e5 arbejdspladsen, i familien, i foreningerne, i medierne og i politikken. Her kan den katolske tro blive til tjeneste, medansvar og h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pave Leo XIV fremh\u00e6vede under en audiens den 18. september l\u00e6gfolk og ordensfolk, som har v\u00e6ret med til at f\u00f8re Kirken ad nye veje og forme dens sociall\u00e6re. Den kristne tro m\u00e5 oms\u00e6ttes til engagement i samfundet og tjeneste for det f\u00e6lles gode, retf\u00e6rdigheden og freden.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23962,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pave Leo XIV taler til medlemmer af Det Internationale Studiecenter Leo XIV under en audiens i Vatikanet den 18. september 2026. Foto: Vatican Media.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23960","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23960"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23968,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23960\/revisions\/23968"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23962"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Sociall\u00e6ren voksede frem midt i samfundet<\/h2>\n\n\n\n
L\u00e6gfolk er ikke tilskuere i Kirken<\/h2>\n\n\n\n
Politik som tjeneste<\/h2>\n\n\n\n
Fred skaber civilisation<\/h2>\n\n\n\n
Det modsatte af resignation<\/h2>\n\n\n\n
K\u00e6rligheden kan forandre samfundet<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Kirkens sociall\u00e6re<\/h2>\n\n\n\n
\n