Sankt Hildegard af Bingen udtrykte troen gennem syner, musik og skaberv\u00e6rkets sk\u00f8nhed. Sankt Robert Bellarmin forsvarede den med teologisk klarhed. Trods deres forskellighed var de f\u00e6lles om at stille deres evner i Kirkens tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt<\/strong>: Den 17. september mindes Den Katolske Kirke Sankt Hildegard af Bingen og Sankt Robert Bellarmin. Hun var benediktinernonne, mystiker og komponist. Han var jesuit, kardinal og en af modreformationens store teologer. Begge er kirkel\u00e6rere og viser, at troen m\u00e5 favne b\u00e5de forstand, sk\u00f8nhed, b\u00f8n og handling.<\/p>\n\n\n\n De to helgener synes ved f\u00f8rste blik at st\u00e5 langt fra hinanden. Sankt Hildegard af Bingen var middelalderens benediktinernonne, mystiker, komponist og klosterleder. Sankt Robert Bellarmin var jesuit, kardinal og en af modreformationens betydeligste teologer. Hun skrev om sine syner, komponerede musik og betragtede skaberv\u00e6rket som gennemstr\u00f8mmet af Guds liv. Han forsvarede den katolske tro med l\u00e6rdom, pr\u00e6cision og en sj\u00e6lden evne til at forklare vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n De levede med mere end fire hundrede \u00e5rs mellemrum, men de var f\u00e6lles om noget afg\u00f8rende. Ingen af dem ville skille troen fra resten af livet. Hos Hildegard m\u00e5tte teologi, musik, natur og menneskets legeme ses i lyset af Skaberen. Hos Bellarmin m\u00e5tte Kirkens l\u00e6re forbindes med b\u00f8n, personlig omvendelse og omsorg for de fattige. For dem var troen ikke et omr\u00e5de ved siden af verden. Den var det lys, verden skulle betragtes i.<\/p>\n\n\n\n Hildegard blev f\u00f8dt omkring 1098 i det nuv\u00e6rende Tyskland og kom som ung til et benediktinsk klostermilj\u00f8. Senere blev hun abbedisse og grundlagde klostre ved Rupertsberg og Eibingen. Hun d\u00f8de den 17. september 1179. Gennem det meste af sit liv oplevede hun syner, men hun t\u00f8vede l\u00e6nge med at skrive om dem. Hun vidste, at \u00e5ndelige oplevelser kan misforst\u00e5s, og hun \u00f8nskede ikke at g\u00f8re sig selv til centrum. F\u00f8rst efter kirkelig pr\u00f8velse begyndte hun arbejdet med sit store v\u00e6rk Scivias<\/em> \u2013 \u00bbKend vejene\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Hildegards verden var ikke opdelt i det \u00e5ndelige og det jordiske. Hun betragtede mennesket, naturen og hele kosmos som dele af Guds skaberv\u00e6rk. Planter, dyr, legeme og sj\u00e6l havde deres plads i en orden, som mennesket ikke selv havde skabt. Hun interesserede sig for sygdomme og l\u00e6geplanter, men hendes naturopfattelse var b\u00e5ret af troen p\u00e5, at skaberv\u00e6rket har en mening, fordi det kommer fra Gud.<\/p>\n\n\n\n I hendes skrifter m\u00f8der man tanken om en livskraft og gr\u00f8n frodighed, ofte udtrykt med det latinske ord viriditas<\/em>. Synden udt\u00f8rrer mennesket, mens Guds n\u00e5de igen kan g\u00f8re livet frugtbart. Det billede taler ogs\u00e5 til en tid, hvor mange mennesker lever med en f\u00f8lelse af indre udmattelse. Troen l\u00e6gger ikke endnu en byrde p\u00e5 det overbelastede menneske. Den f\u00f8rer tilbage til den kilde, som livet kommer fra.<\/p>\n\n\n\n Hildegard skrev ogs\u00e5 musik. Hendes hymner og antifoner har en l\u00f8ftet tone, som kan virke fremmed for moderne \u00f8rer. Musikken skulle ikke pynte p\u00e5 ordene, men udtrykke det, almindeligt sprog ikke kunne rumme. Menneskets stemme kunne blive en svag genklang af den himmelske lovsang.<\/p>\n\n\n\n Her udfordrer Hildegard ogs\u00e5 nutidens Kirke. Troen kan ikke reduceres til regler, holdninger og kirkelige debatter. Den skal bedes, synges og fejres. Hvis troen alene bliver forklaring, mister den sin varme. Hvis den alene bliver f\u00f8lelse, mister den sin retning. Hos Hildegard m\u00f8des l\u00e6ren, sk\u00f8nheden og tilbedelsen.<\/p>\n\n\n\n Hun var ikke en verdensfjern mystiker. Hun skrev til paver, biskopper, kejsere og pr\u00e6ster og kunne tale skarpt, n\u00e5r hun mente, at Kirkens ledere svigtede deres ansvar. Hendes lydighed mod Kirken gjorde hende ikke tavs, men gav hende mod til at kalde Kirken tilbage til evangeliet. Pave Benedikt XVI udn\u00e6vnte hende i 2012 til kirkel\u00e6rer som anerkendelse af hendes hellige liv og hendes betydning for Kirkens l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Robert Bellarmin blev f\u00f8dt i Montepulciano i Italien i 1542, f\u00e5 \u00e5rtier efter reformationens begyndelse. Han indtr\u00e5dte i jesuiterordenen og blev en af sin tids mest l\u00e6rde teologer. Han underviste i Leuven og Rom og skrev et omfattende v\u00e6rk om de stridssp\u00f8rgsm\u00e5l, som skilte katolikker og protestanter. Han behandlede blandt andet sp\u00f8rgsm\u00e5l om Kirken, sakramenterne, pavens embede, n\u00e5den og forholdet mellem Skriften og Traditionen.<\/p>\n\n\n\n Bellarmin levede i en tid, hvor religi\u00f8se uenigheder splittede familier, byer og hele lande. Hans opgave blev at forklare og forsvare den katolske tro over for reformatorernes indvendinger. Han gjorde det med en grundighed, som ogs\u00e5 hans modstandere m\u00e5tte respektere. Han gengav deres argumenter alvorligt, f\u00f8r han svarede p\u00e5 dem. Sandheden havde ikke brug for, at modstanderen blev gjort dummere eller d\u00e5rligere, end han var.<\/p>\n\n\n\n Han blev kardinal og senere \u00e6rkebiskop af Capua, men de h\u00f8je embeder blev ikke en anledning til et bekvemt liv. Bellarmin levede enkelt og gav meget af det, han ejede, til fattige. Han skrev store teologiske v\u00e6rker for l\u00e6rde, men ogs\u00e5 katekismer for almindelige troende. Kirkens l\u00e6re skulle ikke gemmes i bibliotekerne. Den skulle kunne forst\u00e5s af b\u00f8rn, familier og mennesker uden lang uddannelse.<\/p>\n\n\n\n Robert Bellarmins navn forbindes ofte med Galileo Galilei og striden om Jordens bev\u00e6gelse omkring Solen. Bellarmin mente, at man m\u00e5tte skelne mellem en teori og noget, der var sikkert bevist. Samtidig erkendte han, at en sikker naturvidenskabelig p\u00e5visning ville kr\u00e6ve en ny overvejelse af fortolkningen af de bibelske tekster, som umiddelbart syntes at sige noget andet. Hans synspunkter tilh\u00f8rte hans tid, men de var mere nuancerede end den enkle fort\u00e6lling om tro mod videnskab.<\/p>\n\n\n\n Bellarmins vigtigste arv ligger et andet sted. Han var overbevist om, at troen t\u00e5ler at blive unders\u00f8gt, forklaret og forsvaret. Den katolske tro kr\u00e6ver ikke, at mennesket l\u00e6gger forstanden fra sig. Forstanden skal bruges redeligt, men den skal ogs\u00e5 kende sin gr\u00e6nse. Teologisk l\u00e6rdom bliver farlig, hvis den f\u00f8rer til hovmod, og kirkelig magt mister sin berettigelse, hvis den ikke bliver til tjeneste.<\/p>\n\n\n\n Bellarmin d\u00f8de den 17. september 1621. Han blev helgenk\u00e5ret i 1930 og \u00e5ret efter udn\u00e6vnt til kirkel\u00e6rer. Hans liv minder Kirken om, at klarhed ikke beh\u00f8ver at blive til h\u00e5rdhed. Troen kan forsvares uden at blive brugt som et v\u00e5ben mod andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n Hildegard og Bellarmin udtrykte troen p\u00e5 vidt forskellige m\u00e5der. Hos Hildegard m\u00f8der man billeder, musik, syner og en st\u00e6rk sans for skaberv\u00e6rkets sammenh\u00e6ng. Hos Bellarmin m\u00f8der man argumenter, definitioner og en omhyggelig skelnen mellem sandt og falsk. Kirken har brug for begge stemmer.<\/p>\n\n\n\n Uden Bellarmins klarhed kan troen opl\u00f8ses i personlige f\u00f8lelser, hvor enhver skaber sin egen sandhed. Uden Hildegards blik for sk\u00f8nheden kan troen blive t\u00f8r og reduceret til korrekte formuleringer. L\u00e6ren giver troen fasthed. Musikken, poesien og liturgien \u00e5bner mennesket for det, som ikke kan rummes fuldst\u00e6ndigt i ord.<\/p>\n\n\n\n De to helgener peger samtidig p\u00e5 en svaghed i vor egen tid. Vi bliver ofte stillet over for et valg mellem tanke og f\u00f8lelse, mellem sandhed og sk\u00f8nhed, mellem tro og viden. Hildegard og Bellarmin afviste dette valg. Sandheden skal s\u00f8ges med hele mennesket. Den skal studeres, bedes, leves og synges.<\/p>\n\n\n\n Hildegards syner og Bellarmins l\u00e6rdom gjorde dem ikke i sig selv til helgener. Det afg\u00f8rende var, hvad de lod deres evner tjene. Hun brugte sine gaver til at kalde mennesker tilbage til Skaberen. Han brugte sin l\u00e6rdom til at tjene Kirken og forklare dens tro. Begge forstod, at selv store evner bliver fordrejet, hvis mennesket bruger dem til at g\u00f8re sig selv st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n Den 17. september stiller Kirken to meget forskellige skikkelser foran os. Hildegard minder os om, at verden endnu b\u00e6rer spor af sin Skaber, og at mennesket m\u00e5 l\u00e6re at se og lytte. Bellarmin minder os om, at troen har et indhold, som skal l\u00e6res, beskyttes og gives videre. Sammen viser de, at den katolske tro hverken er blind f\u00f8lelse eller kold teori. Den er et liv vendt mod Gud \u2013 med forstand, sanser, samvittighed og hjerte.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kirkel\u00e6rer<\/strong> er en titel, Kirken giver til helgener, hvis undervisning har haft s\u00e6rlig betydning for forst\u00e5elsen og formidlingen af den katolske tro.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 17. SEPTEMBER \u00b7 To meget forskellige kirkel\u00e6rere forenede k\u00e6rligheden til Gud med en st\u00e6rk vilje til at forst\u00e5 og formidle troen. Kirken mindes dem den 17. september. Hildegard lod troen f\u00e5 stemme gennem syner og musik, mens Bellarmin forsvarede den med teologisk klarhed og gjorde Kirkens l\u00e6re tilg\u00e6ngelig for almindelige troende.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23861,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Hildegard af Bingen og Sankt Robert Bellarmin var kirkel\u00e6rere med hver sin stemme. Hun forbandt troen med musik, syner og skaberv\u00e6rkets liv, mens han forsvarede den katolske tro med teologisk klarhed. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[1293,1294],"class_list":["post-23856","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken","tag-hildegard-af-bingen","tag-robert-bellarmin"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23856","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23856"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23856\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23863,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23856\/revisions\/23863"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23856"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23856"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23856"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Hildegard s\u00e5 skaberv\u00e6rket som en helhed<\/h2>\n\n\n\n
Musikken bar troen<\/h2>\n\n\n\n
Bellarmin i stridens \u00e5rhundrede<\/h2>\n\n\n\n
Klarhed uden h\u00e5rdhed<\/h2>\n\n\n\n
Kirken har brug for begge stemmer<\/h2>\n\n\n\n
Gaverne skulle tjene Gud<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: To kirkel\u00e6rere den 17. september<\/h2>\n\n\n\n
Sankt Hildegard af Bingen<\/h3>\n\n\n\n
\n
Sankt Robert Bellarmin<\/h3>\n\n\n\n
\n