Kristendommens tilbagegang skyldes ikke kun teologisk tvivl eller et bevidst opg\u00f8r med Kirken. Den kristne tro er ogs\u00e5 blevet sv\u00e6kket af et hverdagsliv, hvor arbejde, forbrug, aktiviteter og sk\u00e6rme optager n\u00e6sten al tid og opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Det hurtige liv er ikke hele forklaringen p\u00e5 kristendommens tilbagegang, men det har hjulpet den p\u00e5 vej. Den kristne tro er ikke altid blevet valgt fra efter lange overvejelser. Den er blevet presset ud af kalenderen. Samtidig har troens tilbagegang fjernet s\u00f8ndagen og hvilen som gr\u00e6nser for arbejdets og forbrugets krav.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen blev ikke afviklet ved \u00e9n stor beslutning. De fleste mennesker satte sig ikke ned og unders\u00f8gte den kristne tros p\u00e5stande, f\u00f8r de forkastede dem. Der blev ikke n\u00f8dvendigvis gjort op med Gud, Bibelen eller Kirkens l\u00e6re. Troen gled snarere ud af hverdagen, lidt efter lidt, mens noget andet overtog tiden og opm\u00e6rksomheden.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8ndagsmessen eller gudstjenesten blev sprunget over, fordi familien havde en anden aftale. Aftenb\u00f8nnen forsvandt, fordi alle var tr\u00e6tte. Bordb\u00f8nnen blev opgivet, fordi den f\u00f8ltes fremmed. B\u00f8rnene l\u00e6rte ikke Fadervor, fordi deres for\u00e6ldre heller ikke l\u00e6ngere brugte det. Bibelen blev st\u00e5ende i reolen, mens telefonen l\u00e5 inden for r\u00e6kkevidde. Ingen traf n\u00f8dvendigvis en afg\u00f8rende beslutning om at forlade den kristne tro. Den blev blot ikke l\u00e6ngere levet.<\/p>\n\n\n\n Kristendommens tilbagegang har mange \u00e5rsager. Oplysningstidens kritik, videnskabelige og kulturelle forandringer, individualiseringen og kirkernes egne svigt har spillet en v\u00e6sentlig rolle. Seksuelle overgreb, magtmisbrug og manglende trov\u00e6rdighed har kostet dyrt. Det ville v\u00e6re for enkelt at forklare udviklingen alene med forbrug og travlhed. Men det ville v\u00e6re lige s\u00e5 forkert at overse den livsform, som gradvist har gjort troen fremmed for mange mennesker.<\/p>\n\n\n\n Det moderne familieliv kr\u00e6ver meget. Der skal tjenes penge, betales for bolig og k\u00f8bes ind. B\u00f8rnene skal afleveres, hentes, opdrages og beskyttes. Arbejdet skal passes, beskeder besvares og aftaler huskes. Der skal laves mad, vaskes t\u00f8j og k\u00f8res til skole, sport, musik og f\u00f8dselsdage. Samtidig forventes der overskud til venner, motion, nyheder, ferie og et familieliv, der er mere end praktisk planl\u00e6gning.<\/p>\n\n\n\n Usikkerheden om freden i verden, \u00f8konomien og fremtiden l\u00e6gger sig oven p\u00e5 hverdagens krav. Krig og politisk uro tr\u00e6nger ind i hjemmet gennem medierne. Boligpriser, renter og stigende udgifter m\u00e6rkes direkte. Den store uro f\u00f8jer sig til bekymringen for arbejdet, b\u00f8rnene og alt det, der ogs\u00e5 skal fungere i morgen.<\/p>\n\n\n\n Hertil kommer sk\u00e6rmene. Telefonen ligger p\u00e5 bordet som en lille klokke, der n\u00e5r som helst kan kr\u00e6ve opm\u00e6rksomhed. Der er altid endnu en besked, endnu en nyhed og endnu et billede, som skal ses. Selv de stille \u00f8jeblikke bliver fyldt ud. Ventetid, togture og pauser, der tidligere kunne give tankerne plads, bliver straks optaget af noget andet.<\/p>\n\n\n\n Troen beh\u00f8ver tid og opm\u00e6rksomhed. B\u00f8nnen kr\u00e6ver ikke n\u00f8dvendigvis mange minutter, men den kr\u00e6ver, at mennesket standser. Messen kr\u00e6ver, at s\u00f8ndagen ikke er fyldt helt op. Bibelen kr\u00e6ver ro nok til, at ordene kan blive l\u00e6st og h\u00f8rt. Hvis alle ophold i hverdagen forsvinder, bliver det vanskeligere at fastholde et levende forhold til Gud.<\/p>\n\n\n\n Det siges ofte, at det enkelte menneske selv v\u00e6lger sit liv. Arbejde, bolig, familie, forbrug, ferie og fritid bliver fremstillet som personlige beslutninger. Men de fleste v\u00e6lger ikke selv transporttiden til arbejdet, boligpriserne, renten, arbejdstempoet eller institutionernes \u00e5bningstider. De v\u00e6lger heller ikke, at arbejdspladsen, banken, kommunen, skolen og l\u00e6gen forventer digital tilg\u00e6ngelighed.<\/p>\n\n\n\n Mange kan ikke uden videre g\u00e5 ned i arbejdstid, flytte t\u00e6ttere p\u00e5 arbejdet eller finde en billigere bolig. Valgfriheden er heller ikke ens for alle. En familie med h\u00f8j indkomst og opsparing har andre muligheder end en enlig fors\u00f8rger eller en familie, der allerede vender hver krone. Det ville v\u00e6re urimeligt at g\u00f8re det enkle liv til endnu et krav, som pressede mennesker ogs\u00e5 skal leve op til.<\/p>\n\n\n\n Alligevel er mennesket ikke uden muligheder. En familie kan v\u00e6lge f\u00e6rre fritidsaktiviteter, et lavere forbrug eller en enklere ferie. M\u00e5ske kan en aften om ugen friholdes for aftaler og sk\u00e6rme. M\u00e5ske kan s\u00f8ndagsmessen f\u00e5 f\u00f8rstepladsen i kalenderen i stedet for den plads, der eventuelt er tilbage, n\u00e5r alt andet er planlagt.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5danne valg har en pris. F\u00e6rre arbejdstimer betyder lavere indkomst. Mindre forbrug betyder, at familien m\u00e5 undv\u00e6re noget, som andre tager for givet. Fravalget af aktiviteter kan v\u00e6kke frygt for, at b\u00f8rnene g\u00e5r glip af muligheder. Det frie valg findes, men det foretages aldrig i et tomrum.<\/p>\n\n\n\n Forbrugssamfundet lever af, at mennesket ikke bliver tilfreds. Noget skal hele tiden forbedres, udskiftes eller opleves. Boligen kan blive st\u00f8rre, bilen nyere, ferien l\u00e6ngere og kroppen bedre. Sociale medier g\u00f8r det muligt at sammenligne hverdagen med andres h\u00f8jdepunkter fra morgen til aften. Livet kommer let til at se lidt mindre vellykket ud, end det burde v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen taler et andet sprog. Den siger ikke, at materielle goder er onde, eller at gl\u00e6den ved et godt m\u00e5ltid, et hjem eller en rejse er forkert. Men den fastholder, at menneskets dybeste l\u00e6ngsel ikke kan m\u00e6ttes af det, der kan k\u00f8bes. Den taler om taknemmelighed, m\u00e5dehold, tjeneste, offer og afh\u00e6ngighed af Gud.<\/p>\n\n\n\n Det er en vanskelig tale i en kultur, der lever af at skabe nye behov. Forbruget lover en tilfredshed, som hele tiden ligger i den n\u00e6ste anskaffelse eller oplevelse. Troen peger derimod p\u00e5 en gave, som allerede er givet. Mennesket har v\u00e6rdi, f\u00f8r det har udrettet noget, og dets liv f\u00e5r ikke st\u00f8rre v\u00e6rdi af en h\u00f8jere indkomst, en nyere bil eller en mere imponerende ferie.<\/p>\n\n\n\n Forbruget optager ikke alene pengene, men ogs\u00e5 tiden. Hvis forbruget skal vokse, m\u00e5 arbejdet forts\u00e6tte, og hvis arbejdet fylder mere, bliver der mindre tid til b\u00f8rnene, \u00e6gtef\u00e6llen, vennerne, b\u00f8nnen og stilheden. Tiden bliver den knappeste ressource, mens tingene bliver flere.<\/p>\n\n\n\n Sammenh\u00e6ngen mellem det hurtige liv og kristendommens tilbagegang g\u00e5r begge veje. Travlheden og forbruget har sv\u00e6kket den kristne tros plads i hverdagen, men troens tilbagegang har ogs\u00e5 fjernet nogle af de gr\u00e6nser, der tidligere beskyttede mennesket mod arbejdets og markedets krav.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8ndagen var ikke blot en fridag. Den var Herrens dag. Arbejdet skulle standse, butikkerne lukke, og familien samles. Mennesket skulle hvile, ikke kun fordi kroppen havde brug for det, men fordi tiden ikke alene tilh\u00f8rte arbejdet, markedet eller den enkelte. S\u00f8ndagen mindede om, at mennesket er skabt til mere end produktion og forbrug.<\/p>\n\n\n\n Der var naturligvis ogs\u00e5 tidligere mennesker, som arbejdede h\u00e5rdt, var udmattede og havde ringe mulighed for hvile. Fortiden skal ikke g\u00f8res bedre, end den var. Men den f\u00e6lles s\u00f8ndag satte en gr\u00e6nse. Da den mistede sin religi\u00f8se betydning, blev den lettere til endnu en dag for handel, sport, reng\u00f8ring, havearbejde og praktiske g\u00f8rem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Messen skal nu konkurrere med alt det andet, familien kan foretage sig. Den bliver \u00e9t tilbud blandt mange og ofte det tilbud, der m\u00e5 vige. Ikke fordi familien n\u00f8dvendigvis har forkastet Gud, men fordi sportskampen, indk\u00f8bene, udflugten eller s\u00f8vnbehovet opleves mere presserende. Det, der ikke f\u00e5r en fast plads, bliver til sidst borte.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rn kan ikke forventes at bevare en tro, som de aldrig ser blive levet. Hvis kristendommen kun optr\u00e6der ved d\u00e5b, firmelse, bryllup og begravelse, l\u00e6rer b\u00f8rnene, at troen h\u00f8rer til livets h\u00f8jtidelige undtagelser. Hvis b\u00f8nnen aldrig h\u00f8res i hjemmet, og s\u00f8ndagsmessen altid m\u00e5 vige for andre planer, bliver budskabet tydeligt: Den kristne tro er mindre vigtig end det \u00f8vrige liv.<\/p>\n\n\n\n For\u00e6ldrene \u00f8nsker deres b\u00f8rn det bedste og fylder derfor ofte deres liv med muligheder. Men et godt barndomsliv kan ikke m\u00e5les i antallet af aktiviteter. B\u00f8rn har ogs\u00e5 brug for langsom tid, gentagelser og voksne, som ikke hele tiden er p\u00e5 vej videre. De har brug for m\u00e5ltider, hvor telefonerne ikke ligger p\u00e5 bordet, og aftener, hvor der ikke skal n\u00e5s noget bestemt.<\/p>\n\n\n\n Troen kan f\u00e5 plads i netop denne langsomme tid. En kort b\u00f8n ved m\u00e5ltidet, et korsets tegn ved sengetid, deltagelsen i s\u00f8ndagsmessen og fort\u00e6llingerne fra Bibelen kan blive en naturlig del af barnets verden. Det kr\u00e6ver ikke et perfekt katolsk hjem. Det kr\u00e6ver voksne, som viser, at Gud ikke er en tilf\u00f8jelse til livet, men en del af det.<\/p>\n\n\n\n Det er \u00e9n ting at se, at livet b\u00f8r indrettes anderledes. Det er noget andet at st\u00e5 fast, mens omgivelserne forts\u00e6tter i samme retning. Hvor hentes styrken til at v\u00e6lge mindre forbrug, f\u00e6rre aktiviteter og mere tid sammen, hvis familien dermed skiller sig ud?<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro giver ikke en f\u00e6rdig opskrift p\u00e5 arbejdstid, boligst\u00f8rrelse eller familiens \u00f8konomi. Men den giver et andet m\u00e5l for menneskelivet. Mennesket er skabt i Guds billede og har en v\u00e6rdi, som ikke vokser med indkomsten og ikke falder, fordi karrieren s\u00e6ttes p\u00e5 pause. B\u00f8rnene har ikke f\u00f8rst og fremmest brug for et perfekt hjem og kostbare oplevelser, men for voksne, der er til stede.<\/p>\n\n\n\n Styrken til at v\u00e6lge anderledes kommer ikke n\u00f8dvendigvis fra st\u00f8rre selvdisciplin. Den kan vokse i b\u00f8nnen, s\u00f8ndagsmessen og menighedens f\u00e6llesskab. Her m\u00f8des mennesker uden at skulle bevise deres nytte. Rosenkransen kan med sine gentagne b\u00f8nner s\u00e6nke tempoet og samle opm\u00e6rksomheden. Ikke som en flugt fra hverdagen, men som et sted, hvor det bliver muligt at skelne mellem det n\u00f8dvendige og det, der blot har f\u00e5et lov til at ligne en n\u00f8dvendighed.<\/p>\n\n\n\n Kristendommens tilbagegang kan ikke forklares alene med det hurtige liv og det store forbrug. Men en tro, der aldrig f\u00e5r tid, vaner og opm\u00e6rksomhed, vil langsomt sv\u00e6kkes. Det g\u00e6lder b\u00e5de den enkelte, familien og samfundet.<\/p>\n\n\n\n Der er brug for samfundsm\u00e6ssige \u00e6ndringer, som giver familier mere tid og beskytter hvilen. Arbejdspladser m\u00e5 tage ansvar for tempo og tilg\u00e6ngelighed. Den digitale udvikling m\u00e5 indrettes efter mennesker og ikke omvendt. S\u00f8ndagen b\u00f8r igen forsvares som andet og mere end en handels- og aktivitetsdag.<\/p>\n\n\n\n Men ansvaret kan ikke alene placeres hos samfundet. Den enkelte familie m\u00e5 ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvad der skal have f\u00f8rstepladsen. Hvad er n\u00f8dvendigt, og hvad har blot f\u00e5et lov til at ligne en n\u00f8dvendighed? Hvad skal b\u00f8rnene arve: en kalender fyldt med muligheder eller en tro, som kan b\u00e6re dem, n\u00e5r mulighederne ikke l\u00e6ngere sl\u00e5r til?<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro er ikke altid blevet forkastet. Den er blevet presset ud af kalenderen. Skal den igen f\u00e5 betydning, m\u00e5 den have tid, plads og vaner. Gud kan ikke reduceres til det, der eventuelt bliver tid til, n\u00e5r alt andet er n\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\nTroen forsvandt ikke p\u00e5 \u00e9n gang<\/h2>\n\n\n\n
En hverdag uden ophold<\/h2>\n\n\n\n
Vi v\u00e6lger selv \u2013 men g\u00f8r vi egentlig det?<\/h2>\n\n\n\n
Forbruget overtog l\u00e6ngslen<\/h2>\n\n\n\n
S\u00f8ndagen mistede sin betydning<\/h2>\n\n\n\n
B\u00f8rn arver den tro, de m\u00f8der<\/h2>\n\n\n\n
Hvor hentes styrken?<\/h2>\n\n\n\n
Den kristne tro kr\u00e6ver plads<\/h2>\n\n\n\n
L\u00e6s flere “arnkilde.dk mener”<\/h2>\n\n\n\n