Nostra aetate<\/em>, Andet Vatikankoncils erkl\u00e6ring om Kirkens forhold til de ikke-kristne religioner. Den er udarbejdet af kardinalerne V\u00edctor Manuel Fern\u00e1ndez, Kurt Koch og George Jacob Koovakad, som leder henholdsvis Dikasteriet for Trosl\u00e6ren, Dikasteriet til Fremme af de Kristnes Enhed og Dikasteriet for Interreligi\u00f8s Dialog. Pave Leo XIV har ikke selv skrevet dokumentet, men han godkendte det den 22. juni 2026. Det blev offentliggjort den 16. september.<\/p>\n\n\n\nEn tale udl\u00f8ste en international krise<\/h2>\n\n\n\n
Benedikt XVI holdt sin akademiske tale i Regensburg den 12. september 2006 under et bes\u00f8g i sit hjemland Tyskland. Med udgangspunkt i en middelalderlig samtale mellem den byzantinske kejser Manuel II Palaiologos og en l\u00e6rd perser unders\u00f8gte paven forholdet mellem religion og fornuft. Kejserens skarpe ord om islam og profeten Muhammed blev citeret som led i argumentationen, men netop dette citat kom hurtigt til at overskygge resten af talen.<\/p>\n\n\n\n
Reaktionerne blev omfattende. Muslimske ledere og organisationer ford\u00f8mte ordene, demonstrationer fandt sted i flere lande, og kristne kirker blev angrebet. Benedikt forklarede f\u00e5 dage senere, at den middelalderlige tekst ikke udtrykte hans egen personlige opfattelse. Han beklagede de reaktioner, som passagen havde fremkaldt, og understregede, at talen som helhed var en opfordring til en \u00e5ben og oprigtig dialog i gensidig respekt.<\/p>\n\n\n\n
Striden kom til at f\u00f8lge hans pontifikat, selv om Regensburg-talen rummede en langt bredere tanke. En central pointe hos Benedikt var, at tro og fornuft ikke kan skilles fra hinanden, og at voldelig mission derfor er en mods\u00e6tning i sig selv. Troen henvender sig til menneskets frie samvittighed. Den kan ikke gennemtvinges med sv\u00e6rdet.<\/p>\n\n\n\n
Regensburg-citatet f\u00e5r en ny sammenh\u00e6ng<\/h2>\n\n\n\n
Den nye note citerer netop denne del af talen. Den fastsl\u00e5r, at en vedholdende interreligi\u00f8s dialog skal vise, at fundamentalisme er en forvr\u00e6ngning af religionens dybeste kald. Derefter gengives Benedikt XVI\u2019s ord om, at det er ufornuftigt at udbrede troen med vold, fordi vold er uforenelig med Guds v\u00e6sen og med sj\u00e6lens v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at Vatikanet v\u00e6lger netop Regensburg-talen i et dokument om Nostra aetate<\/em>. I 20 \u00e5r er talen ofte blevet omtalt gennem den krise, den udl\u00f8ste. Nu s\u00e6ttes dens centrale tanke ind i Kirkens fortsatte arbejde for religionsdialog. Respekt mellem troende betyder ikke, at teologiske forskelle skal skjules, men dialogen m\u00e5 f\u00f8res uden tvang, vold og foragt.<\/p>\n\n\n\nNoten fors\u00f8ger ikke at fjerne den historiske strid eller at lade, som om Benedikts valg af citat var uden f\u00f8lger. Den viser, at hans grundl\u00e6ggende argument stadig har betydning. Den religi\u00f8se tro modsiger sit eget v\u00e6sen, hvis den g\u00f8res til et redskab for vold. Samtidig bliver dialogen tom, hvis den ikke m\u00e5 rumme vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l om tro, fornuft, frihed og menneskesyn.<\/p>\n\n\n\n
Nostra aetate \u00e6ndrede Kirkens forhold til andre religioner<\/h2>\n\n\n\n
Nostra aetate<\/em> blev vedtaget af Andet Vatikankoncil den 28. oktober 1965. Det korte dokument blev et afg\u00f8rende vendepunkt i den katolske kirkes forhold til j\u00f8dedommen og til andre religioner. Erkl\u00e6ringen afviser antisemitisme, understreger menneskehedens f\u00e6lles oprindelse og opfordrer katolikker til dialog og samarbejde med mennesker af anden tro.<\/p>\n\n\n\nOm muslimer siger erkl\u00e6ringen, at Kirken ser med agtelse p\u00e5 dem, som tilbeder den ene Gud. Den opfordrer kristne og muslimer til at l\u00e6gge tidligere tiders stridigheder bag sig og sammen arbejde for retf\u00e6rdighed, fred og frihed. Det betyder ikke, at forskellene mellem kristendom og islam oph\u00e6ves. Det betyder, at uenighed ikke m\u00e5 fratage det andet menneske dets v\u00e6rdighed eller g\u00f8re vold til et religi\u00f8st middel.<\/p>\n\n\n\n
Den nye note placerer Benedikt XVI i denne linje. F\u00f8r omtalen af Regensburg henviser dokumentet til hans ord ved 20-\u00e5ret for Johannes Paul II\u2019s store fredsm\u00f8de i Assisi. Her understregede Benedikt, at troen p\u00e5 Gud m\u00e5 f\u00f8re til et broderligt forhold mellem mennesker, fordi ethvert menneske er skabt i Guds billede.<\/p>\n\n\n\n
Leo XIV og arven fra koncilet<\/h2>\n\n\n\n
Offentligg\u00f8relsen falder sammen med, at pave Leo XIV i sine generalaudienser behandler Andet Vatikankoncil og dets betydning for Kirken i dag. Den nye note kan derfor l\u00e6ses som en del af \u00f8nsket om at fastholde koncilets tekster som levende vejledning for Kirken og ikke blot som historiske dokumenter.<\/p>\n\n\n\n
At Regensburg-talen nu citeres positivt i denne sammenh\u00e6ng, viser samtidig en forbindelse mellem Benedikt XVI og Leo XIV. Dialog er ikke det samme som at undg\u00e5 vanskelige emner, og fred skabes ikke ved at g\u00f8re alle religioner ens. Kirken kan m\u00f8de mennesker af anden tro med respekt og samtidig fastholde, at sand tro m\u00e5 v\u00e6re forbundet med fornuft, frihed og afvisning af vold.<\/p>\n\n\n\n
Tyve \u00e5r efter talen i Regensburg st\u00e5r ordene i en anden sammenh\u00e6ng end i 2006. Dengang blev de centrum for en international konflikt. I den nye note bruges de som en p\u00e5mindelse om det, der stod centralt i Benedikts argument: Gud kan ikke forsvares med handlinger, der modsiger Guds eget v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\nKilde: Vatikanets note i anledning af 60-\u00e5ret for Nostra aetate <\/em><\/p>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
\n
Fakta: Nostra aetate og Regensburg-talen<\/h3>\n\n\n\n\n- Nostra aetate:<\/strong> Andet Vatikankoncils erkl\u00e6ring om Kirkens forhold til de ikke-kristne religioner. Vedtaget den 28. oktober 1965.<\/li>\n\n\n\n
- Regensburg-talen:<\/strong> Holdt af pave Benedikt XVI den 12. september 2006 ved universitetet i Regensburg i Tyskland.<\/li>\n\n\n\n
- Talens emne:<\/strong> Forholdet mellem tro, fornuft og vold. Et middelalderligt citat om islam udl\u00f8ste en international krise.<\/li>\n\n\n\n
- Benedikts hovedtanke:<\/strong> Tro kan ikke udbredes med vold. Vold strider mod Guds v\u00e6sen og menneskets sj\u00e6l.<\/li>\n\n\n\n
- Den nye note:<\/strong> Udgivet i anledning af 60-\u00e5ret for Nostra aetate<\/em> og udarbejdet under tre af Vatikanets dikasterier.<\/li>\n\n\n\n
- Pave Leo XIV:<\/strong> Han har ikke skrevet noten, men godkendte den den 22. juni 2026. Den blev offentliggjort den 16. september.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En ny vatikan-note, godkendt af pave Leo XIV, citerer Benedikt XVI\u2019s omstridte tale i Regensburg. Tyve \u00e5r efter den internationale krise fremh\u00e6ves talens centrale tanke: Tro kan ikke udbredes med vold, og religionsdialog m\u00e5 bygge p\u00e5 fornuft, frihed og respekt for menneskets v\u00e6rdighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23925,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pave Benedikt XVI under sit bes\u00f8g p\u00e5 universitetet i Regensburg den 12. september 2006, hvor han holdt den tale, der senere blev kendt som Regensburg-talen.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23917","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23917","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23917"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23917\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23935,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23917\/revisions\/23935"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23925"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23917"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23917"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23917"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}