Kirkerne er ikke l\u00e6ngere s\u00e5 langt fra hinanden som tidligere. \u00c5rtiers samtaler har f\u00f8rt til f\u00e6lles b\u00f8n, samarbejde og gensidig anerkendelse af d\u00e5ben. Men d\u00e5bsf\u00e6llesskabet b\u00f8r ogs\u00e5 kunne m\u00e6rkes i menighedernes almindelige liv.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> En katolik, en lutheraner og en ortodoks tilh\u00f8rer gennem d\u00e5ben den samme Kristus. Det oph\u00e6ver ikke forskellene mellem kirkerne, men betyder, at deres medlemmer ikke kan betragte hinanden som fremmede. Den f\u00e6lles d\u00e5b forpligter til b\u00f8n, samarbejde, respekt og fortsat arbejde for Kirkens synlige enhed.<\/p>\n\n\n\n De store historiske kirkesamfund anerkender som hovedregel en d\u00e5b, der er foretaget med vand i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. En lutheraner, som optages i Den Katolske Kirke, bliver derfor ikke d\u00f8bt igen. D\u00e5ben anses ikke blot for at have v\u00e6ret korrekt udf\u00f8rt. Den anses for virkelig at have forenet mennesket med Kristus.<\/p>\n\n\n\n Det burde have vidtr\u00e6kkende f\u00f8lger. Alligevel fylder den f\u00e6lles d\u00e5b forholdsvis lidt i mange kristnes bevidsthed. Mange ved n\u00e6ppe, at deres d\u00e5b skaber et virkeligt b\u00e5nd til d\u00f8bte i andre kirkesamfund. Der best\u00e5r en afstand mellem det, kirkerne officielt anerkender, og den m\u00e5de, mange kristne m\u00f8der hinanden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re forkert at h\u00e6vde, at de \u00f8kumeniske bestr\u00e6belser ikke har f\u00f8rt til noget. Forholdet mellem de kristne kirker er blevet grundl\u00e6ggende forandret gennem det seneste \u00e5rhundrede. Gamle ford\u00f8mmelser er blevet unders\u00f8gt p\u00e5 ny, karikaturer af hinandens tro er blevet korrigeret, og kirker, der tidligere betragtede hinanden med mistro, m\u00f8des nu i officielle samtaler, f\u00e6lles b\u00f8n og praktisk samarbejde.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00e6lles anerkendelse af d\u00e5ben er selv et af de vigtigste resultater. Hertil kommer de teologiske samtaler om Eukaristien, embedet, Kirken og retf\u00e6rdigg\u00f8relsen. Den katolsk-lutherske f\u00e6lleserkl\u00e6ring om retf\u00e6rdigg\u00f8relsesl\u00e6ren fra 1999 fastslog, at Reformationstidens gensidige ford\u00f8mmelser p\u00e5 dette omr\u00e5de ikke rammer den l\u00e6re, som freml\u00e6gges i f\u00e6lleserkl\u00e6ringen. Ogs\u00e5 m\u00f8det mellem katolikker og ortodokse har skabt en n\u00e6rhed, som tidligere generationer vanskeligt kunne have forestillet sig.<\/p>\n\n\n\n Lokalt beder kristne sammen, arrangerer bibelsamtaler og hj\u00e6lper mennesker i n\u00f8d. Blandede \u00e6gteskaber har samtidig gjort m\u00f8det mellem kirketraditionerne til en del af mange familiers dagligdag. Det er reelle fremskridt. Netop derfor bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let mere p\u00e5tr\u00e6ngende: Hvis kirkerne anerkender, at mennesker i andre kirkesamfund er d\u00f8bt til den samme Kristus, hvilke f\u00f8lger b\u00f8r det da have i menighedernes almindelige liv?<\/p>\n\n\n\n D\u00e5ben oph\u00e6ver ikke forskellene mellem kirkesamfundene. Katolikker og protestanter er fortsat uenige om blandt andet embedet, Eukaristien, Kirkens myndighed og sakramenternes betydning. Den f\u00e6lles d\u00e5b kan ikke bruges til at lade, som om disse forskelle ikke findes.<\/p>\n\n\n\n Men den betyder, at den anden kristne ikke st\u00e5r uden for Kristus. Den d\u00f8bte er ikke blot en person med en anden religi\u00f8s opfattelse, men en kristen bror eller s\u00f8ster. Der findes allerede et f\u00e6llesskab, selv om det endnu ikke er fuldkomment. Splittelsen er virkelig, men den g\u00e5r ikke helt til bunden.<\/p>\n\n\n\n \u00d8kumeni begynder derfor ikke med, at fremmede fors\u00f8ger at n\u00e6rme sig hinanden. Den begynder med, at mennesker, som allerede er forbundet gennem Kristus, s\u00f8ger at overvinde den splittelse, der hindrer deres fulde og synlige f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00e6lles d\u00e5b b\u00f8r f\u00f8rst kunne m\u00e6rkes i sproget. Kristne fra andre kirkesamfund er ikke modstandere, konkurrenter eller fremmede. Uenigheder m\u00e5 omtales \u00e5bent, men uden den mist\u00e6nkeligg\u00f8relse og karikering, som alt for ofte har pr\u00e6get forholdet mellem kristne.<\/p>\n\n\n\n Den b\u00f8r ogs\u00e5 f\u00f8re til mere f\u00e6lles b\u00f8n. Kirkerne har endnu ikke fuldt sakramentalt f\u00e6llesskab, og der findes fortsat begr\u00e6nsninger for deltagelsen i hinandens nadver og Eukaristi. Men d\u00f8bte kristne kan l\u00e6se Bibelen, bede Fadervor og synge salmer sammen. De kan ogs\u00e5 i f\u00e6llesskab bede for menneskene i deres lokalsamfund. F\u00e6lles b\u00f8n beh\u00f8ver ikke vente p\u00e5, at alle teologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l er l\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n D\u00e5bsf\u00e6llesskabet b\u00f8r desuden kunne ses i det lokale kirkeliv. Katolske, lutherske, ortodokse og andre kristne menigheder kan hj\u00e6lpe ensomme, fattige, flygtninge og familier i vanskeligheder. De kan sammen forsvare menneskelivets v\u00e6rdighed og religionsfriheden og m\u00f8des om bibell\u00e6sning, foredrag og samtaler uden at skjule deres forskelle.<\/p>\n\n\n\n Ved blandede \u00e6gteskaber burde d\u00e5bsf\u00e6llesskabet ogs\u00e5 st\u00e5 tydeligere frem. \u00c6gtef\u00e6llerne tilh\u00f8rer ikke to helt adskilte religi\u00f8se verdener. Begge er d\u00f8bt til Kristus. Det l\u00f8ser ikke alle sp\u00f8rgsm\u00e5l om gudstjeneste, b\u00f8rnenes opdragelse og deltagelsen i Eukaristien, men det giver familien et f\u00e6lles kristent udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n D\u00e5ben b\u00f8r endelig f\u00e5 betydning for den m\u00e5de, en konversion omtales p\u00e5. N\u00e5r en d\u00f8bt protestant optages i Den Katolske Kirkes fulde f\u00e6llesskab, bliver vedkommende ikke kristen for f\u00f8rste gang. Personen tilh\u00f8rte allerede Kristus. Optagelsen er betydningsfuld, men den udsletter ikke det kristne liv, der gik forud.<\/p>\n\n\n\n \u00d8kumeni kan let blive reduceret til en \u00e5rlig gudstjeneste, et m\u00f8de mellem pr\u00e6ster eller en h\u00f8flig samtale mellem kirkelige ledere. S\u00e5danne initiativer har v\u00e6rdi, men d\u00e5ben stiller et mere kr\u00e6vende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Lever de kristne, som om de faktisk er forbundet med hinanden i Kristus? Kender menighederne hinanden, beder de for hinanden og hj\u00e6lper de hinanden? Kan de tale sandt om deres uenigheder uden at g\u00f8re hinanden mindre kristne?<\/p>\n\n\n\n Den f\u00e6lles d\u00e5b g\u00f8r ikke l\u00e6ren ligegyldig og oph\u00e6ver ikke kirkernes synlige splittelse. Tv\u00e6rtimod g\u00f8r den splittelsen mere alvorlig. Hvis kristne virkelig er d\u00f8bt til den samme Kristus, kan adskillelsen ikke accepteres som en permanent normaltilstand.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00e6lles d\u00e5b er ikke et \u00f8kumenisk h\u00f8flighedsudtryk. Den er et sakramentalt b\u00e5nd mellem mennesker, som tilh\u00f8rer den samme Herre. Enheden er derfor ikke alene noget, kirkerne engang skal forhandle sig frem til. Noget er allerede givet, f\u00f8r samtalerne begynder.<\/p>\n\n\n\n Hvor blev den f\u00e6lles d\u00e5b af i de \u00f8kumeniske bestr\u00e6belser? Den er ikke blevet glemt. Tv\u00e6rtimod er anerkendelsen af d\u00e5ben et af \u00f8kumeniens vigtigste resultater. Netop dette resultat stiller nu kirkerne over for sp\u00f8rgsm\u00e5let: Har de draget de praktiske f\u00f8lger af den enhed, som de allerede anerkender?<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n L\u00e6s mere:<\/strong> Johannesevangeliet 17,20-23; F\u00f8rste Korintherbrev 1,10-17; Efeserbrevet 4,1-6; Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 1271 og 818.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mange ved n\u00e6ppe, at deres d\u00e5b skaber et virkeligt b\u00e5nd til d\u00f8bte i andre kirkesamfund. Den f\u00e6lles d\u00e5b oph\u00e6ver ikke kirkernes forskelle, men den forener kristne med den samme Kristus og forpligter dem til b\u00f8n, samarbejde og arbejdet for Kirkens synlige enhed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23828,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Katolikker, lutheranere, ortodokse og andre kristne er d\u00f8bt til den samme Kristus. Den f\u00e6lles d\u00e5b oph\u00e6ver ikke kirkernes forskelle, men betyder, at de d\u00f8bte ikke kan betragte hinanden som fremmede. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23827","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23827","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23827"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23827\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23839,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23827\/revisions\/23839"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23828"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23827"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23827"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23827"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Anerkendt \u2013 men ikke altid synlig<\/h2>\n\n\n\n
\u00d8kumenien har b\u00e5ret frugt<\/h2>\n\n\n\n
Hvad betyder den f\u00e6lles d\u00e5b?<\/h2>\n\n\n\n
Hvad betyder det rent praktisk?<\/h2>\n\n\n\n
Mere end f\u00e6lles arrangementer<\/h2>\n\n\n\n
En gave, der forpligter<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Den f\u00e6lles d\u00e5b<\/h2>\n\n\n\n
\n