Pr\u00e6dikerens Bog slutter med et st\u00e6rkt og poetisk billede af alderdommen. Kroppen sv\u00e6kkes, sanserne sl\u00f8ves, og mennesket g\u00e5r mod sit evige hjem. Men teksten er ikke skrevet for at g\u00f8re os bange. Den kalder os til at huske vores skaber, mens livet endnu er vores.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Pr\u00e6dikerens Bog kapitel 12 beskriver alderdommen som et hus, der langsomt bliver stille. Mennesket kan ikke standse tiden eller besejre d\u00f8den. Derfor lyder opfordringen: Husk din skaber. Livet f\u00e5r sin rette v\u00e6gt, n\u00e5r det modtages som en gave fra Gud og leves med ansvar over for ham.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikerens Bog er en af Bibelens mest \u00e6rlige b\u00f8ger. Den taler om arbejde, rigdom, nydelse, visdom, uretf\u00e6rdighed og d\u00f8d uden at give lette svar. Mennesket bygger, samler, planl\u00e6gger og slider, men kan ikke fastholde det, som tiden tager. Sl\u00e6gter kommer og g\u00e5r. Den kloge og den t\u00e5belige ender begge i graven, og den, der har samlet sig store rigdomme, m\u00e5 en dag overlade dem til andre.<\/p>\n\n\n\n Bogens kendte ord om tomhed betyder ikke, at intet har v\u00e6rdi. De afsl\u00f8rer, at det skabte ikke kan b\u00e6re den v\u00e6gt, vi s\u00e5 ofte l\u00e6gger p\u00e5 det. Penge, anseelse, ungdom, arbejde og menneskelig dygtighed kan v\u00e6re gode gaver, men ingen af dem kan frelse os fra d\u00f8den eller give livet dets endelige mening.<\/p>\n\n\n\n I kapitel 12 samles denne erkendelse i \u00e9n indtr\u00e6ngende opfordring: \u00bbHusk din skaber i ungdommens dage.\u00ab<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er ikke kun et ord til unge mennesker. Det er et ord til enhver, der endnu har en dag at leve i. At huske Gud er i Bibelen mere end at t\u00e6nke p\u00e5, at han findes. Det er at leve vendt mod ham, modtage livet som hans gave og indrette sine valg efter, at vi tilh\u00f8rer ham. Pr\u00e6dikeren siger: Vent ikke med Gud, til kr\u00e6fterne er borte, og mulighederne er blevet f\u00e6rre. G\u00f8r ikke troen til det sidste punkt p\u00e5 en lang liste over alt det, der f\u00f8rst skal n\u00e5s.<\/p>\n\n\n\n Beskrivelsen af alderdommen er blandt de smukkeste og mest s\u00f8rgmodige passager i Det Gamle Testamente. Pr\u00e6dikeren skriver om de onde dage, hvor solen, lyset, m\u00e5nen og stjernerne form\u00f8rkes, og skyerne vender tilbage efter regnen. Livets himmel klarer ikke l\u00e6ngere op p\u00e5 samme m\u00e5de som f\u00f8r. Den ene plage kan blive afl\u00f8st af den n\u00e6ste, og kroppen kommer sig langsommere.<\/p>\n\n\n\n Husets vogtere sk\u00e6lver, de st\u00e6rke m\u00e6nd krummer sig, kvinderne ved kv\u00e6rnen holder op, fordi de er blevet f\u00e5, og de, der ser ud gennem vinduerne, f\u00e5r m\u00f8rke \u00f8jne. Huset er menneskets krop. H\u00e6nderne ryster, benene b\u00f8jes, t\u00e6nderne bliver f\u00e6rre, og synet sv\u00e6kkes. D\u00f8rene mod gaden lukkes, kv\u00e6rnens lyd bliver svag, og sangens d\u00f8tre bliver lavm\u00e6lte. H\u00f8relsen svigter, s\u00f8vnen bliver lettere, og verden kan f\u00f8les l\u00e6ngere v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Det er en beskrivelse uden foragt. Den gamle krop fremstilles ikke som v\u00e6rdil\u00f8s, men som skr\u00f8belig. Pr\u00e6dikeren ser med n\u00f8gternhed, hvad tiden g\u00f8r ved os. Han fjerner forestillingen om, at mennesket kan bevare kontrollen over sit liv, hvis blot det anstrenger sig tilstr\u00e6kkeligt.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 frygten f\u00e5r plads. Man bliver bange for h\u00f8jder og for farerne p\u00e5 vejen. Mandeltr\u00e6et blomstrer, gr\u00e6shoppen sl\u00e6ber sig af sted, og lysten svinder. Det blomstrende mandeltr\u00e6 kan minde om det hvide h\u00e5r, mens gr\u00e6shoppen bliver et billede p\u00e5 en krop, der ikke l\u00e6ngere bev\u00e6ger sig let. De poetiske billeder giver v\u00e6rdighed til en erfaring, som mange kender, men som et samfund optaget af ungdom helst gemmer v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 kommer den s\u00e6tning, som hele billedr\u00e6kken har bev\u00e6get sig imod: Mennesket g\u00e5r til sit evige hjem, og de s\u00f8rgende g\u00e5r omkring i gaden. D\u00f8den er ikke l\u00e6ngere en fjern mulighed. Begravelsesf\u00f8lget er p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8lvsnoren brister, guldsk\u00e5len sl\u00e5s i stykker, krukken knuses ved kilden, og hjulet falder ned i br\u00f8nden. Det, der bar livet og lod det str\u00f8mme, g\u00e5r i stykker. Intet menneske kan binde s\u00f8lvsnoren sammen igen.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikeren vender tilbage til skabelsesberetningens sprog: St\u00f8vet vender tilbage til jorden, hvorfra det kom, og livs\u00e5nden vender tilbage til Gud, som gav den. Mennesket ejer ikke livet. Vi har modtaget det. Hvert \u00e5ndedrag er givet os, og en dag m\u00e5 vi give slip.<\/p>\n\n\n\n Her ligger b\u00e5de ydmygelsen og tr\u00f8sten. Ydmygelsen best\u00e5r i, at vi ikke er vores egen begyndelse og heller ikke herrer over vores afslutning. Tr\u00f8sten best\u00e5r i, at mennesket ogs\u00e5 ved livets gr\u00e6nse st\u00e5r over for Gud.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikerens Bog giver os ikke Det Nye Testamentes tydelige forkyndelse af opstandelsen. Den beskriver d\u00f8den med en alvor og g\u00e5defuldhed, som ikke skal forklares v\u00e6k. Men for den kristne l\u00e6ser f\u00e5r ordene en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Kristus gik selv ind i d\u00f8den og opstod fra graven. Det kristne h\u00e5b ben\u00e6gter ikke st\u00f8vet, sorgen eller kroppens opl\u00f8sning. Ved den kristne begravelse st\u00e5r vi netop ved et menneskes jordiske afslutning. Samtidig bekender vi k\u00f8dets opstandelse og det evige liv.<\/p>\n\n\n\n Kapitel 12 er ikke f\u00f8rst og fremmest en tekst om at blive gammel. Det er en tekst om ikke at uds\u00e6tte det v\u00e6sentlige. Det er muligt at bruge et helt liv p\u00e5 det, der haster, og alligevel fors\u00f8mme det, der betyder mest.<\/p>\n\n\n\n Arbejdet skal passes, regningerne betales, huset vedligeholdes, og hverdagens mange opgaver kr\u00e6ver deres. Intet af dette er forkert. Men hvis Gud bestandig skubbes til senere, bliver det midlertidige langsomt behandlet, som om det var evigt, mens det evige bliver behandlet som en sag, der kan vente.<\/p>\n\n\n\n At huske sin skaber betyder ikke at vende ryggen til verden. Pr\u00e6dikerens Bog opfordrer ogs\u00e5 mennesket til at spise sit br\u00f8d med gl\u00e6de, nyde livet med den, man elsker, og tage imod frugten af sit arbejde. Troen g\u00f8r ikke gl\u00e6den mindre. Den befrier gl\u00e6den fra kravet om, at den skal udfylde hele menneskets l\u00e6ngsel.<\/p>\n\n\n\n Et m\u00e5ltid kan v\u00e6re et godt m\u00e5ltid uden at v\u00e6re livets mening. Et arbejde kan v\u00e6re v\u00e6rdifuldt uden at v\u00e6re vores identitet. Et andet menneske kan elskes dybt uden at skulle v\u00e6re vores Gud. Den, der husker sin skaber, kan tage imod det skabte med taknemmelighed uden at g\u00f8re det til en afgud.<\/p>\n\n\n\n Ordene taler ogs\u00e5 ind i et samfund, der ofte omtaler alderdommen som et praktisk og \u00f8konomisk problem. Den gamle kan m\u00e5les efter funktionsniveau, plejebehov og udgifter, men Pr\u00e6dikeren ser fortsat et menneske p\u00e5 vej mod Gud.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rdigheden forsvinder ikke med t\u00e6nderne, synet, h\u00f8relsen eller evnen til at g\u00e5. Den syge og sv\u00e6kkede er ikke et mindre menneske. Kroppen kan blive et hus, hvor d\u00f8rene lukkes og lydene d\u00e6mpes, men den, der bor i huset, er fortsat skabt, elsket og kendt af Gud.<\/p>\n\n\n\n Et menneskes v\u00e6rdi afh\u00e6nger ikke af, hvor meget det kan producere, forbruge eller klare uden hj\u00e6lp. Hvis v\u00e6rdigheden alene knyttes til selvst\u00e6ndighed og nytte, bliver alderdommen let opfattet som et nederlag. Pr\u00e6dikeren peger p\u00e5 en anden m\u00e5lestok. Mennesket har v\u00e6rdi, fordi det har modtaget livet af Gud og skal vende tilbage til ham.<\/p>\n\n\n\n Bogens sidste ord giver n\u00f8glen til det hele: Frygt Gud, og hold hans bud, for det skal alle mennesker. Gud skal f\u00f8re enhver gerning for dommen, ogs\u00e5 det skjulte, hvad enten det er godt eller ondt.<\/p>\n\n\n\n Efter alle unders\u00f8gelserne af livets mods\u00e6tninger ender Pr\u00e6dikeren ikke i ligegyldighed. Han ender i ansvar. Vores handlinger st\u00e5r for Gud. Ogs\u00e5 det, ingen andre s\u00e5, og det, vi selv fors\u00f8ger at glemme.<\/p>\n\n\n\n Gudsfrygt er ikke en lammende angst for en lunefuld magt. Det er \u00e6refrygt for den Gud, som har skabt os, opretholder os og har ret til at sp\u00f8rge, hvad vi gjorde med hans gave. Gudsfrygten s\u00e6tter mennesket p\u00e5 dets rette plads. Vi er elskede, men vi er ikke verdens centrum. Vi er frie, men friheden er ikke uden retning. Vi kan modtage tilgivelse, men tilgivelsen g\u00f8r ikke godt og ondt ligegyldigt.<\/p>\n\n\n\n For den kristne kan dommen ikke skilles fra Kristus. Den, der skal d\u00f8mme, er ogs\u00e5 den, der bar menneskets synd og gav sit liv for verden. Det oph\u00e6ver ikke ansvaret, men det g\u00f8r h\u00e5bet muligt. Vi skal ikke frelse os selv ved at fremvise et fejlfrit liv. Vi kaldes til omvendelse, trofasthed og barmhjertighed og til at l\u00e6gge vores liv i hans h\u00e6nder. At huske sin skaber er ogs\u00e5 at huske, at vi har brug for n\u00e5den.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6dikerens sidste kapitel vil v\u00e6kke os, mens der endnu er tid. Ikke til panik, men til sandhed. Der findes samtaler, som ikke b\u00f8r uds\u00e6ttes, mennesker, som b\u00f8r tilgives, skyld, som b\u00f8r bekendes, og k\u00e6rlighed, som b\u00f8r vises. Der findes en b\u00f8n, som kan bedes i dag, en messe, man kan deltage i, et menneske, man kan bes\u00f8ge, og en uret, man kan fors\u00f8ge at g\u00f8re god igen.<\/p>\n\n\n\n Ingen ved, hvor lang s\u00f8lvsnoren er.<\/p>\n\n\n\n Livet bliver ikke mindre v\u00e6rdifuldt, fordi det ender. Det bliver mere kostbart. Pr\u00e6dikeren river vores falske sikkerhed bort, men efterlader os ikke uden retning: Husk din skaber. Tag imod dagen som en gave. Gl\u00e6d dig over det gode uden at g\u00f8re det til en gud. Se alderdommen uden foragt og d\u00f8den uden l\u00f8gn. Lev s\u00e5dan, at ogs\u00e5 det skjulte kan l\u00e6gges frem for Gud.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8vet skal vende tilbage til jorden, og livs\u00e5nden til Gud, som gav den. For den kristne lyder samtidig l\u00f8ftet om, at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00e5r Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Placering i Bibelen:<\/strong> Pr\u00e6dikerens Bog findes i Det Gamle Testamente og h\u00f8rer til Bibelens visdomslitteratur.<\/p>\n\n\n\n Hovedbudskab:<\/strong> Mennesket opfordres til at huske sin skaber, mens livet og kr\u00e6fterne endnu er der. Ungdom, sundhed og menneskelig form\u00e5en varer ikke ved.<\/p>\n\n\n\n Huset:<\/strong> Den aldrende krop beskrives som et hus, der langsomt bliver stille. Vogterne sk\u00e6lver, de st\u00e6rke m\u00e6nd krummer sig, t\u00e6nderne bliver f\u00e6rre, og syn og h\u00f8relse sv\u00e6kkes.<\/p>\n\n\n\n Mandeltr\u00e6et:<\/strong> Det blomstrende mandeltr\u00e6 med sine hvide blomster kan l\u00e6ses som et billede p\u00e5 alderdommens hvide h\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8lvsnoren:<\/strong> Den bristede s\u00f8lvsnor, den knuste guldsk\u00e5l og det \u00f8delagte hjul ved br\u00f8nden er poetiske billeder p\u00e5 livets afslutning.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8vet og livs\u00e5nden:<\/strong> St\u00f8vet vender tilbage til jorden, mens livs\u00e5nden vender tilbage til Gud, som gav den. Ordene f\u00f8rer tanken tilbage til menneskets skabelse.<\/p>\n\n\n\n Bogens afslutning:<\/strong> Pr\u00e6dikeren sammenfatter menneskets opgave med ordene om at frygte Gud og holde hans bud. Gud skal f\u00f8re enhver gerning for dommen \u2013 ogs\u00e5 det, som er skjult.<\/p>\n\n\n\n Det kristne h\u00e5b:<\/strong> Pr\u00e6dikerens Bog giver ikke Det Nye Testamentes tydelige forkyndelse af opstandelsen. For den kristne l\u00e6ses kapitlet imidlertid i lyset af Kristus, som gik ind i d\u00f8den og opstod fra graven.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pr\u00e6dikerens Bog kapitel 12 beskriver alderdommens skr\u00f8belighed og livets afslutning med st\u00e6rke poetiske billeder. S\u00f8lvsnoren brister, st\u00f8vet vender tilbage til jorden, og livs\u00e5nden til Gud. Men kapitlet rummer ogs\u00e5 en indtr\u00e6ngende opfordring: Husk din skaber, tag imod livet som en gave, og uds\u00e6t ikke det v\u00e6sentlige.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23941,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pr\u00e6dikerens Bog beskriver alderdommen som et hus, der langsomt bliver stille. Det blomstrende mandeltr\u00e6 minder om det hvide h\u00e5r, mens morgenlyset peger mod det kristne h\u00e5b: Kroppen sv\u00e6kkes, men mennesket forbliver skabt, elsket og kendt af Gud.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1231],"tags":[],"class_list":["post-23939","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vi-laeser-i-bibelen"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23939","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23939"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23939\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23943,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23939\/revisions\/23943"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23941"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23939"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23939"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23939"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}En bog, der ikke pynter p\u00e5 livet<\/h2>\n\n\n\n
Huset, der langsomt bliver stille<\/h2>\n\n\n\n
Mennesket g\u00e5r til sit evige hjem<\/h2>\n\n\n\n
Det v\u00e6sentlige m\u00e5 ikke uds\u00e6ttes<\/h2>\n\n\n\n
Et menneske p\u00e5 vej mod Gud<\/h2>\n\n\n\n
Gudsfrygt er ikke angst for Gud<\/h2>\n\n\n\n
F\u00f8r s\u00f8lvsnoren brister<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Pr\u00e6dikerens Bog kapitel 12<\/h2>\n\n\n\n