Joseph Ratzinger og Karl Rahner stod sammen om fornyelsen ved Andet Vatikankoncil, men gik siden i hver sin retning. I en artikel unders\u00f8ger teologen Oliver Putz, hvem af de to der egentlig \u00e6ndrede sig mest.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Oliver Putz g\u00f8r op med fort\u00e6llingen om, at Joseph Ratzinger efter Andet Vatikankoncil skiftede fra reformator til konservativ. Ratzinger fastholdt if\u00f8lge Putz i store tr\u00e6k sit teologiske udgangspunkt, men forsvarede det mere bestemt. Karl Rahner bev\u00e6gede sig l\u00e6ngere og gjorde \u00e5benhed, pluralisme og forandring til f\u00f8lger af koncilet.<\/p>\n\n\n\n Oliver Putz unders\u00f8ger i artiklen \u00bbI Did Not Change; They Did!\u00ab \u2013 Joseph Ratzinger, Karl Rahner and the Second Vatican Council<\/em> det ofte gentagne synspunkt, at Joseph Ratzinger \u00e6ndrede sig afg\u00f8rende efter Andet Vatikankoncil: fra ung, reformvenlig teolog til konservativ kirkeleder og senere pr\u00e6fekt for Trosl\u00e6rekongregationen. Denne fort\u00e6lling bliver pr\u00f8vet ved at sammenligne Ratzingers udvikling med Karl Rahners f\u00f8r, under og efter koncilet. De to tyske teologer samarbejdede t\u00e6t i koncil\u00e5rene, men kom siden til at repr\u00e6sentere meget forskellige forst\u00e5elser af Kirkens forhold til den moderne verden.<\/p>\n\n\n\n Putz\u2019 hovedp\u00e5stand er, at Ratzinger ikke foretog det fuldst\u00e6ndige teologiske kursskifte, som han ofte till\u00e6gges. Hans senere holdninger l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af en augustinsk og patristisk orientering, som var synlig l\u00e6nge f\u00f8r koncilet. Efter koncilet blev denne grundholdning tydeligere og mere konsekvent, fordi Ratzinger mente, at koncilets beslutninger blev fortolket p\u00e5 en m\u00e5de, der truede Kirkens kristne identitet. Rahner bev\u00e6gede sig derimod l\u00e6ngere v\u00e6k fra sit udgangspunkt og kom til at betragte forandring, teologisk pluralisme, inkulturation og st\u00f8rre \u00e5benhed mod verden som n\u00f8dvendige f\u00f8lger af koncilet. Artiklen vender dermed delvis den almindelige fort\u00e6lling om: Hvis \u00e9n af de to gennemgik den st\u00f8rste forandring, var det if\u00f8lge Putz snarere Rahner end Ratzinger.<\/p>\n\n\n\n Putz begynder med at problematisere den udbredte fremstilling af Andet Vatikankoncil som en enkel strid mellem en konservativ, kurial blok og en enig gruppe progressive reformatorer. Mange biskopper afviste ganske vist tidligt de forberedte tekstudkast og kr\u00e6vede en anden retning, men reformfl\u00f8jen var ikke ensartet. Bag den brede enighed om behovet for fornyelse fandtes betydelige forskelle i teologi, kirkesyn og synet p\u00e5 den moderne verden. De endelige dokumenter b\u00e6rer if\u00f8lge Putz pr\u00e6g af dette og rummer formuleringer, der siden er blevet brugt til at begrunde n\u00e6sten modsatrettede fortolkninger. Store flertal ved afstemningerne betyder derfor ikke, at alle koncilsf\u00e6drene og deres r\u00e5dgivere var enige om dokumenternes r\u00e6kkevidde eller gennemf\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n Denne baggrund er n\u00f8dvendig for at forst\u00e5 Ratzinger og Rahner. Begge regnes for betydningsfulde reformteologer, og deres samarbejde kan let give indtryk af dyb enighed. Men den f\u00e6lles modstand mod sn\u00e6ver nyskolastik og \u00f8nsket om kirkelig fornyelse d\u00e6kkede over forskellige teologiske udgangspunkter, som f\u00f8rst blev fuldt synlige efter koncilet.<\/p>\n\n\n\n Da pave Johannes XXIII i 1959 bekendtgjorde, at han ville indkalde et \u00f8kumenisk koncil, blev beslutningen m\u00f8dt med b\u00e5de h\u00e5b og usikkerhed. Hverken Rahner eller Ratzinger reagerede med ubetinget begejstring. Ratzinger frygtede, at koncilet blot ville stadf\u00e6ste allerede trufne beslutninger og dermed skuffe de forventninger, der var opst\u00e5et. Rahner var skeptisk over for, om et m\u00f8de med omkring 2.000 biskopper overhovedet kunne fungere praktisk, og han var usikker p\u00e5 b\u00e5de indholdet og den \u00f8kumeniske betydning.<\/p>\n\n\n\n Rahner s\u00e5 dog en mulighed for, at Kirken kunne foretage en form for selvevaluering og tydeligg\u00f8re sit forhold til andre kirker. Samtidig s\u00f8gte han at d\u00e6mpe de mest vidtg\u00e5ende forventninger. Et koncil var efter hans dav\u00e6rende syn f\u00f8rst og fremmest et ledelsesorgan i en hierarkisk kirke, ikke en demokratisk forsamling eller det s\u00e6rlige sted, hvor alle Kirkens karismer kom til udtryk.<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de Rahner og Ratzinger fremh\u00e6vede bispekollegialiteten. Rahner afviste, at Kirkens \u00f8verste myndighed kunne forst\u00e5s som paven isoleret fra bispekollegiet. Den m\u00e5tte ligge hos hele bispekollegiet sammen med og under paven, ogs\u00e5 uden for et igangv\u00e6rende koncil. Ratzinger argumenterede tilsvarende for, at ufejlbarligheden ikke tilh\u00f8rte paven som isoleret person, men Kirken som helhed. Paven kunne kun tale ufejlbarligt, n\u00e5r han udtrykte den tro, hele Kirken modtog som sand. Ogs\u00e5 l\u00e6gfolket havde derfor del i Kirkens tros ufejlbarlighed.<\/p>\n\n\n\n De to var enige om, at koncilet sammen med paven udgjorde Kirkens \u00f8verste besluttende instans, n\u00e5r situationen kr\u00e6vede, at biskopperne samledes. Men de tillagde ikke selve koncilet hele Kirkens \u00e5ndelige liv. Ratzinger skelnede mellem koncilet som en r\u00e5dgivende og besluttende forsamling og Kirken som et st\u00f8rre, levende f\u00e6llesskab, der ogs\u00e5 rummer karismerne. Denne forholdsvis n\u00f8gterne forst\u00e5else er vigtig for Putz, fordi den viser, at hverken Ratzinger eller Rahner f\u00f8r koncilet betragtede det som en n\u00e6sten karismatisk ny begyndelse, s\u00e5dan som det undertiden senere er blevet fremstillet.<\/p>\n\n\n\n Begge teologer blev bedt om at gennemg\u00e5 de forberedende tekstudkast. Kardinal Joseph Frings benyttede Ratzinger som r\u00e5dgiver, mens kardinal Franz K\u00f6nig bad Rahner om en kritisk vurdering. Begge mente, at teksterne m\u00e5tte \u00e6ndres, men deres begrundelser var forskellige.<\/p>\n\n\n\n Ratzinger fandt teksterne stive, sn\u00e6vre og for akademiske. De var efter hans mening ikke tilstr\u00e6kkeligt pr\u00e6get af de foreg\u00e5ende \u00e5rtiers bibelske og patristiske fornyelse. Samtidig betragtede han udkastene som grundige og solide; kritikken rettede sig is\u00e6r mod deres mangel p\u00e5 \u00e5ndelig og pastoral kraft. Rahner var langt skarpere. Han mente, at forfatterne ikke havde forst\u00e5et det moderne menneske, som gerne ville tro, men oplevede, at det ikke kunne. Teksterne var efter hans opfattelse skrevet af fromme og velmenende professorer, som forvekslede deres egen sikkerhed med troens fasthed og ikke form\u00e5ede at m\u00f8de menneskers konkrete situation.<\/p>\n\n\n\n Her finder Putz den grundl\u00e6ggende forskel, der senere skulle f\u00f8re de to i hver sin retning. Rahner tog udgangspunkt i menneskets historiske og konkrete erfaring. Hans transcendentale teologi forbandt erfaringen af den endelige verden med menneskets \u00e5benhed mod Guds uendelige mysterium. Det at v\u00e6re menneske kunne ikke skilles fra det at leve i historien og verden.<\/p>\n\n\n\n Ratzingers teologi var derimod st\u00e6rkt pr\u00e6get af Augustin, nyplatonisk t\u00e6nkning og kirkef\u00e6drene. Han s\u00f8gte ikke f\u00f8rst en tilpasning til den moderne verdens erkendelsesformer, men en \u00e5ndelig fornyelse gennem genopdagelsen af kristendommens kilder. Han var mist\u00e6nksom over for en teologi, der ville forklare og forsvare troen gennem omfattende akademiske systemer. Sandheden beh\u00f8vede efter hans opfattelse ikke at gemme sig bag apologetik; den skulle have frihed til at virke som sandhed.<\/p>\n\n\n\n Rahner og Ratzinger deltog i koncilet som teologiske r\u00e5dgivere, s\u00e5kaldte periti<\/em>. Deres pr\u00e6cise indflydelse er vanskelig at m\u00e5le, fordi meget foregik gennem samtaler, foredrag, notater og uformel r\u00e5dgivning, men begge fik tydeligvis betydelig indflydelse.<\/p>\n\n\n\n Rahner blev medlem af den teologiske kommission og bidrog til arbejdet med blandt andet Lumen gentium<\/em>, Dei verbum<\/em>, Gaudium et spes<\/em> og Perfectae caritatis<\/em>. Han holdt foredrag, f\u00f8rte samtaler med biskopper og udarbejdede teologiske argumenter, som kardinal K\u00f6nig kunne freml\u00e6gge i koncilssalen. Reformorienterede biskopper havde behov for alternative tekster til de kuriale udkast, og teologer som Rahner og Ratzinger leverede materiale, der kunne bruges i dette arbejde.<\/p>\n\n\n\n Rahners vigtigste arbejdsomr\u00e5de var ekklesiologien, l\u00e6ren om Kirken. Han arbejdede for en st\u00e6rkere forst\u00e5else af kollegialiteten, de lokale kirker og det permanente diakonat. Han st\u00f8ttede ogs\u00e5, at mariologien blev indarbejdet i koncilets samlede l\u00e6re om Kirken frem for at st\u00e5 i et isoleret dokument. I arbejdet med Gaudium et spes<\/em> s\u00f8gte han samtidig at d\u00e6mpe, hvad han opfattede som en for optimistisk forst\u00e5else af mennesket, ved at fastholde korsets betydning. Hans teologi forblev dog grundl\u00e6ggende \u00e5ben over for verden og optaget af, hvordan kristendommen kunne blive forst\u00e5elig for moderne mennesker.<\/p>\n\n\n\n Ratzinger var ligeledes en offentlig og indflydelsesrig skikkelse. Han holdt foredrag, orienterede biskopper og offentliggjorde kommentarer til koncilets arbejde. Sammen med Rahner arbejdede han p\u00e5 en alternativ tekst om \u00e5benbaringen, som fik betydning for Dei verbum<\/em>. Hans pastorale bekymring var reel, men den havde en anden retning end Rahners. Hvor Rahner spurgte, hvordan Kirken kunne n\u00e6rme sig det moderne menneske, spurgte Ratzinger snarere, hvordan mennesket og verden kunne f\u00f8res ind i det kristne budskab. Han var is\u00e6r optaget af \u00e5benbaringen, Skriften, Traditionen og troens sandhed.<\/p>\n\n\n\n Samarbejdet var \u00e6gte og frugtbart. Rahner noterede under koncilet, at han arbejdede godt sammen med Ratzinger. De var f\u00e6lles om bestemte reformm\u00e5l og kritikken af et stivnet kirkeligt sprog, men ikke om alle teologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Deres forskellige syn p\u00e5 verden og sandheden var allerede til stede.<\/p>\n\n\n\n Efter koncilet blev det vanskeligt at skelne mellem dets tekster og alle de h\u00e5b, fortolkninger og initiativer, der blev knyttet til dem. B\u00e5de Rahner og Ratzinger blev p\u00e5virket af koncilet, men de reagerede forskelligt p\u00e5 udviklingen i Kirken og samfundet. Putz placerer denne udvikling i den vesttyske sammenh\u00e6ng i slutningen af 1960\u2019erne. Studenteropr\u00f8ret var ikke kun inspireret af internationale konflikter, men ogs\u00e5 et opg\u00f8r med, at personer med en belastet fortid fra nazitiden igen sad i magtfulde stillinger. Protesterne blev mere intense efter drabet p\u00e5 studenten Benno Ohnesorg i 1967, og ogs\u00e5 det teologiske fakultet i T\u00fcbingen blev ber\u00f8rt af demonstrationer, boykotter og bes\u00e6ttelser.<\/p>\n\n\n\n Ratzinger var mere tilbageholdende end flere af sine kolleger og undgik den direkte konfrontation med studenterne. Hans K\u00fcng og andre gik ind i diskussionerne, mens Ratzinger trak sig tilbage og koncentrerede sig om sit skriftlige arbejde. Studenteropr\u00f8ret kan if\u00f8lge Putz have virket som en katalysator, men det skabte ikke hans grundl\u00e6ggende holdning. Allerede f\u00f8r 1968 havde han advaret mod en efterkoncili\u00e6r udvikling, hvor liturgien enten blev fastl\u00e5st i arkaiske former eller ukritisk overgivet til modernisering.<\/p>\n\n\n\n Ratzingers bog Einf\u00fchrung in das Christentum<\/em> fra 1968 bliver et centralt vidnesbyrd i Putz\u2019 argumentation. Ratzinger beskriver her en kristen tro omgivet af en usikkerhed, der efter hans mening var uden fortilf\u00e6lde. Han sammenligner tidens begejstring for stadige forandringer med eventyret om Hans i lykken, som bytter sit guld bort for ting af stadig mindre v\u00e6rdi og til sidst st\u00e5r tomh\u00e6ndet, men tror sig befriet. P\u00e5 samme m\u00e5de frygtede Ratzinger, at kristendommens egentlige indhold blev givet v\u00e6k gennem stadig nye fortolkninger.<\/p>\n\n\n\n Ratzinger kritiserede en moderne t\u00e6nkning, hvor kun det historisk forklarlige eller teknisk mulige blev regnet for sand erkendelse. Han mente, at teologien f\u00f8rst havde fors\u00f8gt at g\u00f8re troen trov\u00e6rdig gennem historisk rekonstruktion og siden risikerede at reducere den til politisk handling. Historie, videnskab og handling var ikke uforenelige med kristendommen, men kunne ikke erstatte trosbekendelsens \u00bbjeg tror\u00ab. Forst\u00e5elsen af troen udspringer ikke af naturvidenskabelig eller teknologisk viden. Troen m\u00e5 tale rationelt og forst\u00e5eligt om Gud, men dens sandhed er ikke afh\u00e6ngig af skiftende kulturer. Den tidlige kristendoms m\u00f8de med gr\u00e6sk t\u00e6nkning blev derfor afg\u00f8rende for forbindelsen mellem tro, fornuft og sandhed.<\/p>\n\n\n\n Putz ser her b\u00e5de styrken og begr\u00e6nsningen i Ratzingers position. Den fastholder, at sandhed ikke blot kan forhandles kulturelt, men g\u00f8r det samtidig vanskeligt at give plads til den inkulturation, som koncilets \u00e5bning mod forskellige folkeslag og kulturer kunne f\u00f8re til. Ratzinger ans\u00e5 ikke f\u00f8rst og fremmest verden som den m\u00e5lestok, Kirken skulle tilpasse sig. Han s\u00e5 det som sin opgave at v\u00e6rne Kirken mod, at dens budskab blev opl\u00f8st i modernitetens forestillinger.<\/p>\n\n\n\n Rahner reagerede anderledes p\u00e5 den samme tid. Han engagerede sig i en fortsat fornyelse af Kirken og s\u00f8gte dialog med mennesker uden for den. Han arbejdede tv\u00e6rfagligt og fors\u00f8gte at formulere de kristne l\u00e6res\u00e6tninger, s\u00e5 de kunne forst\u00e5s i lyset af samtidens erfaringer og videnskaber. Hans \u00e5benhed bet\u00f8d dog ikke, at alle fortolkninger var lige gyldige. Han fastholdt eksempelvis, at Kirken m\u00e5tte gribe ind, hvis Kristi menneskelighed blev fremh\u00e6vet p\u00e5 bekostning af hans guddommelighed.<\/p>\n\n\n\n Sammen med Johann Baptist Metz beskrev Rahner tre centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l for Kirken efter koncilet: sp\u00f8rgsm\u00e5let om Gud i en sekulariseret tid, balancen i kristologien mellem forst\u00e5elsen af Kristus \u00bbnedefra\u00ab og \u00bboppefra\u00ab samt det enkelte menneskes sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt Guds n\u00e5de virkelig g\u00e6lder det i dets konkrete liv. Rahner s\u00e5 teologisk pluralisme som n\u00f8dvendig. Sandheden m\u00e5tte fortsat s\u00f8ges og dr\u00f8ftes, selv om Kirken havde pligt til at afvise egentlige vildfarelser. Denne villighed til fortsat samtale adskilte sig fra Ratzingers st\u00e6rkere betoning af en sandhed, der best\u00e5r uafh\u00e6ngigt af kulturelle forandringer.<\/p>\n\n\n\n Rahner kaldte Andet Vatikankoncil det f\u00f8rste koncil for en egentlig verdenskirke. Konsekvensen m\u00e5tte v\u00e6re mere end overs\u00e6ttelse af en europ\u00e6isk kristendom til andre sprog. Troen og liturgien m\u00e5tte f\u00e5 lokale udtryksformer, og lokale teologier m\u00e5tte udvikles i m\u00f8det mellem evangeliet og forskellige kulturer. Kirken kunne ikke l\u00e6ngere optr\u00e6de som en europ\u00e6isk institution, der eksporterede f\u00e6rdige svar til resten af verden.<\/p>\n\n\n\n Efter Rahners opfattelse havde Kirken ved koncilet frivilligt og uigenkaldeligt begr\u00e6nset en forestilling om absolut central magt og \u00e5bnet for en pluralisme, som svarede til Kirkens egentlige v\u00e6sen. Han advarede mod, at biskopper, pr\u00e6ster eller l\u00e6gfolk gjorde deres egen forst\u00e5else af den uforanderlige sandhed til et middel til at begr\u00e6nse andres frihed. Han var kritisk over for en trosl\u00e6remyndighed, der hovedsageligt reagerede p\u00e5 forandringer ved at advare og forbyde, men mente ikke, at denne arbejdsform beh\u00f8vede at v\u00e6re permanent.<\/p>\n\n\n\n Rahner forventede, at teologien ville udvikle sig til en virkelig verdensteologi, blandt andet gennem lokale teologier som befrielsesteologien. Han mente samtidig, at Europas s\u00e6rlige opgave var at tale til de mennesker, som havde mistet troen eller var blevet fremmede for kristendommen. Kirkens udfordringer var ikke de samme overalt, og en verdensomsp\u00e6ndende kirke m\u00e5tte acceptere denne forskellighed. Hans frelsesforst\u00e5else var tilsvarende vid: Guds n\u00e5de tilbydes alle frie mennesker, ogs\u00e5 selv om de kan afvise den. Frelsen, ikke fortabelsen, havde forrang i hans perspektiv.<\/p>\n\n\n\n Putz konkluderer, at b\u00e5de Rahner og Ratzinger udviklede sig, men ikke p\u00e5 samme m\u00e5de. Ratzingers senere strenge holdninger var ikke et brud med hans tidligere teologi. Hans mistillid til en ukritisk tilpasning til verden, hans augustinske orientering, hans v\u00e6gt p\u00e5 kirkef\u00e6drene og hans forst\u00e5else af sandheden fandtes allerede f\u00f8r koncilet. Efter koncilet blev disse tr\u00e6k sk\u00e6rpet, fordi han mente, at Kirken var i fare for at miste sit egentlige \u00e5ndelige indhold.<\/p>\n\n\n\n Studenteropr\u00f8ret og uroen omkring 1968 kan have forst\u00e6rket denne reaktion, men de forklarer den ikke i sig selv. Putz afviser ogs\u00e5, at Ratzingers udvikling blot kan reduceres til magtbeg\u00e6r. Hans bekymring for Kirken var efter forfatterens vurdering oprigtig. Han handlede h\u00e5rdt, fordi han mente, at han m\u00e5tte beskytte Kirkens identitet og f\u00f8re den tilbage til koncilets sande hensigt, ikke fordi han \u00f8nskede at oph\u00e6ve koncilet.<\/p>\n\n\n\n Rahner bev\u00e6gede sig l\u00e6ngere. F\u00f8r koncilet betragtede han Kirken som klart hierarkisk og havde vanskeligt ved overhovedet at forestille sig demokratiske elementer i dens liv. Efter koncilet blev han mere villig til at dr\u00f8fte s\u00e5danne muligheder og til at g\u00e5 l\u00e6ngere, end han selv havde anset for muligt i 1962. For ham var forandring ikke et brud med traditionen, men en n\u00f8dvendig del af en levende traditions forts\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n Putz formulerer derfor sin konklusion skarpt: Hvis \u00e9n af de to oplevede en egentlig omvendelse gennem Andet Vatikankoncil, var det Rahner. Koncilet blev hans \u00bbvej til Damaskus\u00ab. Ratzinger \u00e6ndrede ikke sit teologiske grundlag, men lagde efter koncilet stadig st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 at beskytte det.<\/p>\n\n\n\n Artiklen fremstiller ikke Ratzinger som en simpel modstander af Andet Vatikankoncil. Han var en vigtig deltager i dets fornyelsesarbejde og delte flere af Rahners kritikpunkter. Men de to forstod fornyelsen forskelligt. Rahner s\u00e5 koncilet som begyndelsen p\u00e5 en fortsat overgang til noget nyt, hvor Kirken m\u00e5tte tr\u00e6de ind i verden, lytte til forskellige kulturer og acceptere en uundg\u00e5elig pluralisme. Ratzinger s\u00e5 fornyelsen som en tilbagevenden til kristendommens sande kilder, s\u00e5 Kirken kunne m\u00f8de verden uden at miste sig selv.<\/p>\n\n\n\n Putz har tydelig sympati for Rahners tillid til udvikling og \u00e5benhed. Han beskriver frygt som en st\u00e6rk drivkraft i Ratzingers teologi og mener, at denne frygt fik ham til at v\u00e6lge h\u00e5rde midler for at bevare Kirkens best\u00e5ende orden. Samtidig anerkender han Ratzinger som en teolog med stor dybde og intelligens og understreger, at hans bekymringer var \u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n Artiklens v\u00e6sentligste bidrag er ikke blot p\u00e5standen om, at Ratzinger \u00bbikke \u00e6ndrede sig\u00ab. Den viser, at f\u00e6lles deltagelse i koncilets reformarbejde ikke bet\u00f8d f\u00e6lles forst\u00e5else af reformens m\u00e5l. Ratzinger og Rahner kunne st\u00e5 sammen om at afvise stivnet nyskolastik, styrke bispekollegialiteten og forny koncilets tekster, men de gav forskellige svar p\u00e5 det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Skal Kirken f\u00f8rst og fremmest \u00e5bne sig mere mod verden, eller skal den beskytte sin s\u00e6rlige identitet mod verdens krav? Titlens udsagn \u2013 \u00bbJeg \u00e6ndrede mig ikke; det gjorde de\u00ab \u2013 er ikke hele sandheden, men rummer if\u00f8lge artiklen en betydelig historisk og teologisk pointe.<\/p>\n\n\n\n Oliver Putz, \u00bbI Did Not Change; They Did! \u2013 Joseph Ratzinger, Karl Rahner and the Second Vatican Council\u00ab, i New Wineskins<\/em>, s. 11-30. Referatet er udarbejdet p\u00e5 grundlag af den vedh\u00e6ftede PDF.<\/p>\n\n\n\n Hele den engelske originalartikel kan downloades fra Academia.edu.<\/p>\n\n\n\n Dette er et udvidet referat af Oliver Putz\u2019 argumentation. Formuleringer som \u00bbPutz mener\u00ab, \u00bbforfatteren h\u00e6vder\u00ab og tilsvarende markerer artikelens vurderinger. Referatet tager ikke selvst\u00e6ndigt stilling til, om Putz\u2019 fortolkning af Ratzinger, Rahner eller Andet Vatikankoncil er teologisk eller historisk overbevisende.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Joseph Ratzinger (1927\u20132022)<\/strong> Karl Rahner (1904\u20131984)<\/strong> Andet Vatikankoncil<\/strong> F\u00e6lles udgangspunkt<\/strong> Forskellen mellem dem<\/strong> Joseph Ratzinger og Karl Rahner stod sammen om fornyelsen ved Andet Vatikankoncil, men gik senere i hver sin retning. I et udvidet referat af Oliver Putz\u2019 artikel unders\u00f8ges p\u00e5standen om, at Ratzinger ikke \u00e6ndrede sit teologiske grundlag, mens Rahner blev den af de to, der bev\u00e6gede sig l\u00e6ngst.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23878,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Joseph Ratzinger til venstre og Karl Rahner til h\u00f8jre. De to tyske teologer fik stor indflydelse p\u00e5 Andet Vatikankoncil, men kom efter koncilet til at repr\u00e6sentere forskellige syn p\u00e5 Kirkens forhold til den moderne verden. Collage med koncilet i Peterskirken som baggrund. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23875","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23875","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23875"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23875\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23881,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23875\/revisions\/23881"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23878"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23875"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23875"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23875"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Forestillingen om to faste lejre<\/h2>\n\n\n\n
De f\u00f8rste reaktioner p\u00e5 et nyt koncil<\/h2>\n\n\n\n
F\u00e6lles kritik \u2013 forskellige begrundelser<\/h2>\n\n\n\n
Samarbejdet ved Andet Vatikankoncil<\/h2>\n\n\n\n
Efter koncilet: Forskellene tr\u00e6der frem<\/h2>\n\n\n\n
Ratzingers svar: Troens sandhed m\u00e5 bevares<\/h2>\n\n\n\n
Rahners svar: Kirken som verdensomsp\u00e6ndende f\u00e6llesskab<\/h2>\n\n\n\n
Hvem \u00e6ndrede sig mest?<\/h2>\n\n\n\n
Forfatterens samlede vurdering<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\nKilde og originalartikel<\/h2>\n\n\n\n
Om referatet<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Ratzinger, Rahner og koncilet<\/h2>\n\n\n\n
Tysk pr\u00e6st og teolog. Deltog i Andet Vatikankoncil som teologisk r\u00e5dgiver for kardinal Joseph Frings. Blev senere \u00e6rkebiskop, kardinal og pr\u00e6fekt for Trosl\u00e6rekongregationen. Pave Benedikt XVI fra 2005 til 2013.<\/p>\n\n\n\n
Tysk jesuit og en af det 20. \u00e5rhundredes mest indflydelsesrige katolske teologer. Deltog som teologisk r\u00e5dgiver ved koncilet og bidrog blandt andet til arbejdet med teksterne om Kirken, \u00e5benbaringen og Kirkens forhold til verden.<\/p>\n\n\n\n
Blev indkaldt af pave Johannes XXIII og afholdt i Rom fra 1962 til 1965. Koncilet behandlede blandt andet liturgien, \u00e5benbaringen, Kirkens v\u00e6sen, bispekollegialiteten, \u00f8kumenikken og forholdet til det moderne samfund.<\/p>\n\n\n\n
Ratzinger og Rahner \u00f8nskede begge en fornyelse af Kirken og kritiserede de oprindelige tekstudkast for at v\u00e6re for akademiske og utilstr\u00e6kkeligt pastorale.<\/p>\n\n\n\n
Rahner lagde efter koncilet st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 \u00e5benhed, pluralisme og Kirkens m\u00f8de med verden. Ratzinger advarede mod fortolkninger, som efter hans mening kunne sv\u00e6kke troens indhold og Kirkens identitet.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"