Mere end 1.700 kristne er siden \u00e5r 2000 blevet dr\u00e6bt p\u00e5 grund af deres tro og deres vidnesbyrd om evangeliet. En kommission, som blev nedsat af pave Frans i 2023, indsamler deres navne og historier.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Vatikanets Kommission for Nye Martyrer og Trosvidner har registreret mere end 1.700 dr\u00e6bte kristne fra forskellige kirkesamfund. Mellem 100 og 150 navne er kommet til alene i \u00e5r. Ikke alle er kirkeligt anerkendt som martyrer, men deres vidnesbyrd skal bevares.<\/p>\n\n\n\n Forf\u00f8lgelsen af kristne h\u00f8rer ikke kun Kirkens f\u00f8rste \u00e5rhundreder til. Krige, islamistisk terror, narkotikakriminalitet, politisk undertrykkelse og kampen om naturressourcer har siden \u00e5r 2000 kostet talrige kristne livet. Vatikanets Kommission for Nye Martyrer og Trosvidner har forel\u00f8big registreret mere end 1.700 mennesker, som blev dr\u00e6bt p\u00e5 grund af deres tro og deres vidnesbyrd om evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Kommissionen blev nedsat af pave Frans i 2023 og h\u00f8rer under Dikasteriet for Helligk\u00e5ringssager. Den forts\u00e6tter med at indsamle oplysninger fra hele verden, og alene i 2026 er mellem 100 og 150 nye navne blevet f\u00f8jet til materialet. Arbejdet skal sikre, at de dr\u00e6btes navne og historier ikke forsvinder, selv om der aldrig bliver indledt en officiel kirkelig sag for den enkelte.<\/p>\n\n\n\n Historikeren Andrea Riccardi, der er n\u00e6stformand for kommissionen, betegner det 21. \u00e5rhundrede som et nyt \u00e5rhundrede med martyrer. Martyrernes tid er ikke forbi, fastsl\u00e5r han. Det kan v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5 i en europ\u00e6isk virkelighed, hvor kristen tro ofte betragtes som en privatsag eller en rest fra fortiden. Andre steder i verden kan bekendelsen til Kristus stadig koste et menneske livet.<\/p>\n\n\n\n Registreringen betyder ikke, at alle de mere end 1.700 personer allerede er anerkendt som martyrer i kirkeretlig forstand. En salig- eller helgenk\u00e5ring kr\u00e6ver en selvst\u00e6ndig og grundig unders\u00f8gelse af den enkeltes liv, d\u00f8ds\u00e5rsag og de omst\u00e6ndigheder, der f\u00f8rte til drabet.<\/p>\n\n\n\n Kardinal Marcello Semeraro, pr\u00e6fekt for Dikasteriet for Helligk\u00e5ringssager, understreger, at helligheden i Kirken ikke er begr\u00e6nset til dem, der bliver officielt helgenk\u00e5ret. For nogle af de registrerede kan der senere blive indledt en salig- eller helgenk\u00e5ringssag, hvis betingelserne er opfyldt. Fortegnelsen er imidlertid bredere. Den skal ogs\u00e5 bevare mindet om mennesker, hvis trofasthed m\u00e5ske aldrig bliver behandlet i en formel kirkelig sag.<\/p>\n\n\n\n Blandt de dr\u00e6bte findes pr\u00e6ster, ordensfolk, mission\u00e6rer og l\u00e6gfolk. Nogle mistede livet under angreb p\u00e5 kirker og gudstjenester. Andre blev dr\u00e6bt, fordi de beskyttede fattige, modsatte sig v\u00e6bnede grupper eller n\u00e6gtede at tie om overgreb. F\u00e6lles for dem er, at deres kristne tro ikke kunne skilles fra den m\u00e5de, de levede og handlede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Kommissionens arbejde begr\u00e6nser sig ikke til katolikker. Ogs\u00e5 ortodokse, koptere, protestanter og kristne fra andre kirkesamfund indg\u00e5r i fortegnelsen. De blev ikke n\u00f8dvendigvis dr\u00e6bt, fordi de tilh\u00f8rte et bestemt kirkesamfund, men fordi de bekendte Kristus og bar evangeliet med sig i deres liv.<\/p>\n\n\n\n Denne \u00f8kumeniske forst\u00e5else blev tydelig i 2023, da pave Frans optog de 21 koptiske kristne, som Islamisk Stat havde halshugget i Libyen i 2015, i Det Romerske Martyrologium. M\u00e6ndene tilh\u00f8rte den koptisk-ortodokse kirke, men deres sidste bekendelse til Jesus blev et vidnesbyrd for kristne langt ud over deres eget kirkesamfund.<\/p>\n\n\n\n Martyrernes blod peger p\u00e5 en enhed, som de kristne endnu ikke fuldt ud har opn\u00e5et i deres kirkelige f\u00e6llesskab. Forskellene mellem kirkesamfundene forsvinder ikke, men forf\u00f8lgerne skelner ofte ikke mellem katolikker, ortodokse og protestanter. Den, der b\u00e6rer Kristi navn, bliver m\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n Afrika er blandt de verdensdele, hvor flest kristne i disse \u00e5r bliver dr\u00e6bt. Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Mozambique og Burkina Faso er pr\u00e6get af angreb fra v\u00e6bnede og islamistiske grupper. Kirker bliver angrebet, landsbyer \u00f8delagt, og pr\u00e6ster, ordensfolk og kristne familier bliver bortf\u00f8rt eller myrdet.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 kommissionens internationale kongres i Rom skal kardinal Fridolin Ambongo, \u00e6rkebiskop af Kinshasa, tale om situationen i Den Demokratiske Republik Congo. If\u00f8lge oplysningerne forud for kongressen har Islamisk Stat h\u00e6vdet ansvaret for drabene p\u00e5 130 kristne i landet i august.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 Det Hellige Land, Europa, Amerika og Asien bliver behandlet p\u00e5 kongressen. Kardinal Pierbattista Pizzaballa, den latinske patriark af Jerusalem, skal tale om de kristnes fredsskabende rolle i Det Hellige Land, hvor sm\u00e5 kristne samfund fors\u00f8ger at fastholde deres tro og tilstedev\u00e6relse midt i krig, vold og dybe politiske mods\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n I Sydamerika har kommissionen registreret 304 dr\u00e6bte kristne siden \u00e5r 2000. Flere af dem blev ikke myrdet under en gudstjeneste eller efter et direkte krav om at forn\u00e6gte deres tro. De blev dr\u00e6bt, fordi deres kristne overbevisning f\u00f8rte dem til at mods\u00e6tte sig narkotikahandel, ulovlig skovrydning og hensynsl\u00f8s udnyttelse af naturressourcer.<\/p>\n\n\n\n De blev, som kardinal Semeraro udtrykker det, ubekvemme for dem, der kontrollerede de ulovlige aktiviteter. Troen fik dem til at forsvare mennesker, lokalsamfund og skaberv\u00e6rket, selv om modstanden gjorde dem til m\u00e5l. Nogle blev dr\u00e6bt, fordi de n\u00e6gtede at forn\u00e6gte Kristus. Andre blev dr\u00e6bt, fordi troskaben mod evangeliet fik dem til at stille sig mellem den st\u00e6rke og den svage.<\/p>\n\n\n\n Den kirkelige vurdering af et muligt martyrium kr\u00e6ver en grundig unders\u00f8gelse. Kommissionens f\u00f8rste opgave er imidlertid at finde navnene, samle vidnesbyrdene og bevare erindringen om de mennesker, der blev dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n Tallene fort\u00e6ller om omfanget, men hvert af de mere end 1.700 registrerede tilf\u00e6lde gemmer p\u00e5 et menneske, en familie og et kristent f\u00e6llesskab. Martyrerne er ikke f\u00f8rst og fremmest en gruppe ofre. Det gr\u00e6ske ord martyr<\/em> betyder vidne. De huskes, fordi deres liv og d\u00f8d blev et vidnesbyrd om en tro, som ikke kunne bringes til tavshed med vold.<\/p>\n\n\n\n Mange af de dr\u00e6bte bliver aldrig kendt uden for deres hjemegn. De f\u00e5r m\u00e5ske ingen statue, festdag eller officiel kirkelig sag. Kommissionens arbejde skal sikre, at deres historier alligevel bliver bevaret, og at den verdensomsp\u00e6ndende Kirke ikke glemmer dem.<\/p>\n\n\n\n Det 21. \u00e5rhundrede er kun lidt mere end en fjerdedel gammelt. Alligevel tegner der sig allerede et billede af en tid, hvor kristne igen betaler den h\u00f8jeste pris for deres tro. De mere end 1.700 navne er ikke blot en fortegnelse over d\u00f8de. De vidner om, at martyrernes tid forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n Kilde:<\/strong> Vatikanets Kommission for Nye Martyrer og Trosvidner<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Mere end 1.700 kristne er siden \u00e5r 2000 blevet dr\u00e6bt p\u00e5 grund af deres tro og deres vidnesbyrd om evangeliet. Vatikanets fortegnelse omfatter katolikker og kristne fra andre kirkesamfund og viser, at martyrernes tid ikke kun tilh\u00f8rer Kirkens f\u00f8rste \u00e5rhundreder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23824,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23819","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23819","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23819"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23819\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23825,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23819\/revisions\/23825"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23824"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23819"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23819"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23819"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et nyt \u00e5rhundrede med martyrer<\/h2>\n\n\n\n
Ikke alle bliver helgenk\u00e5ret<\/h2>\n\n\n\n
Martyrerne tilh\u00f8rer hele Kirken<\/h2>\n\n\n\n
Afrika er h\u00e5rdt ramt<\/h2>\n\n\n\n
Dr\u00e6bt, fordi de stod i vejen<\/h2>\n\n\n\n
Navnene m\u00e5 ikke glemmes<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Vor tids martyrer<\/h2>\n\n\n\n
\n