Vores tid dyrker ungdommen, men har ikke altid tillid til de unge. Bibelen g\u00e5r en anden vej. Her bliver unge mennesker kaldet, betroet ansvar og mindet om, at deres liv allerede har retning og betydning.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Samuel, David, Jeremias og Timotheus m\u00e5tte ikke vente med at tjene Gud, til de var blevet \u00e6ldre. Bibelen ser ungdommen som en tid med gl\u00e6de og styrke, men ogs\u00e5 med ansvar, valg og kald.<\/p>\n\n\n\n Aldrig har ungdommen v\u00e6ret s\u00e5 eftertragtet som i vores tid. Mennesker bruger store summer p\u00e5 at se yngre ud, bevare kroppens styrke og skjule alderens spor. Reklamer, film og sociale medier fremstiller ungdommen som livets frieste tid: \u00e5rene med de mange muligheder, den \u00e5bne fremtid og retten til at pr\u00f8ve sig frem. Samtidig t\u00f8ver vi ofte med at betro unge mennesker et virkeligt ansvar. Vi dyrker deres ungdom, men er ikke altid villige til at lytte til dem. Vi fort\u00e6ller dem, at de kan blive alt, hvad de \u00f8nsker, men sj\u00e6ldnere, at deres liv allerede har en betydning, som ikke afh\u00e6nger af uddannelse, udseende, pr\u00e6stationer eller antallet af f\u00f8lgere.<\/p>\n\n\n\n Bibelen ser anderledes p\u00e5 ungdommen. Den oph\u00f8jer ikke unge mennesker, blot fordi de er unge, men den betragter heller ikke ungdommen som et ventev\u00e6relse f\u00f8r det egentlige liv. Et ungt menneske er ikke kun en kommende voksen. Det er allerede et menneske, som st\u00e5r over for Gud, n\u00e6sten og verden. Det kan h\u00f8re Guds kald, tr\u00e6ffe valg og b\u00e6re et ansvar, der f\u00e5r betydning langt ud over dets egen tilv\u00e6relse.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikerens Bog rummer en af Bibelens smukkeste og mest kr\u00e6vende henvendelser til den unge: \u00bbGl\u00e6d dig, du unge, mens du er ung, v\u00e6r glad i din ungdoms dage.\u00ab Bibelen er ikke fjendtlig over for ungdommens gl\u00e6de. Den unge m\u00e5 gl\u00e6de sig over livet, venskabet, k\u00e6rligheden, kroppen og den fremtid, der endnu ligger \u00e5ben. Troen kr\u00e6ver ikke, at ungdommen skal leves som en tidlig alderdom, hvor ethvert \u00f8nske m\u00f8des med mistanke, og enhver gl\u00e6de d\u00e6mpes.<\/p>\n\n\n\n Men gl\u00e6den st\u00e5r ikke alene. Pr\u00e6dikeren minder ogs\u00e5 den unge om, at mennesket skal st\u00e5 til ansvar for sit liv, og forts\u00e6tter kort efter: \u00bbHusk din skaber i din ungdoms dage.\u00ab Det er ikke en trussel, men en p\u00e5mindelse om, at livet har en retning. Gud h\u00f8rer ikke kun alderdommen til. Troen er ikke noget, man kan udskyde, til kr\u00e6fterne svinder, b\u00f8rnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet er afsluttet.<\/p>\n\n\n\n Det er let at sige til et ungt menneske, at det skal nyde livet, mens det kan. Langt vanskeligere er det at fort\u00e6lle, at livet ogs\u00e5 er en gave, der skal forvaltes. Frihed er ikke blot at kunne v\u00e6lge mellem mange muligheder. Frihed er ogs\u00e5 at kunne binde sig til det gode, tage ansvar for et andet menneske og sige nej til det, som nedbryder. Hvis alle muligheder skal holdes \u00e5bne, bliver der til sidst ingen vej at g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Bibelen er fuld af unge mennesker, som bliver kaldet, f\u00f8r de selv mener, at de er parate. Samuel er endnu en dreng, da han om natten h\u00f8rer en stemme kalde p\u00e5 sig. F\u00f8rst tror han, at pr\u00e6sten Eli har kaldt. Tre gange g\u00e5r han ind til den gamle mand, og f\u00f8rst derefter forst\u00e5r Eli, at det er Gud, som taler til drengen.<\/p>\n\n\n\n Fort\u00e6llingen siger noget vigtigt om forholdet mellem generationerne. Samuel kan h\u00f8re noget, som Eli ikke l\u00e6ngere h\u00f8rer, men han har brug for den gamles erfaring for at forst\u00e5, hvad stemmen betyder. Den unge og den gamle stilles ikke op som modstandere. Den unge har brug for den gamle, og den gamle m\u00e5 v\u00e6re villig til at se, at Gud kan begynde noget nyt i den unge. Eli kan ikke h\u00f8re stemmen for Samuel, men han kan hj\u00e6lpe ham med at svare: \u00bbTal, Herre, din tjener h\u00f8rer.\u00ab<\/p>\n\n\n\n David er den yngste blandt sine br\u00f8dre og regnes ikke engang for en mulig konge. Han bliver ude ved f\u00e5rene, mens de \u00e6ldre br\u00f8dre pr\u00e6senteres for Samuel. Men Gud v\u00e6lger ikke efter menneskers m\u00e5lestok: \u00bbMennesker ser p\u00e5 det, de har for deres \u00f8jne, men Herren ser p\u00e5 hjertet.\u00ab David bliver ikke valgt, fordi ungdommen g\u00f8r ham bedre end de andre, men hans unge alder g\u00f8r ham heller ikke uegnet.<\/p>\n\n\n\n Profeten Jeremias fors\u00f8ger at undsl\u00e5 sig sit kald med ordene: \u00bbJeg er ung.\u00ab Guds svar er klart: \u00bbSig ikke: Jeg er ung! Men g\u00e5 hen, hvor jeg sender dig.\u00ab Gud lover ikke Jeremias, at opgaven bliver let. Han lover at v\u00e6re med ham. P\u00e5 samme m\u00e5de skriver Paulus til Timotheus: \u00bbIngen skal ringeagte dig, fordi du er ung, men v\u00e6r et forbillede for de troende i tale, adf\u00e6rd, k\u00e6rlighed, troskab og renhed.\u00ab Timotheus skal ikke blot have lov til at v\u00e6re med. Han skal v\u00e6re et forbillede \u2013 ogs\u00e5 for mennesker, der er \u00e6ldre end ham.<\/p>\n\n\n\n Bibelen kender ogs\u00e5 ungdommens overmod. Den ved, at fysisk styrke, sk\u00f8nhed og f\u00f8lelsen af at have hele livet foran sig kan f\u00e5 mennesket til at tro, at det ikke beh\u00f8ver nogen. Profeten Esajas skriver, at selv unge bliver tr\u00e6tte, snubler og falder, mens de, der h\u00e5ber p\u00e5 Herren, f\u00e5r nye kr\u00e6fter. Ungdommen beskytter ikke mod nederlag, sorg, sygdom, ensomhed eller tvivl.<\/p>\n\n\n\n Det kan lyde m\u00f8rkt i en kultur, som helst holder svaghed og d\u00f8d uden for synsfeltet. Men der ligger en befrielse i det. Den unge beh\u00f8ver ikke v\u00e6re st\u00e6rk hele tiden. Menneskets v\u00e6rdighed forsvinder ikke, n\u00e5r livet g\u00f8r ondt, eksamen mislykkes, k\u00e6rligheden brister, eller fremtiden bliver uklar. V\u00e6rdien ligger ikke i ungdommen eller i de mange muligheder, men i, at mennesket er skabt og elsket af Gud.<\/p>\n\n\n\n Derfor er det ikke nok at sige til unge mennesker, at de blot skal tro p\u00e5 sig selv. Nogle dage kan mennesket ikke finde noget i sig selv, som er st\u00e6rkt nok til at b\u00e6re. Den kristne tro siger, at mennesket ikke f\u00f8rst skal bevise sin v\u00e6rdi. Det har modtaget den. Livet hviler ikke alene p\u00e5 vores evne til altid at v\u00e6lge rigtigt, holde os st\u00e6rke og skabe en vellykket fremtid.<\/p>\n\n\n\n Hvis Kirken tager Bibelens syn p\u00e5 ungdommen alvorligt, kan den ikke n\u00f8jes med at betragte unge som en m\u00e5lgruppe, der skal fastholdes. F\u00e6llesskab, musik, rejser og gode arrangementer har deres naturlige plads, men de kan ikke st\u00e5 alene. Unge mennesker har ogs\u00e5 brug for stilhed, undervisning, sakramenter og voksne, som t\u00f8r tale med dem om skyld, tilgivelse, k\u00e6rlighed, tro, tvivl og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n De unge skal ikke kun h\u00f8re, at de er Kirkens fremtid. De er allerede en del af Kirken. De m\u00e5 have mulighed for at l\u00e6se ved messen, synge, hj\u00e6lpe mennesker i n\u00f8d, stille vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l og p\u00e5tage sig opgaver, som faktisk betyder noget. Ansvar kan ikke l\u00e6res, hvis man aldrig f\u00e5r noget betroet.<\/p>\n\n\n\n Samtidig har unge brug for voksne, som t\u00f8r v\u00e6re voksne. Ikke mennesker, der febrilsk fors\u00f8ger at efterligne deres sprog og musik, men mennesker, der kan lytte uden straks at d\u00f8mme, videregive troen uden at tale ned og vise, at et langt liv med Gud er muligt. Ingen for\u00e6lder, pr\u00e6st eller l\u00e6rer kan tro p\u00e5 den unges vegne. Men de kan, ligesom Eli, skabe den tillid og stilhed, hvor Guds stemme kan blive h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n Ungdommen er en begyndelse, men ikke en ventetid. Den skal ikke blot bruges p\u00e5 at forberede uddannelse, karriere, bolig og familie. Den unges forhold til Gud og n\u00e6sten er allerede virkeligt. Dets valg har allerede betydning, og dets tro kan allerede b\u00e6re frugt.<\/p>\n\n\n\n Bibelen lover ikke unge mennesker et liv uden fejltagelser. David faldt alvorligt, Jeremias blev modl\u00f8s, og Timotheus havde brug for opmuntring. At v\u00e6re kaldet er ikke det samme som at v\u00e6re f\u00e6rdig eller fejlfri. Kaldet betyder, at Gud kan virke gennem et menneske, som endnu ikke f\u00f8ler sig sikkert, st\u00e6rkt eller parat.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske er det netop det, unge mennesker mest beh\u00f8ver at h\u00f8re: Du beh\u00f8ver ikke kende hele din fremtid, og du beh\u00f8ver ikke vente med at have betydning. Dit liv er ikke tilf\u00e6ldigt, og din frihed er ikke tom. Gud kan kalde dig nu \u2013 midt i gl\u00e6den, uroen, tvivlen og alle de muligheder, der ligger foran dig.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Samuel<\/strong> var endnu en dreng, da han h\u00f8rte Gud kalde p\u00e5 sig om natten. Pr\u00e6sten Eli hjalp ham med at forst\u00e5, hvem der talte. (1 Sam 3,1-10)<\/em><\/p>\n\n\n\n David<\/strong> var den yngste blandt sine br\u00f8dre og vogtede familiens f\u00e5r, da han blev salvet til Israels kommende konge. (1 Sam 16,1-13)<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeremias<\/strong> mente, at han var for ung til at v\u00e6re profet. Gud svarede: \u00bbSig ikke: Jeg er ung! Men g\u00e5 hen, hvor jeg sender dig.\u00ab (Jer 1,4-8)<\/em><\/p>\n\n\n\n Maria<\/strong> var sandsynligvis en ganske ung kvinde, da hun sagde ja til at blive Jesu mor. Bibelen fort\u00e6ller dog ikke hendes pr\u00e6cise alder. (Luk 1,26-38)<\/em><\/p>\n\n\n\n Timotheus<\/strong> var en ung kirkeleder. Paulus skrev til ham: \u00bbIngen skal ringeagte dig, fordi du er ung.\u00ab (1 Tim 4,12)<\/em><\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikerens Bog<\/strong> opfordrer den unge til b\u00e5de at gl\u00e6de sig over livet og huske sin skaber. (Pr\u00e6d 11,9\u201312,1)<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vores samfund dyrker ungdommen, men t\u00f8ver ofte med at betro unge et virkeligt ansvar. Bibelen ser ungdommen som mere end en ventetid f\u00f8r voksenlivet. Samuel, David, Jeremias og Timotheus blev kaldet, mens de var unge. Deres liv havde allerede retning og betydning i Guds \u00f8jne.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23955,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Et ungt menneske st\u00e5r over for mange valg. Bibelen fort\u00e6ller, at Gud er n\u00e6r midt i gl\u00e6den, tvivlen og s\u00f8gningen \u2013 og at ogs\u00e5 ungdommen rummer et kald og et ansvar.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1231],"tags":[],"class_list":["post-23953","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-laeser-i-bibelen"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23953","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23953"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23953\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23959,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23953\/revisions\/23959"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23955"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23953"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23953"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23953"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Vi dyrker ungdommen, men lytter vi til de unge?<\/h2>\n\n\n\n
Gl\u00e6d dig \u2013 og husk din skaber<\/h2>\n\n\n\n
Gud venter ikke, til vi bliver voksne<\/h2>\n\n\n\n
Den unge beh\u00f8ver ikke v\u00e6re st\u00e6rk hele tiden<\/h2>\n\n\n\n
Kirken m\u00e5 give de unge noget at leve for<\/h2>\n\n\n\n
Et liv, der allerede er begyndt<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Unge mennesker i Bibelen<\/h2>\n\n\n\n